Frivilligt arbejde gør dig gladere!

marts 26, 2024

Det frivillige arbejde har også en positiv indflydelse på frivilliges mentale sundhed.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed blandt godt 3500 danskere viser, at personer, der engagerer sig frivilligt, har markant større changer for en bedre mental sundhed. For de moderat aktive forbedres det mentale helbred med omtrent 1,6 gange, og for de meget aktive forbedres det med hele 3,8 gange .

Andre studier har vist, at mennesker med kroniske smerter, der er engageret i frivilligt arbejde, oplever færre smerter og mindsker risikoen for, at deres kroniske smerter medfører depression.

Endelig viser studier, at frivillige generelt oplever mindre stress i hverdagen.

Alt det ovennævnte er ting som i hvert fald gør mig glad, og jeg håber også, at det gær dig glad. Prøv det , og se om ikke det er sandt.

Frivilligt arbejde gør dig sundere!

marts 13, 2024

Der er enighed blandt forskere om, at mennesker, der arbejder frivilligt, generelt har et bedre fysisk helbred end ikkefrivillige. Det kommer bl.a. til udtryk i studier, der viser, at mennesker, der arbejder frivilligt, har færre indlæggelser end mennesker, der ikke arbejde frivilligt. Og at ældre, der gør en frivillig indsats, generelt har lavere blodtryk end ikke frivillige ældre.

Et stort studie blandt 40.000 mennesker fra i alt 29 lande, heriblandt Danmark, viser ligefrem, at personer, der arbejder frivilligt, ikke bare er sundere, men også har en såkaldt biologisk alder, der i gennemsnit svarer til personer, som er hele fem år yngre.

Øg derfor dit sociale liv gennem frivilligt arbejde til gavn for både dig selv og for dine medmennesker.

Frivillighed!

februar 22, 2024

Det er ingen skam at være en glad frivillig.

Frivillighed handler om at bringe ofre, være uselvisk og handle uegennyttigt til fordel for andre. Sådan lyder den gamle fortælling i hvert fald. Men vi har brug for en ny. Der er nemlig masser af positive sidegevinster for den frivillige selv, og dem skal vi blive bedre til at tale højt om-og hylde-mener jeg.

Frivillighedsskam. Det lyder skørt, men det findes.

Skammen opstår, når frivillige oplever personlige gevinster af det arbejde, de ellers først og fremmest havde forestillet sig skulle være til gavn for andre. Det frivillige arbejde gør os gladere, mere energifyldte og måske ligefrem sundere. Men mange kan ikke lide at sige det højt. For det var jo slet ikke det, der var meningen.

Men det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget-ja faktisk rigtigt meget-ud af sit arbejde som frivillig. Mange fortæller, at det frivillige arbejde også har en stor positiv indflydelse på deres eget liv. Det er ikke noget de skilter med, men det burde det være. For det er jo kun positivt-fantastisk faktisk-at det frivillige arbejde ikke kun er til gavn for dem, det er tilrettelagt for, men i høj grad også for dem, der yder det.

Derfor har vi brug for en anden historie om frivillighed. En historie, der både rummer fortællingen om alt det gode, det frivillige arbejde gør for dem, der modtager indsatsen-og alt det gode, der samtidig tilfalder dem, der deler ud af deres tid og kræfter.

Og det viser sig, at det er en overordentlig god historie. Forskning viser nemlig, at det ikke bare er de frivilliges egen oplevelse, at der er positive sidegevinster at hente i frivillighed. De positive gevinster er både målbare og kan dokumenteres.

Kristendommen er en del af vores kultur!

februar 10, 2024

80 pct., af verdens forfulgte er kristne. I flere lande drives klapjagt på kristne og slår dem ihjel eller fængsler og torturere dem.

I dansk politik er der flere partier, der af ideologiske grunde, fuldstændig ignorere denne omsiggribende forfølgelse af kristne.

Vi har glemt at være lidenskabelige i forhold til troen og de kristne værdier. Vi forsøger at fastholde længslen i os selv efter det åndelige, efter at noget er større end os selv på det strengt personlige, og inderlige, private plan. Som det er blevet sagt: Det er mere pinligt at tale om sin tro end at tale om porno.

Det ender galt, hvis ikke vi tager det på os: Det vi er. Kristendommen er en del af vores kultur, og vi er nødt til at være åbne om den – og forsvare den mod alle dem, der har deres tro anderledes fremme i forruden.

Denne tilbageholdenhed, blufærdighed og tavshedskultur, når det gælder tro og kirkelig orientering, indebærer en lammende ignorance over for uretfærdigheder mod de mange forfulgte kristne i verden, hvis eneste forkyndelse er, at de – hvad tro og værdier angår – står for præcist det samme som os her i SORØ, BRANDE, AARHUS, BRØNDBY og SVENDBORG.

Kunne man forestille sig, at 10.000 mennesker i København gik ned ad Strøget i protest mod forfølgelserne af verdens kristne med et skilt på brystet, hvor der stod “Jeg er kristen”! på linje med “Jeg er Charlie Hebdo”!- markeringen under protesten mod det islamiske terrorangreb i Paris? Nej, den forestilling ligger ikke ligefor, vel?

Der er behov for, at vi bryder ud af blufærdigheden , slår en sprække i vor diskrete kristendom og efterbedste evne står op mod forfølgelserne af de andre kristne. Mange af os vil nok mene, at vi er ikke så kristne, at det gør noget. Vi køber ikke ind på hele den den kristne tros-pakke. Men udsætter vi os selv for ikke-testen, så står det klart, at vi ikke er muslimer, ikke er jøder, ikke er hinduer. Så lad os være enige om, at vi er kristne.

Politikere, der tydeligt tager afstand fra forfølgelserne af kristne, må hjertens gerne hjælpe os andre med, hvordan vi helt konkret kan stå op mod forfølgelserne og hjælpe de forfulgte samt give dem mod til at holde fast i kristendommen.

Husk ovennævnte, når du næste gang skal sætte dit kryds bag vælgerforhænget.

Rekruttering!

januar 4, 2024

Manglen på både akut og langsigtet arbejdskraft bør prioriteres som det absolut vigtigste emne.

“Det vigtigste er, at vi får igangsat initiativer til at skaffe mere arbejdskraft. Dette land mangler ikke penge. Vi mangler arbejdskraft. Rekrutteringen til ældresektoren er den absolut største og vigtigste opgave for regeringen lige nu. Uden tilstrækkelige medarbejdere, kan man ikke levere den nødvendige hjælp. Hvis ikke det problem bliver løst, går vi ind i ældreplejens middelalder.”

Blandt de initiativer, der bør iværksættes, er en åbning for arbejdstagere fra udlandet – også uden for EU – for at få dæmmet op for arbejdskraftmanglen. Desuden har bl.a. Ældre Sagen en hel palet af foreslag, der kan tiltrække flere medarbejdere til området. Fx indførsel af mesterlæreordninger på plejehjem, hvor unge kan komme direkte ud i arbejde og samtidig uddannne sig i faget.

Man må tænke i alle muligheder nu: “Ud over at få flere udlændinge ind i sektoren, skal vi simpelthen have støvsuget hele det danske arbejdsmarked. Vi skal have alle med ombord. Det gælder fx også de mange dygtige flygtninge og indvandrere, der bor her i landet, som gerne vil bidrage, og som jeg er sikker på vil være en gevinst for ældreområdet.”

Mens den private sektor i højere grad formår, at skaffe den nødvendige arbejdskraft, betyder de rigide strukturer i det offentlige, at det går mere trægt her. Et eksempel på den uhensigtmæssige håndtering var Lønkommissionen, der skulle se på, hvilke faggrupper der havde for lav en løn, især igangsat af problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker. Det arbejde mundede ud i en slags ikke konklussion, og siden skete der ikke meget. Måske som følge af en politisk nervøsitet over at love for meget, mens andre vil føle sig overset. Senere greb regeringen dog ind, og via trepartsforhandlinger fik man løftet noget af lønproblemet.

Sandheden er, at det allerede vælter ind med udenlandsk arbejdskraft, blot på det private område og på en mere ureguleret måde. Der mangler ikke folk, der vil arbejde i Danmark, men vi har ikke grebet chancen for at få dem ind og bidrage i stort antal i den offentlige sektor.

Rekrutteringsproblemet er dog langtfra det eneste, en ny ældrelov er udset til at få fat på- og bør tage fat på. Ud over at få rettet op på arbejdskraftmanglen, bør man reorganiserer ældreplejen, så medarbejderne arbejder i små, selvstyrende reams, fritaget for den kommunale visiterings bureaukratiske kontrol. Sådan gør man i Holland, og resultaterne derfra viser, at ældreplejen på den måde kan gøres både bedre og billigere.

Forslag til Sammenhængende sundhedsvæsen!

januar 1, 2024

Et hensigtsmæssigt enstrenget system kunne skitseres som følger:

  1. Staten via Sundhedsstyrelsen sætter standarder for patientbehandlinger inden for alle specialer.
  2. Der sikres fælles it-systemer/journaler, som anvendes af alle sygehuse, og som kan kommunikere med praktiserende læger og kommuner.
  3. Omkring hvert af de 21 sygehuse skal der efter engelsk model dannes en trust med repræsentanter for kommuner og fagpersoner til at sikre, at sygehuset følger retningslinjerne og lever op til de behandlingsmæssige og økonomiske målsætninger og sikre det hensigtsmæssige samarbejde mellem sygehus og primærsektor (praktiserende læge og kommunale tilbud).
  4. Finansiering af sygehusene fortsat som en blanding af statslig finansiering (delvis ramme-og delvis aktivitetsfinansiering) og kommunal medfinansiering som i dag. Sygehusene, evt., i samarbejde mellem flere sygehuse, skal være selvkørende i forhold til de udstukne retningslinjer.

Ovenstående er naturligvis en overordnet skitse, som skal ses som inspiration for en udvikling og forenkling af sundhedsvæsenet i Danmark. Kan du se ideen og formålet i ovennævnte forslag?

(Kilde: Claus Toftgaard)

Tillid tager tid!

november 13, 2023

Henved hver 3. die kommune er ved at omlægge ældre-og sygeplejen, så medarbejderne er organiseret i faste borgerteams, men i Ældre Sagen så vi gerne, at alle kommunerne kom med.

“Det tager tid at opbygge tillid og viden om den ældres liv, og en lille snak om barnebarnet, mens støttestrømpen kommer på, kan være det, der gør forskellen på en god og dårlig dag for ældre. Derfor er det så vigtigt med faste teams i hjemme- og sygeplejen. “siger Per Tostenæs.

Han peger også på det stigende antal mennesker med demens, som ikke kan udtrykke sig med ord, og hvor kendskabet til den ældre kan være afgørende for, hvordan hjælpen bliver modtaget: “Den demensramte ældre kan måske reagere aggressivt, hvis han eller hun ikke føler sig forstået, og så kan besøget ende som en dårlig oplevelse både for den ældre og for medarbejderen”, siger Per Tostenæs.

Han fremhæver også styrken i det tværfaglige samarbejde i borgerteams, da mange ældre har brug for hjælp fra både sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

“Et tværfagligt team kan højne kvaliteten i hjælpen, og medarbejderne kan i en vis grad koordinere arbejdet, så den ældre ikke føler, at hjemmet er forvandlet til en banegård. Men det skal selvfølgeligt ikke ske på bekostning af fagligheden,” understreger Per Tostenæs.

Ældre Sagen får positive meldinger fra de kommuner, der har omlagt arbejdet til brugerteams, men Per Tostenæs erkender, at det er en krævende proces.

“Der er tale om en meget omfattende forandring af ældreplejen, som udfordrer både medarbejdere og borgere. Men vi kan allerede nu se større tilfredshed blandt medarbejderne, og vi ved fra Holland, som er løngere fremme end os, at sygefraværet falder, og udfordringen af personalet bliver mindre, i takt med at arbejdsglæden stiger, og det er til gavn og glæde for alle,” siger Per Tostenæs.

Mere tryghed, øget arbejdsglæde og færre sygedage er blot nogle af fordelene ved faste teams, og det støtter jeg fuldt og helt. Hvad med dig?

Ældre ønsker at møde kendte ansigter!

oktober 31, 2023

Hver tredje kommune omlægger ældreplejen, så der kommer færre forskellige hjælpere i hjemmet. I Ældre Sagen håber vi, at alle kommuner på sigt vil indføre FASTE TEAMS!

Hver uge er der flere hundrede tusind hjemme-og sygeplejebesøg i Danmark. Modtagerne er oftest ældre, og for mange af dem er besøgene en vigtig del af deres liv.

Ældre Sagen bad for to år siden Danmarks Statistik spørge modtagere af hjemmehjælp, hvad der betyder mest for dem, og svaret var kontinuitet. Hjemmehjælpsmodtagerne vil gerne have, at det er den samme person, som kommer hver dag.

Men undersøgelsen viste også, at det langt fra er tilfældet. En tredjedel svarede, at de aldrig eller sjældent oplevede, at det var den samme hjælper, som kom ind af døren.

“Gennem et langt liv har vi opbygget vaner, og det har stor betydning for os at blive mødt af en person, som kender os og ved, hvordan vi gerne vil have tingende gjort”.

For eksempel kan nævnes private situationer som bad og intimpleje, hvor relationen er afgørende for den ældres oplevelse af hjælpen.

Undersøgelse af medarbejderes arbejdsglæde viser desuden, at en god relation til den ældre også er afgørende for deres trivsel.

“Kontinuitet er altså vigtig for både ældre og medarbejdere, og derfor støtter vi i Ældre Sagen den omlægning af hjemme-og sygeplejen, som flere kommuner er i gang med. Her organiseres arbejdet i mindre teams, hvilket minimerer antallet af personer, der kommer i den ældres hjem.”

Faste teams. Hvad vil det egentlig sige? Hvad betyder det for ældre, der modtager hjemmehjælp, og hvordan påvirker det de ansattes arbejdsdag? Syddjurs Kommune har omlagt ældreplejen, så ældre fremover får besøg af færre hjælpere i hjemmet. Både de ældre og de ansatte oplyser, at faste teams gør en stor forskel i deres hverdag. Mere tryghed, øget arbejdsglæde og færre sygedage er blot nogle af fordelene.

En udvikling jeg til fulde vil støtte. Hvad mener du?

Etikken glider ud!

september 29, 2023

Problemerne med afvisninger af folk, der søger plejehjemspladser, er ikke kun etiske, men også retssikkerhedsmæssige.

Jeg mener, at retssikkerheden er udfordret i visitationsprocessen. Ifølge loven skal man imødekomme det individuelle behov, men alt tyder på, at det kan tilsidesættes i visitationsprocessen.

I praksis glider etikken ofte ud til fordel for en økonomisme, hvor værdigheden er fraværende.

Vi dehumaniserer dem, der har allermest brug for hjælp, og bagatelliserer ældre borgers behov. Som samfund bør vi spørge os selv, om vi kan være det bekendt?

Hos Ældre Sagen følger man området og fortsætter med, som hidtil, at mødes med politikkerne og fremlægge løsningsforslag.

“Vi vil have regeringen og kommunerne til at erkende, at ingen søger en plejebolig, uden at de har behov for det. Det må vi som samfund have tillid til, siger Nina Bruun. “Det kan ikke være rigtigt, at man skal kæmpe så hårdt for at få den nødvendige pleje, når man trænger til det. Det er en grundlæggende del af vores velfærdssamfund og vores sociale kontrakt, og vi kan som samfund simpelthen ikke være bekendt at lade vores mest svækkede ældre i stikken på den måde”.

Flere multisyge på plejehjem!

september 4, 2023

“De mange, der går forgæves efter en plejebolig, er ikke blevet mere selvhjulpne”.

“Sagen er, at man skal være dårligere nu en tidligere, hvis man skal gøre sig håb om en plejebolig, fordi der mangler pladser. FX kan vi få indtryk af, at man uden en demensdiagnose nærmest pr. automatik for afslag.”

I Haderslev kommune erkendte man fornylig, at kravene er blevet for skrappe. Det skete i forbindelse med, at medierne omtalte sagen om en 94-årig mand, der kun nåede at tilbringe 9 timer på et plejehjem, inden han døde. Kommunen havde gennem længere tid vurderet, at han var for frisk til at få en plads.

Allerede i 2016 viste en landsdækkende undersøgelse, at plejehjemsbeboere var mere syge end 10 år tidligere, og en forsker konkluderede, at det skyldes skrappere kriterier for at få en plads.

På fx Bakkegården i Gladsaxe er det tydeligt, at beboerne i dag er mere syge en før.

“De nye beboere er generelt dårligere, når de kommer. De er multisyge, og de skal have mere medicin,” siger Mette Thoms, som er leder af Bakkegårdens demensboligere.

“Det skyldes dels, at de udskrives hurtigere fra sygehusene, men også at de er hjemme i længere tid, inden de kommer her. Udviklingen er taget til i de 14 år, jeg har været her,” fortæller Mette Thoms.

“Vi har flere sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter ansat, for der er mange flere ting, vi skal kunne tage os af med så syge borgere. Da jeg startede, var de friskere, og de pårørende var mindre nedslidte.”

Vi borgere og pårørende skal være opmærksomme på denne kedelige udvikling i disse budgettider i vore kommuner. De syge kan jo ikke tale deres egen sag, derfor er det vores pligt, at være på tæerne, når kommunen budgettere på dette område.

Og mit svar vil være, at hvis kommunen vedbliver med, at underbudgettere på områder med vores svageste borger, så bør de ikke genvælges ved kommende kommunevalg.