Har du banken i tanken?

juli 27, 2017

Siden finanskrisen er bankernes udlån til erhvervslivet faldet, og det kræver god forberedelse at få bankernes ja.

Hvis du allerede er kunde i den bank, du skal låne i, har banken et godt kendskab til dig. Banken ved, om du overholder dine betalingsfrister og undlader at overtrække dine konti og har sandsynligvis et indtryk af din person og din evne til at drive en virksomhed. Banken kan vurdere lønsomheden på det samlede engagement med dig og din virksomhed. Før banken kan bevilge lån til virksomhedens drift, kræver det dog en egentlig kreditvurdering, som skal sikre, at lånet kan blive tilbagebetalt med renter.

Banken kræver ofte, at du selv har penge med.

Hvis banken skal låne ud til et selskab, vil banken se på, om selskabets egenkapital står i forhold til behovet for en ny finansiering. Hvis planen er, at banken skal finansiere det meste af virksomheden, og du ikke selv kommer med en væsentlig del af kapitalen, vil det blive vanskeligt at få lånet bevilget. I den situation er det måské mere relevant at ændre planerne eller måske få en investor ind i virksomheden.

Budgetlægning giver overblik og forståelse.

Det er her budgetterne kommer ind i billedet. Budgetterne skal vise, at din virksomheds økonomi udvikler sig, så lånet kan tilbagebetales med renter. Lav et realistisk driftsbudget, der tager højde for den udvikling, der mest sandsynligt vil finde sted. De tanker og tal, der ligger til grund for driftsbudgettet, skal du kunne gøre rede for. Du skal derfor kunne argumentere for de forudsætninger som salg, kunder, priser, marked og andre vigtige forhold, som ligger bag.

Du kan også få brug for et likviditetsbudget, der viser, hvornår indbetalinger og udbetalinger forventes at finde sted, og du skal overveje, om likviditeten er god nok til at klare udsving, forsinkelser og tab på dine kunder. Du skal også tænke over, hvordan du vil styre dine risici. Det kræver en del tid at arbejde med budgetter, men anstrengelserne kan ofte være det hele værd, da de skærper forståelsen for mulighederne og udfordringerne i din forretning.

Sørg for at have et brugbart regnskab.

Regnskaber er altid relevante for at vurdere din virksomheds liv og levned. Driver du en virksomhed i selskabsform, vil banken normalt kræve yderligere oplysninger ud over de informationer, som det offentliggjorte årsregnskab viser. Regnskabet viser typisk kun bruttoresultatet, men banken vil gerne dykke længere ned i tallene og eksempelvis vide noget om salg og omsætning. Banken kan også have et ønske om at se specifikationer af de enkelte poster. Selvom banken modtager et udvidet regnskab med mere end de lovpligtige oplysninger, er det naturligvis muligt at offentliggøre et, der alene indeholder minimum informationerne. Hvis regnskabet er blevet revideret, er det ofte en fordel i forhold til banken.

Har du erfaringer med bank eller forhandlinger om lån du ønsker, at dele med vi andre, er du velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen. 

Banklån står øverst på listen, når muligheder for finansiering af en ny investering eller driftsfinansiering skal afdækkes.

juli 20, 2017

kurst-damsted-lille20170428110439

Hvordan starter du et godt forhold til banken?

-Banken vil gerne lære dig, at kende, også hvis du i første omgang kun har brug for en konto til ind- og udbetalinger. Derfor er det en god idé, at I får en snak over en kop kaffe, og at du af og til sender banken en mail om din virksomheds aktiviteter og desuden sørger for, at den løbende modtager regnskaber og anden information. Dermed starter relationen tidligt, og den kender dig bedre den dag, hvor du vil snakke lån. Din privatøkonomi hænger tæt sammen med den økonomi, du har i din virksomhed, så derfor er det en god idé at have private engagementer samme sted, som du har din virksomhed.

Forud for opstart af af et samarbejde er der behov for, at den modtager noget materiale. Noget af dette er budgetter og forretningsplan. Virksomhederne skal have det for deres egen skyld, da det er et vigtigt ledelsesredskab for ejeren selv. Kvaliteten af dette fortæller også om ejerens evner til at starte og drive en virksomhed.

Hvornår skal man foretrække banklån?

-Banken vil rigtig gerne låne penge ud, men ikke for enhver pris. Derfor kan nogle kunder af og til blive i tvivl om, hvad banken egentlig kan hjælpe med. Nogle virksomheder har brug for finansiering til at udnytte nogle vækstmuligheder her og nu, mens andre kan vokse sig større gennem organisk vækst. Det afhænger  også af, hvor den enkelte virksomhed er i livsfasen, hvorfor det er svært at generalisere. Nogle gange er det ansvarlig lånekapital, der er behov for, og så er det ikke banken, som kan stille finansieringen til rådighed.

Hvad hvis man er blevet afvist?

Hvis du er blevet afvist i en bank, hjælper det ofte ikke at gå hen til en anden bank med de samme papirer i hånden. Lyt til de begrundelser, som banken giver for ikke at yde lånet. Banken gør, hvad de kan for at forklare og begrunde et nej til et lån, men det er naturligvis vigtigt, at begge parter lytter. Når du har forstået begrundelserne, kan du komme videre og få rettet op på de forhold, der gjorde, at det i første omgang blev et nej.

Hvorfor kræver banken kaution og virksomhedspant?

Du skal selv tro på din idé, og du skal selv løbe en risiko, for at banken vil være med. Når du kautionere for de lån, som den yder til din virksomhed, viser du, at du er villig til at sætte noget på spil personligt. Banken bruger samtidig ofte virksomhedspant for at øge sikkerheden for lånet. Virksomhedspantet gør samtidig, at realisering af virksomhedens aktiver fuldt og helt bruges til nedbringelse af gælden i banken og minimerer dermed omfanget af den personlige kaution mest muligt.

Har du erfaringer på dette område, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Fra dialog til faktura!

juli 10, 2017

Du er i dialog med en kommune, I taler om deres behov og dine løsninger og ideer. Måske er der optakt til samarbejde om udvikling eller afprævning af dine løsninger. Der bliver talt om test over en fire måneders periode, som skal bevise over for kommunen, at din løsning kan skabe værdi. Det er en tidskrævende proces, som sikrer dokumentation men ikke nødvendigvis et salg.

Et innovationssamarbejde med en kommune kan være en genvej til salg. Men det kan desværre også være en omvej, hvor du føler, at du spilder din tid og ressourcer. Måske når I ikke frem til en løsning, som fungere tilfredsstillende. Måske har i god succes med at afprøve og tilpasse dit produkt, men på trods af det, køber kommunen det ikke efterfølgende.

Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. Kassen kan være tom, når budgetåret nærmer sin afslutning. Udskiftning i personale kan koste dig dine ambassadører, og ildsjæle eller nye præferencer kan gøre, at løsningen ikke længere er relevant. Måske vil dem, du har samarbejdet med gerne købe dit produkt, men det skal igennem indkøbsafdelingen, og de skal bruge tid på at afklare, om det skal i udbud, og hvilken udbudsform, der skal bruges. Måske skal kommunens IT-afdeling involveres, for at se om produktet spiller sammen med kommunens andre systemer. Og måske vil kommunen bare lige teste nogle konkurrerende løsninger, så de er helt sikre på at få det rigtige, inden de beslutter sig.

Gør et godt forarbejde. 

Når offentlig-privat innovation nogle gange har et lidt dårligt rygte, kan det være fordi virksomheder, ikke har holdt sig for øje, at det ikke nødvendigvis er en sikker adgang til en stor kontrakt. Det er en gensidig investering. Du har kun begrænset indflydelse på, hvordan et samarbejde med kommunen ender. Der er dog noget forarbejde, som øger chancen for, at samarbejdet skaber værdi og kommer til at give sorte tal på din bundlinje.

For det første: Det er farligt at komme med hatten i hånden. Du skal passe på med at opfatte dig selv som gæst i kommunen, og du skal ikke kaste for store ressourcer ind i et samarbejde uden at stille krav.Find ud af om det er realistisk at forvente, at en succesfuld test resulterer i et salg af en hvis størrelse. Måske skal indkøberne involveres på et tidligt stadie af samarbejdet? Måske skal andre enheder i kommunen – eller andre kommuner – også involveres, så testen bliver større og det potentielle salg måske bliver tilsvarende større.

For det andet: Du skal gribe samarbejdet an som et projekt. Der er en start, en afslutning, der er mål, milepæle og aftaler om opgave- og ansvarsfordeling. Både du og kommunen skal være tydelige omkring, hvad I gerne vil have ud af samarbejdet. Sørg for at have fokus på det, ikke bare i begyndelsen, men igennem hele forløbet.

Har du erfaringer eller oplevelser angående ovennævnte du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle!

Match, tilpasning eller udvikling!

juni 22, 2017

Et udviklingssamarbejde med en kommune kan se ud på mange måder. De kan have varierende omfang og længde, stille større eller mindre krav til de ressourcer. du skal bruge mv. Helt overordnet kan samarbejdet inddeles i tre typer:

  • Fra den typisk ressourcekrævende udvikling af en helt ny løsning
  • Til test og tilpasning af en prototype
  • Til match af et færdigt produkt i en ny kontekst

For udviklingsprojekter er det ofte kommunen, der afdækker behov og inviterer virksomheder ind til at bidrage. For tilpasning og matching er det ofte virksomheder, der tager initiativ til samarbejdet.

Tommelfingerreglen for alle typer af samarbejde er selvfølgelig, at jo mere ressourcekrævende samarbejdet er, des mere skal du overveje, om du vil kaste dig ud i det. Kommunen har nemlig sjældent mulighed for at stille garanti for et efterfølgende køb af det nye produkt.

Produktype 1: Udvikling

Problemstilling og brugerbehov afdækkes. Der udvikles en ny løsning, og det testes, om den imødekommer behovet og løser problemet. Eksempel: Det undersøges, hvorfor der sker faldulykker blandt ældre, og der udvikles en ny løsning der forebygger og afhjælper problemstillingen.

Projekttype 2: Tilpasning.

En eksisterende løsning testes og videreudvikles, så den imødekommer et kendt problem og brugerbehov. Eksempel: En eksisterende sundheds-app udviklet til den brede målgruppe testes i og tilpasses til socialpsykiatrien, hvor den skal understøtte rehabilitering i denne målgruppe.

Projekttype 3: Matching

En eksisterende løsning testes for at vurdere, om løsningen møder brugerbehovet. Eksempel: En desinficerings maskine, der er udviklet til at desinficere laboratorier, testes i ældreplejen i forhold til, om den kan anvendes til at bekæmpe bakterier i plejehjemsboliger.

(Kilde: Kommunal Nytænkning, ich 2011.)

Gode råd: Stil dig selv – og kommunen- de mange hv-spørgsmål. Hvem har et problem, hvem skal betale for at få det løst og hvor meget vil de betale? Hvorfor skal I samarbejde, hvad er målet, hvem skal bidrage og hvad kræver det at komme i mål? Hvordan starter I, hvornår er I færdige, hvornår er I halvvejs, og hvad har I nået?

Samarbejdsaftalen: På opiguide.dk findes modeller for OPI samarbejdsaftaler. De giver en juridisk ramme, og skal bl.a. sikre dig mod at blive inhabil i forbindelse med udbud efter endt samarbejde. De giver klarhed over ejerskab til resultater og sikrer en forventningsafstemning: hvem gør hvad, hvornår og hvor mange ressourcer skal du og kommunen bruge mm.

Har du erfaringer på området du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til at taste dem ind herunder i kommentatorboksen. 

 

 

Samarbejde som genvej til succes!

maj 28, 2017

Der kan være meget værdi at hente ved at indlede et samarbejde med en kommune, der ligger ud over det traditionelle kunde- og leverandørforhold. Adgang til driften og test og udvikling i et praksisnært miljø kan give værdifuldt input til din produktudvikling og være med til at bane vejen frem for senere salg. *

OPI, OPS, OPP. En charme ved det offentlige er de mange TBFér – Tre-Bogstav-Forkortelser. Når vi taler Velfærdsteknologi, er vi typisk ovre i OPS-Offentlig Privat Samarbejde, eller OPI-Offentlig Privat Innovation. Det handler om, at du og kommunen i fællesskab kommer frem til bedre løsninger til gavn for kommunen, for borgerne og for din virksomhed.

Modning, udvikling og blåstempling.

Et samarbejde om innovation handler om udvikling af et nyt produkt eller om test og tilpasning af et eksisterende produkt i en ny brugssituation. Det er nyt for kommunen, det er nyt for dig, og I har typisk både fælles og individuelle mål med samarbejdet. Typisk foregår det på den måde, at kommunen stiller sig til rådighed som et gratis sted, hvor du kan få modnet, udviklet og blåstemplet dit produkt og dine idéer. Kommunen bidrager med sine ressourcer ved at give adgang til borgere og medarbejdere. Du bidrager til gengæld med din viden og din tid. Til at understøtte denne type samarbejde har flere kommuner etableret såkaldte Living Labs, hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves, inden kommunen indkøber dem i større stil.

Oftes-men ikke altid-er der ikke penge i mellem dig og kommunen. Du skal derfor kunne se andre værdier af din investering. Uanset om du får et nyt og bedre produkt, får du indsigt i kommunens arbejdsgange og borgernes behov. Du får dokumentation, en business case og, hvis det I udvikler sammen virker, en blåstempling af dit produkt. Ideelt set får du bagefter et første salg og en reference, som du kan bruge til at sælge videre andre steder i kommunen eller til andre kommuner.

I alle former for udviklingssamarbejder er opstarten essentiel. I bør sikre den gode forventningsafstemning og sikre rammerne for samarbejdet. Det kan anbefales at spille med helt åbne kort: hvad forventer du-og kommunen-at få ud af det fælles samarbejde? Det anbefales, at du går langt for at sikre, at samarbejdet har ledelsesopbakning hos kommunen.

Ledelsesopbakning gør dig mindre sårbar, hvis der sker personaleændringer undervejs. Det giver medejerskab, og øger også sandsynligheden for, at samarbejdet bliver til salg.

Har du erfaringer, du vil dele med os andre på ovennævnte område, er du meget velkommen til at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.

*(Kilde: 2016 Væksthus Hovedstaden).

 

Udbud afhænger af indkøbets størrelse!

maj 1, 2017

Udbudsreglerne træder i kraft, når ordren overstiger specifikke beløb (de såkaldte tærskelværdier). For varer og tjenesteydelser er beløbet for kommuner pr. 2016 ca. 1.5 millioner kroner og ca. 1 million kroner for staten. Der kan dog være situationer – også ved indkøb under tærskelværdierne – hvor det offentlige enten har pligt til eller selv vælger at konkurrenceudsætte, fx hvis det vurderes, at det er relevant at inddrage udenlandske virksomheder.

Du bør se på udbud som en risikofyldt investéring med et kendt afkast. Er målsætningen at gå efter fem udbud og satse på at vinde ét? Hvad skal der til for, at du opnår de 20 % succes, du satte dig for?

Når du har besluttet dig for aktivt at kaste dig ud i udbudsprocessen, så hold øje med de udbud der kommer og bliv ved med at være opsøgende. Det kan være, at du ud fra referater af budgetforhandlinger kan se, at der formodentlig kommer at udbud på dit område. Det kan være, at der indbydes til dialog før udbud, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål, præsentere idéer og synspunkter, og give dit input til det udbud der skal formuleres. Du bør på forhånd gøre dig klart hvilke nødvendige ressourcer og kompetencer, du skal afsætte, så du kan komme i mål med din tilbudskrivning og vinde opgaven.

Gode råd

  • Tjek udbud.dk og udbudsportalen.dk
  • Tjek kommunernes indkøbsfællesskaber, hvor de går sammen om udbud på specifikke områder
  • Tjek om du kan leve op til de mindstekrav, som oftest præsenteres ved et udbud
  • Overvej konkurrencesituationen og hvem du kunne tænkes at være oppe imod – eller hvem du kunne gå sammen med.

Har du eller andre erfaringer, som I gerne vil videregive i ovennævnte forbindelse, er du/I meget velkomne til, at skrive dem ind i kommentatorboksen herunder.

Salg gennem udbud!

april 22, 2017

En af fordommene om udbud er, at det kun er for de store virksomheder med over 100 ansatte. Ingen tvivl om at store virksomheder kan have fordele og ofte får forrang i specifikke udbud. Størrelse betyder noget, med viden om, hvordan man sælger gennem udbud, betyder mere.

I din private virksomhed kan du indgå kontrakter med hvem, du ønsker. Er I indbyrdes enige om pris og leverance, har I en aftale. Det offentlige er derimod underlagt krav om økonomisk ansvarlighed og gennemsigtighed. Det skal være tydeligt for alle, hvordan udvælgelsen af en leverandør har fundet sted, og at der er skaffet den bedst mulige leverance for pengene. Objektivitet og armslængde skal sikre, at alle, der byder ind på ordren, bliver vejet på præcis samme vægt. Måske er udbud omstændigt, men når man bruger store summer af fællesskabets penge, må der selvfølgelig ikke være den mindste risiko for vennetjenester, nepotisme og lokumsaftaler. Derfor er der regler for hvor meget – eller lidt – du må tale med kommunen i udbudsprocessen.

Udbud er komplekst

SKI-aftaler, indkøbsfællesskaber, EU-udbud, udbudsgrænser, konkurrence udsættelse, prækvalificering, totalomkostninger og udbud med funktionskrav. Udbud er en kompleks størrelse, men kan også være svære at undgå, hvis du for alvor vil vækste på et kommunalt marked. Heldigvis er der bevidsthed hos kommunerne og det offentlige Danmark om, at det til tider er lige lovlig komplekst. Derfor bliver der løbende udgivet tekster, vejledninger, videoer og andet materiale, som du kan orientere dig i for at blive klædt på, inden du kaster dig ud i udbudsprocessen. En kompleks problemstilling skaber heldigvis også et marked. Der er rig mulighed for at blive klogere på kurser om tilbudsskrivning eller ligefrem at engagere konsulentvirksomheder, der arbejder professionelt med at hjælpe virksomheder med at besvare udbud. Det kan være penge godt givet ud, og en genvej til selv at blive klogere på processen og tilbudsskrivestilen.

Vær opsøgende og hav en plan

Et udbud starter ikke med, at du sætter dig ned og skriver dit tilbud. Du skal på banen lang tid før for at udvise rettidig omhu. Du skal gøre opmærksom på dig selv og på dine produkter og ikke bare sidde og vente på, at det helt rigtige udbud kommer. Kommunen efterspørger sjældent produkter, de ikke ved findes, og du bliver ikke inhabil i udbuds sammenhæng ved at tale med kommunen, inden udbuddet kommer. Faktisk kan du være med til at påvirke udbuddet ved at gøre opmærksom på løsninger, som kommunen ikke kender til. Du skal også forberede dig og vælge, hvorfor du vil gå efter et udbud, hvad du vil have ud af det, og hvor megen tid og penge, du vil bruge på det. Halvhjertede forsøg lykkes sjældent.

Der er mange penge i omløb!

marts 20, 2017

 

Se fx blot 3 kommuner, der viser 2013 fordelingen mellem de indkøb, som er aftale dækket eller har været i udbud, og de indkøb som gennemføres uden udbud. De er igen fordelt på varekøb og tjenesteydelser.

Høje Taastrup: ialt 729 mio kr i indkøb

Fordeling: Tjenesteydelser med udbud = 27 %, Tjenesteydelser uden udbud = 51 %, Varekøb med udbud = 14 %, Varekøb uden udbud = 8 %

Hjørring: Ialt 958 mio kr. i indkøb

Fordeling: Tjenesteydelser med udbud = 20 %, Tjenesteydelser uden udbud = 58 %, Varekøb med udbud = 9 %, Varekøb uden udbud = 13 %

Frederiksberg: Ialt 1455 mio kr i indkøb

Fordeling: Tjenesteydelser med udbud = 39 %, Tjenesteydelser uden udbud = 47 %, Varekøb med udbud = 7 %, Varekøb uden udbud = 7 %

Som det se kan der være gode muligheder for at handle med kommunerne uden at skulle i lange udbudsprocesser. Mange af indkøbene uden udbud er besluttet og indkøbt af de driftsenheder, der skal bruge løsningerne. De har måske valgt at indhente konkurrerende tilbud, før en leverandør er blevet valgt. Den konkurrence skal du selvfølgelig kunne vinde for at lande en ordre. Men det er noget nemmere for dig at skrive et almindeligt tilbud end at deltage i en større udbudsproces.

Når du sælger under udbudsprisen, skal du holde dig for øje, at reglerne er sådan, at forskellige enheder i kommunen lovgivningsmæssigt er samme indkøber. Ved flere enkeltstående salg til forskellige plejecentre i samme kommune gælder, at det er din totale salgsvolumen, der afgør, om handlen er under eller over udbudsgrænsen.

Gode råd!

  • Tal de forskellige sprog, der er i forskellige kulturer.Hvis du påstår at kunne lette livet for ergoterapeauter, skal du kende deres særlige fagfelt og kommunikationsform.
  • Læs avisernes erhvervssektioner og glem ikke lokalavisers lokalstof: Læs den med de offentlige briller på, sker der noget, der kan hjælpes eller løses med dit produkt?

Tjek den kommunale dagsorden!

  • Alle kommuner lægger dagsordener ud for hvert udvalgsmøde dagen inden mødet og referater fra møderne dagen efter. Hvis du vil vide hvilke temaer, der rører sig, så forsøm ikke at tjekke kommunernes hjemmesider. Chancen for, at du opfanger noget i dagsordener og referater, er højere, end hvis du kun forholder dig til dækningen i medierne. Jeg kan anbefale referatovervågning fra fx udbudsvagten.dk eller mercell.dk

Sidder du inde med viden om ovennævnte du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

 

Salg til det offentlige uden udbud!

marts 13, 2017

“Det vrimler med 500.000 kr sedler i det offentlige. Det handler bare om at gøre sig fortjent til at samle dem op!” Sådan siger en privat leverandør, der mener, at mange virksomheder forsømmer at forstå kommunens særlige salgs- og kommunikationsgange. Det er behovene ude i driften, du skal kommunikere ind i, før du får adgang til budgetterne.

Du kan nemt få det indtryk, at de fleste kommuner kun køber ind gennem større udbud. Der er dog mange muligheder for at gøre forretninger med kommunerne under udbudsgrænsen. Tommelfingerreglen er, at når kommuner køber ind for mindre end 1,5 million kroner, skal der ikke gennemføres et udbud, men de kan kæbe med almindelig sund fornuft, økonomisk ansvarlighed samt markedsafdækning. Uanset om du er ny i det kommunale marked og skal lande de første aftaler, eller om du er en veletableret virksomhed i kommunalt regi, kan du med den rette forretningsmodel sikre en ganske stor omsætning uden at skulle gennem et udbud.

Budgetterne bor i driften

Men hvem sidder så på pengene? Der er store forskelle mellem de enkelte kommuner, men en hovedregel er, at indkøbsafdelingen primært tager sig af udbud og udstikker rammer og strategier, mens de mange mindre indkøb uden for udbudspligten ligger i driften. Det er meget sjældent, for ikke at sige aldrig, at du skal starte i indkøbsafdelingen. Til gengæld har driftområderne – fx skoler, børnehaver og ældrecentre – hver især deres egne indkøbsbudgetter. Det giver god mening, at de ansatte i driften kan beslutte og indkøbe, da de oplever behovene og har den faglige viden på området.

Det er folkene i driften, du skal interesserer dig for at få i tale. Det gør du fortrinsvis ved ikke selv at tale, men ved at lytte til hvilke temaer, der er på deres dagsorden. For kommunen kan det være svært at se, hvor et nyt produkt kan passe ind og gøre en forskel. Start derfor aldrig med at tale om dit produkt! Produktet er ikke interessant. Det er til gengæld interessant hvilken forskel produktet kan gøre. Fokusér på at forstå kommunens behov og tal ind i dem.

Kan du af den ene eller anden grund ikke få samtalen i gangovre i Handicap, kan der sagtens være nogen på ældreområdet eller skoleområdet, der gerne vil snakke med dig og måske over tid gøre dig til deres leverandør. Fordi døren er lukket et sted, kan der stadig være åbninger andre steder i kommunen.Spørg fagpersonerne du taler med, om de kan henvise dig til relevante områder, og bed om specifikke navne på personer eller enheder, så du bliver hjulpet videre i det kommunale landskab af driftsenheder. Det kan godt være svært at orientere sig i kommunerne uden hjælp. Brug dine kommunale venner til at forstå dine muligheder bedre. Forsøg ikke at presse dem til at sige god for dig eller dit produkt, hvis det er for tidligt.

Hvis du har erfaringer på området, som du gerne vil dele med os andre er de meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Kommunerne bliver bombarderet med ny teknologi!

februar 20, 2017

dsc_5135

Kommunerne bliver bombarderet med teknologiske løsninger af alle mulige typer og kvaliteter, som virksomheder spår og lover, kan afhjælpe deres udfordringer. De skal forholde sig til mangfoldigheden af nye produkttyper og funktioner, som de måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Det gør, at beslutningsprocesserne kan forekomme lange. Og det gør, at du skal være ekstra skarp i din kommunikation. De skal forstå hvilken værdi, netop din løsning kan tilføre, og hvordan den adskiller sig fra dine konkurrenters.

Udviklingen går stærkt inden for velfærdsteknologi. Området har stor politisk bevågenhed, fordi nye produkter har et stort forventet potentiale om både forbedret service og ressourcebesparelser. Endnu ved vi dog kun lidt om effekterne ved implementeringen, da kun få teknologier har nået den fase, hvor de er fuldt ud implementeret i kommunernes drift.

Mange produkter kræver ændringer i organisation og arbejdsgange for at høste de fulde effekter. Det påvirker kravet om, at kommunerne selv produktteste før køb, så de kan vurdere potentialet ved implementeringen i netop deres organisation, hos deres medarbejdere og overfor deres borgere.

De vil selv bestemme, hvad de vil indkøbe af nye teknologier, fordi de kan. Det svarer til, at vi heller ikke selv kunne finde på at købe en bil, uden at prøvekøre den.

Gode råd!

  • Det første salg er det sværeste. Sørg for at opsamle erfaringer, som du kan bruge i andre kommuner. Selvom de måske vil lave deres egne test, giver det stadig troværdighed at kunne vise resultater fra andre kommuner.
  • Lad være med at tage din favoritkommune først men træn på en kommune/kunde, som du kan “tåle” at miste.
  • Det kan spare ressourcer og accelerere beslutningsprocesser at få fagpersonale fra flere kommuner til at deltage i dialog og produktpræsentationer, som du ellers ville holde i hver enkelt kommune. Hvis der er god dialog og interesse så spørg din kontaktperson om muligheden for at invitere en bredere kreds. Måské kunne det fælles møde lede til fælles test.

Har du eller dit firma erfaring i afsætning af produkter og ydelser til kommuner og offentlige myndigheder og gerne vil dele disse erfaringer med andre, er du velkommen til, at indskrive dem herunder i nedennævnte kommentatorboks.