marts 6, 2018
Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!
Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.
Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .
Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!
Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.
Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.
Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.
Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.
Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.
Tags: økonomi, Forandring, Omstillingsparathed, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustrien er en vigtig innovator, Sundhedsindustriens eksport, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Find en investor, Fokus på finansiering, Forebyggelsesindsater, forebyggelsesindsats, Forskning, Fra dialog til faktura, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter, Global Handel - en vej ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Konkurrencesamfund, Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport, Ligestilling og fair konkurrence mellem leverandørerne, Nye aktiviteter, Nytænkning får flere i job!, Samarbejde med uddannelsesinstitutioner, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Velfærdsalliancer, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
marts 2, 2018
Vejen til kunden er i gennemsnit længere for lægemidler end øvrige produkter.
I 2016 rejste et dansk lægemiddelprodukt i gennemsnit 4.830 km fra Danmark til køberen i udlandet. Det svarer til afstanden mellem København og Dubai. Til sammenligning rejste et andet dansk produkt 2.600 km i gennemsnit. Den længere afstand skyldes blandt andet, at lægemidler har en højere værdi per kilogram end mange andre produkter (hvilket mindsker betydningen af transportomkostningerne) og det faktum, at branchen laver unikke produkter, som efterspørges over hele verden og i stigende grad fra fjernmarkeder i Asien og Nordafrika.
Kina kan fordoble sin markedsandel i 2035
DI har lavet en eksportmodel, som kan forklare størstedelen af de forskelle, der er i eksporten til forskellige lande ud fra faktorer som for eksempel velstandsniveau, andel ældre i befolkningen og afstand til Danmark. Modellen kan give et fingerpeg om, hvilke lande der vil udgøre de vigtigste eksportmarkeder i fremtiden.
Beregningerne viser, at USA fortsat skønnes at være det vigtigste land for den danske sundhedsindustri i 2035 med en andel på godt en fjerdedel af eksporten – ligesom i dag. Forudsat, at Trump ikke begynder, at lave importtold også for denne sektor.
Kina vil til gengæld kunne godt fordoble sin markedsandel i de kommende år. Kinas andel af sundhedseksporten skønnes at stige fra 5 pct, i dag til 11 pct, i 2035 drevet af flere ældre i befolkningen og en større købekraft. Inden, Tyrkiet og Sydkoreas andele af den danske sundhedseksport forventes også at stige betragteligt frem mod 2035, og de tre lande kan blive blandt de 20 vigtigste markeder for sundhedsindustrien.
Vore nærmarkeder vil dog fortsat have stor betydning i 2035. Tyskland og Sverige vil henholdsvis være det tredje- og fjerdestørste marked om 18 år.
Markeder langt fra Danmark kan få endnu større betydning
Over de seneste årtider har afstanden fra Danmark til et andet land betydet mindre og mindre for dansk eksport blandt andet som følge af faldende transportomkostninger og færre handelsbarrierer. Denne udvikling må ventes at forsætte. Da modellen ikke tager højde for dette, er det muligt, at eksempelvis Indien og Sydkorea kan gøre Kina følgeskab i top-10-listen over de vigtigste eksportmarkeder for den danske sundhedsindustri om 15-20 år.
Fremgang i beskæftigelsen.
Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget mere end hos det øvrige erhvervsliv.
I 2008 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer, Detter er siden øget med 16 pct. til kap 46.000 personer i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag.
Har du eksporterfaring og viden herom, du gerne vil dele med os andre, så vi alle kan blive klogere på området, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags: Eksport, Sundhedsindustrien er blevet virkelig global, Sundhedsindustriens eksport
Lagt i Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Forandringer, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frihandel løfter milioner af mennesker ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Nytænkning får flere i job!, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Sundhedsvisioner | Leave a Comment »
februar 27, 2018
Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.
Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!
Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.
Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!
Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.
Størst fremgang i salget til USA!
I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.
Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.
Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!
Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*
*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.
Tags: økonomi, Beskæftigelse, Eksport, Globalisering, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, Erhvervsuddannelse, Forskning, Frihandel løfter milioner af mennesker ud af fattigdom, Global vækst - Sundhedsindustriens eksport er rekordhøj, Globalisering, Styrket konkurrecenevne, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
februar 20, 2018
I min verden skal det kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig og at deltage i aktive tilbud frem for at være på passiv forsørgelse, og det skal kunne betale sig at være med i forsikrings- og pensionsordninger og spare op.
Jeg mener det offentlige skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet for alle, der på grund af ledighed eller sygdom har mistet deres indtægtsgrundlag i en kortere eller længere periode, og jeg går ind for fri konkurrence om leveringen af arbejdsløshedsforsikringer, så alle lønmodtagere får størst mulig frihed til selv at vælge det bedste tilbud. De offentlige ydelser kan suppleres med private forsikringsordninger. den enkelte lønmodtager skal således gennem forsikring frit kunne vælge den dækning, som passer bedst til den enkeltes situation.
Desuden mener jeg, at det enkelte menneske har et personligt ansvar for at forsørge sig og sine. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og lignende må ikke udvikle sig til borgerløn, hvor den enkelte får ret til en ydelse fra staten uden et modsvarende krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvad enten der er tale om dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, skal det offentlige altid søge at få borgeren tilbage i hel eller delvis selvforsørgelse. Det er ikke rimeligt, at man kan gå over 19 år hjemme uden at deltage i samfundets drift, fordi man ikke har lært sig dansk.
Arbejdsmiljø – Investér før det sker!
Målsætningen for en ordentlig arbejdsmiljøpolitik er efter min mening, at forebygge arbejdsskader og skabe den bedst mulige sikkerhed på alle arbejdspladser. Og arbejdsmiljøforskning skal bidrage til en aktiv udvikling af mere sikre danske arbejdspladser. Det kræver en målrettet samfundsmæssig indsats. Det er et fælles ansvar for både ledelse og medarbejdere at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der også skaber plads til mennesker uden fuld erhvervsevne.
For at sikre lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne bør lovgiverne fastsætte minimumskrav til et godt arbejdsmiljø. På europæisk plan bør EU fortsætte med at udvikle sin arbejdsmiljøpolitik med minimumsregler, lave grænseværdier og miljørigtige standarder.
Folkepension er for alle.
Det er efter min mening vigtigt at det offentlige skal sikre de ældre en ensartet grundpension uanset indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis den enkelte derudover ønsker en højere pension end folkepensionen, skal der være gunstige muligheder for privat opsparing til pension. den enkelte pensionssparer skal sikres et reelt frit valg mellem forskellige pensionsordninger.
Pensionssystemet bør give mulighed for fleksibel pensionsalder og en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at flere leveår også omsættes til flere år på arbejdsmarkedet.
Foreningsfrihed og aftalefrihed!
For at få flest mulige i arbejde mener jeg, at det er nødvendigt med et frit arbejdsmarked, hvor lønnen afspejler den enkeltes indsats, hvor der ikke er faglige skranker eller organisatorisk monopolisering, og hvor arbejdstiden er fleksibel og afpasset den enkelte virksomheds og den enkelte ansattes ønsker og behov. Et frit arbejdsmarked er baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningsmagten skal derfor blande sig mindst muligt i arbejdsmarkedets forhold.
Imidlertid er det Folketingets opgave at sikre foreningsfriheden og den frie og lige adgang til job og erhverv, samt medlemskab af faglige organisationer reelt er frivilligt. Adgangen til job eller at drive erhverv må ikke gøres afhængig af, at man er medlem af en bestemt organisation. Organisations Tvang må således ikke være tilladt.
Du er velkommen til, at indskrive dine bemærkninger og konstruktive meninger herunder i kommentatorboksen om emnet, så længe sproget holdes i en sober tone.
Tags: Pensionssystemet skal give mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet., Pensionssystemet skal give mulighed for fleksibel pensionsalder
Lagt i Folkepension er for alle, Jeg ønsker et fleksibelt arbejdsmarked., Vi bør have foreningsfrihed og aftalefrihed på arbejdsmarkedet, Vi skal sikre et ordentlig arbejdsmiljø på alle arbejdspladser | Leave a Comment »
februar 12, 2018
Mit liv har på mange områder været præget af globalitet, og derfor også af frihandel. Den globale handel er både et resultat af mange års bevidste politiske valg i form af lavere toldsatser, fri kapitalbevægelse m.m., men også et resultat af, at vi borgere har udnyttet de mange nye muligheder.
Vort land har akkurat som andre åbne samfund valgt at blive rigere gennem globalisering ved at øge virksomhedernes og vores muligheder på internationale markeder, frem for at begrænse vore muligheder i planøkonomiske, lukkede samfund.
Den globale handel gør det muligt at specialisere sig, producere de varer og tjenester, man er relativt bedst til, og derefter handle med andre. Det øger vor velstand og skaber dermed større økonomisk frihed og selvstændighed for os mennesker og lande. Verden har brug for økonomisk vækst – først og fremmest af hensyn til de fattigste mennesker i de fattigste lande. Som liberal ser jeg lyst på fremvæksten af den globale handel, fordi jeg har tillid til, at alle kan bidrage med noget i den internationale arbejdsdeling.
Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand. Det sikrer nemlig, at vi kan specialisere os, så varer, tjenesteydelser m.m., produceres dér, hvor de produceres forholdsvis bedst.
Danmark bør derfor efter min mening gennem EU og WTO arbejde målrettet for en åben handelspolitik, hvor handelshindringer fjernes. Handel gavner altid de mere frisindede kræfter. Handel er med til at fremelske demokratiske og velstående “åbne samfund”. Handelssanktioner skal derfor bruges med varsomhed.
En vej ud af fattigdom!
Fri handel er efter min mening en af de vigtigste veje ud af fattigdom og har allerede løftet millioner af mennesker ud af fattigdom. Derfor skal udviklingslandene have fri adgang til verdensmarkedet uden told andre forhindringer for deres varer, ligesom de aller fattigste lande har til EU´s markeder.
Mange udviklingslande har høje toldsatser, krav om importlicenser, langsom toldbehandling og besværlige procedurer – også overfor andre ulande. Udviklingslandende bør derfor anspores til at åbne deres økonomier og fremme frihandel mellem hinanden.
Danmark bør være blandt de lande i verden, der yder mest og bedst udviklingsbistand pr. indbygger. Som et af verdens rigeste lande bør Danmark bidrage til at hjælpe udviklingslandene i gang med en økonomisk udvikling, der fremmer frihandel og åbenhed.
Hovedparten af dansk udviklingsbistand bør gives bilateralt – direkte fra Danmark og til modtagerlandet. Dansk udviklingsbistand bør primært gå til økonomisk vækst og bedre markedsadgang, god demokratisk regeringsførelse, en sundere og bedre uddannet befolkning og et bæredygtigt miljø.
De lande, som modtager vores ulandsbistand, skal leve op til en række krav om overholdelse af fundamentale menneskerettigheder – dvs, frihedsrettighederne samt om bekæmpelse af korruption.
For at sikre politisk gennemslagskraft i programsamarbejdslandene og optimal udnyttelse af ressourcerne skal den danske bistand koncentreres på få lande og få områder, og bistanden skal løbende revurderes.
Du har sikkert også nogle erfaringer på området, du gerne vil berige os med, hvorfor du er meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags: Dansk udviklingsbistand bør primært gå til økonomisk vækst og bedre markedsadgang, en sundere og bedre uddannet befolkning og et bæredygtigt miljø., god demokratisk regeringsførelse
Lagt i Dansk erhvervsliv, Eksport, Et stærkt og frit erhvervsliv, Fri handel og lige konkurrence er de bedste midler til at sikre alle mennesker i alle lande en stigende velstand, Frihandel løfter milioner af mennesker ud af fattigdom, Global Handel - en vej ud af fattigdom, Hovedparten af dansk udviklingsbistand bør gives bilateralt | Leave a Comment »
februar 8, 2018
Med en fortid i det kgl. Søværn´s Fregat Eskadrille samt efterfølgende Officér i først det navnkundige rederi J.Lauritzen AS og sidst i Mærsk Supply Service har jeg stor kærlighed til det blå erhverv. Det er derfor med stor glæde, at jeg nu oplever, at flåden igen vokser efter mange års nedgang.
Danmark har nu rykket sig fra en 18. til en 13.-plads på listen over stater, hvor flest skibe sejler med nationens flag. (kilde: Ritzau og IHS Seaweb.Danske rederier).
Dannebrogs andel af verdens handelsflåde er vokset i de seneste år. Både på grund af flere skibe under dansk flag , men især fordi de gigantiske containerskibe er vokset i størrelse. Alligevel hører kun godt en fjerdedel af de danske rederiers skibe under dansk flag. Mange andre sejler med bekvemmelighedsflag fra eksotiske lande, der har lavere skatter eller stiller færre krav.
Mærsk har været med til at hæve tallet ved at hejse danske flag på sine nye gigantiske skibe, og i januar meldte et andet større redri, J.Laurizen, sig ogsp klar til at få flere fartøjer under den rød-hvide fane.
I et forsøg på at få nationen til at fylde mere på søkortet har regeringen for nylig lagt op til at sløjfe en afgift og forenkle andre krav.
“Det er mit håb, at den positive ændring, der har været i de senere år, som er meget pro-business,vil fortsætte, for så vil Danmark stå endnu stærkere, når vi skal vurdere flagskifter, så vi som en dansk virksomhed kan få flere skibe under dansk flag,” siger direktør Mads Peter Zacho fra mit gamle rederi Lauritzen.
Det blå Danmark
- Shipping og brancherne omkring er et af de allerstørste erhverv i Danmark.
- Danmark har samtidig en af de største handelsflåder i verden takket være store rederier som Mærsk, Norden, DFDS og Lauritzen.
- Mærsk driver verdens største flåde af containerskibe, men også inden for tankskibe, færger og specialiserede servicefartøjer rangerer danske skibe højt på listerne.
- Danmark er nummer 7 på verdensranglisten målt på, hvor mange skibe danske selskaber driver.
- Kigger men i stedet på, hvor skibene harr flag, ligger Danmark som nummer 13.
Har du også kærlighed til det blå erhverv, og erfaringer samt oplysninger herom, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags: Danmark har en af de største handelsflåder i verden, Shipping og brancherne omkring er et af de allerstørste erhverv i Danmark
Lagt i Den danske handelsflåde har fået vokseværk, Det blå Danmark, Det blå erhverv er vigtigt for Danmark, Regeringen og branchen ønsker en større flåde under dansk flag | Leave a Comment »
februar 4, 2018
Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!
“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.
Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.
Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.
Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.
Målsætning
Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.
Hvad har kommunen gjort?
- Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
- Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
- Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.
Resultatet efter første år:
- Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
- Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
- 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen
Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt
Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags: Beskæftigelse, Investér før det sker, Nytænkning får flere i arbejde, Vækst- og beskæftigelsesvurdring
Lagt i Afbureakratisering, alternative finansieringsformer, Arbejdsmarkedsparathed, bedre ledelse, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Halvering af sagsbehandlingstid, Indsatser for borgere, Innovation, Inspiration og videndeling, netværk, Nytænkning får flere i job!, Omstillingsparathed, Politiske beslutninger, Socialpolitiske udspild, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
februar 3, 2018
Medicin og celler i en abstrakt videnskabelig baggrund
Uden medicinalindustriens vækst ville Danmark være 81,5 mia. kr. fattigere!
Sundhedsindustrien fylder stadig mere i dansk økonomi og bidrager væsentligt til vækst og beskæftigelse i samfundet. Sundhedsindustriens største branche målt på både eksport og beskæftigelse er medicinalindustrien.
I mange år har medicinalindustrien været i fremgang, hvilket har bidraget til øget beskæftigelse og produktion i dansk økonomi.
Sundhedsindustrien er en vækstmotor, der kræver gode rammevilkår.
Sundhedsindustrien er en vigtig vækstmotor for dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at vi fortsat udvikler og styrker de danske rammevilkår for sundhedsindustrien. Det er en innovativ industri, som kontinuerligt søger at skabe nye og bedre produkter og behandlingsmuligheder for patienter i hele verden. For at kunne fastholde en høj kvalitetsudvikling og fortsat øge eksporten er det afgørende, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er samtidig en meget internationale industri, der er kendetegnet ved hurtig at kunne flytte ud af landet, vis et naboland tilbyder bedre vilkår for virksomhederne.
Jeg skal derfor her opfordrer til en ambitiøs vækstplan.
Regeringen skal derfor her opfordres til at fremlægge en ambitiøs strategi for sundhedsindustrien på baggrund af vækstteam for life sciences anbefalinger.
Fremgang i beskæftigelsen
Den øgede eksport i sundhedsindustrien har betydet, at branchen har kunnet ansætte flere mennesker hvert år siden 2008. Beskæftigelsen er desuden steget med mere end hos det øvrige erhvervsliv.
I 2008 var antallet af fuldstidsbeskæftigede i sundhedsindustrien godt 39.000 personer. Dette er siden øget med 16 pct. til knap 46.000 beskæftigede i 2015. Jobvæksten vidner om, at sundhedsindustrien er meget lidt konjunkturfølsom og med til at stabilisere dansk økonomi ved tilbageslag. Til sammenligning faldt den samlede beskæftigelse i samme periode med 0,5 pct.
Siden 2015 har der været en betydelig vækst i beskæftigelsen, der ifølge nationalregnskabet steg 1,7 pct. i 2016 og fortsat stigende i 2017.
Området omfatter: Lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr.
Branchen tørster nu efter kvalificeret arbejdskraft på alle områder i nævnte produktionsområder samt på forskningsområdet indenfor samme. Det er derfor yderst vigtigt, at disse er til rådighed fremover, da det eller vil nødvendiggøre en udflytning til områder, hvor denne arbejdskraft er til rådighed.
Dine kommentarer hertil samt eventuelle gode løsningsforslag er du meget velkommen til, at indskrive herunder i kommentatorboksen.
Tags: Medicinalindustrien øger DK´s eksport, Sundhedsindustrien er en vigtig innovator, Uden sundhedsindustrien gør DK rigere
Lagt i Der opfordres til en ambitiøs vækstplan, Sundhedsindustrien er en vækstmotor, Sundhedsindustrien giver fremgang i beskæftigelsen, Sundhedsindustrien kræver gode rammevilkår | Leave a Comment »
januar 30, 2018
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
- Overvejelse
- Klargøring
- Salg
- Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
- Du skal have det optimale udbytte
- Du skal have klarhed over tiden efter salget
- Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
- De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
- Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tags: økonomi, Forandring, Generationsskifte, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandring, Forskellige ejerformer, Generationsskifte, Generationsskifte, Globalisering, Innovation, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Samarbejde, Samarbejde i konsortier, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde mellem forsking og virksomheder, Samarbejde skaber større marked, Skat er den største byrde for smvér, Skatteregler for virksomheder, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Teknik, miljø og tværgående drift, Tidsbesparelse, Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling, Udfordinger, vidensamfund, Virksomhedens værdi, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform, Virksomhedslån, Virksomhedsordning | Leave a Comment »
januar 9, 2018
Virksomhedernes idérigdom er stor. og det medfører mange nye løsninger, som I kommuner skal prioritere iblandt. For jer kommuner er det derfor vigtigt at blive skarpere på, hvad det er for behov, I ønsker opfyldt. På den måde bliver det nemmere at finde frem til og vælge de helt rigtige løsninger og samarbejdspartnere.
For at blive specifikke om i hvilken retning I søger løsninger, er det vigtigt at lave en grundig behovsafdækning. Den kan være med til at hjælpe jer med at prioritere mellem de mange behov og leverandører, der byder ind med løsninger. Problemets omfang er afgørende for hvilke teknologier, I skal lede efter. Omfanget påvirker investeringen og kommunens incitament til at investere i nye løsninger. Men løsningerne, I leder efter, afhænger også af, hvor teknologien skal bruges, hvem der skal bruge den, om løsningen skal kunne forebygge eller opspore etc.
Mange løsninger til komplekse problemstillinger.
Fald-eksemplet viser, at en kompleks problemstilling potentielt kan afhjælpes på rigtigt mange måder, med mange forskellige teknologier, målrettet flere forskellige målgrupper. Det er med andre ord en vanskelig opgave at beskrive, hvilke typer af løsninger, man leder efter. Omvendt er det svært at kommunikere sine behov og ønsker, hvis I ikke kender dem – og ikke mindst at prioritere imellem dem.
Derfor er det en god øvelse at specificere sine behov. Jo mere specifikt I får beskrevet omfanget, symptomerne, nuværende rutiner og potentielle løsningsmuligheder – og ikke mindst hvilke bundlinjer de nye løsninger skal tilgodese – jo lettere er det for virksomhederne at byde ind med deres løsninger og knowhow. Det gør det også lettere for jer at være aktivt opsøgende om, hvordan andre kommuner løser lignende behov.
Eksempel på en problemstilling: Mange ældre på plejecentre falder
Specifikt
- Hvor mange ældre falder?
- Hvad skyldes faldene?
- Hvilke gener er forbundet med fald?
- Hvilke udgifter er forbundet med fald?
Nuværende løsninger
- Hvad gør vi i dag for at undgå faldulykker?
- Hvad gør de i nabokommunen for at undgå faldulykker?
- Hvilke løsninger anvender man generelt i samfundet for at undgå faldulykker?
- Hvilke løsninger kender vi, som har til formål at forebygge/opspore fald?
Mulige løsningsområder
Her skal I med baggrund i kortlægningen af de specifikke problemstillinger og nuværende løsninger kunne begynde at udpege potentielle løsningsområder, der kan danne grundlag for den konkrete løsning, I vælger at gå efter at købe eller udvikle.
Gode råd
- Invitér en bred skare af fagpersonale også fra andre områder i kommunen. Det bidrager til en bedre analyse, at flere faggrupper drøfter en problemstilling sammen
- Vær nysgerrig på brugerne og lyt til behovene fra deres perskektiv
- Kommunikér behovene i netværk og medier, så flere kan tænke med, og lad jer inspirere af, hvordan andre kommuner løser samme problemstillinger
Input udefra
Invitér virksomheder til at bidrage til behovsafdækningen. De er ikke infiltreret i jeres hverdag og rutiner, og kan derfor levere værdifuld input, og give jer et nyt blik på, hvordan I løser behovene. Samtidig kan I få vigtig viden om nye løsningsmuligheder, og om hvordan andre kommuner, forvaltninger eller brancher løser tilsvarende udfordringer.
Tags: Kunsten at specificere et behov, Prioritering af mange nye løsninger, Virksomheders idérigdom
Lagt i Fremtidens ældreboliger, Fremtidens Plejehjem, Fremtidens seniorboliger, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Hvilke krav stiller kommunerne ved indkøb, Hvordan finder kommunen de helt rigtige samarbejdspartnere, Hvordan vælger kommunen de helt rigtige løsninger ved indkøb, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Invitér flere kommuner, Kommunale indkøbsforhold, Kommunens business case | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 