Velfærdsteknologi – tre bundlinjer!

marts 2, 2015

På Kommunaløkonomisk Forum 2015 i januar præsenterede Aalborg Kommune, hvordan de arbejder målrettet med at implementere velfærdsteknologi. Her var et af de helt centrale budskaber , at forudsætningen for succes er ejerskab. Ejerskab hos politikerne, medarbejderne og borgerne. Uden det er der stor sandsynlighed for modstand og utryghed. Der er ikke én formel til at opnå ejerskab. Aalborg Kommune har arbejdet målrettet med tre bundlinjer for velfærdsteknologi:

  • Kvalitetforbedring for den ældre
  • Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne
  • Effektivisering af arbejdsopgaven og dermed ressourcebesparelse

De tre bundlinjer er styrende, når teknologier bliver rullet ud, og der bliver løbende fulgt op på udviklingen på alle tre bundlinjer. Fokuseringen på de tre bundlinjermedvirker til at opretholde ejerskabhos politikere, medarbejdere og borgere. Ikke fordi bundlinjen i sig selv giver ejerskab. Men de initiativer, der understøtter god præstation på alle tre bundlinjer, skaber ejerskab.

Patientrettet forebyggelse!

marts 2, 2015

Alle kommuner er så godt som i mål ift. relevante tilbud til borgerne med Hjerte-kar, diabetes, KOL og kræft. I det mellem-kommunale samarbejde i KKR-regi har kommunerne udviklet deres indsatser og arbejder fortsat med at sikre tilbud af høj kvalitet og effekt.

Gode eksempler på indsatser

Aktiv indsats til borgere med kroniske sygdomme

Vejen Kommune har på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at dyrke motion, som et led i at lære at leve med en kronisk sygdom, skabt et 8-ugers træningstilbud til borgere med kroniske sygdomme: KOL, hjerte-karsygdom, diabetes type 2 og osteoporose. Træningstilbuddet startede som et projekt, men er på grund af de positive resultater blevet en fast del af den daglige drift i Sundhed og Familieafdelingen i Vejen Kommune. Det er med indsatsen lykkes med at forbedre den fysiske form hos deltagerne i løbet af de 8 uger. Løbende opfølgning på deltagerne viser ydermere, at de fleste af deltagerne efter projektets afslutning har holdt fast i de gode vaner og har gjort motion til en del af deres hverdag.

Positive effekter af patientrettet rehabiluitering

Aalborg Kommune har skabt rehabiliteringstilbud specielt rettet mod borgere med de kroniske sygdomme: KOL, hjerte-kar sygdomme og kræft. Dette er gjort for at give borgeren et mere sammenhængende rehabiliteringsforløb, der kan hjælpe borgeren til at lære at leve med sin sygdom og med at ændre vaner og levevis således, at den højst mulige livskvalitet kan opnås. Rehabiliteringstilbuddet består som udgangspunkt af to elementer, patientuddannelse og fysisktræning. Herudover er der en variation af tilbuddene målrettet hver patientgruppe. De fysiske forbedringer hos patientgrupperne er målt på forskellige parametre alt efter de tilbud, de er målrettet- Alle borgere, der har modtaget rehabilitering på Sundhedscenter Aalborg, har oplevet en væsentlig forbedring af både deres fysiske og psykiske helbred.

Diabetesforløb i Kolding

I 2010 startede Kolding Kommune et diabetesforløb for at øge den sundhedsfaglige indsats og livskvaliteten for type 2 diabetikere. Diabetesforløbet udføres i et samarbejde med kommune og sygehus. Der bliver udbudt tre forløb af forskellig varighed, hvor alle tre forløb forsøger at udvikle viden, færdigheder og en mere positiv holdning hos diabetikeren. Evalueringen af indsatsen er foretaget ud fra før- og eftermålinger, tilfredshedsmålinger og kvalitative interviews på det mest omfattende af de tre forløb (8 uger). Evalueringerne viser, at diabetikerindsatsen har skabt tydelige forbedringer i både den mentale og fysiske tilstand hos de, der har deltaget. Finansieringen startede med tilskud fra Ministeriets for Sundhed og Forebyggelse, men er nu en del af kommunens driftsudgifter.

Kompetenceudvikling på tværs af kommuner

Frederiksberg Kommune besluttede i 2012 at arbejde mere systematisk med rehabilitering af kommunens kræftramte borgere, og fik hjælp til kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere fra deres erfarne nabo Københavns Kommune. Begge kommuner har haft stor glæde af samarbejdet. Særligt i Frederiksberg Kommune, hvor samarbejdet om det nye rehabiliteringstilbud for kommunens kræftramte borgere har betydet, at man ikke længere er afhængig at tilkøbsydelser i andre kommuner – nu kan kommunen selv.

Velfærdsteknologi giver mange gevinster!

februar 28, 2015

Loftlifte, vasketoiletter og smartfloors giver gevinst på flere planer. I Aalborg Kommune har en bevidst satsning på velfærdsteknologi givet økonomisk overskud, bedre arbejdsmiljø og mere tryghed hos de ældre.

Kommunerne skal inden 2017 opnå en samlet nettogevinst på 500 mio. kr. gennem fire tiltag inden for velfærdsteknologien. Aftalen blev indgået som en del af økonomiaftalen for 2014 og omfatter forflytningsteknologi, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.

Gennem systematisk storskalaimplementering af de fire indsatser skal kommunerne opnå effektiviseringer, og borgerne skal blive mere selvhjulpne. De gevinster, som kommunerne hver især realiserer, bliver i kommunernes kasser.(Kilde Økonomisk Perspektiv / Danske Kommuner /NO.4/2015)

Medicinhåndtering blandt borgere med psykiske lidelser!

februar 28, 2015

Medicinhåndtering blandt borgere med psykiske lidelser er et væsentligt fokusområde i kommunerne. Mange borgere får ordineret medicin for deres psykiske sygdomme og er bosat i egen lejlighed eller i botilbud med tilknyttet pædagogisk indsats.

KL´s spørgeskemaundersøgelse fra november 2013 viser, at 78 pct. af kommunerne hat iværksat tiltag for at styrke kvaliteten af medicinhåndteringen blandt borgere med psykisk sygdom. Heraf har 58 pct. iværksat efteruddannelsesforløb, 52 pct. har etableret, eller styrket samarbejdet med hjemmesygeplejen og 32 pct. har udviklet kompetenceprofiler for de faggrupper, der beskæftiger sig med medicinhåndtering.

Af andre løsninger har nogle kommuner et særligt samarbejde med den ambulante psykiatri, enkelte kommuner har ansat psykiatriske sygeplejersker og en lang række kommuner arbejder med medicinpædagogik.

Tværsektionelt samarbejde om borgere med psykisk sygdom!

februar 27, 2015

På psykiatriområdet er der de seneste år iværksat en lang række tværsektionelle samarbejdsprojekter for at styrke sammenhængen og sikre en god overgang især for særligt udsatte borgere.

Indsatser til borgere med misbrugs- og psykiske problemstillinger er et af de områder, hvor kommunerne har et særligt fokus for at sikre rettidige og samtidige indsatser.

34 pct. af kommunerne svarer, at de har etableret et særligt samarbejde om udredning af mennesker med både psykiske lidelser og misbrug. 11 pct. har indgået et særligt samarbejde om Shared Care for mennesker med ikke-psykotiske lidelser.

55 pct. svarer, at de har indgået andre former for samarbejde, fx om særlige målgrupper, har etableret særlige samarbejdsstrukturer eller procedurer, fælles kompetenceudvikling, eller informationstiltag (KL´s spørgeskemaundersøgelse, november 2013)

Kommuner med akutfunktioner på psykiatriområdet!

februar 26, 2015

62 pct. af kommunerne har etableret akut tilbud, heraf har 71 pct. etableret et tilbud med overnatningsmuligheder ved akutte behov. 59 pct. har etableret et tilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov, og 36 pct. har etableret et akut tilbud med udgående støtte ved akutte behov. 9 pct. af kommunerne svarer, at de inden for det kommende halve år planlægger at etablere akut tilbud.

Der er i satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017 afsat i alt 72 mio. kr. til at etablere socialfaglige akut tilbud i kommunerne. Samtidig er der afsat penge til at afprøve udgående akutteams i regionerne.

Psykiatri – Gode eksempler på indsatser.

februar 26, 2015

Integrerede forløb giver gode resultater
Projektet “Den Trygge Vej” i Kolding Kommune er skabt i samarbejde med forældre til psykisk syge børn i alderen 5-13 år, ansatte i kommunen og på sygehuset for at skabe et bedre forløb for barnet med psykiske lidelser. Sammen opretter de et team, der er en del af barnets sygdomsforløb fra start til slut, hvor den faglige viden om sygdommen og personlige viden om barnet vil skabe et bedre og mere sammenhængende forløb.Evalueringerne er endnu ikke færdige, men de foreløbige viser, at den øgede inddragelse af forældre har højnet trygheden for barnet, og gjort det nemmere at afhjælpe og behandle den psykiske lidelse hos barnet. Ydermere viser evalueringen, at fagfolk i kommune og region har fået bedre kendskab og forståelse for hinanden, hvilket har skabt et mere sammenhængende forløb for barnet.

Vejle Kommunes forebyggelsesteam forebygger uhensigtsmæssige genindlæggelser
Vejle Kommune har i et samarbejde med Region Syddanmark etableret et projekt med det formål at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser for borgere mellem 18-65 år med psykiske lidelser. Genindlæggelser forebygges ved at sikre, at den psykisk syge får den rette støtte til at genoptage et liv i eget hjem efter en længere indlæggelse. Indsatsen sker i samarbejde mellem professionelt fagpersonale i både kommune og region og borgernes private netværk. Samarbejdet startede som et projekt i perioden 2009-2012. Med de positive resultater og et markant reduktion i antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser er projektet nu en fast del af den daglige drift i Vejle Kommune.

Psykisk førstehjælp i Lyngby-Taarbæk Kommune
Akuttilbuddet om psykisk førstehjælp i Lyngby-Taarbæk Kommune er et tilbud til alle borgere i Kommunen på alle tidspunkter af døgnet. Både høj og lav, ung og gammel er velkommen til at benytte tilbuddet, hvis de selv oplever en akut krise, er pårørende til et menneske i krise, eller blot ikke ved, hvad de skal stille op.

Integrated Care projekt mellem Odense Kommune og Region Syddanmark
Et nyt samarbejde mellem Region Syddanmark og Odense Kommune skal sikre bedre behandling til personer med stress, angst og depression. Personer med psykiske lidelser har i høj grad svært ved at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet, men dette skal et bedre partnerskab på psykiatriområdet lave om på ved at flytte behandlingssystemet og beskæftigelsessystemet sammen.En vidensdeling mellem de to systemer er med til at skabe et mere sammenhængende forløb for den enkelte borger, samt til tidligere at få fat i borgere, der er sygemeldte med psykiske lidelser.

En styrket nær psykiatri

februar 23, 2015

Samarbejdstrukturerne mellem den regionale psykiatri og den kommunale rehabiliteringsindsats er i disse år i forandring. Der ses i stigende grad initiativer, hvor psykiatriområdet, ligesom på det somatiske område, forlader stafetmodellen for i højere grad at arbejde med samtidige, eller integrerede løsninger.

I praksis har det manifesteret sig i initiativer med fx fælles visitationsenheder mellem psykiatri og kommune, kommunale støtteindsatser, der påbegyndes inden indlæggelser er afsluttet etc.

Målet er, at borgerne med psykiske problemstillinger skal opleve at modtage ydelser fra et sammenhængende offentligt system, uanset at det er forskellige sektorer og aktører, der yder indsatserne.

Udviklingen i den regionale psykiatri de seneste år betyder, at indlæggelsesforløb er færre og kortere. Samtidig har den kommunale rehabiliteringsindsats ændrer sig, så relativt set flere bor i egen bolig frem for i døgntilbud.

For at støtte borgere i at bo i egen bolig og bygge bro mellem de kommunale og regionale tilbud har mange kommuner fx etableret socialfaglige akutindsatser, der skaber tryghed og tilgængelighed i det nære – udenfor almindelig åbningstid.

Der er således en lang række initiativer i gang i den nære psykiatri for at støtte sammenhængen for borgere med psykiske problemstillinger.

Fakta om kommunernes indsats om udbredelse af velfærdsteknologi!

februar 23, 2015

Forflytningsteknologi

70 pct. af kommunerne svarer, at de har implementeret løsninger fuldt ud, eller er i gang med implementeringen. Næsten alle kommuner angiver, at velfærdsteknologien effektiviserer opgaven, idet man går ud fra 2 til 1 medarbejder ved mange forflytninger.

Vasketoiletter

11 pct. af de 85 kommuner angiver, at vasketoiletter er fuldt implementeret, mens 19 pct. har teknologien under implementering og hele 29 pct. har vasketoiletter under afprøvning.

Spiserobotter

De færreste kommuner har implementeret, eller har igangsat en implementering af spiserobotter. 26 pct. af kommunerne svarer, at de planlægger at indkøbe teknologien.

Udbredelse af velfærdsteknologi!

februar 17, 2015

Center for Velfærdsteknologi

Center for Velfærdsteknologi er et 3-årigt fælleskommunalt program finansieret med midler fra Økonomiaftalen 2014, som har til formål at understøtte udbredelse af velafprøvede velfærds-teknologier samt videndeling på tværs af kommunerne.

Center for Velfærdsteknolgi arbejder aktuelt på at færdiggøre en baselinemåling for national udbredelse af velfærdsteknologi i de danske kommuner. Baseline-målingen skal sammen med en række netværksaktiviteter danne grundlag for udarbejdelse af en værktøjskasse, som kan understøtte kommunernes arbejde med implementering og drift af velfærdsteknologi.

Baselinerapporten samt redskaber for personas, gevinst-realisering og business cases bliver tilgængelige på Center for Velfærdsteknologis hjemmeside på: http://www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi