Myten om sund aldring!

august 23, 2023

Ældreforsker Tine Fristrup mener, at det er nedskæringspolitik, der ligger til grund for kommunernes håndtering af plejebolig-ansøgninger. “Alt tyder på, at kommunernes fokus er på at prioritere de knappe resourscer.

Serviceloven understreger, at man for at understøtte retssikkerheden skal forholde sig til de individuelle behov hos den enkelte borger, men netop de individuelle behov kan underminere det budget, man har i kommunen,” siger Tine Fristrup.

Hun påpeger, at finansiering af ældreområdet i en del år har været reguleret af prognoser om `sund aldring`, altså en formodning om, at samfundets ældre bliver friskere og derfor har mindre brug for hjælp end tidligere.

“Det er den tilgang, kommunerne baserer deres budgetter på, altså en prognose, der handler om, at i dag og fremover vil de ældre i vores kommune være sundere og føle sig raskere.

Disse prognoser blev senest manet til jorden som en myte sidste år, da Sundhedsstyrelsen kom med sin nyeste opgørelse over danskernes sundhedsprofil. Den viste nemlig, at den stigende levealdrer ikke kan kædes direkte sammen med andelen af “gode år” i alderdommen.

Vær derfor som borger, i disse kommunale budgettider, opmærksom på, hvorlede din kommune budgetterer på området, så det bliver borgerens individuelle behov, der danner basis for budgettet.

Det er vigtigt, at du som borger og skatteyder har kritisk øje herpå. De kommunale budgetter skal være ministeriet i hænde den 15. oktober, så der er stadig tid til at stille krav til din kommunalbestyrelse.

Længst muligt i eget hjem?

august 9, 2023

Idéen om at ændre indretningen af en bolig, så beboeren kan blive der i stedet for at flytte i plejebolig, er udmærket for dem, der alene er fysisk svækkede, og som kan og vil klare sig selv. Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan gøre mange mere selvhjulpene, og det er fint, hvis man selv er tryg ved det, men ikke hvis man har behov for en plejebolig.

“Når problemerne med plejehjempladser er i medierne, skyder kommunerne det ofte ned med, at de arbejder med “længst muligt i eget hjem”-filosofien, fordi mange ikke har lyst til at flytte på plejehjem. Men når man søger plejehjemsplads, er det ikke, fordi man har lyst. Det er fordi det er nødvendigt.”

Et andet problem med argumentet er, at der ofte følger meget lidt hjælp med, når man henvises til at blive i eget hjem, selvom man er meget svækket: “Vi ser jo desværre, at hjemmehjælpen er under pres, og at mange kun får sparsom eller slet ingen hjælp. Så det er stadig sværere for svækkede ældre at klare sig hjemme. Hvis de har pårørende, må de så træde mere til, men på et tidspunkt bliver de pårørende også nedslidte. Og så står vi med flere syge i stedet for èn.”

“Jeg har talt med flere visitatorer, som siger, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld.” oplyser Nina Bruun, Seniorkonsulent, Ældre Sagen.

Vi nærmer os med hastige skridt et kommende kommunnalvalg. Jeg synes vi skal kæmpe meget mere for en værdig hjælp til vore svageste ældre borger, der har brug for plejeboligere. Stem derfor ikke på de kommunalpolitikere, der ikke vil kæmpe herfor.

Et skyggeområde ved nåleøjet til plejeboligerne!

juli 22, 2023

Visitationsprocesserne er ikke offentlige. En ny rapport fra VIVE om visitation på ældreområdet understøtter denne bekymring.

Tine Fristrup, der er ældreforsker fra Aarhus Universitet har talt med visitatorer inden for det specialiserede socialområde, som fortæller, at de skal forholde sig til kommunens økonomi som grundlag for at give afslag på pladser.

Det må de jo ikke skrive som begrundelse for afslaget. De får besked på at omformulere det, så det handler om legitime begrundelser i henhold til Serviceloven, og de føler sig presset og truet med afskedigelse, hvis ikke de gør det, siger Trine Fristrup.

En tidligere visitator og pårørende konsulent i to større kommuner fortæller til Ældre Sagen, at hun har mærket et pres for at holde igen med godkendelserne. Når hun kom ud til folk, skulle hun fokusere på mulighederne for at ændre indretningen af deres hjem.

“Jeg følte tit, at det ikke var rimeligt. En del af dem, vi besøgte, var utrygge ved at bo for sig selv. Jeg følte mig presset, og jeg sad tit og kæmpede for at prøve at få nogen godkendt,” fortæller den tidligere visitator, der ønsker at være anonym.

Det er vigtigt for mig, at understrege, at de ansvarlige politikere, der lader forvaltningen visitere efter kommunens økonomi og ikke efter borgernes behov ikke bør genvælges ved kommende kommunevalg.

Ventelister til plejeboliger viser ikke behovet!

juli 3, 2023

Hvor mange der får afslag, er der ingen oversigt over, men af og til dukker de eller deres pårørerne op i medierne eller ringer til Ældre Sagen i håb om at få hjælp. De har ringet til kommunen og fortalt om deres situstion, men kommunen har sagt til dem, at det ikke kan betale sig at søge. Så opgiver de på forhånd, og dermed får de ikke deres sag behandlet og har ingen klagemulighed. Det vil sige, at de hverken optræder på ventelister eller i klagestatistikker, hvilket jo mørkelægger problemets omfang.

Ventelisterne rummer nemlig kun dem, der er blevet godkendt af kommunen til en plads af kommunen. Alle de, der får afslag eller tales fra at søge, fremgår ikke af ventelisterne.

For at få en plejebolig skal man leve op til en række kriterier, som fx at have behov for, at der er personale i nærheden 24 timer i døgnet rundt. Ansøgeren skal tale med kommunens visitator, som afgør, om behovet er stort nok til, at man kan få en plads. Kriteringerne for, hvordan man skal være svækket, varierer mellem kommunerne, og det er op til den enkelte visitator at bedømme, om man lever op til dem. Og det er problematisk, fordi bedømmelserne ofte giver indtryk af, at de ikke tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for den ældre.

Det er op til den enkelte visitator at fortolke loven og kriterierne, og det kan gøres på mange måder. Flere visitatorer, siger til Irene Manteufel fra Ældre Sagen, at de bliver bedt om at stramme, så de ikke godkender for mange, når ventelisten er ved at være fuld. På den måde er det let for kommunerne at henvise til, at de ikke har fået længere ventelister, selvom de har fået flere ældre borgere.

Der er ingen tvivl om, at denne udvikling er politisk bestemt af politikere, der har glemt, at disse svage borgere har betalt skat i hele deres liv, og har bidraget til, at opbygge vores samfund.

Politikere, der prioritere således, bør ikke genvælges ved næste kommunevalg i 2024.

Kampen om plejeboligerne!

juli 3, 2023

Der er ikke engang plejeboliger nok til hver femte over 80 år. I dag er det mere end 300.000 personer, og tallet stiger hastigt. Det er et stort problem, at der ikke er plads til flere. Der er mange, som ønsker at flytte på plejehjem, men som bliver afvist med den begrundelse, at de ikke er syge nok.

Antallet af mennesker over 80 år er steget med 27% de seneste 10 år, og den udvikling fortsætter. Alligevel er der ikke engang kommet 2.000 nye plejeboliger til i samme periode. nåleøjet til dem, der er, er dermed blevet mindre, og en del må ufrivilligt blive i deres hjem, selvom de eller deres pårørende er utrykke ved det.

Det er fx mennesker, som er til fare for sig selv, fordi de går hjemmefra og farer vild. Det er ældre, der er faldtruede, som er bange for at være alene, eller som glemmer at spise og drikke, og nogle af dem kan ikke længere se. Det er mennesker, som ikke kan tage vare på sig selv, og derfor har behov for personale omkring sig døgnet rundt.

Det er min klare overbevisning, at de burde opfylde kravene for at få en plejebolig, men alligevel får de afslag.

Vi skal skabe bedre rammer for en alderdom med livsglæde. Det betyder efter min mening, at ældreplejen i højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov.

Mange kommunalpolitikere har fuldstændig glemt, at det er vores ældre der gennem hele livet har betalt skal, og opbygget vores samfund. De bør efter min menig udskiftes ved det kommende valg i 2024.

Flere multisyge vil presse sundhedsvæsenet i fremtiden!

juni 23, 2023

Det går kun én vej med antallet af danskere med mere end én kronisk sygdom.

Multisygdom vil stige over de kommende år. Folk får flere kroniske sygdomme samtidigt, og dermed bliver sygdomsmønstrene også mere komplekse. Udviklingen kan blive en stor belastning for det danske sundhedsvæsen, fordi flere kroniske sygdomme oveni hinanden typisk resulterer i mere komplicerede behandlingsforløb.

I dag lever 1,2 millioner danskere i runde tal med mere end én kronisk sygdom. Multisygdom er en stadig problematisk størrelse for det danske sundhedsvæsen og for danskerne i al almindelighed.

Et mønstre i multisygdom!

Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at der bliver flere ældre, og at den gennemsnitlige levealder bliver højere. Med Anne Frølich og Anders Stocmarrs rapport forsøger forskerne at dokumentere, hvor stort et press antallet af mulige vil lægge på sundhedsvæsenet, hvis udviklingen i de seneste år fortsætter.

En særlig sammenhæng i rapporten er interessant: Multisygdomme forekommer i mønstre, siger Anne Frølich.

Mere sammenhængende behandling!

I dag har man kliniske retningslinjer for de enkelte kroniske sygdomme. I fremtiden vil det være oplagt at lave retningslinjer for de kombinationer af sygdomme, der er mest hyppige. På den måde kan man få en bedre forståelse for, hvordan vi behandler patienterne, men måske endda også kan bruge det til, hvordan vi organiserer sundhedsvæsenet i forhold til mennesker med flere samtidige kroniske sygdomme.

Forbyggelse er helt afgørende – på den måde vil man kunne ændre den udvikling i antallet af multisyge, som forfatterne forventer. Men forebyggelse gør det ikke alene. Sundhedsvæsenet skal også i højere grad indrettes til at tage sig af de multisyge – blandt andet ved at tilbyde mere sammenhængende behandlingsforløb.

På den måde skal man undgå, at en patient, der eksempelvis både har hjerte- og lungeproblemer, er i tvivl om, hvorvidt lunge-og hjertelægerne ved, hvike tiltag hinanden sætter igang. Sygehusene skal blive bedre til at tage imod patienter, som er multisyge, og det handler blandt andet om at samle undersøgelser af multisyge ét sted. I regionerne arbejder de meget målrettet med at tilrettelægge indsatser, der passer bedst til den enkelte borger oplyser de.

Patient kan ikke huske alle diagnoserne!

Ét af de steder, hvor man har gjort det, er på Slagelse Sygehus, hvor man har en særskilt afdeling for “Ældresygdomme”. Formålet med det er at samle ældre patienter med flere forskellige sygdomme ét sted.

Her er blandt andet Mette Hallgren indlagt. Jeg kan snart ikke huske alle de ting, jeg fejler. Hun kom ind på hospitalet med maveproblemer og er nu også blevet undersøgt for en lang række andre ting. Det hele er foregået i samme afdeling, forklarer hun, og Mette Hallgren sætter stor pris på, at hun ikke hat skullet flyttes rundt. Og det er jeg meget, meget glad for. Det er dejligt, fordi så kender man personalet, siger hun.

Samtidig har forskerne fundet ud af, at der er stor regionale forskelle, når det kommer til multisygdom. Der er flest multisyge i Region Syd, Nordjylland og Sjælland.

Den viden kan både bruges til at se på, hvordan midlerne fordeles mellem regionerne, men også til at fokusere forebyggende indsatser bedre, siger Anne Frøhlich.

Pårørende skal tilbydes støtte og indflydelse!

maj 8, 2023

I Ældre Sagen arbejder vi for, at der er et godt samarbejde mellem medarbejdere og pårørende både om det generelle liv på plejehjem, og når det handler om den enkelte ældres ve og vel.

De fleste pårørende hjælper gerne, men mange pårørende oplever, at deres viden om den ældre ikke bliver brugt af medarbejderne.

Pårørende skal have støtte og anerkendes som vigtige samarbejdspartnere, og de skal tages med på råd. At samarbejde med og støtte pårørende, skal være en naturlig del af arbejdet.

Pårørende skal ikke bruges til at løse opgaver, når plejehjemmet mangler hænder.

Hvordan er det i din kommune?

Arbejder plejehjemmene med at lytte til pårørende?

Er der tid til jævnlige samtaler med pårørende?

Anerkender og støtter personalet pårørende?

Forventer personalet, at pårørende hjælper til med konkrete opgaver?

I disse tider med personalemangel overalt i de lokale sundhedsafdelinger, er det vigtigt, at både du og jeg holder fokus på vores kommunes adfærd i ovennævnte afdelinger.

Kommunen forventer, at civilsamfundet indtræder i støtteområder for vores svageste ældre på trods af, at de har betalt skat gennem hele livet som forsikring på, at der er et kvalitetssystem på social-og sundhedsområdet.

Mange pårørende bor måske langt væk fra vore ældre. og kan derfor ikke deltage i de daglige pasningsopgaver.

Plejehjem nok til at dække behovet!

april 29, 2023

Alderen har stor indflydelse på. hvor stor andel af befolkningen, som bor i en plejebolig. En langt større andel af 80+årige bor i en plejebolig i forhold til 65-79 årige. I årende fremover bliver vi flere og flere ældre over 80 år, og selv om mange ældre klarer sig selv langt op i årerne, vil stadig i fremtiden være brug for flere plejeboliger end kommunerne har i dag.

Derfor skal kommunerne bygge plejeboliger i tide og lægge planer for, hvornår og hvordan det skal gøres.

Det er nødvendigt, for at alle ældre med behov for en plejebolig, kan være sikret en bolig. Også uden at skulle vente, når det ikke længere er muligt at klare sig i hjemmet.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Er det svært at blive godkendt til plejebolig?
  2. Er der lang ventetid, når man først er godkendt?
  3. Er det muligt at flytte i en plejebolig, når man ikke længere kan klare livet i “egen bolig”?
  4. Har kommunen planlagt at bygge plejeboliger, så der også i fremtiden er nok plejeboliger til de ældre med behov
  5. Har kommunen overvejet, at der bygges Friplejehjem?

Fem spørgsmål, som du som borger og skatteyder bør have fokus på, når talen falder på begrebet “værdig ældrepleje” i din kommune.

Rimelige og gennemskuelige servicepakker!

marts 30, 2023

Når man bor på plejehjem, skal man selv betale for nogle af serviceydelserne. For eksempel, tøjvask, hygiejneartikler, leje og vask af linned, rengøringsartikler m.m.

Som beboer betaler man for disse ydelser i en “servicepakke”. Det kan være svært at gennemskue, hvad man får for pengene og hvad det præcise indhold er i pakken.

Prisen for servicepakkerne svinger fra kommune til kommune. Fra den billigste til cirka 300 kr. månedligt, til cirka 1000 kr. månedligt i de dyreste kommuner.

Det er en helt urimelig forskel på priserne. Samtidig er det ikke tydeligt, hvordan kommunerne er nået frem til prisen på servicepakken.

Hvordan er det i din kommune?

  1. Hvad koster en servicepakke på plejehjem?
  2. Hvad vil din kommune gøre for at oplyse om det præcise indhold af servicepakken?
  3. Er prisen for servicepakken rimelig?

Der er vigtigt, at vi som pårørende har fokus på, at hjælpe vore svageste beboere på vore plejehjem med, at gennemskue, hvad pakken helt præcist indeholde, og om den opfylder vore kæres behov.

Indflydelse på eget liv!

marts 20, 2023

Hvordan er det i din kommune?

Kan beboerne på plejehjem komme i bad, når de ønsker det, stå op og gå i seng, når de gerne vil og komme ud i den friske luft, når de har behov for det?

Det skal sikres, at den enkelte beboer får sine grundlæggende behov dækket, som f.eks., at komme i bad, når man har brug for det og mulighed for at komme ud i den friske luft. Individuelt tilpasset pleje og omsorg understøtter et værdigt liv, når man er blevet afhængig af hjælp fra andre.

Hvordan er det i din kommune?

Er der hænder og hoveder nok til at sikre tryghed og værdighed for beboere på plejehjem?

Er der hjælp til at spise i eget tempo?

Kommer man på toilettet, når man trænger?

Ovennævnte spørgsmål er vigtige emner for vore svageste borgere på vore plejecentre. Det er vigtigt, at vi alle har fokus herpå, så vore ældres plejebehov ydes optimalt.