Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Objektivt sammenligningsgrundlag!

juni 2, 2015

Der skal benyttes sammenlignelige målinger af tilfredsheden og kvalitet hos alle leverandører i alle kommuner. Det sikrer, at borgerne får den nødvendige objektive information om de enkelte leverandører, der skal til for at sikre et trygt valg af leverandør.

Jeg ønsker, at borgerne sikres let tilgængelig information om de forskellige leverandørers kvalitet og borgernes tilfredshed med leverandøren.

Ensartede tilfredshedsmålinger!

Hvert andet år undersøges tilfredsheden med hjemmehjælpen i eget hjem og i plejebolig for hhv. kommunale og privateleverandører på landsplan. Derudover udarbejder både kommunerne og private leverandører tilfredshedsmålinger mere eller mindre fast. Fælles for de forskellige nuværende målinger er, at de ikke giver de ældre og pårørende brugbar information, der kan benyttes i forbindelse med valg af leverandør.

I økonomiaftalen for 2011 blev VK-regeringen og KL enige om at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om brugernes oplevelse af kvaliteten på flere velfærdsområder. Formålet var at understøtte kommunernes arbejde med at dokumentere og udvikle kvaliteten i kommunens ydelser og tilbud.

Der er allerede udarbejdet spørgeskemaer til følgende serviceområder:

  1. Forældre til børn i dagtilbud
  2. Forældre til elever i skoler
  3. Elever i 6-9 klasse
  4. Forældre til børn i SFO-Fritidshjem
  5. Forældre til klub-børn til og med 5. klasse
  6. Elever i 6-9 klasser, der går i klub
  7. Hjemmepleje
  8. Plejebolig
  9. Botilbud

Spørgeskemaerne har siden september 2012 stået frit til rådighed for kommunerne, men de benyttes kun af lidt mere end hver fjerde kommune. Det betyder, at borgerne ikke får tilstrækkeligt med informationer, der gør det muligt at træffe et oplyst frit valg.

Borgerne skal have et dækkende og sammenligneligt overblik over brugertilfredsheden hos de enkelte leverandører og institutioner. De sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser skal erstatte – ikke supplere – de eksisterende undersøgelser i kommunerne. Ensretningen i undersøgelsesdesign, elektronisk platform mv. skal reducere de samlede administrative omkostninger til tilfredshedsundersøgelser.

Ensartede indikatorer for kvaliteten!

På samme måde som der i dag er sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser, skal der udvikles sammenlignelige indikatorer for kvaliteten af den service borgerne modtager.

De sammenlignelige fagligt funderede indikatorer for kvaliteten i ydelsen skal bidrage til at kvalificere borgernes frie valg. Udviklingen skal ske under inddragelse af KL, relevante ministerier, arbejdsgiver- og lønmodtager-, og brugerorganisationer, KORA, Danmarks Statistik mv. Udarbejdelsen af kvalitetsindikatorerne bør desuden inddrage udenlandske erfaringer fra fx Norge og Sverige.

De sammenlignelige indikatorer for kvaliteten skal erstatte – ikke supplere – de eksisterende indikatorer i kommunerne. En ensartet definition og måling af kvaliteten på tværs af kommunerne skal desuden bidrage til at nedbringe de administrative omkostninger til at vurdere kvaliteten. I forlængelse med udarbejdelsen og udvælgelsen af de relevante indikatorer, indstilles indsamling og registrering af øvrige supplerende indikatorer, der ikke er vurderet tilstrækkeligt sigende for kvaliteten.

(Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser (BTU), KL.dk: Spørgeskemaerne. KORA, 25. februar 2014: Brugertilfredshedsundersøgelser i kommunerne – et politisk valg: http://www.tilfredshedsportalen.dk)

Lige adgang til et nemt, trygt og hurtigt leverandørvalg.

juni 2, 2015

Knap en tredjedel af de ældre er stadig ikke bekendt med muligheden for selv at vælge leverandør på trods af, at det har været muligt i mere end 10 år. Det betyder, at en gruppe borgere reelt ikke har frit valg.

Regeringen har gjort ondt værre ved yderligere at forringe borgernes mulighed for at få information om deres valgmuligheder ved bl.a. at nedlægge http://www.brugerinformation.dk.Portalen har hidtil sikret gennemsigtig information, så de har kunnet foretage et kvalificeret frit valg.

Sorteper ender nu hos de borgere, som ikke selv eller de pårørende har ressourcerne til at orientere sig og samle information om de valgmuligheder og leverandører, der er.

Regeringens argument for nedlæggelsen var, at den ikke blev benyttet i tilstrækkelig grad. Problemet løses dog ikke ved helt at fratage borgerne muligheden for at få information om valgmulighederne.

Let tilgængelig information om frit valg!

Et velfungerende frit valg er betinget af, at borgerne har let forståelig og let tilgængelig, troværdig og sammenlignelig information om de forskellige leverandører.

Der skal derfor igen etableres én national hjemmeside. der dels informerer borgerne om deres ret til at vælge selv og dels, tilvejebringer borgerne oplysninger om kvaliteten og tilfredsheden med de forskellige leverandører på en objektiv og sammenlignelig måde. Dermed kan borgerne træffe valget af leverandører på et oplyst grundlag.

Flere andre lande har allerede lignende hjemmesider, hvor ældre og deres pårørende har mulighed for at sammenligne leverandørerne på forskellige områder. Det er afgørende, at hjemmesiden omfatter alle leverandører, er brugervenlig og nem at benytte, så borgerne har lige adgang til et nemt og trygt valg af leverandør – også dem uden pårørende og med få ressourcer.

(Kilder. Social-Børne- og Integrationsministeriet, 2013: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem. Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Storbritanien: http://www.bettercare.com. 

Sverige: Socialstyrelsen.se/jamfor/aldreguiden. og jamforan.nacka.se)

Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør!

juni 1, 2015

Hvis borgerne skal have et reelt frit valg, er det helt afgørende, at de er bekendt med muligheden for selv at vælge leverandøren til en given velfærdsydelse.

Den myndighed, der har visitationsansvaret for den pågældende velfærdsservice, har ansvaret for at sikre, at borgerne er informeret om muligheden for leverandørvalg. Oplysning om valgfriheden skal være en naturlig del af visitationer mv. og i den almindelige kommunikation og information.

Uafhængig visitation og tilsyn!

Visitatiorer skal være på borgernes side og hjælpe borgerne – især dem, der ikke har ressourcestærke pårørende eller bekendte – med at finde den rette leverandør. Borgerne skal visiteres på baggrund af de kommunalt fastsatte kvalitets- og serviceniveauer af medarbejdere, der er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne.

Uafhængig information og vejledning om frit valg!

Jeg mener, at borgerne skal have sikkerhed for, at de myndighedspersoner, der informerer, visiterer eller vejleder om frit valg er fuldstændig organisatorisk adskilt og uafhængige fra leverandørerne. Tilsvarende skal borgerne have sikkerhed for, at der er et uafhængigt tilsyn med leverandørerne.

Uafhængigt tilsyn med leverandørerne under frit valg! Gennemgående regelsæt!

Der skal være gennemsigtighed og sammenhæng i reglerne for borgernes frie valg på tværs af opgaveområderne. Det skal sikre klarhed for både borgere, administratorer og leverandører.

Inden for sundhedsområdet har Venstre tidligere fremlagt oplægget “Patienterne skal igen i centrum”. Med oplægget foreslår Venstre, at patienterne får en stribe rettigheder inden for sundhedsområdet. En tanke, jeg som formand for Diabetesforeningens Regionsudvalg i Hovedstaden støtter fuldstændig og helt. Patientrettighederne er grundlæggende udformet efter den samme skabelon: det offentlige sundhedsvæsen har serveretten i et antal dage, og hvis patienterne ikke er tilbudt udredning, behandling eller genoptræning inden for denne periode, kan de benytte en privat leverandør.

Det er dermed muligt, at inddele de forskellige velfærdsservices i en række kategorier, hvor der skal være nogle gennemgående principper for indretningen af borgernes frie valg.

Gennemgående regler og principper for frit valg!

Jeg foreslår derfor, at der udarbejdes mere gennemgående regelsæt for frit valg på baggrund af de grundlæggende principper for frit valg.

(Kilder: Produktionskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014. Tænketanken Public Governance: Åbent lederskab mod velfærdsinnovation. 2013)

Lovgivningen skal moderniseres med frit valg som det grundlæggende element!

maj 31, 2015

Det er derfor nødvendigt, at lovgivningen på velfærdsområder, hvor borgerne har frit valg, moderniseres og tilpasses med frit valg som det grundlæggende element.

Et velfungerende frit valg.

Et velfungerende frit valg er betinget af en række elementer, som skal være på plads, før der reelt kan siges være frit valg for borgerne. Et velfungerende frit valg kræver, at borgerne skal sikres tilgængelig og sammenlignelig information om de enkelte leverandørers kvalitet og borgernes tilfredshed med leverandørerne. Derudover skal der naturligvis være forskellige leverandører at vælge leverandører at vælge imellem.

Forudsætninger for et velfungerende frit valg

  • Kendskab til muligheden for selv at vælge leverandør
  • Lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg
  • Et varieret udbud af leverandører
  • Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne

For mig er det ikke afgørende, om de skattefinansierede velfærdsservices leveres af offentligt eller privat medarbejdere. Tilsvarende er det heller ikke et mål, at flere skal vælge en bestemt leverandør. Målet er alene, at borgerne skal have friheden, muligheden og retten til at vælge mellem forskellige leverandører.

Frit valg skal være grundlaget for de offentlige serviceopgaver!

maj 31, 2015

I København er det blot 41 pct. af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale leverandør, der er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Omvendt er hele 76 pct. af borgerne, der har valgt en privat leverandør tilfredse.

Undersøgelsen, som kommunen selv har fået foretaget, har nu medført, at den kommunale leverandør skal levere en bedre service. De ældre, der har fravalgt den kommunale leverandør, har dermed indirekte bidraget til at hæve kvaliteten for de ældre, der stadig får hjælp af kommunen. Frit valg betyder dermed, at alle ældre i Københavns Kommune får en bedre service, end hvis der havde været et kommunalt monopol. Konkurrencen mellem de forskellige leverandører fører til mere service og øget kvalitet.

Frit valg sikrer bedre kvalitet og mere tilfredshed for de samme penge og en offentlig sektor på borgernes præmisser.

De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører.

(Kilder: Berlingske, 28 juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp, Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).

Et moderne og mere velfungerende frit valg!

maj 25, 2015

Frit valg handler om mennesyn. Frit valg handler om at skrotte overformynderiet, sætte os borgere før systemet og have troen på, at den enkelte borger er i stand til at træffe kvalificerede valg.

Vi skal væk fra opfattelsen af, at den offentlige sektor kan lave løsninger, der dækker alles behov. Jeg ønsker, at den skattefinansierede velfærd leveres på os borgeres præmisser med respekt for den enkeltes ønsker og behov. De, der kan og vil, skal have friheden til at vælge til og fra.

Frit valg er værdifuldt for os borgere. Alene det, at vi kan vælge til og fra, giver os kontrol, indflydelse og ansvar for velfærdsydelsen. Der bliver en større overensstemmelse mellem det, der efterspørges af den enkelte og det, der leveres af fællesskabet. Frit valg giver os borgere kontrollen og sikrer en større tilfredshed med den skattefinansierede velfærd.

Op gennem 2000érne indførtes frit valg på en lang række områder fx frit valg af plejebolig, hjemmehjælpsleverandør, pasningstilbud, udvidet frit skolevalg, udvidet frit sygehusvalg, frit valg i børne- og ungdomspsykiatrien.

Ifølge en brugerundersøgelse, som Social- og Integrationsministeriet har gennemført sammen med KL, mener mere end 60 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne, at frit valg er vigtigt eller meget vigtigt, og stadig flere vælger at benytte en privat leverandør. Hos befolkningen generelt er det hos tre ud af fire holdningen af ældre, der har ret til hjælp, skal kunne vælge mellem flere leverandører. Og alene muligheden for at kunne vælge en anden leverandør øger trygheden for borgerne.

SF-Borgmester: Vi skal lære af de private.

“Det duer ikke at komme med de flosker, som fagbevægelsen og venstrefløjen ofte kommer med, om, at det går galt, når folk vælger de private. Tallene viser, at københavnerne er rigtigt tilfredse med de private leverandører. Mit svar er, at vi har en forpligtigelse til at sørge for, at de kommunale leverandører er lige så gode som de private, og at tilfredsheden hos borgerne er lige så høj. Derfor skal vi prøve at lære af de private, f.eks., omkring den servicemindhed, man har”, siger sundhedsborgmester i København Nina Thomsen (SF). (Kilde: Berlingske, 28. juli 2014).

Når det frie valg er reelt, bliver det også brugt. Eksempelvis brugte næsten halvdelen af de ældre, der var visiteret til hjemmehjælp i 2011, det frie valg. Når borgerne kan vælge til og fra, har de også mulighed for at præge udformningen af tilbuddet.

Kilder: Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014 Social- og Integrationsministeriet, december 2013: Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til borgere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem; Berlingske, 28.juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp. Dansk Erhverv, 7. juli 2014: Danskerne ønsker valgfrihed mellem offentlig og privat. Analyse foretaget af Hatch & Bloom for DI Service, januar 2013: Den gode velfærdsydelse – Hvad forventer danskerne? Jylland-Posten 15. september 2012: Flere og flere ældre køber selv hjælp!

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Ret til hurtig genoptræning!

maj 16, 2015

Et rettidigt genoptræningsforløb reducerer funktionsevnetabet. Hurtig genoptræning er derfor afgørende for, at patienterne hurtig kan komme tilbage til et almindeligt familie- og arbejdsliv efter en operation eller behandling.

For ældre borgere vil hurtigere genoptræning – når det fagligt vurderes at den enkelte er klar til at gå i gang med genoptræningen – samtidig betyde, at flere kan klare sig selv, samt bidrage til at forebygge, at patienten bliver genindlagt. Det kan også på sigt spare kommunerne for udgifter til pleje og omsorg, hvis ældre borgere genvinder mest mulig funktionsevne.

En række kommuner har fortsat alt for lang ventetid på almen, ambulant genoptræning. Regeringen har i flere omgange lovet at nedbringe ventetiden til genoptræning i kommunerne. Men på mange andre områder, er regeringen også på dette punkt løbet fra sine løfter.

Ventetid på genoptræning er gift for ældre patienter.

Man ved, at ventetid på genoptræning er det rene gift for ældre patienter, der udskrives fra sygehuset efter en operation. Musklerne svinder ind, og i værste fald risikerer den ældre at blive afhængig af hjemmehjælp” Kilde: KL.dk, 27.februar 2013

Mennesker, der har været ramt af sygdom eller ulykke, skal ikke vente unødigt på et genoptræningstilbud, hvis det lægefagligt vurderes, at de er klar til at gå i gang med genoptræningen.

Ligestilling af danske patienters rettigheder uden og inden for Danmark!

maj 13, 2015

Jeg mener ikke, at danske patienter skal til udlandet for at blive hurtigt behandlet. Vi bør udvide det udvidede frie sygehusvalg yderligere, og give patienterne frit valg i Danmark fra dag ét for de behandlinger, der ikke kræver forhånds-godkendelse ift. EU´s patientrettighedsdirektiv. Udvidelsen af det udvidede frie sygehusvalg forestås indført over en kortere årrække.

Det vil sikre, at danske patienter har samme muligheder for og rettigheder til at blive behandlet hurtigt, uanset størrelsen på pengepungen.

Regeringen overbetaler udenlandske sygehuse!

Regeringens implementering af EU´s patientrettighedsdirektiv medfører ikke alene en negativ forskelsbehandling af de danske patienter, men også en favorisering og overbetaling af udenlandske privathospitaler.

Direktivet giver fra dag ét patienter henvist til ambulant behandling ret til at blive behandlet på udenlandske privathospitaler, hvis de selv kan lægge ud for behandlingen. Omvendt har patienter med de danske regler først ret til behandling på danske privathospitaler efter to måneders ventetid. Dermed vil der blive flyttet aktivitet fra de danske privathospitaler til udenlandske privathospitaler.

Derudover bliver der færre penge til sundhed, hver gang en patient tager til udlandet og bliver behandlet. Når danske privathospitaler i dag behandler under det udvidede frie sygehusvalg  koster det i gennemsnit 85 pct. af den offentlige takst (DRG-taksten), mens prisen er helt nede på 43 pct. af DRG, når der udføres operationer og behandlinger, der har været i udbud.

Omvendt får de udenlandske privathospitaler 100 pct. af DRG-taksten, når patienterne med den nye EU-ordning kan tage den gennemsnitlige omkostning ved de offentlige sygehuse (DGR-taksten) med sig til udlandet. Det er både unfair konkurrence for danske privathospitaler, og sender vækst og arbejdspladser ud af landet.

Der er gode muligheder for større eksport af sundhedsydelser, hvis vi i Danmark formår at styrke hjemmemarkedet. EU´s patientrettighedsdirektiv giver nogle muligheder, som kan udnyttes til fastholde arbejdspladser i Danmark samt til at tiltrække sundhedsturister til landet.

Vi skal udnytte den til stadighed stigende internationale efterspørgsel efter sundhedsydelser. Markedet for behandling af udenlandske patienter mod betaling på danske privatsygehuse, vil kunne blive styrket som følge af en bedre implementering af direktivet. I dag tjener Sverige 10 gange så meget på behandlingsrejsende som Danmark.