Ligestilling af danske patienters rettigheder i EU og i Danmark!

maj 12, 2015

Danske patienter bedre stillet udenfor Danmarks grænser!

EU´s Patientmobilitetsdirektiv trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2014. Med direktivet har patienter i EU fået ret til at vælge behandling i et andet medlemsland uafhængigt af ventetider i eget land inden for nogle veldefinerede rammer.

Som udgangspunkt kan patienterne vælge at blive behandlet i et andet EU-land, så snart patienten har henvisning fra egen læge og har ret til behandlingen i Danmark.

I direktivet skelnes ikke mellem private og offentlige hospitaler. Patienterne har derfor med direktivet i hånden frit sygehusvalg i hele EU på 90 pct. af alle ambulante behandlinger og operationer, fordi der ikke kræves forhåndsgodkendelse.

Det betyder fx at, så snart en dansk patient med dårligt knæ har fået en henvisning til ambulant behandling på et sygehus, kan patienten skippe den danske venteliste og tage til fx Malmø eller Flensborg for at blive behandlet.

Patienten skal selv lægge ud for behandlingen, men kan efterfølgende få refunderet udgifterne svarende til, hvad operationen koster i Danmark (DRG-taksten)

Dermed skaber regeringen på sigt et A- og B-hold på sundhedsområdet. De ressourcestærke kan tage bilen over sundet til Malmø og modtage behandling inden for få dage eller uger, mens de, der ikke selv kan lægge ud for behandlingen, må vente op til 2 måneder, før de selv kan tage turen til et offentligt eller privat hospital.

Hvem har ret til hurtig behandling i EU?

Man kan vælge behandling i et andet EU-land uden forhåndsgodkendelse, hvis:

  • Man er henvist af egen læge
  • Behandlingen tilbydes i det danske, offentlige sygehusvæsen
  • Behandlingen ikke kræver indlæggelse
  • Behandlingen ikke er specialiseret, dvs. reguleret i specialeplanen
  • Patienten selv betaler for behandlingen og efterfølgende søger om refusion

Refusion for behandling i et andet EU-land kræver en forhåndsgodkendelse fra bopælsregionen inden behandlingen, hvis:

  • Man skal indlægges eller have en specialiseret ambulant behandling
  • Hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandlingen rettidigt i forhold til patientens behandlingsbehov, skal forhåndsgodkendelsen gives.

Tags:
Lagt i EU´s Patientmobillitetsdirektiv | Leave a Comment »

Ventetider skal bekæmpes!

maj 11, 2015

Alle patienter, uanset pengepung eller beskæftigelse skal have mulighed for at vælge hurtig behandling, når ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage!

Mens man bør være optaget af at bekæmpe ventelister – og sikre, at flere  patienter behandles hurtigt og effektivt – har regeringen desværre været optaget af at bekæmpe patienternes ret til hurtig behandling. Ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed.

Regeringens forringelse af patienternes rettigheder betyder samtidig, at der bliver skabt et A- og et B-hold af patienter, hvor dem med økonomien i orden kan springe ventelisterne over og få hurtig behandling på et privathospital.

Regeringens såkaldte differentierede ventetidsgaranti har således blot været en garanti for, at ingen patienter har fået bedre behandlingsrettigheder, mens mange har fået forringet deres ret til at kunne fravælge lange ventetider på behandling i det offentlige.

Jeg er samtidig kritisk over for, at regeringen har valgt at give personer i beskæftigelse bedre rettigheder end danskere, der står uden for arbejdsmarkedet – herunder også pensionister og studerende. For første gang i Sundhedslovens historie har regeringen nemlig valgt at skrive “beskæftigelse” ind som et konkret kriterium i forhold til adgangene til behandling.

Alle patienter skal have ret til hurtig behandling!

For Venstre er det afgørende, at patienterne sikres den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Derimod er det mindre afgørende, om det sker på et offentligt eller privat sygehus.

Senest har Region Sjælland – med Venstre i spidsen – valgt at trodse regeringens forringelse af patienternes ret til hurtig behandling, og har ifm den nye budgetaftale netop besluttet at sikre alle patienter ret til hurtig behandling inden for 30 dage. Region Sjælland søger derved at minimere den nuværende ulighed i adgangen til behandling, som regeringens forringelser af det udvidede frie sygehusvalg har medført, hvor nogle patienter gives en ventetidsgaranti på 30 dage og andre patienter med samme lidelse gives ventetidsgaranti på to måneder.

Venstre vil udnytte kapaciteten på både de offentlige og private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid til både udredning og behandling. Det bidrager samtidig til at sikre mere sundhed for pengene.

Hurtig behandling betyder, at patienterne hurtigere kan blive deres lidelse eller sygdom kvit, og dermed hurtigere tilbage til et almindeligt hverdags liv med beskæftigelse, fritids- og familieaktiviteter.

Tags: , ,
Lagt i Et styrket nært sundhedsvæsen, Ventetider på behandling, Ventetider på operationer | Leave a Comment »

Ret til hurtig behandling!

maj 11, 2015

Mange danskere venter stadig for længe på at blive opereret, når de er henvist fra lægen. Den gennemsnitlige ventetid var i 2015 knapt 51 dage.

Bag den gennemsnitlige ventetid gemmer sig store regionale forskelle. Eksempelvis var den gennemsnitlige ventetid i Region Nordjylland mere end 57 dage, mens patienterne i Region Syddanmark omvendt kun ventede i gennemsnit knapt 45 dage.

I 2001 overtog VK-regeringen et sundhedsvæsen, hvor ventetiden var lang, og hvor ganske almindelige danskere måtte stå i alenlange køer til sygehusbehandling, mens velbjergede danskere kunne springe køen over og komme på privathospital.

Det gik Venstre til valg på at lave om. Kort sagt: Patienten skulle i centrum.

Venstre tog opgøret med den misforståelse, at det er vigtigere at bekæmpe privathospitaler end ventelister. Patienterne blev udstyret med en helt unik patientrettighed, der gav alle patienterne lige ret til at kunne vælge køen fra.

Indsatsen gav mærkbare resultater – både for patienterne og for systemet. Ventetiderne raslede ned, og patienterne var mere tilfredse med deres indlæggelse end nogensinde, samtidig med at sygehusene satte rekord i produktivitet, effektivitet og kvalitet.

Patienternes ret til hurtig behandling inden for 30 dage var en helt unik patientrettighed, der gav både patienterne valgfrihed og sikrede lighed i sundhedsvæsenet. Ved udgangen af 2012 havde mere end 604.000 patienter haft direkte glæde af det udvidede frie sygehusvalg og dermed fået behandling hurtigere, end de ellers ville have fået.

Regeringen forringede behandlingsgarantien fra den 1. januar 2013, så de fleste operationer i dag har en længere ventetid, før patienten kan fravælge ventetiden. Mere end halvdelen af alle patienter venter mere end 30 dage på behandling. Og mens ventetiderne generelt fald under VK-regeringen, er de nu stagneret – frem for at fortsætte med at falde.

Tags:
Lagt i Ret til hurtig behandling | Leave a Comment »

Patienterne skal have en reel ret til hurtig udredning!

maj 8, 2015

Patienterne skal sikres hurtig udredning uden unødvendig ventetid.

Patienterne skal ikke blot have pæne ord på papiret – de skal også i praksis have en reel ret til hurtig udredning.

For undertegnede er det samtidig afgørende, at hurtig udredning ikke sker på bekostning af patienternes ret til at kunne vælge hurtig behandling. Patienterne skal naturligvis både sikres ret til hurtig udredning og hurtig behandling i det danske sundhedsvæsen.

Ret til udredning på privathospitaler er en god idé
“Det vil give borgerne et ekstra håndgreb i den ret, de har fået med udredningsgarantien, og for det andet vil det lægge et muligvis nødvendigt pres på regionerne, så det får dem til at prioritere opgaven lidt højere”, siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Aarhus Universitet.

Regeringen har ikke ville lade den ny udredningsret være omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Regeringen stiller sig dermed igen på systemets side frem for på patienternes.

Vi bør indføre en udredningsret, der indebærer konkrete patientrettigheder og dermed giver patienterne nogle reelle muligheder for at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige.

Jeg foreslår derfor, at patienterne skal have en reel ret hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, så hele eller dele af udredningen – fx MR-scanning og andre diagnostiske undersøgelser – kan udføres på private hospitaler og klinikker, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Tags: , , , , , , ,
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Reel udredningsret til patienterne, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sammenhængende patientforløb, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »

Ret til hurtig udredning!

maj 6, 2015

Regeringens udredningsret er en garanti uden indhold!

“Fra i dag har du ret til at blive udredt inden for 30 dage, efter du er blevet henvist til et sygehus”, sådan lød overskriften i pressemeddelsen far Sundhedsministeriet, da regeringens udredningsret trådte i kraft.

Et år efter viser de første foreløbige tal, at det fx Region Midtjylland blot er 68 pct. af patienterne, som er blevet udredt inden for 30 dage, selv om regionens målsætning siger, at det skal gælde for 90 pct. af patienterne.

Det grundlæggende problem ved regeringens udredningsret er, at patienterne reelt ikke sikres ret til ret meget, fordi regeringen konsekvent lader patienterne være afhængige af sygehussystemet.

Patienterne har eksempelvis ikke ret til at kunne vælge hele eller dele af et udredningsforløb på private sygehuse og klinikker.

Patienterne har ingen muligheder for selv at kunne fravælge lange ventetider i det offentlige. Patientens eneste reelle ret – juridisk set – består i, at de har retten til at klage til Patientombuddet, fx hvis patienten ikke udredes inden for 30 dage.

Samtidig har det ingen konsekvenser for regionerne, hvis de ikke tilbyder og afslutter udredningsforløbet inden for 30 dage. Regionerne vil højst kunne modtage kritik fra Patientombuddet.

For de patienter, hvor det fagligt ikke er muligt at udrede personen inden for 30 dage, skal regionerne alene udarbejde en såkaldt plan for det videre udredningsforløb. I loven er der imidlertid ikke beskrivelser af, hvor lang tid patienten må vente på en efterfølgende diagnostisk undersøgelse.

Konsekvenserne af regeringens systempolitik begynder at vise sig: Efter næsten ét år med udredningsretten lever regeringen og regionerne ikke op til løftet om hurtig undersøgelse og diagnose inden for 30 dage.

Også løftet om en såkaldt udredningsplan til de patienter, som det ikke fagligt er muligt at udrede inden for 30 dage, bliver overholdt.

Regeringens udredningsret bygger på elastik og gummiparagraffer.

“Hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan leve op til garantien, har det ingen konsekvenser. Patienterne kan ikke selv gå videre til en privat aktør. Polotisk har man foregøglet befolkningen, at der er tale om en mere håndfast garanti”, siger professor i sundhedsøkonomi ved SDU Kjeld Møller Pedersen.

Tags:
Lagt i Det nære sundhedsvæsen | Leave a Comment »

Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærd!

maj 5, 2015

Jeg ønsker et sundhedsvæsen, der sætter patienterne over systemet. Sundhedsvæsenet er til for patienterne, og det skal afspejle sig i indretningen af vores fælles sundhedsvæsen.

Vi skal derfor igen sætte mennesket før systemet. Ikke systemet før mennesket. Alle patienter skal sikres en hurtig udredning, behandling og genoptræning efter lægefaglig vurdering. Det skal hverken være uddannelse eller størrelsen på pengepungen, der afgør patientens plads i køen til fx sygehuset.

Det handler kort sagt om at give patienterne rettigheder til at kunne vælge køen fra og dermed skabe en mere fri og lige adgang for alle til hurtig udredning, hurtig behandling og hurtig genoptræning. Hertil kommer, at øget frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i sundhedsydelserne gennem konkurrence.

Regeringen har forringet borgernes frie valg inden for bl.a. sundheds- og ældreområdet. Eksempelvis valgte regeringen som en af sine første gerninger at forringe patienternes adgang til hurtig behandling – ikke for at spare penge, men fordi regeringens modstand mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Jeg ønsker en anden retning.

Vi bør ubetinget styrke patienternes rettigheder til selv at kunne vælge, hvis ventetiden til udredning, behandling eller genoptræning er lang. Vi bør udvide og videreudvikle det frie valg på sundhedsområdet ved at styrke patienternes rettigheder. Det står i kontrast til regeringen, der desværre er optaget af at bekæmpe privathospitaler, hvor vi andre bekæmper ventetider.

I et demokrati, skal vi stå på patienternes side, og på alle måder arbejde for at styrke patienternes rettigheder.

Tags: ,
Lagt i Det gode serviceudbud, Et styrket nært sundhedsvæsen | Leave a Comment »

Vidste du, at….

maj 4, 2015
  • 55% mener, at det at have en psykisk lidelse har betydning for ens karrieremuligheder.
  • 86% ser gerne, at kolleger er åbne om egen sygdom, mens kun 58 % selv vil fortælle det til en kollega, hvis de får en psykisk sygdom.
  • 56% er skeptiske over for at have en kollega med psykisk sygdom, mens kun 11% er skeptiske over en kollega, der fx. sidder i kørestol.
  • mere en 1 ud af 5 har oplevet, at kolleger tager afstand fra andre kolleger, efter det er kommet frem, at de har psykiske problemer.
  • ca. 1 ud af 5 (20%) har på et tidspunkt meddelt deres arbejdsplads, at de var fysisk syge, hvor de faktisk havde psykiske problemer/sygdom.
  • Kilder: PsykiatriFonden, september 2012, EN AF OS, august 2012.

Tags:
Lagt i PsykiatriFonden | Leave a Comment »

Tag hul på snakken om rimelige tilpasninger!

maj 4, 2015

Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom – hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdgiverens krav.

Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige. at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasningerne kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige.

En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk.

Husk: hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning der er rigtige, så spørg personen selv!

Tags: , ,
Lagt i En styrket nær psykiatri, Erhvervsuddannelse, Innovation, Inspiration, Psykisk sygdom, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »

Hvad er rimelig tilpasning?

april 29, 2015

Vi har en stor udfordring, i at fastholde dem, der potentielt kan komme ind i førtidspensionsordningen, på arbejdsmarkedet. Og så har vi selvfølgelig også en udfordring i at få dem, der er på førtidspension i dag, tilbage i arbejde igen

Har du i din virksomhed en medarbejder, eller ønsker du at ansætte en medarbejder, der har psykiske problemer, også kaldet psykisk handicap – er du i henhold til loven forpligtet til at træffe hensigtsmæssige eller rimelige foranstaltninger og tilpasninger. der er nødvendige for, at medarbejderen kan passe sit arbejde.

Formålet er, at den ansatte så vidt muligt stilles i samme situation som andre medarbejdere, der ikke har et handicap. mennesker med psykiske problemer har krav på lige behandling, men ikke særbehandling.

Rimelige tilpasninger kan i praksis handle om:
-Indretning af lokaler
-Tilpasning af udstyr
-Tilpasning af arbejdsmønstre og opgavefordeling
-Tilpasning af adgangen til uddannelse og instruktion

Medarbejderen skal også kunne udvikle sig i jobbet og have mulighed for uddannelse på lige fod med andre ansatte. Det betyder dog ikke, at du kan pålægges uforholdsmæssig store byrder og udgifter. Det kan du ikke. Ligger udgifterne over, hvad du som arbejdsgiver kan forventes at afholde, er det muligt at søge om bevilling af hjælp og hjælpemidler, der kan kompensere medarbejderen. Det kan fx. dreje sig om arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet er igen at gøre det muligt for medarbejderen at udføre sit arbejde på lige fod med andre.

En betingelse for at få tilskud er, at hjælpemidlet er afgørende for, at medarbejderen kan udføre sit arbejde (Se bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats nr. 835 af 10/08 2012, kap. 10, §82).

Udover hjælpemidler er der også mulighed for at søge om personlig assistance. Det forudsætter dog, at der er tale om en betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Vær opmærksom på, at hvis en tilpasning betragtes som rimelig, og du undlader at gennemføre den, så er det udtryk for ulovlig forskelsbehandling i lovens øjne.

Tags: , , , ,
Lagt i Dansk erhvervsliv, Forandring, Forandringer, Forebyggelsesindsater, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »

Hvidbog om mentalt helbred!

april 28, 2015

Hvorfor skal jeg beskæftige mig med det her?

Det kan betale sig!

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i 2011 Hvidbog om Mentalt helbred, sygefraværd og tilbagevenden til arbejde. Her slås det fast, at mentale helbredsproblemer som depression, angst og funktionelle lidelser udgør en meget stor del af det samlede sygefraværd og en stigende andel af førtidspensioner.

Alt i alt anslås det, at mentale helbredsproblemer årligt koster det danske samfund 55 milliarder kroner. Heraf går ca. 90 procent af omkostningerne fra sygefraværd, førtidig tilbagetrækning og nedsat arbejdsevne, mens ca. 10 procent går til behandling. Fra 2012/13 er vedtaget førtidspensions reform med henblik på at fremme inklusion.

Sund fornuft

Rimelige tilpasninger er ikke nødvendigvis dyre – blot sund fornuft. Langt de fleste tilpasninger koster slet ikke noget. Desuden er der gode muligheder for økonomisk støtte i henhold til loven. At lave et par enkle og mindre tilpasninger for at holde fast en god medarbejder og støtte denne i at kunne udføre sit job er mindre omkostningskrævende end at skulle ansætte og oplære en ny medarbejder. Det sikrer desuden, at virksomheden bevarer den viden og de kompetencer, som medarbejderen har.

Det er rigtigt at gøre

Vi ved, at langt de fleste mennesker med psykiske problemer ønsker at have et arbejde. Vi ved også, at mennesker med alvorlige psykiske problemer har den laveste beskæftigelsesgrad blandt alle handicapgrupper. Det er der flere grunde til. Fordomme og misforståelser er en af årsagerne, manglende koordinering mellem bl.a. behandlings- og beskæftigelsessystemet, en anden og mangel på træning og uddannelse i forhold til at støtte mennesker i at få fodfæste på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet en tredje.

Undersøgelser peger på, at det rette job, under de rette forhold, i de rette omgivelser gavner menneskers mentale sundhed og trivsel og hjælper mennesker med at komme sig efter sygdom.

“Vi er vant til at behandle det, at folk ikke har en arbejdsmarkedsparathed, fordi de mangler kompetencer. Men det at tage hånd om folk med psykiske lidelser, det er vi ikke særligt gode til. Så det er virkelig noget, vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi gør”. Lisbeth Pedersen, Afdelingsleder, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Tags: ,
Lagt i Arbejdsmarkedsparathed | Leave a Comment »

« Ældre Indlæg
Nyere indlæg »