Hvad gør du som leder, når en medarbejder får psykiske problemer?

april 27, 2015

Masser af danskere kommer på arbejde igen med – eller efter – psykisk sygdom. Der skal heldigvis ikke meget omtanke til, før kolleger eller chefen kan være med til at gøre det nemmere at vende tilbage til et godt liv.

En undersøgelse blandt 581 virksomheder viser, at to trediedele af virksomhederne har oplevet, at en medarbejder er blevet sygemeldt med en psykisk lidelse inden for de seneste to år. Undersøgelsen viser også, at der er meget usikkerhed om, hvordan virksomhederne skal håndtere og takle det.

Sygefraværd på grund af psykiske problemer er et voksende problem i Danmark. Hver fjerde langvarig sygemelding skyldes psykiske belastninger og problemer, og her er stress og depression de mest almindelige årsager.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der lider af en psykisk sygdom. Sundhedsstyrelsen anslår, at hver femte dansker på et eller andet tidspunkt i livet får psykiske problemer som fx. en depression. Dog ved vi, at mindst 500.000 danskere lige nu er ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer.

Det betyder, at du som arbejdsgiver, leder eller mellemleder sandsynligvis vil stå i en situation, hvor du skal håntere, at en medarbejder får eller har psykiske problemer. Derfor er der også al mulig grund til at sætte sig mere ind i, hvad du konkret kan gøre for at støtte op om medarbejderne i din virksomhed.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

Styring af indsatser!

marts 31, 2015

Det er helt afgørende for den kommunale sundhedsindsats, at der løbende bliver fulgt op på udviklingen og resultaterne af de indsatser, der bliver sat i værk i kommunerne. Det kan ske ved en kombination af fast ledelsesinformation og evalueringer af indsatser.

Kommunerne kan følge udviklingen i egne borgeres forbrug af det regionale sundhedsvæsen. Det kan fx være løbende opfølgninger af forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige eller genindlæggelser. Denne viden kan give anledning til overvejelser om tilrettelæggelsen af fx hjemmepleje og opfølgende hjemmebesøg. Den kan også give anledning til en kritisk dialog med sygehuset fx om, hvorvidt borgere bliver for tidligt udskrevet, eller om dialogen i forbindelse med udskrivninger er tilrettelagt hensigtsmæssigt.

Ledelsesinformationen kan give anledning til at dykke ned i et område og afdække, om der er et mønster. Det kan være, at der er særlige udfordringer i et ældredistrikt, som kræver opmærksomhed. Det kan også give anledning til at analysere om, der er sammenfald mellem modtagere af fx sociale ydelser, beskæftigelsesydelser og sundhedsydelser. Analyserne kan danne baggrund for at tilpasse indsatser.

Gode eksempler på indsatser
Analyse af “fælles” borgere
Holstebro Kommune har tænkt ud af boksen, og har forsøgt at se data på sundhedsområdet på en ny måde. Dette har de gjort ved at se på data (cpr., ydelse og pris) på tværs af kommune og region på samtlige borgere, som modtager en eller anden form for sundhedsmæssig eller social ydelse. Ved at samle data kan man følge borgergrupper som er aktive med flere forskellige ydelser og man kan finde “fælles” borgere for kommune og region. Dette giver mulighed for overvejelse om, man evt. kan samle ydelser og behandling af en borger i én sektor, og således mindske snitfladen.

Evaluering af samarbejdsformer
Sønderjyske kommuner, almen praksis og Sygehus Sønderjylland er gået sammen om at forbedre akutindsatsen for 65+ årige patienter med medicinsk sygdom. Dette vil de gøre ved at sammenligne den koordinerede indsats hos 2 kommuner, der har akutpladser med 2 kommuners akutteam. Projektet vil udover denne sammenligning afprøve forskellige samarbejdsformer mellem sygehus og kommuner. Målet er at finde ud af, hvad der har den bedste effekt ift. at reducere akutte indlæggelser, sundhedsomkostninger, funktionsstab og samtidig styrke det sammenhængende patientforløb.

Bedre arbejdsmiljø!

marts 30, 2015

Erfaringerne fra Aalborg viser en markant forbedring af arbejdsmiljøet som fælge af omlægningen af arbejdsgange. Fraværsdage på grund af tunge løft med videre er faldet 73 procent. Foruden forbedringen for medarbejderne er der også en økonomisk gevinst ved nedbringelse af sygefraværet.
Plejehjemslederne er desuden blevet bedt om at vurdere det fysiske arbejdsmiljø. 95 procent af de ledere, der er blevet spurgt, vurderer, at det fysiske arbejdsmiljø er forbedret. Der er således god grund til at tro, at også medarbejderne oplever en forbedring af arbejdsmiljøet.
Efter et ½ år bliver ca. 40 procent af forflytningerne foretaget af én medarbejder. Der er således et lille stykke endnu til indfrielse af kommunens mål om, at ½-delen af forflytningerne sker med én medarbejder.
Der er kalkuleret med en årlig besparelse på 5 mio. kr., når halvdelen af forflytningerne bliver gennemført af én medarbejder. Besparelsen er allerede hentet, så der er et stærkt incitament til at nå i mål.

Fokuspunkter
På baggrund af erfaringene fra Aalborg Kommune kan opstilles fire punkter, der er vigtigt at være opmærksom på ved udrulning af velfærdsteknologi.
1. Det kræver en kulturændring, når en service bliver ændret markant. Det er en proces som tager tid.
2. Det er helt afgørende, at medarbejderne bliver uddannet, så de er rustet til og trygge ved at løse opgaven på en ny måde.
3. Der skal være både politisk og ledelsesmæssigt fokus på udrulning og drift. politikere og ledelse skal bakke op og stå på mål for beslutningen, ikke mindst når der kommer kritik.
4. Medarbejderne skal inddrages fra starten, så det bliver medarbejdernes projekt. Det skal være helt tydeligt, hvilke fordele de opnår ved ny teknologi – og deres erfaringer og input skal tages med i processen.

What´s in it for me?
De nuværende erfaringer viser, at der er gevinster at hente ved at implementere velfærdsteknologier. Men det forudsætter, at der er åbenhed og tydelighed om mål og gevinster – og ikke mindst, at formuleringen af mål og gevinster ikke alene fokuserer på de økonomiske hensyn men også på konkrete forbedringer for borgere og medarbejdere.
De gevinster, som det er lykkedes Aalborg Kommune at realisere, knytter sig ikke til kommunens størrelse. metoden kan i udgangspunktet anvendes i alle kommuner.

Debatmødet blev optaget og kan ses på kl.dk/koef2015

Effektiviseringer høstet!

marts 30, 2015

Allerede da Fremtidens Plejehjem blev taget i brug, blev gevinsterne høstet. Helt konkret blev antallet af nattevagter reduceret i forhold til normen for et traditionelt plejehjem. Det kunne lade sig gøre, fordi arbejdsgangene blev lagt om som følge af den nye velfærdsteknologi med sensorer i gulvene.
Det har været vigtigt for Fremtidens Plejehjem at sikre back-up i krisesituationer. Her er der etableret en tilkaldeordning til den udgående hjemmepleje, der kan træde til, for eksempel hvis en borger er faldet, og der er behov for yderligere assistance. Det giver en tryghed for både borgere og medarbejdere samt en god udnyttelse af ressourcerne.

Løfter ikke i flok
I Aalborg Kommune løfter ældreplejen i flok ved ikke at løfte i flok. Det kan lyde paradoksalt, men det giver god mening. Aalborg Kommune har installeret loftlifte i samtlige plejeboliger. Med loftliftene kan forflytning af borgerne ske med én medarbejder, hvor man tidligere løste opgaven med to medarbejdere.
Inden Aalborg Kommune omlagde arbejdsgangene og installerede loftslifte og bad- og toiletstole i 1.700 plejehjemsboliger, foretog hver medarbejder mellem 6 og 20 forflytninger om dagen sammen med en kollega. Udgangspunktet er nu, at forflytninger sker med én medarbejder.

Hvad synes borgerne?
Resultaterne af implementeringen af loftlifte og omlægning af arbejdsgange så forflytninger bliver foretaget af én medarbejder frem for to, taler et tydeligt sprog. Borgerne føler både en større tryghed under forflytningerne, og de oplever, at forflytningerne er mere nænsomme. Samtidig oplever borgerne, at der er bedre mulighed for at tage hensyn til de individuelle behov, når de bliver forflyttet med loftlifte.
En væsentlig forbedring, som borgerne fremhæver, er, at de er i øjenhøjde med medarbejderne. Det betyder en bedre kontakt mellem medarbejder og borger. Hermed opnås en bedre mulighed for at kommunikere behov og skabe gensidig tillid under forflytningen. Borgerne bliver således mere involveret i forflytningen.

Center for Velfærdsteknologi

marts 6, 2015

Center for Velfærdsteknologi understøtter udbredelsen af modne, velafprøvede velfærdsteknologier samt videndeling og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne. Velfærdsteknologi rummer kvalitets- og effektiveringspotentialer til fordel for borgerne, medarbejderne og kommunerne. KL har derfor i forlængelse af Økonomiaftalen 2014 mellem kommunerne og regeringen igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsteknologi. Programmet forankres konkret i Center for Velfærdsteknologi.

Kurser i gevinstrealisering

I er måske i gang med eller har planlagt at udarbejde en business case for jeres anvendelse af velfærdsteknologi. KL´s Center for Velfærdsteknologi har udviklet en model til, hvordan dette gøres. På kurset kommer I til at arbejde med business case-modellen foer hvert af de fire indsatsområder med tal fra jeres egen kommune, som I har med på dagen. Dette giver jer en mulighed for at få viden om de økonomiske gevinster i netop jeres kommune, som I kan anvende direkte i praksis.

Der afholdes kurser rundt om i hele landet her i marts. Læs mere på http://www.kl.dk

Center for Forebyggelse i praksis!

marts 6, 2015

Center for Forebyggelse i praksis blev etableret i 2013. Centret har til formål at hjælpe kommunerne med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Centret understøtter kommunernes implementering ved at afholde temadage og ved at yde rådgivning og holde oplæg. De deltager desuden med oplæg og sessioner på konferencer og andre steder, hvor Centret kan skabe øget opmærksomhed om om forebyggelsespakkerne og implementeringsopgaven.

Fakta om kommunernes indsats:

Andel af kommuner, der tilbyder forskellige rygestoptilbud (enten selv eller i samarbejde med ekstern udbyder). Procent.
Reaktive, holdbaserede rygestopkurser: 93 pct.
Individuelle, reaktive tilbud: 79 pct.
Opsøgende rygestoptilbud i standardformat: 53 pct.
Opsøgende rygestoptilbud (tilpasset særlige behov): 61 pct.
Særlige tilbud til unge under 18 (fx i folkeskoleregi): 62 pct.
Særlige tilbud til gravide: 28 pct.
Kommunen henviser til nationale tilbud: 96 pct.
Andet: 68 pct.

Andel af kommuner, der har etableret tilbud, som fremmer fysisk aktivitet til forskellige grupper af borgere med særlige behov. Procent.
Borgere med overvægt: 71 pct.
Ældre (nedsat fysik og svage relationer): 88 pct.
Borgere med psykisk sygdom: 69 pct.
Borgere med handicap: 62 pct.
Borgere uden for arbejdsmarkedet: 75 pct.
Socialt udsatte: 47 pct.
Børn med motoriske vanskeligheder: 78 pct.
Andre: 33 pct.

Gode eksempler på forebyggelsesindsatser!

marts 4, 2015

“Slå tobakken – Rygestop til sårbare borgere og deres nærmeste pårørende”

Kolding Kommune har etableret et rygstop kursus målrettet sårbare borgere og deres pårørende. Evalueringen viser, at indsatsen har god effekt og er samfundsøkonomisk fornuftig. Andelen, der skulle være holdt op med at ryge efter 6 måneder, var sat til 20 pct. og resultatet blev en rygestopstatus på 28 pct. Formålet med indsatsen er at hjælpe socialt udsatte og socialt sårbare rygere i Kolding Kommune i deres bestræbelser på succesfuldt rygestop med et proaktivt tilbud, fleksibilitet, rygestopmedicin og sammenhæng mellem sektorer.

Århus Kommunes tilbud til svært overvægtige børn!

Sundhedsplejen i Århus Kommune screener systematisk børn for overvægt i forbindelse med indskolingsundersøgelsen i 0 klasse. De svært overvægtige børn og deres familier tilbydes derefter en behandlingsindsats. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudveksling i Region Midtjylland har i 2012 foretaget en evaluering. Evalueringen viser, at 140 familier har deltaget i perioden 2008-2011 svarende til 63 pct. af de svært overvægtige. Af disse opnåede 75 pct. et fald i BMI, og heraf opnåede 28 pct. et vægttab, som betød, at de gik fra at være svært overvægtige til blot at være overvægtige. Det interessante ved initiativet er dels den systematik, som er indeholdt i screeningsindsatsen, og ikke mindst, at man har konstateret, at den positive vægtudvikling holder sig over tid. Indsatsen er nu i drift og omfatter ca. 60 børn årligt, og koster Aarhus Kommune 582.000 kr. årligt alt inklusive.

Tværkommunalt samarbejde om unges forbrug af alkohol og stoffer!

Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner har indgået et forpligtende samarbejde med 13 ungdomsuddannelser, som skal reducere forbruget af alkohol og stoffer hos unge i alderen 16-20 år. I Indsatsen er det afgørende, at nøglepersoner i den unges dagligdag arbejder tæt sammen på tværs af organisationer, og at der udvikles handleplaner sammen med de unge. Formålet med indsatsen er at nedbringe rusmiddelforbruget blandt unge og fremme deres trivsel og sundhed.

Bevægelse, krop og sind!

Der er mange veje til at komme sig fra psykisk sygdom – såkaldt recovery. Bevægelse, motion og idræt kan være en af vejene – også selvom man ikke er vild med sport. Derfor er socialpsykiatrien i Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner gået sammen med Psykiatrien Vest (Region Sjælland) for at gøre motionsformer legende og som en del af de tilbud, der gives til mennesker med psykisk sygdom. Projektet vil skabe et samspil imellem tilbuddene i socialpsykiatrien, psykiatrien og frivillige idrætsorganisationer, og gøre det muligt for mennesker med psykisk sygdom, eller psykisk sårbarhed at få en ny og sundere livsstil.

Borgerrettet forebyggelse!

marts 4, 2015

Kommunerne har stor fokus på at understøtte, at borgerne forbliver sunde borgere. Der er rundt om i Danmark store udfordringer med livsstilssygdomme, overvægt og for lidt motion. Udfordringen for kommunerne er både at sikre, at de indsatser, de tilbyder virker bedst og at få et samarbejde etableret med de borgere, som har det største behov. Der er tale om et bredt indsatsområde, som berører næsten samtlige fagområder i kommunen som byplanlægning, sundhedspleje, børnehaver, handicaptilbud mv.

Med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker har kommunerne fået en række anbefalinger om, hvad de kan gøre for at sikre en sundhedsfremme og forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Anbefalingerne er baseret på den aktuelt bedste viden og kan bidrage til kommunernes prioritering og kvalitetssikring af forebyggelsesarbejdet og hermed være med til at skabe bedre sundhed for borgerne.

De smarte gulve!

marts 4, 2015

I forbindelse med, at Aalborg Kommune opførte Fremtidens Plejehjem, var velfærdsteknologier fra starten en integreret del af byggeriet. En af de teknologier, der har stor betydning for at opnå gode resultater på bundlinjerne, er smartfloors. Smartfloors er gulve, hvor der er indbygget sensorer.

En af gulvets funktioner er, at såfremt flere sensorer hos en beboer bliver aktiveret samtidig, bliver plejepersonalet alarmeret, da det kan være tegn på, at borgeren er faldet. Beboerne er således fri for at blive forstyrret ved rutinetjek i løbet af natten, og samtidig kan personalet være hurtigt fremme, hvis den ældre er faldet. En anden funktion er, at der automatisk bliver tændt lys over sengen, hvis borgeren træder ud på gulvet om natten. Det mindsker risikoen for fald.

Erfaringerne fra Fremridens Plejehjem viser, at borgerne føler sig mere trygge med smartfloors. Visheden om, at der hurtigt kommer hjælp, hvis ulykken sker og borgeren falder, er meget betryggende. Flere borgere bliver endvidere motiveret til aktivitet og bevægelse, fordi de er trygge.

Det er en forudsætning for anvendelsen af gulve med sensorer, at borgeren har givet skriftlig accept af, at aktiviteten bliver monitoreret via sensorerne.