Afbureaukratisering og kommunernes styringsmuligheder!

februar 18, 2016

IMG_1192

Det er afgørende, at staten bidrager væsentligt og synligt til kommunernes effektiviserings- og styringsindsats gennem fx regelændringer, analyser, signaler og standarder. Et hoved indsatsområde bliver i den forbindelse at fastholde regeringen på ansvaret for at bidrage til at skabe rammerne for kommunernes indsats, og at udarbejde oplæg til de konkrete analyser og regelændringer mv., som staten skal understøtte kommunernes indsats med.

Erfaringen fra tidligere afbureaukratiseringsøvelser (Gensidighedsaftalen og Moderniseringsaftalen) er, at der har kunnet genereres enkelteafbureaukratiseringsforslag med volumen, men der har også været en række ubetydelige forslag af begrænset reel værdi for kommunerne. Det er på den baggrund tanken, at vægten især skal lægges på, at samarbejdet resultere i større samlede forenklingsforslag med betydelig volumen og høj sandsynlighed på centrale områder. Det er også helt centralt, at samarbejdet ikke begrænses til administrativ belastning og procesregler i snæver forstand, men også omfatter kommunernes styringsmuligheder i bredere forstand (borgernes materielle rettigheder).

Som led i styrings- og effektiviseringsprogrammer er det ideen, at kommunerne og KL skal tilrettelægge en indsats, som kan understøtte, at KL kan aflevere kvalificerede bud på regelforenklinger til regeringen. Der vil være et stort behov for, at kommunerne involverer sig i arbejdet, som over de kommende år vil bestå af en grundig gennemgang af de relevante udgiftsmæssigt væsentligste/administrativt tunge love på de forskellige sektorområder med henblik på afskaffelse af besværlige arbejdsgange, forbedre digitaliserbarheden og øge kommunernes styringsmuligheder.

I forlængelse af gennemførelsen af regelforenklingen vil det være en kerneopgave for programmet at understøtte, at implementeringen omsættes i konkrete effektiviseringer i kommunerne.

Har du kommentarer og meninger hertil er du velkommen til, at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.

Fælleskommunale udviklings- og Implementeringprojekter!

februar 2, 2016

Hvis kommunerne skal kunne frigøre det fornødne råderum, er det afgørende, at der er fokus på alle sektorområder. Mange kommuner peger på, at de største potentialer ligger på serviceområderne. Der er også potentiale på det administrative område, men administrative effektiviseringer er en velbetrådt sti. Det skal derfor sikres, at der er aktiviteter på alle de store serviceområder og på tværs af sektorerne

Projekterne bør derudover tænkes bredt, så programmet ud over “klassiske” effektiviseringer også rummer omstillings- og omprioritering initiativer, som i de senere år har været gennemført på bl.a. skole (strukturændringer og inklusion) og ældreområdet (rehabilitering). Udvikling af styrings anbefalinger, som kan sikre effektive, helhedsorienterede løsninger for borgeren på tværs af sektorer samt forslag til regelændringer, der kan sikre kommunerne mere fleksible rammer og bedre styringsmuligheder, skal også tænkes med.

Indholdet i de konkrete projekter fastlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Der etableres en række kommunegrupper, som skal dække alle relevante sektor- og tværsektionelle områder. Det er tanken, at der i hver gruppe sidder både økonomi- og fagchefer/direktører fra 10-12 kommuner samt repræsentanter fra KL.

Kommunegrupperne skal identificere og konkretisere relevante initiativer, som kan understøtte effektivisering, afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder i kommunerne, og som der bør arbejdes videre med fx i fælleskommunal regi. Det kunne handle om afbureaukratiseringsforslag til regeringen eller det kunne være et udviklings- eller implementeringsprojekt.

På den korte bane var det målsætningen, at første del af kommunegruppernes arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2015, så styregruppen efterfølgende kan foretage en prioritering af de initiativer, der skal arbejdes videre med. Initiativerne vil blive omsat til projektbeskrivelser, hvorefter kommunerne kan “melde sig til” at deltage i projekterne i tæt samspil med de øvrige kommuner samt KL.

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2016 blev der en præsentation og drøftelse af status for kommunegruppernes arbejde og styregruppens overvejelser. Projekternes resultater vil fremadrettet være naturlige omdrejningspunkter på KØF i de kommende år.

3. Det fælleskommunale styrings- og effektiveringsprogram

december 22, 2015

3. Indsatsområder

For at understøtte programmets formål er der identificeret en række indsatsområder:

  • Fælleskommunale udviklings- og implementeringsprojekter
  • Afbureaukratisering og kommunernes styringsmuligheder
  • Tværgående effektiviserings politisk forum
  • Inspiration og vidensdeling
  • Nøgletalskoncept
  • Dokumentation

For at sikre den bedst mulige kvalitet og understøtte et fælles ejerskab til programmernt, er der nedsat en styringsgruppe med repræsentanter fra 11 kommuner samt KL. Derudover vil der blive nedsat en række kommunegrupper, som skal forholde sig til indsatsområderne løbende. Der vil løbende blive gjort brug af eksisterende netværk – både på fagområderne samt på fx indkøbs- og digitaliseringsområdet. Det er herudover tanken, at fremdriften i programmet løbende drøftes i K98 og Ø98.

Endelig vil programmet være politisk forankret i KL’s formandskab og bestyrelse, ligesom det kan drøftes på borgmestermøderne. Tilsvarende vil KL’s politiske udvalg på fagområderne blive inddraget i fx ifm igangsættelse og afslutning af de enkelte udviklings- og implementeringsprojekter mv. samt øvrige væsentlige indsatser.

2. Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram

december 19, 2015

2. Strategiske overvejelser.

Programmet skal understøtte kommunernes arbejde med effektivisering og styring. Programmet skal derfor tilrettelægges i tæt samarbejde med udgangspunkt i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Programmet skal også i samarbejde med kommunerne identificere mulige regelbarrierer mv. for kommunal effektivisering, som KL kan bringe op over for regeringen.

I den politiske behandling af programmet og i forbindelse med møderne med kommunaldirektører og økonomidirektører har der været udtrykt et ønske om en fælleskommunal strategi, som understøtter den enkelte kommunes og kommunernes fælles effektiviseringsarbejde. Der har samtidig været udtrykt et ønske om, at gå offensivt ind i dialogen med regeringen med henblik på at gøre op med de senere års tendens til stadig færre statslig detailstyring af kommunernes effektiviseringsindsats. Det er derfor et selvstændigt mål i programmet, at KL og kommunerne i fællesskab udvikler en strategi, udpeger indsatsområder og i fællesskab er proaktive på effektiviseringsdagsordenen, herunder den offentlig debat.

Forhandlingsresultatet for 2016 og opfølgningen herpå i september er et opgør med de senere års detailtilgang i effektiviseringsindsatsen, og indebærer en bredere effektiviseringstilgang med større metodefrihed for den enkelte kommune. Denne metodefrihed har været stærkt efterspurgt i kommunerne. Muligheden for at bevare denne metodefrihed afhænger dog af, hvorvidt kommunerne som sektor kan dokumentere, at effektiviseringerne rent faktisk finder sted. Dokumentationsindsatsen er derfor en grundsten i programmet.

Samtidig er der med opfølgningen på forhandlingsresultatet lagt op til et flerårigt samarbejde med regeringen om regelforenklinger. Det er derfor et selvstændigt formål med programmet, at kommunerne i fællesskab kan pege på barrierer i fx lovgivningen, som begrænser mulighederne for effektiv styring af udgifterne.

 

Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram.

december 18, 2015

Formel.

Styring og Effektivisering står tårnhøjt in the political agenda – both i kommunerne and on nationally planen. Det skaber et large focus on på few most possible for pengene, and continued effektiviseringer is a central prerequisite til fastholdelse and videreudvikling of Velfærdssamfundet.

Kommunerne has already plukket a number of of frugterne in effektiviserings Træet – and not only de lavthængende. This efforts has been Drevet af Den økonomiske virkelighed Efter Finanskrisen as well as the need for adjustments, which the demographic udvikling i al almindelighed skaber. This needs will be der i lang tid future, and Kommunerne has Generende a large need i implement strukturtilpasninger. Der must same time SES I Lyset of some forventeligt very stramme economic rammer future.

The objective of start up et fælleskommunalt styrings- and effektiviseringsprogram is ved understøtte Kommunernes work with ved at give kommunalbestyrelserne the Bedst possible foundation for decisions which can ensure et economic Råderum til nye political initiatives. At the same time is a important purposes with programme, ved Kommunerne jeg fællesskab can put en offensiv effektiviserings agenda – dels in relation to på could dokumentere Kommunernes resultater which Sektor dels with a view to Spille offensivt ind in relation to Staten. Således should co-operation on effektiviseringer with Staten jeg higher grad go i Retning of ved understøtte Kommunernes styrings- og prioritets muligheder på de butik velfærdsområder Frem i be characterised by of Mere eller mindre tilfældigt selected business-case analysator, where et Konsulentfirma has identificeret et givent effektiviseringspotentiale , which there are demands about realisering of Uden skelen the local conditions.

Overvejelserne om start up et major fælleskommunalt styrings- og effektiviseringsprogram has both been discussed political i KL s bestyrelse, as well as the has been discussed the meetings in K98 and Ø98 Kredsen i Foråret. Ideen with the fælleskommunale styrings- and effektiviseringsprogram is in the Baggrund, på:

  • Kommunerne i fællesskab identificerer and Samler new and existing effektiviserings criteria
  • Kommunerne I fællesskab, the ideas into effektiviseringstiltag, which then implemented jeg fællesskab
  • Konsolidere og udbrede de identificerede effektiviserings activities
  • Identify and attract regelbarrierer mv, for Effektivisering og styring i kommunerne for i KL can bring these jeg spil i budgetsamarbejdet
  • Dokumentere scope of Kommunernes styrings- and effektiviseringsindsats
  • Ensure a common Ejerskab the styrings- og effektiviserings agenda, der same time giveren KL a strong and troværdigt forhandlingsmandat ift. government.

 

7. Kommunegruppe

december 14, 2015

7. Administration, digitalisering og indkøb.

Denne gruppe får til opgave at drøfte effektivisering af de opgaver, der er “omkring” de kommunale kerneopgaver. Kommunerne har de senere år gennemført mange effektiviseringer på det administrative område. I mange kommuner er der fx sket en konsolidering af de administrative støttefunktioner, som fx løn og bogholderifunktioner, som har betydet, at der er flyttet opgaver fra decentralt til centralt niveau. Flere kommuner er gået skridtet videre, og har etableret fælleskommunale samarbejder om de administrative støttefunktioner.

Der har også været fuld gang i digitaliseringen – digital post og selvbetjeningsløsninger skaber grundlag for mere effektive arbejdsgange, og er med til at frigøre ressourcer. Digitalisering og nye it-systemer vil også i årerne fremover være centrale redskaber til at skabe råderum. For at ruste sig – til blandt andet implementeringen af de nye it-systemer, der skal erstatte monopolsystemerne – går flere kommuner sammen om fælles it-udvikling og løsninger.

Der er endvidere stadigvæk uudnyttede potentialer på indkøbsområdet, blandt andet fordi man i den enkelte kommune kan blive bedre til at sikre en høj compliance og ved at udbrede indkøbsaftalerne til flere og nye område.

 

6. Kommunegruppe

december 11, 2015

6. Integration

En væsentlig styringsudfordring bliver i de kommende år at sikre en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Udfordringen berører hele viften af kommunale indsatser, hvis det skal lykkes, og er ikke begrænset til dele heraf.

Temaer som beskæftigelse og bolig er imidlertid økonomisk tunge temaer, som gruppen under alle omstændigheder bør forholde sig til. Der er således stor forskel mellem kommuner på, hvordan integrationsindsatsen gribes an, og i hvilket omfang den lykkes.

 

5. Kommunegruppe

december 10, 2015

5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, uddannelser og udsatte børn og unge!

Rigtigt mange kommuner er pt. udfordret på demografi, struktur og ledelse på hele børne- og ungeområdet. Det er samtidig et område med mange forskellige lovgivninger og faglige tænkninger, der skal spille sammen. Det drejer sig fx om sundhedsplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, lærere og lokalsamfundet med en række aktører.

Området har allerede i betydelige grad bidraget til effektivisering og faglig nytænkning i de senere år. Det er fx nytænkning i forhold til faglige normere og måder at tilrettelægge arbejdet på. Drøftelserne kunne fx gå på at følge disse forandringer til dørs.

Drøftelserne kunne også handle om “at begynde forfra” på børne- og ungeområdet. Hvordan ville vi indrette os i kommunen, hvis vi selv måtte bestemme, og hvordan kan det bidrage til den økonomiske bundlinje? Målet er at skabe en opvækst for alle børn og unge i det almene tilbud, hvor alle trives, udvikler sig og lærer. Det handler om fælles mål, samarbejde på tværs af organisationen og med mange frivillige organisationer, struktur, lovgivning m.v. Behovet for faglig og økonomisk nytænkning viser sig både i forhold til de helt små børn, dagtilbud, skole, fritidstilbud og familieområdet. Også forældresamarbejdet skal fornyes.

I forhold til ungdomsuddannelsesområdet er der behov for at nytænke, hvordan bl.a. kommunen bidrager til at flest muligt får den rigtige ungdomsuddannelse hurtigst muligt. På området er der en vanskeligt gennemskuelig vifte af forberedende tilbud med varierende effekt. STU er et særligt fokusområde. Kommunen har ikke driftapparatet, men har en nøglerolle ift. den unges uddannelsesvalg via UU, åben skole og relationerne til uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det er derfor behov for at sætte fokus på den samlede virkning af disse indsatser i forhold til målsætningen.

 

4. Kommunegruppe

december 8, 2015

4. Koblingen mellem arbejdsmarkedets-, sundheds-, social-, og familieområdet.

Flere analyser tyder på,at der er en gruppe af borgere der har så komplekse problemer, at de modtager offentlige ydelser på rigtig mange områder. Det samfundsøkonomiske potentiale ved at fokusere på denne målgruppe er derforstort.

Dette sammensatte område dækker de tværgående udfordringer omkring fx personer, der har betydelige sociale, misbrugs- eller helbredsmæssige udfordringer, men som alligevel skal have en plads på arbejdsmarkedet. Der kan både være tale om opgaver over for den enkelte og over for en familie.

Området kan også dække sundhedsopgaverne og øvelsen i at tænke sundhedstilbud i alle kommunens opgaveområder og udnytte de relationer kommunen i forvejen har til at påvirke de grupper, der måske har det største behov for og samtidig mindst kontakt til sundhedsområdet. Eksempelvis er tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse de to vigtigste betydende faktorer for befolkningens sundhed. Samtidig har mange af de ledige på kanten af arbejdsmarkedet eller på sygedagpenge sundhedsmæssige problemer.

3. Kommunegruppe

december 7, 2015

3. Det specialiserede voksenområde.

Drifts- og myndighedsopgaver inden for bl.a. psykiatri, voksenhandicap, udviklingshæmmede og sindslidende. Vigtige temaer er mulighederne for helhedsorienteret sagsbehandling, objektiv sagsbehandling og servicelovens voksenbestemmelser, herunder BPA-ordningerne.

Det er områder, der er præget af mange lovbefæstede rettighedere, individuelle løsninger og skøn, som udfordrer styringen. Det var tidligere et område med udgiftsvækst, men som kom under kontrol. Nu meldes der atter om udgiftspres. Hvad er årsagerne til dette og hvordan håndteres det?

Kommunernes styringsmuligheder er derfor et centralt tema, herunder ift. den del af området, som reguleres af rammeaftalerne. I den forbindelse kunne et muligt tema være, hvordan der sikres en mere effektiv drift af de sociale tilbud. Et andet muligt tema er synliggørelsen af forskellene i serviceniveauer samt konsekvenserne heraf.