Vi danskerne ser muligheder i “Disruption”

august 25, 2015

Samlet set skaber den teknologiske udvikling jobs, snarere end at afvikle arbejdspladser. Det er i hvert fald oplevelsen, hvis man tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning, som er i arbejde. Kun 3 pct. har oplevet, at kollegaer blev opsagt på grund af mangel på it-færdigheder, mens 20 pct. har oplevet at få nye kollegaer, fordi der var behov for personer med særlige it-kompetencer.

Ser man på ens egen situation i lyset af den fremadskridende teknologiske udvikling, er det sammenlagt seks ud af ti personer på arbejdsmarkedet, som vurderer, at det giver dem nye muligheder for spændende job- og karrieremuligheder, mens knap hver femte er utrygge ved, at de kan mangle vigtige kompetencer på fremtidens arbejdsmarked. Det er klart, at dette understreger behovet for at sikre, at uddannelse, efteruddannelse og lignende er tilstrækkeligt fokuserede på digitalisering og de it-redskaber, der efterspørges af erhvervslivet i dag.

Interessant nok er det jævnt fordelt over befolkningen, hvem der bliver utrygge ved udviklingen, og hvem der ser spændende muligheder. Selvom der er forskelle og tendenser i retning af, at yngre og højtuddannede er mere positive, er det samlede billede, at flertallet af alle befolkningsgrupper er positivt indstillede.

Den teknologiske udvikling og fremskridende digitalisering giver erhvervslivet mange nye muligheder for at opnå produktivitets gevinster og vækst både i hjemland og udland. Selvom nogle danskere er utrygge ved, om den teknologiske udvikling bliver et problem for deres arbejdsgiver og deres eget job, er arbejdsstyrken grundlæggende positivt indstillet og ser spændende muligheder i disse ændringer og forskydninger. Det giver alt andet lige et godt udgangspunkt for at udnytte den teknologiske udvikling til at skabe vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.

Hvor sandsynligt tror du det er, at dit job vil blive nedlagt i løbet af de kommende 10 år pga den teknologiske udvikling?

august 19, 2015

Samlet set er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af arbejdsstyrken har en oplevelse af, at der foregår, eller kommer til at foregå, en voldsom udvikling inden for deres brancher og virksomhedstyper, som vil resultere i store forskydninger som følge af den teknologiske udvikling, og kan udfordre de eksisterende aktører.

Derudover forstærkes konkurrencen fra udlandet, fordi de digitale muligheder, internet og kommunikations-teknologi har betydet, at det har mistet sin betydning, hvor mange arbejdsprocesser geografisk placeres. Eksempelvis kan it-udviklingsarbejde og industriel fremstilling placeres efter, hvor det kan gøres bedst og billigst uanset kundens egen placering. Selvom dette ikke kan rubriceres som “disruption” i ordets traditionelle forstand, er der ingen tvivl om, at denne tendens vil forstærkes i takt med den teknologiske udvikling. Det øger følelsen af forandringer i erhvervs strukturen, og kalder fra politisk side på at sikre, at Danmark fremstår som en konkurrencedygtigt og attraktiv land at drive virksomhed i, med et passende omkostningsniveau for virksomheder.

Sådanne forskydninger har vi altid kendt til – jernbanen udkonkurrerede de hestetrukne diligencer, ligesom der ikke findes ret mange rebmagere og typografer længere – men den teknologiske udvikling og digitalisering bevirker, at transformationen sker hurtigere og favner flere brancher og jobfunktioner, end vi har været vant til. Den nuværende digitale udvikling er blevet sammenlignet med den industrielle revolution i 1800-tallet, hvor hele samfundet blev revolutioneret af industri og maskiner, og store menneskemængder flyttede fra landet og landbrug til byer og industri.

Vi oplever nu en lignende forandring, hvor servicesektoren opsamler arbejdskraft fra industrien, der har været på retur i 50 år.

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund og videre til service- og videnssamfund har entydigt været til gavn for Danmark og dansk økonomi. Selvom forandringer kan indebære et tab af arbejdspladser i nogle brancher eller funktioner, vil det – såfremt vi sikrer, at vores internationale konkurrenceevne er stærk, så vi ikke bliver udkonkurreret – til syvende og sidst betyde mere vækst og fremgang for dansk økonomi. Derfor er det vigtigt at fokusere på at gøre samfundsøkonomien klar til at udnytte de nye muligheder, den teknologiske udvikling åbner for, snarere end at fokusere vores kræfter og økonomiske ressourcer på en på forhånd tabt kamp i et forsøg på at bremse denne udvikling og fastholde de hensyngende virksomheder, fx i industrien, som nu bliver udfordret af en ny tid.

Har du betragtninger i så henseende er du velkommen til, at sætte dem ind her i kommentatorsporet!

Jeg tror vi danskere forventer “Disruption”, hvad tror du?

august 17, 2015

Mange danskere forventer “disruption”, der forandrer mange brancher fundamentalt.

Vurderingen i arbejdsstyrken er, at erhvervslivet står over for en række afgørende transformationer som følge af den teknologiske udvikling. Over en halv million af de i alt 1,9 mio. danskere beskæftiget i den private sektor regner med, at deres arbejdsgiver vil ændre forretnings koncept eller forsvinde inden for de kommende år – dvs. at deres arbejdsplads på den ene eller anden måde berøres af udviklingen. Næsten en kvart million vurderer, at det er sandsynligt, at deres eget job bliver nedlagt. Og 3/4 mio. privat beskæftigede vurderer, at deres arbejdsgiver vil blive udfordret af nye aktører og spillere som følge af den teknologiske udvikling. Det illustrerer den udfordring, men også de muligheder, den teknologiske udvikling åbner for.

Dansk Erhverv har afdækket befolkningens forventninger til forskydninger og ændringer i erhvervslivet som følge af den teknologiske udvikling, hvor den voksende anvendelse af digitalisering er den vigtigste drivkraft. Dette er gjort ved hjælp af en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af den voksne del af befolkningen. Det er dog i mange tilfælde mest relevant at se på oplevelsen hos folk i arbejde og måske især privat beskæftigede, eftersom den offentlige sektor ganske vist også oplever et tilpasningspres, men ikke er udsat for konkurrence, og derfor ikke i samme grad risikerer at miste sin relevans.

Blandt de privat beskæftigede er det sammenlagt 39 pct. som helt eller overvejende enige i udsagnet, at den teknologiske udvikling betyder, at deres branche og virksomhed bliver udfordret, fx af nye typer virksomheder og forretningskoncepter.

Er du enig eller uenig ved følgende udsagn:

Den teknologiske udvikling betyder, at din branche/eller den type virksomhed og lignende, du har erfaring fra, bliver udfordret (fx af nye typer virksomheder, nye forretningskoncepter, nye handelsmuligheder)?

Der vil ske store forskydninger i økonomien som følge af digitalisering og it-anvendelse

august 14, 2015

I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger og transformationer i markedet. Disse forandringstendenser opsummeres ofte som “disruption”, altså en forstyrelse af den måde, ting plejede at være på. Det sker typisk, når nye forretningsmodeller og lignende har fået en konkurrencefordel frem for de traditionelle spillere. Eksempelvis har vi set, hvordan streamingsselskaber som Netflix har fortrængt Blockbusters videoudlejning, hvordan Kodak blev udkonkurreret af digitalkameraer, men også hvordan indførelsen af IKEAs koncept med et nyt koncept med billige møbler i sin tid erobrede et stort marked.

Størrelsesordenen af denne forandringsproces er markant. Eksempelvis vurderer godt hver 10.ende privatansat eller hvad der svarer til ca. 200.000 danskere, at deres eget job er i farezonen for at blive nedlagt som følge af den teknologiske udvikling. Hvis det danske erhvervsliv ikke formår at omstille sig og drage fordel af disse ændringer, kan det føre til et stort jobtab.

Men hvis vi omvendt ruster os og sikrer, at erhvervslivet har gode betingelser for at gribe de nye muligheder, kan de teknologiske udviklinger omvendt blive en afgørende kilde til fremgang og vækst for dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at gennemføre de nødvendige tilpasninger af rammebetingelser o.lig., så danske virksomheder sikres det stærkest mulige udgangspunkt for at få succes i en stadig mere digital verden.

Vi kan skabe en dansk styrkeposition!

juli 21, 2015

Stigende krav til kvaliteten af vores velfærdsydelser kombineret med, at vi er færre til at forsørge flere, sætter vores offentlige sektor under pres. Stærkere alliancer mellem offentlig og privat sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition.

Danmark har en stor offentlig sektor. Den er dyr og ikke uden udfordringer, men giver os samtidig en række muligheder. Muligheder, vi skal gribe, også i endnu højere grad end vi gør i dag. Der er brug for en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. Det kræver forandringsparathed, nytænkning – og frem for alt samarbejde, både på tværs af den offentlige sektor og på tværs af offentlig og privat. Det er heldigvis værdier, som står stærkt i Danmark – og har gjort det i mange år. Allerede for mere end 150 år siden var de første private, selvejende velfærdsleverandører forløberne for nutidens velfærdsinstitutioner. Derfor er jeg også optimist.

I hele landet og i alle afkroge af den offentlige sektor vrimler det med gode eksempler på, hvordan man ved at gå pragmatisk og fordomsfrit til værks finder nye løsninger og indfrier stadig voksende forventninger. Det sker i et unikt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, patienter, forskere, private virksomheder og andre relevante aktører. Nye teknologiske muligheder opstår, og helt nye måder at designe service til borgerne giver klare håb om, at det faktisk er muligt at skabe en positiv samfundskurs. Med kommunalreformen fik vi større og mere slagkraftige forvaltningsenheder, og både i den offentlige og i den private sektor er der højtuddannede, specialiserede og dybt dedikerede medarbejdere, der kan bidrage til at modernisere velfærdssamfundet. Vi står altså med rigtig gode kort på hånden.

Jeg ønsker mere fokus på minimumsimplementering

juli 18, 2015

For at undgå overimplementering i fremtiden bør det af hvert nyt lovforslag , der implementerer EU-direktiver eller forordninger, fremgå tydeligt, hvorvidt der er tale om afvigelser fra minimumsimplementeringen af disse.

I tilfælde af afvigelser bør de økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet fremgå tydeligt af lovforslaget, så Folketinget kan tage stilling til disse i lovarbejdet.

Hvis implementeringen sker administrativt, skal såvel Folketingets Europaudvalg samt det relevante fagudvalg forelægges en redegørelse af de økonomiske og administrative omkostninger.

Implementeringen af EU-lovgivning bør som udgangspunkt ikke have retsvirkning i Danmark før den fælles implementeringsfrist i EU, medmindre særlige hensyn taler herfor.

Endelig bør der minimum 3 måneder inden en lov eller bekendtgørelse træder i kraft udstedes vejledninger, der forklarer, hvordan erhvervslivet helt konkret skal efterleve implementeringen af EU-lovgivningen.

(Kilder. Enklereregler.dk: Implementering af EU-regulering og Altinget (20.05.2014): EU påvirker hver tredje danske lov. HM Goverment (april 2013): Transposition Guidance: How to implement Europien Directives effectively.)

Hvad mener du om et forslag for Retningslinjer mod overimplementering af EU-regler?

juli 16, 2015

Næsten halvdelen af de administrative byrder for danske virksomheder stammer helt eller delvist fra EU regulering, og mere en hver tredje lov, der blev vedtaget af Folketinget sidste år, var påvirket af EU.

Jeg mener derfor at, “En effektiv implementering af EU-regulering” er et centralt område at fokusere på, hvis det skal gøres mere enkelt at drive virksomhed i Danmark.

Jeg vil derfor foreslå, at der efter britisk forbillede udarbejdes tværministerielle retningslinjer for, hvordan myndighederne skal forholde sig til implementering af EU-regulering, herunder hvordan forordninger får indflydelse på national lovgivning.

Retningslinjerne skal sikre, at EU-regulering implementeres korrekt og ensartet. I kombination med nabotjekket vil det forhåbenligt sikre mod overimplementering og danske særregler.

Samlet set vil det gøre det lettere for de danske virksomheder at konkurrere på lige vilkår med de øvrige EU-lande.

Nabotjek af erhvervsrettet lovgivning i andre lande.

juli 15, 2015

Danmark skal naturligvis leve op til europæiske og internationale krav inden for erhvervsrettet lovgivning. Danmark skal imidlertid ikke indføre flere eller strengere regler end højst nødvendigt, da det skader virksomhedernes konkurrenceevne. Mange danske virksomheder oplever, at den erhvervsrettede lovgivning i Danmark er mere restriktiv end i vores nabolande dom f.eks. Sverige, Tyskland og Nederlandene.

En meget stor del af Danmarks lovgivning, herunder især på miljø- og landbrugsområdet, tager afsæt i EU-lovgivning. Danmark er i konkurrence med andre EU-lande om at tiltrække vækst og nye arbejdspladser. I den internationale konkurrence er det helt essentielt, at vi skaber ens konkurrencevilkår i hele EU. Desværre gør Danmark ofte mere end det, vi aftaler i EU. Det betyder, at vi sender arbejdspladser ud af landet.

Der findes i dag ikke et samlet overblik over, hvilke EU-love og regler, Danmark har overimplementeret. Det vurderes, at Danmark bl.a. har overimplementeret direktiver som habitatdirektivet, nitratdirektivet og vandrammedirektivet.

I aftalen om en Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lykkedes det Venstre at få indført et vækst- og nabotjek af både landbrugs- og fødevarereguleringen, så den danske regulering og kontrol ikke stiller danske landmænd og fødevarevirksomheder ringere end deres konkurrenter i lande eller områder som Slesvig-Holsten, Nederlandene, Frankrig og Polen.

Fremadrettet er der imidlertid brug for et mere systematisk nabotjek af flere sektorer end fødevare- og landbrug.

Jeg foreslår derfor at man gennemfører et nabotjek af love og regler i andre lande forud for ny erhvervsrettet lovgivning i Danmark.

Før ny erhvervsrettet lovgivning vedtages i Danmark, skal myndighederne vurdere, om samme lovgivning er eller planlægges indført i vore nabolande.

Formålet er at sikre, at ny erhvervsrettet lovgivning så vidt muligt fastlægges på niveau med den mindst konkurrencebelastende lovgivning i vores nabolande.

Hermed kan vi dæmme op for overimplementering af erhvervsrettet lovgivning og dermed øges chancerne for, at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence.

Nabotjekket skal også gennemføres for eksisterende regulering, som formodes at være overimplementeret eller konkurrenceforvridende.

(Kilde. Landbrug & Fødevarer (11/2013) Overimplementering af EU-regler)

Analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler.

juli 14, 2015

Danske virksomheder er udsat for international konkurrence. Derfor er det vigtigt, at reguleringen i Danmark ikke i væsentlig grad afviger fra den tilsvarende regulering hos vores samhandelspartnere, for ellers går det ud over vores konkurrenceevne.

I Danmark har vi påført vores virksomheder en række særregler af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø eller miljø, der er strengere end i de lande, vi er i direkte konkurrence med.

Økonomi- og erhvervsministeriet lavede i 2006 en analyse af de samfundsøkonomiske omkostningerne ved de danske særregler. Analysen viste, at Danmarks BNP kunne være 2 mia. kr. større hvert år, hvis de danske særregler blev fjernet.

Mit forslag er derfor, at den næsten 11 år gamle analyse bliver opdateret, og at de samfundsøkonomiske omkostninger bliver genberegnet med henblik på at kortlægge og fjerne danske særregler.

(Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet (2006): Betydningen af danske særregler).

Indsats mod overimplementering!

juli 13, 2015

Det er en udbredt opfattelse af, at “EU” er skyld i en masse administrative byrder og unødvendige omkostninger for dansk erhvervsliv.

For mig er EU-medlemsskabet et ubetinget gode for dansk erhvervsliv, vækst og beskæftigelse. Det er kun 70 år siden Europa lå badet i blod, krig og ødelæggelse. Det glemmer mange i dag.

I EU fastsættes de fælles regler, som regulerer måden, vi kan konkurrere på. Problemerne opstår som oftest, fordi Danmark har haft en uheldig tendens til at gøre tingene sværere for os selv ved at være mere restriktive og hurtigere til at indføre nye regler end andre lande, vi konkurrerer med.

DET bør vi gøre op med!