Kurt, mener vi skal forebygge ensomhed!

juli 8, 2024

DET SOCIALE LIV!

Mange seniorer har et rigt socialt liv bl.a. i de mange forskellige seniorforeninger. Andre har ikke længere overskuddet, og derfor kan det for nogle være svært at etablere nye kontakter, fx hvis man har mistet sin ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer.

Kommunen tilbyder, at alle seniorer har mulighed for at være sammen med andre i pensionisthusene, på bibliotekerne og kulturhusene eller på de årlige pensionistskovture. Hvis det sociale liv svinder, kan det føles ensomt. Undersøgelser viser, at en voksende gruppe seniorer i Danmark føler sig ensomme, ofte som et resultat af svigtende helbred, tab af ægtefælle og venner samt sparsom kontakt til børn og naboer. Følelsen af ufrivillig ensomhed kan ramme alle og kan for nogle udvikle sig til helbredsprobler og depression. Kommunen kan ikke erstatte de nære relationer, men kan i samarbejde med f.eks., frivillige og foreninger tilbyde aktiviteter og fællesskaber, der kan bidrage til at forebygge ensomhed, også i nærområderne.

Vi skal derfor have fokus på, at:

  • Tilbyde aktiviteter og rammer i samarbejde med civilsamfundets aktører, hvor man som senior kan være sammen med andre og har mulighed for at skabe værdifulde relationer for såvel hjemmeboende som beboere på kommunens ældrecentre.
  • Afhjælpe ensomhed med målrettede aktiviteter. f.eks., tilbyder Brøndby Kommune og byens foreninger en lang række aktiviteter for seniorer. På Brøndby Kommunes hjemmeside finder du i seniorkalenderen aktiviteter og tilbud for seniorer.
  • Arbejde forebyggende mod ensomhed og have fokus på netværksdannelse, bl. a., via kommunens ensomhedskonsulent.
  • Forebygge ensomhed ved at tilbyde gode rammer på kommunens pensionisthuse og daghjemtilbud.

Vore seniorer har været rygraden i vort samfunds opbygning og det velfærdssystem vi i dag hylder os af, at være blandt verdens bedste, vi kan derfor ikke lade mange af disse borgere leve deres nuværende liv i stor ensomhed. Det kan vi simpelthen IKKE være bekendte. Vi skal bruge alt vores empati og menneskekærlighed i kampen at forebyggelse heraf bringer vore ensomme medborgere ud blandt vort sociale netværk. Husk, at vi ALLE skal medvirke hermed. Det samme gør både Ældre Sagen og sognets fire kirker.

Kurt siger, at det er vigtigt at holde sig igang!

juli 2, 2024

Fysisk aktivitet er et afgørende middel i forhold til forebyggelse af sygdomme, og derfor skal det være nemt at kunne bevæge sig rundt i kommunen. De friske seniorer kan selv, og de svagere skal motiveres til at få bevæget sig og komme ud i den daglige friske luft.

Sygdom og svækkelse kan være begrænsninger for det aktive seniorliv. Kommunen skal have tilbud, der så hurtigt som muligt kan hjælpe én med at få kræfterne tilbage. Hvis man er nødt til at lære at leve med en kronisk sygdom, skal der også kunne hentes støtte til dette.

Sund mad er af meget stor betydning, hvis man vil fastholde et aktivt liv og holde kroppen sund. I Brøndby kommune har vi en mad- og måltidspolitik på seniorområdet, der detaljeret beskriver kommunens indsats i forhold til mad og måltider. Mad- og måltidspolitikken kan findes på kommunens hjemmeside.

Uanset hvilken situation man som senior befinder sig i, vil sund og varieret mad i gode frivilligt etablerede fællesskaber for de fleste seniorer give mere velvære og øget livskvalitet.

Brøndby Kommune har – som det også fremgår af kommunens strategi “Brøndby 2030” – derfor fokus på, at:

  • Gøre det nemt og sikkert for seniorer at bevæge sig rundt i byen.
  • Understøtte, at der tilbydes aktiviteter, hvor man som senior kan være aktiv, både fysisk, interlektuelt og socialt.
  • Iværksætte hurtige træningsforløb og har tilbud i forhold til de kroniske sygdomme (bl.a., forløbsprogrammer).
  • Informere seniorer om, hvor vigtig god ernæringsrigtig mad er for helbredet. Kommunen har en sundhedsformidler, der holder oplæg i foreninger mv., om eksempelvis kost og motion.
  • Understøtte spisefællesskaber.
  • Yde en tidlig sundhedsfaglig indsats ved målrettet opmærksomhed på sundhedsfaglige problemstillinger hos borgere, som kommunen er i kontakt med.
  • Forebygge udviklingen af kroniske sygdomme hos seniorer.

Det er vigtigt, at du forholder dig til ovennævnte i dit daglige liv, så din livskvalitet forbliver høj, og du får et godt og glad liv hver dagligdag.

Det personlige ansvar!

juni 15, 2024

Forskning viser, at jo mere man bruger sine evner og færdigheder, jo større livskvalitet og selvbestemmelse oplever man.

I Brøndby kommune har alle et personligt ansvar for, at livet kan udvikle sig i den retning, man ønsker. Det er en forventning, at man som senior selv opsøger aktiviteter, der holder en i gang-fysisk som interlektuelt.

På et tidspunkt kan man som senior miste sine færdigheder og få brug for støtte. Når man får behov, skal dialogen med kommunen bygge på gensidig tillid og med fokus på smidige arbejdsgange, så man opnår et godt samarbejde om de indsatser, der skal leveres.

Det er seniorernes egne evner, der er udgangspunktet og de fagligt dygtige medarbejdere yder støtte til, at man som senior fortsat selv kan så meget som muligt.

Det er derfor vigtigt at have fokus på, at:

  • Senioreraktive og lever et sundt liv med gode reletioner. Derfor tilbyder kommunen rammer og aktiver, der kan hjælpe seniorer på vej.
  • Borgere, der får praktisk og personlig hjælp først og fremmest tager imod tilbud om hverdagstræning og rehabilitering med henblik på at blive så selvhjulpen som muligt.
  • Der er en høj faglig kvalitet i kommunens træning-og rehabiliteringsforløb.
  • Understøtte det frivillige arbejde og aktiviteter i pensionishusene mv.
  • Understøtte, at foreningslivet kan tilbyde gode og alsidige tilbud som ekselpelvis interlektuelle aktiviteter, træning og motion – også hvis man flytter på et af kommunens ældrecentre.
  • Engagere flere generationer sammen ved, at børn fra dagsinstituiner og skoler besøger og er aktive sammen med ældre.

Det aktive seniorliv!

juni 10, 2024

Det aktive seniorliv handler om at kunne holde sig i fysisk såvel som interlektuel god form, så man oplever glæde og livskvalitet i sin hverdag. Nogle ønsker aktiviteter, der dig giver en sundere og stærkere krop, andre aktiviteter, der stimulerer dem interlektuelt, som eksempelvis Skak og spil, højtlæsning, kryds og tværsopgaver, håndarbejde og fællessang. Derfor skal vi arbejde for at understøtte etableringen af brede foreningsdrevne aktivitetstilbud, der både stimulere krop og hjerne.

Alle vil indgå i værdifulde relationer, så man kan dele glæder og sorger med andre. Kommunen i Brøndby arbejder derfor på at skabe rammer for de frivillige foreninger, så de i samarbejde kan udvikle gode og aktive fællesskaber til gavn for alle seniorer i byen. Det frivillige arbejde arbejde er vigtigt, men det skal organiseres og planlægges og kan og må ikke stå alene.

Seniorpolitikken understøtter kommunens strategi “Brøndby 2030”, der beskriver en by med puls og bevægelse. Mere idræt, sport og bevægelse hele livet. Alle skal have mulighed for at tage del i aktiviteter, der fremmer fællesskab, sundhed og trivsel uanset alder, økonomisk formåen og livsomstændigheder. Derfor skal vi være med til at udbrede kendskabet til aktiviteter, der fremmer idræt, motion og samvær og med fokus på de kulturelle forskelle.

Fremtidens sundhedsvæsen bør samles i klynger!

maj 14, 2024

Det står klart, at udfordringerne med opgaveløsning fra regionerne til kommunerne, mangel på finansiering til det nære sundhedsvæsen og den komplekse problematik med “Bermudatrekanten” er velkendte og vedvarende. Det er afgørende at prioritere løsninger, der sikrer en smidig overgang mellem de forskellige niveauer af sundhedsvæsenet og imødekommer borgeres behov på en effektiv og sammenhængende måde.

Derfor skal vi nu af flere årsager investere i det nære sundhedsvæsen. Med de store årgange, der bliver ældre nu, så vil vi se en eksplosiv vækst i antal kronikere og skrøbelige ældre de kommende år. Hvis de skal presses ind i det specialiserede sundhedsvæsen, er der ikke kapacitet til det, og det vil også blive rasende dyrt. Derfor skal vi have fokus på den nære sundhed.

Vi skal kunne håndtere kronikere, skrøbelige ældre og mennesker, der har behov for psykiatrisk hjælp. Og det skal kunne håndtere uden for det specialiserede sundhedsvæsen. Det kræver et samarbejde, der går på tværs af aktørerne i sundhedsvæsenet – altså sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Her er sundhedsklyngerne centrum og skal fungere som én myndighed, som har ansvaret for de patienter, der bevæger sig i overgangene mellem regionerne, kommuner og alment praktiserende læger.

Sundhedsklyngerne kan være rammen om et forpligtende fællesskab, der også har beslutningskraft og økonomi til at fordele opgaver. Og når alle sidder med, er der ikke nogen, der kan løbe fra opgaverne.

Når kommunerne har været nødt til at oprette næsten 4.000 ekstra sengepladser, er det jo, fordi der er nogle, der ikke længere løser en opgave, de tidligere har gjort. Men hvis alle aktører bliver bragt sammen, og alle har hånden på kogepladen, så kanman løse opgaverne der, hvor de giver mest mening.

Der betyder også, at vi kan komme væk fra det meget søjleopdelte sundhedsvæsen til et sted, hvor man kan gøre det, der giver bedst mening for He. Hansen og Fru Jensen.

Vi er nødt til at sadle om!

maj 9, 2024

Hvad ser jeg som de vigtigste anbefalinger?

Vi er nødt til at genbesøge vores menneskesyn i plejen af den ældre medicinske patient. Vi kan ikke længere KUN tænke i diagnoserog specialer, men i stedet bør det helbredsorienterede og medmenneskelige komme i første række.

“Fælles nationale kvalitetsstandarder på tværs af sektorer og i det nære sundhedsvæsen, samtænkning af ressourcer mellem sygehuse, kommuner og almen praksis samt fast lægedækning på kommunale sengepladser”.

“Fru Jensen opereres for brud på hoften og er patient. Efter to døgn sendes hun hjem og er nu blot ´ældre´. Der er brug for at styrke faglighed og forebyggelse i det nære. Lige adgang til sundhed skal gældre for alle”.

Den vigtigste prioritering handler om ubalancen mellem omsorg og behandling. Vi skal øjne, at hvad der for den ældre er vigtigt – ikke blot det, behandlingen tilsigter – er vigtigt. Omsorg handler ikke primært om at støtte en behandling, men om at støtte det menneske, der bliver behandlet.

“Anbefalingerne understreger, at ældre borgere er omfattet af patientrettigheder uanset deres opholdssted, præcis som det gælder for alle andre patienter”.

Overskriften for anbefalingerne indfanger præcist dobbelheden i anbefalinger som Mere omsorg i sundhed - mere sundhed i omsorg. Begge dele er vigtige og ofte oversete.

“Sundhedsområdet er ofte en trendsætter i velfærdssamfundet, hvor samarbejde på tværs af sektorer og siloer er en udfordring. Derfor er anbefalingerne bredt relevante”.

“Hospitalenes medicinske afdelinger er blevet akutfabrikker, som kun adresserer én diagnose. En forløbskoordinator kan sikre, at yderligere helbredsproblemer udredes og behandles samt – ikke mindst – skabe et samlet overblik over patientens tilstand.”

“At se ældre som helstøbte individer fremmer ikke kun deres fysiske helbred, men også deres mentale trivsel og livskvalitet. Fokus på den enkeltes behov og historie skaber mere meningsfulde og effektive behandlingsplaner, der adressere både symptomer og årsag til sygdommem.”

Resume af ovennævne:

1: Helhedsblik og omsorg for den enkelte: Personalet møder patientensom et menneske, ikke som en opgave eller summen af diagnoser.

2: Forløbskoordinatorfunktion med særligt mandat hjæper patienten på tværs af sektorer og myndigheder.

3: Fælles ansvar for svækkede patienter.

4: Ensartet og kompetent behandling af høj faglig kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

5: Sygehuset understøtter behandling og pleje til svækkede ældre patienter i det nære sundhedsvæsen i tæt samarbejde med det nære sundhedsvæsens sundhedsfaglige personale.

6: Mere sammenhæng mellem sundhed og ældrepleje med fokus på forebyggelse og rehabilitering i det nære sundhedsvæsen.

Det er mit håb, at vi alle kan blive enige om det relevante i ovennævnte, og at det er baseret på sund fornuft, empati og menneskekærlighed.

Vi er nødt til at sadle om og sikre, at patienterne mødes som hele mennesker fremfor som opgaver!

maj 6, 2024

Ældre Sagen tog i 2023 initiativ til en “taskforce” bestående af eksperter, som siden har arbejdet med en række anbefalinger til, hvordan ældre menneskers behov bedst varetages.

Resultatet af det arbejde bliv tidligere i år afleveret til Sundhedsstrukturkommissionen under overskriften`Mere Omsorg i sundhed og mere sundhed i omsorg´.

Sundhed og omsorg er forudsætninger for, at den enkelte patient har et trygt forløb. Uanset hvor du behandles, skal du kunne være tryg ved, at du får en høj faglig kvalitet i din behandling og pleje, og at du bliver lyttet til og mødt som et helt menneske, så behandlingen passer til dine behov.

Samtidig handler det om at forebygge indlæggelser på sygehus, hvilket er afgørende for ældre skrøbelige menneskers helbred, siger Ældre Sagens adm. direktør, Bjarne Hastrup, der har været initiativtager til og en del af taskforcen.

Det er vigtige emner, vi alle bør kære os om ved forskellige debatmøder af både politisk og informations-mæssige indhold.

Omsorg og sundhed skal gå hånd i hånd. Empati og medmenneskelighed er rygraden heri.

Omsorg og sundhed skal gå hånd i hånd!

april 30, 2024

Omsorg på skoleskemaet for sundhedspersonalet. Mulighed for at ringe til sygehuset døgnet rundt. Længere tid til undersøgelser og samtaler hos egen løge. Hjælp til at passe på sig selv og forebygge sygdomme.

Det er blot nogle af de forslag, som en taskforce nedsat af Ældre Sagen afleveret til den såkaldte Sundhedsstrukturkommission. Hvorfor er de overhovedet nødvendige? Jo, det danske sundhedsvæsen er under stærkt press.

Problemerne skyldes primært, at antallet af ældre stiger, og at sygehusene bliver mere specialiserede. Derfor skal behandlingen af ældre patienter ske i det nære sundhedsvæsen hos kommuner og i almen praksis, som ikke er gearet til opgaven.

For de ældre patienter med flere sygdomme er det et stort problem. De oplever generelt, at der mangler overblik på tværs af deres forhandlingsforløb. Særligt i det nære sundhedsvæsen er udfordringen, at personalet ikke har tilstrækkelige kompetencer, at kvaliteten i behandling og pleje er meget forskellig, og at der ikke opmærksomhed på forebyggelse og rehabilitering.

Tilbage står mange med følelsen af, at sundhedsvæsenet har fokus på opgaven og diagnosen – ikke på helheden, mennesket og omsorgen.

Ældre Sagen er sammen med en række eksperter kommet med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet i fremtiden kan tage mere hensyn til ældre. Det vil jeg følge her på min samfundsblog.

Vi skal være stolte!

april 25, 2024

Frivillighed, uanset hvordan man måler på det, er godt for den frivillige. Og det er ikke noget at skamme sig over. Tværtimod!

Det er noget, vi skal blive bedre til at tale om, fremhæve og være stolte af. For det er jo fuldstændigt legitimt og forståeligt, at man også selv får noget – ja faktisk rigtig meget – ud af sit arbejde som frivillig.

Ældre Sagen har fx, 20.000 frivillige. 10.000 af dem har været frivillige i mere end fem år. Halvdelen af dem har altså været frivillige længe. Og det er de jo kun, fordi det netop også er sjovt, meningsfuldt og giver dem en masse energi at være frivillig.

Det handler imidlertid om at bevare en balance. Det frivillige arbejde skal nemlig fortsat bæres frem af et ønske om at gøre noget for andre. Uden nødvendigvis at få noget ud af det selv. Ellers mister det sin effekt på sundhed og trivsel.

Faktisk viser studier, at selvom den frivillige sagtens kan få stor glæde af frivilligt arbejde inden for et felt, der interesserer og måske ligefrem gavner dem selv, så er de sundhedsmæssige effekter størst for dem, der arbejder frivilligt uden for deres eget interessefelt og for mennesker, der har stor brug for deres hjælp.

Kort sagt: Jo mere uegennyttig indsatsen er, jo større er gevinsten.

Frivilligt arbejde gør dit liv mere meningsfyldt!

april 13, 2024

Forskning tyder på, at personer, der gør noget aktivt og meningsfyldt sammen med andre mennesker, ganske enkelt oplever selve livet som mere meningsfuldt.

Både danske, europæiske og amerikanske studier peger på, at frivillige oplever større tilfredshed med tilværelsen, bedre livskvalitet – og mindre ensomhed. Og at dette også smitter af på andre dele af deres liv. For eksempel trivsel på deres lønnede arbejde.

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor frivilligt arbejde har så stor indflydelse på vores frivilliges trivsel og helbred. Forklaringen findes i en lang række samspillende faktorer. Blandt andet at frivilligt arbejde ofte øger både fysisk og kognitiv aktivitet, hvilket forebygger funktionsnedsættelse og demenssygdomme.

At arbejde frivilligt giver typisk flere sociale interaktioner og bedre sociale kompetencer og relationer, hvilket styrker helbredet.

Endelig har undersøgelser vist, at frivilligt arbejde ganske enkelt øger frigivelsen af hormonerne oxytocin og progesteron. Hormoner, der holder stofskiftet, fedtforbrænding og nervesystemet i balance og samtidig mindsker stress og inflammation.

Klø derfor på, og gør dit liv meningsfyldt!

(Kilde Lars Linderholm)