2. Kommunegruppe

december 2, 2015

2. Teknik, miljø og tværgående drift.

Ud over egentlig teknik- og miljøbidrag kan gruppen fx inddrage erfaringer omkring en mere strategisk ejendomsdrift, jf. bl.a. Koras rapport.

Det handler ikke alene om fælles drift, men også om optimeret bygningsanvendelse på tværs af sektorer og i relation til de frivilliges brug af bygningsmassen. Ligeledes kunne der fokuseres på de effektiviseringsmuligheder, der kan være knyttet til arbejdet med energibesparelser, strategisk energiplanlægning mv.

Fokus kunne også være på andre store driftsområder, herunder især organiseringen, driften og vedligeholdelsen af vejområdet inkl. vejenes udstyr mv. Et andet muligt tema kunne være samspillet med forsyningsvirksomhederne samt mulighederne for realisering af de effektiviseringsmuligheder, der ligger i disse virksomheder og betydningen af dette for kommunens muligheder.

1. Kommunegruppe

december 1, 2015

1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne.

Ud over et fokus på det traditionelle ældreområde er der lagt op til, at der kan fokuseres på patientgrupper, der kommer i forbindelse med sundhedsvæsenet i såvel regioner som kommuner med henblik på at sikre effektive  og omkostningseffektive forløb. Denne gruppe omfatter især ældre medicinske patienter, men også for andre grupper, herunder kronisk syge og psykisk syge, kan være potentiale ved bedre forløb.

Gruppen kan fx se på, hvordan kommunerne kan realisere økonomiske gevinster inden for de eksisterende rammer og med en nytænkning af disse.

Velfærdsteknologi og mobilenheder, der kan spare ressourcer og sikre en bedre diagnosticering af patienterne kan indgå i overvejelserne.

De 7 kommunegrupper!

november 23, 2015

Flere kommuner har peget på, at det væsentligste potentiale ligger i at se på tværs af den traditionelle sektoropdeling og identificere gevinster ved bedre samarbejde op tværs af sektorerne og dermed få større effekt/undgå overlappende indsatser.

For at understøtte det tværgående perspektiv er der derfor lagt op til at definere nogle tværgående grupper, mens andre grupper følger den mere traditionelle sektorafgrænsning.

Det er vigtigt at understrege, at gruppeinddelingen ikke har til formål at afskære idéer, der ikke går på tværs (der kan meget vel være potentiale på de enkelte sektorområder, der indgår i tværgående grupper) – formålet er alene at understøtte, at de tværgående initiativer bliver bragt frem.

Jeg vil kort nævne dem her, og vil i efterfølgende post beskrive dem lidt nærmere.

  1. Ældre- og sundhedsområdet og områdets samarbejde med regionerne
  2. Teknik, miljø og tværgående drift
  3. Det specialiserede voksenområde
  4. Koblingen mellem arbejdsmarkeds-, sundheds-, social-, og familieområdet
  5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, ungdomsuddannelser og udsatte børn og unge
  6. Integration
  7. Administration, digitalisering og indkøb

Venstres Landsmøde 2015 i Herning!

november 22, 2015

Samtaler mellem Kurt Damsted og Minister for børn, undervisning og ligestilling, Politisk ordfører Ellemann, Skatteminister Karsten Lauritzen og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ved Venstres Landsmøde 2015 i Herning.

Udover, at være delegeret fra Brøndby, hvor jeg er Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, er jeg også fungerende redaktør og referent for DPBCouncil vedrørende eksportnyt og kommercielt samarbejde mellem danske og sydasiasiske virksomheder.

Der var hektisk aktivitet på Landsmødet med besøg fra mange forskellige udenlandske ambassader og eksportvirksomheder samt CCIér – Chambers and Commercials Industries. Netværker som det er vigtigt at tale med og interesserer sig for.

 

 

 

Kommunegrupperne

november 19, 2015

Som led i det fælleskommune styrings- og effektiveringsprogram er det besluttet, at der i efteråret 2015 skal igangsættes en proces for at identificere initiativer og projekter, der skal kunne bidrage til at skabe politisk og økonomisk råderum i kommunerne. Der kan både være tale om forslag til initiativer og projekter, der umiddelbart indenfor de eksisterende lovgivningsmæssig rammer kan hjælpe den enkelte kommune i næste års og de efterfølgende års budgetlægninger, og om forslag som evt. skal spilles ind i økonomiforhandlingerne med regeringen i 2016 med henblik på at ændre rammerne for kommunernes opgaveløsning. Som led i denne proces etableres der i alt syv kommunegrupper.

Tilmelding og praktiske oplysninger.

Alle kommuner har mulighed for at tilmelde sig en eller flere kommunegrupper. I forbindelse med tilmeldingen opfordres kommunen til at give en kort begrundelse for deltagelsen i netop den – eller de – valgte kommunegruppe(r). Kommunegrupperne tilstræbes sammensat af deltagere, der i særlig grad har gjort sig erfaringer eller overvejelser omkring styring og effektivisering på de opgaveområder, som kommunegrupperne hver især omhandler.

Det er forventningen, at repræsentationen i kommunegrupperne sker på direktør- og / eller chef niveau.

The TTIP Nordic Debate Investment Partnership EU-US Transatlantic and Regulatory Issues!

november 5, 2015

I dag deltager jeg i ovennævnte vigtige event arrangeret af  mine gode venner i British Chamber og Commerce in Denmark.

Det transatlantiske handel- og investering partnership – TTIP er på vej mod en handelsaftale mellem EU og USA.

TTIP gør en forskel – det rummer et kæmpepotentiale for jobskabelse og vækst og bidrager til høje standarder for handel over hele verden.

Og det vedrører dig. En god aftale skabes gennem størst mulig gennemsigtighed og åbenhed – og inddragelse af alle interesserede.

EU´s handelskommissær Cecillia Malmström er besluttet på at gøre forhandlingerne til de mest gennemsigtige i EU nogensinde.

Du kan selv deltage i debatten og besøg onlibne: http://ec.europa.eu/trade/policy/in-focus/ttip/have-your-say/

DSC_2476 Rufus Gifford & Kurt Damsted at the TTIP Nordic Debate at Marriot to day

Mødte her den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og fik en solid samtale med ham om emnet.

DSC_2481 Suheil Sundoo & Kurt Damsted at the TTIP debate event at Marriot to day Her i samtale med Suhail Sundoo i plenum salen.

Med TTIP ønsker man at hjælpe mennesker og virksomheder uanset størrelse ved at:

  • åbne USA for EU´s virksomheder
  • mindske bureaukratiet for virksomhederne ved eksport
  • fastlægge regler, som gør det nemmere og mere fair at eksportere, importere og investere.

Virkning

Uafhængige undersøgelser og EU´s tidligere handelsaftaler peger på, at TTIP kan bidrage til at:

  • skabe beskæftigelse og vækst
  • reducere priserne og give os flere valgmuligheder

TTIP kan også give EU mulighed for at:

  • påvirke handelsreglerne i verden
  • fremme vore værdier globalt.

Men aftalen skal ikke i hus for enhver pris. For eksempel skal vi sikre os, at:

  • varer, som indføres i EU, lever op til vores høje standarder, som:
  • – beskytter menneskers sundhed og sikkerhed og miljøet
  • – gavner samfundet på andre måder
  • EU´s regeringer helt og fuldt bevarer deres ret til, at:
  • – vedtage regler eller love for at beskytte mennesker og miljø
  • – organisere de offentlige tjenesteydelser, som de ønsker.

Proces

I 2013 gav EU´s regeringer Kommissionen mandat til at forhandle.

Nu inddrager de dem under forhandlingerne sammen med:

  • Europaparlamentet
  • Virksomheder, fagbevægelse, forbruger- og sundhedsinteresseorganisationer samt andre interessegrupper
  • offentligheden

Når der foreligger en endelig tekst, er det op til regeringer og medlemmerne af Europa-Parlamentet at træffe den endelige afgørelse.

Du kan finde flere oplysninger om:

Deltag endelig i debatten. TTIP-forhandlingsteam vil gerne høre din mening. Så lad høre fra dig.

Ring eller skriv til dem: 00 800 6 7 8 9 10 11

Skriv til dem: http://ec.europa.eu/trade/trade-policy-and-yuo/contacts/online-enquiry/

Rehabilitering – digital hverdagslæring!

november 3, 2015

Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!

Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.

En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.

Rehabilitering anno 2016

Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.

Fasthold momentum

Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.

Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.

Nu også til plejecentre

Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.

Praksisnær hverdagslæring

Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.

Telemedicin kan være et supplement til eksisterende behandling!

oktober 26, 2015

national-handlingsplan_telemedicin-nogle-til-fremtidens-sundhedsydelser

TELEMEDICIN – EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER Telemedicin er en af nøglerne til at åbne døren til fremtidens sundhedsydelser. Danmark er allerede nu blandt de lande i verden, der er længst med at bruge telemedicin til at løfte de demografiske og økonomiske udfordringer, Danmark og andre lande står overfor i de kommende år. Telemedicinske løsninger er de seneste år blevet afprøvet i pilotprojekter forskellige steder i Danmark. Erfaringerne viser, at telemedicin kan udnyttes mere intensivt til at forny og effektivisere den offentlige service, behandling og pleje. Og teknologierne giver samtidig mulighed for øget kvalitet i behandlingen og større tilfredshed blandt patienterne. Med den nationale handlingsplan ønsker regeringen, kommuner og regioner at sætte endnu mere fart på udbredelsen af de telemedicinske løsninger, vi ved virker. De første skridt blev taget allerede hen over sommeren 2012. Der blev i alt afsat 80 mio. kroner til hel eller delvis finansiering af handlingsplanens initiativer. Dertil kommer et betydeligt bidrag fra regioner og kommuner. Handlingsplanen er et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Resultaterne af planen vil indgå i arbejdet med en kommende digitaliseringsreform af velfærdsområderne.

142.000 flere danskere over 70 år end i dag. Så mange vil der om 5 år være ifølge Danmarks Statistik. Heraf kan flere have kroniske sygdomme. Det sætter sundhedssystemet under stort pres.

Overalt presser nye, smarte telemedicinske løsninger sig på. men ikke alt nyt er godt, og alt gammelt er ikke skidt.

Jeg ser telemedicin som et supplement til nogle af de eksisterende behandlingstilbud og vil være med til at løfte den samfundsopgave med de bedste løsninger til borgerne.

Har du bemærkninger og kommentarer hertil, er du velkommen til, at indsætte dem herunder i kommentatorboksen, og dele dem med os andre.

Kilder til politiske beslutninger!

oktober 14, 2015

Til den basale forståelse af politikeren hører forståelsen af grundlaget for politiske beslutninger. 

Følelsen af at sidde i den rolle, hvor man bombarderes med forventninger og krav udefra, med informationer, med pressens nysgerrighed osv. Forståelse af, at enhver politisk beslutning, der skal træffes, sker under tidspres, og med alt andet lige begrænset viden om emnet. Og af at politikerne samtidig skal stå på mål for deres beslutninger.

Politikerne skal på én gang forholde sig til viden om komplekse sager og til driften af kommunen, til analyser på området, til holdninger hos politiske kolleger – hvad der kan føre til beslutning, og hvad der ikke går – til pressens søgning efter nyheder på området og til borgernes og interessenternes forventninger til politikernes engagement på området.

Politikerne skal med andre ord håndtere mange typer viden og mange kilder til viden på området. Denne viden går fra den evidensbaserede viden over indstillinger til den mere holdningsbaserede viden. I det politiske rum skal man kunne arbejde med alle disse former for viden. Og netop i det politiske rum vil det ikke være legitimt at betragte én type viden på området som vigtigere end en anden.

Det lyder selvfølgeligt for de fleste, at politikerne sidder i dette dilemma, altså at kilden til politiske beslutninger skal findes mange steder. Ikke desto mindre virker det som om, at denne indsigt ikke forplanter sig fuldt ud i dagligdagen.

Det forekommer ikke naturligt alle steder at arbejde med de forskellige kilder til politiske beslutninger. Det giver sig bl.a. udslag i politikernes udfordringer med overvægt af sagsmaterialer og indstillinger m.m., som forvaltninger løbende skubber ud til politikerne. Og i den politiske beslutningsproces kan der ligeledes være en tendens til at overvurdere betydningen af analyser og eksperters udsagn i forhold til det at bringe de forskellige kilder til holdninger og forventninger sammen og få det bedste ud af dem.

Har du meninger herom, som du ønsker at bidrage os andre med, er du velkommen til, at taste dem ind herunder i kommentatorboksen. 

Investeringer kræver prioriteringer!

oktober 3, 2015

Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. I udspillet “Investér før det sker” peger KL på fire tværgående fokusområder, der er centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med “Investér før det sker”:

  1. Kommunalbestyrelsen har stor politisk opmærksomhed på at udvikle socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj.
  2. Kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse – forstået som samspil med den enkelte borger, familie og netværk, frivillige, virksomheder mv. – omsættes til praksis.
  3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt.
  4. Kommunalbestyrelsen har fokus på at sikre rammer, så medarbejdere og ledere kan opnå de politisk fastsatte mål. Det kan bl.a. handle om sagsbehandlingsværktøjer, om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering.

Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det specialiserede sociale børne- og voksenområde – men bruger vi pengene rigtigt?

Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer:

  1. Gør vi de rigtige ting?
  2. Gør vi tingene rigtigt?

Gør vi de rigtige ting?

Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser?

Gør vi tingene rigtigt?

Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk?

Læs mere og se filmen om “Investér før det sker” på: http://www.kl.dk/investérfoerdetsker

Du er velkommen til at kommentere ovennævnte emne, og indsætte dem i kommentarboksen herunder.