Vær opmærksom på de forskellige ejerformer!

december 29, 2017

Under ægteskabet er der fælleseje, medmindre andet er aftalt. Fælleseje er et familieretligt begreb, der får betydning, hvis man bliver skilt eller separeret.

Under ægteskabet råder hver part over sin egen formue, og ægtefællerne hæfter ikke for hinandens gæld over for eksempelvis kreditorer. Ægtefællerne kan eje noget i fællesskab, eksempelvis et hus eller en virksomhed, og i det tilfælde er der tale om sameje. Hvis huset står i mandens navn, og hustruen driver virksomheden, eller omvendt, kan kreditorerne i virksomheden ikke gøre udlæg i huset.

Særeje betyder, at man indgår en ægtepagt i sit ægteskab om, hvad der ikke skal deles, hvis man en dag bliver separeret eller skilt eller ved død. Ægtepagten skal tinglyses.

Grundlæggende kan man vælge mellem to slags særeje:

  • Fuldstændig særeje
  • Og skilsmissesæreje

Ved skilsmisse og under ægteskabet har begge særejeformer den virkning, at der ikke skal ske en deling af særejet ved en eventuel separatition eller skilsmisse.

Forskellen opstår, når den ene part dør. Ved fuldstændig særeje vil den afdøde ægtefælles værdier fortsat være særeje, og det betyder, at den efterladte ægtefælle ikke kan sidde i uskiftet bo. I dag vælges ofte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Det betyder, at man har særeje ved skilsmisse, og at den længstlevendes formue er særeje, mens førstafdødes formue blive fælleseje og længstlevende kan vente med at skifte.

Man opretter et testamente, hvis man har bestemte ønsker til delingen af formuen efter sin død.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Er der ikke en der kan tage over?

december 7, 2017

Da børnene var små, var de vilde med at komme med dig på arbejde.

Da de blev lidt større, var de glade for at kunne tjene en skilling ved at gå til hånde.

Da de blev lidt større endnu, kunne du glæde dig over, at de begyndte at uddanne sig i den rigtige retning. Og nu er de klar til at drive din virksomhed videre-eller også har de mistet interessen og er godt på vej mod karrierer i andre brancher.

Så nu er du pludselig helt alene om det igen. Lange dage og ensomme aftener på kontoret med arbejdsopgaver, ingen andre ved noget om. Og ikke mindst et livsværk, du helst ikke vil slippe. Alligevel skal afløseren findes – i familien, i virksomheden eller udefra.

Men det er ikke bare et spørgsmål om, hvem der skal tage over. Det er også et spørgsmål om hvordan og ikke mindst hvornår. For et generationsskifte kan være indviklet og tager tid. Derfor er en god forberedelse vigtig for at få en vellykket proces og et optimalt resultat.

KD Erhvervs Formidling kan hjælpe dig godt på vej med at finde din afløser. Vi har den nødvendige erfaring og netværk hertil. Det finansielle og juraen samarbejder vi med din bank og din advokat om. Du kan kontakte undertegnede på 22 82 13 15 eller kurtdamsted@gmail.com for aftale om uforpligtende møde.

Har du egne erfaringer, du gerne vil dele med os andre vedrørende generationsskifte, er du meget velkommen til, at dele dem herunder i kommentator boksen.

Derfor er virksomhederne utålmodige!

oktober 27, 2017

Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.

Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.

Forstå forskellene

Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens  komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.

Virkeligheden for de små teknologivirksomheder

Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.

Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange

Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:

  • “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
  • “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
  • “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.

Gode råd

  • Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
  • Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.

Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.

 

Bliv klar til jeres møde med kommunen!

oktober 11, 2017

Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.

Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:

  1. Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
  2. Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
  3. Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
  4. Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
  5. Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”

Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.

Og nu igang!

september 22, 2017

Det kan være svært at få foden inden for i en kommune. Og når det lykkes kan det også være svært i nabokommunen. Vækst via det kommunale marked kræver foreberedelse og viljestyrke. Men får du først foden inden for, er der gode muligheder for at udvikle nye løsninger, der ikke kun matcher vores hjemlige kommuners behov-men også behovene på eksportmarkedet.

En kommune kan opfattes som en besværlig kunde, som det kan være vanskeligt at komme i lag med. Men får du først lirket døren op, er kommuner attraktive kunder og loyale samarbejdspartnere. De kan give dig stabilitet og tryghed, og kan skaffe dig unikt brugerkendskab og indsigt i den kommunale virkelighed, som du kan tilpasse dine løsninger til. Åbenheden overfor at give virksomheder adgang til driften og til at udvikle og afprøve nye løsninger i et tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere og bruger er unik for Danmark. Samarbejdet er med til at gøre danske velfærdsløsninger attraktive internationalt. Men hvordan får du lirket døren op og påbegyndt et samarbejde?

Først og fremmest handler det om, at forstå kommunens virkelighed: Hver time en driftsmedarbejder tager ud til møder, er timer væk fra løsning af de daglige driftsopgaver; timer som deres kollegaer skal dække ind for. Kommunen har derfor fokus på kerneopgaverne og er på vagt overfor tvivlsomme og risikofyldte udviklingsprojekter. Kommuner bliver konstant målt og vurderet på, hvor godt de forvalter samfundets penge, så de bliver til velfærd for borgerne. Det præger den måde kommuner træffer beslutninger, også når det kommer til investeringer i nye løsninger. Men den kommunale virkelighed kan også vendes til en fordel. Kommunen er underlagt udbudslove, som skal hjælpe med til at gøre bl.a. indkøb gennemsigtige. Det tvinger dem til at behandle alle “bejlere” lige, hvis fx nogle ude i kommunen “ubegrundet” har “forelsket” sig i en af dine konkurrenter.

Dokumentation åbner døre!

Det er vores erfaring, at en god måde at kurtisere kommunen er gennem dialog. Du skal vise, at du forstår den kommunale virkelighed, og at du kan være med til at løse de udfordringer, de står overfor. Dokumentation for de positive effekter, din løsning kan skabe på kommunens bundlinjer, er et stærkt redskabi dialogen, og kan være med til at synliggøre, hvorfor netop din løsning er den rette frem for andre “bejleres”. Det er også et solidt udgangspunkt for mødet med de næste kommuner og for dine muligheder internationalt, at du kan referere til dokumentation af din løsning fra det danske marked. Det tyder nemlig på, at brandet “Denmark”- også når det handler om velfærdsteknologi-er stærktog kan åbne døre.

Et godt råd! Det bedste udgangspunkt for at skabe en god relation er at forstå den anden. Det gælder både på hjemme- og eksportmarkederne. Så har du allerede det første skridt til bedre at forstå din kunde.

Sparring om eksport. Udnyt den sparring som fx Væksthusene, Healthcare Denmark, Welfare Tech, Copenhagen Health Tech Cluster og MedTec Innovation tilbyder til at styrke fx din internationaliseringsindsats.

Sidder du derude med viden om ovennævnte område, og gerne vil dele din erfaring med os andre, er du meget velkommen til at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Få forskning i din udvikling!

september 13, 2017

Forskning og udvikling sammen med uddannelsesinstitutionerne og kommunen. Det lyder langsommeligt. Og støvet. Men ved at gå i kompagniskab med forskere og studerende kan du skabe innovationer og få tilført nye ressourcer til samarbejdet med kommunen.

Enhver, der kender lidt til universitetsverdenen, vil vide, at forskning tager tid. Der kan dog være gode muligheder og stor værdi at hente, hvis du tør kaste dig ud i at koble uddannelsesinstitutioner og forskning på samarbejdet med kommunen. Samarbejdet behøver ikke at være et meget stort setup. Det kan starte mere beskedent ved at involvere studerende, der kan tilføre ressourcer og nye perspektiver til samarbejdet. Ildsjæle i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne vil som regel gerne lave udviklingsforløb med virksomheder. De studerende er oftest meget glade for at blive involveret i cases >fra den virkelige verden<. Du kan omvendt være mere tilbageholdende, da udbyttet kan være usikkert, og tidshorisonterne kan være i konflikt med dit behov for løbende at skabe likviditet.

Værdi i samarbejdet.

Undersøgelser peger på, at samarbejde med forskningsinstitutioner kan give virksomheder en markant vækst i produktiviteten. Den korrekte værdi kan ligge i de ekstra ressourcer og den viden, som kan tilføres i dit samarbejde med kommunen. Værdien ligger også i de nye input, ideér og perspektiver, du får på dit produkt og din virksomhed. Når du kobler forskere på din produktudvvikling, hat du adgang til den nyeste viden og ofte meget dyb viden i et klart afgrænset område og kan dermed få input til at gøre dit produkt endnu skarpere end dine komkurrenters. Virksomheder, der har samarbejdet med forskere i produktudviklingen, peger på et konkret forspring i forhold til konkurrenterne. Sidst men ikke mindst kan der ofte findes finansieringskilder til længerevarende samarbejde i form af forsknings-, fonds- eller EU-udviklingsmidler.

Udfordringen er at få tre agendaer til at mødes. Din, kommunens og uddannelsesinstitutionens. Studerende er fx underlagt, hvad de skal nå på de enkelte semestre, og det sætter rammen for et samarbejde med dem. Forskere skal lave nyskabende forskning og måles ofte på publicering af denne. De er ofte nødt til at finde midler til deres forskningsprojekter. Alle tre parter behøver ikke have det samme mål – men I skal helst være enige om at trække i samme retning.

Gode råd.

  • Vær åben og lad være med at holde dine produkter til kroppen. Studerende vil altid gerne hjælpe med ar omsætte dem til noget, du ikke havde tænkt på.
  • Tag kontakt til uddannelsesinstitutionerne. De er ofte meget interesserede i gode produkter for rigtige “kunder”.
  • Mindre semesterprojekter kan være et sted at starte og få erfaring med samarbejdet. Hvis I oplever, at der er perspektiv i samarbejdet, kan det udvikle sig til større opgaver eller forskningsprojekter.

Har du erfaring i ovennævnte samarbejde som du ønsker, at dele med os andre, er du meget velkommen til, at gøre dette i kommentatorboksen herunder.

 

Samarbejde skaber et større marked!

september 4, 2017

Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.

En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.

Size matters!

Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.

Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?

Gode råd!

  • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
  • På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.

Samarbejde er en god idé:

  • Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
  • Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
  • Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
  • Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.

Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.

 

 

Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter!

august 1, 2017

Det kan betale sig at være opmærksom på, om du har for mange penge bundet i debitorer, leverandører, maskiner eller lager!


Hvorfor mangler du penge igen? Det spørgsmål stiller mange erhvervsdrivende sig selv. Der er godt gang i salget og kunder nok, men alligevel kniber det med likviditeten til at igangsætte nye aktiviteter. Det handler om at gå systematisk til værks i forhold til virksomhedens arbejdskapital, og det kræver blandt andet fokus på kunder, leverandører, lager og leasingaftaler.

Kunderne.

Dine kunder vil gerne handle med dig, men det er vigtigt at være opmærksom på kredittider og betalingsfrister. Kunden er ofte mest villig til at betale, lige efter at varen eller serviceydelsen er modtaget, så sørg for at fakturere med det samme. Hvis ikke kunden betaler hurtigt, øges risikoen for, at du aldrig får pengene. Du skal sørge for, at dine faktureringsbetingelser er opdaterede, og husk at sørge for, at du konsekvent opkræver rykkergebyr og renter, når fristerne overskrides.Samtidig er det altid en god idé at kende kundernes økonomi og kreditværdighed, så du ved, hvem du skal holde snor i. Det betaler sig ofte at have en fast politik for håndteringen af dine debitorer og at følge den konsekvent.

Factoring er en metode til at øge din virksomheds likviditet. Factoring indebærer, at du belåner dine fakturaer gennem et factoringselskab, som derefter sørger for at opkræve dine fakturaer. Du modtager typisk 80 procent af betalingen med det samme, og du får resten minus gebyrer og renter, når kunden har betalt. En anden fordel ved factoring er, at du får outsourcet dit debitorbogholderi. Det er en god idé at sammenligne factoring udgifterne med din rente på kassekreditten, når du overvejer, om factoring kan betale sig.

Leverandørerne.

Din arbejdskapital påvirkes af, hvor hurtigt du skal betale dine leverandører. Du kan styrke din arbejdskapital ved at forhandle betingelserne for indkøb og betaling med dine leverandører, og du kan spørge dig selv, om du kan få tilsvarende produkter andre steder med bedre betingelser. Du kan naturligvis også øge din arbejdskapital ved simpelthen at købe dine produkter billigere. Har du likviditet, kan du måske opnå kontantrabat ved at betale hurtigt. Tænk også over,hvad der kan gøre dig til en attraktiv kunde, som dine leverandører gerne vil handle med.

Lageret.

Mange virksomheder har likviditeten bundet i lageret, og det kan være en god idé at kikke på, om varebeholdningen eller materialerne på lageret kan sammensættes anderledes. Det kan jo være, at fortjenesten på nogle af varenumrene ikke er særlig høj. Skær ned på antallet af varenumre, hvis det er muligt. Måské kan du få leveret varer og materialer, når du skal bruge dem i stedet for at have et lager. Det kan blive dyrere at købe varerne enkeltvis, til gengæld undgår du tab på ukurante varer eller materialer, som alligevel ikke bliver brugt. Undersøg også om dine leverandører kan sende direkte til kunden, så du ikke skal have lager.

Leasing.

Har du maskiner og inventar, der repræsenterer en meget høj værdi, kan du måské få frigjort kapital ved at lease det i stedet for at købe det  Ved leasing betaler du en førstegangsydelse samt en løbende månedlig ydelse. Du undgår dermed en stor engangsudgift samt et stort momsudlæg og får i stedet en løbende omkostning. Skattemæssigt er udgifterne fradragsberettiget som driftsomkostning. Ved leasing bliver det også ofte nemmere at budgettere og styre de løbende udgifter.

Har du erfaringer med frigørelse af arbejdskapital til nye aktiviteter du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Kommunens business case!

juli 31, 2017

Business casen!

Hvad koster det, og hvad får vi ud af det? I sin simpleste form er business casen en cost-benefit betragtning for kommunen. Ofte indeholder den dog en del informationer, såsom hvad formålet med investeringen er, hvem der skal bruge løsningen og får gavn af den (Borgere, pårørende, fagpersonale, administrativt personale mv.), hvilke alternativer og risici der findes tec. Der skelnes også mellem forskellige typer omkostninger (fx opstarts og driftsomkostninger) og gevinsttyper (fx indtægter og besparelser). De fleste har også overvejelser omkring mere “bløde” former for gevinster, som det er svært at sætte beløb på, som fx et forbedret omdømme for kommunen, kvalitetsløft i servicen overfor borgerne mv.

Business casen skal gøre det nemmere for kommunen at træffe beslutning om at købe dit produkt, og du kan bruge dialogen med kommunen til at finde ud af, hvor dit produkt især kan gøre en forskel.

Gode råd.

  • Brug en business case som dialogværktøj til at blive klar på hvilke 2-3 *bløde* og *hårde* gevinster som er interessante for kommunen.
  • Sæt beløb på og gør gerne dine skøn lavere end det du tror, kommunen vil sætte dem til. Tag dialogen med kommunen, og få dem til at tale business casen op sammen med dig.
  • Find bl.a. business case værktøj på opiguide.dk

Kommunens business case.

  • En business case er kommunens og er baseret på den specifikke kommunes organisering og håndtering af opgaven. Så den kan ikke bare overføres fra kommune til kommune. Særligt når der er tale om nye teknologier, vil kommunerne ofte have behov for selv at teste og dokumentere, for at få indblik i de potentielle gevinster i deres egen kontekst.

Dine erfaringer, betragtninger og oplevelser med ovennævnte forretningsområde er meget velkommen herunder i kommentatorboksen. Har du lyst til, at dele dem med os andre må du meget gerne berige os med dine informationer.