Nødvendigt med reformer!
Private leverandører er typisk op til 25-30 pct. mere effektive end det offentlige.
Henrik Christoffersen, Forskningschef, Cepos har for nylig offentliggjort en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne, Den viser at kommunerne samlet set kan spare 25 mia. kr., hvis alle indrettede sig, som man har gjort i landets billigste kommuner. En kommune som Ballerup (den dyreste) kunne ifølge undersøgelsen spare 11.000 kr. om året per borger, hvis den prioriterede ressourcerne som den billigste kommune. (Listen over alle landets kommuner kan ses på www.kommunepotentiale.dk)
I en anden undersøgelse har CEPOS vist, at kommunerne kunne spare 15 mia. kr., ved øget udlicitering, fordi private levereandører typisk er op til 25-30 pct. mere effektive og dermed billigere end det offentlige. Vel og mærke stadig til brugernes tilfredshed.
Dette forår indrømmede Kommunernes Landsforening at kommunerne siden begyndelsen af 1980 har forsømt at vedligeholde deres bygninger.
Problemet er for det første, at politikkerne underprioriterer vedligeholdelse, fordi der på kort sigt er flere stemmer i at bruge pengene på anden vis. En kommunalpolitikkers tidshorisont er maksimalt 4 år – længere er der aldrig til næste valg.
For det andet mangler kommunen viden om, hvordan man bedst driver og vedligeholder bygninger. I en undersøgelse fra Dansk Byggeri havde 84 pct. af de adspurgte kommuner gjort de enkelte institutionsledere ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse af deres bygninger. Få af disse ledere har en faglig forudsætning for at påtage sig dette ansvar, og derfor bliver opgaven grebet forkert an. Resultatet bliver både dyrere og dårligere, end hvis professionelle havde haft ansvaret.
Hvis en opgave bliver dyrere end forventet, stiller kommunerne så sikkert som amen i kirken og beder om flere penge fra statskassen. At pengene måske kunne findes ved at prioritere anderledes i systemet, overvejes end ikke.
Ved hjælp af forskningsbaserede analyser viser Cepos, at kommunerne har et meget stort råderum til en mere fornuftig prioritering indenfor deres eksisterende budgetter. De viser også, at kommunerne kan give borgerne mere velfærd for de samme penge ved at blive mere effektive. Det kan blandt andet ske ved at blive bedre til at samarbejde med de private virksomheder og ved at lære af de bedste kommuner.
Desværre er det svært at trænge igennem med budskabet om, at kommunerne faktisk har penge nok og i stedet må lære og prioritere samt at bruge pengene mere effektivt. I den politiske logik på Christiansborg, i Kommunernes Landsforening og ude på de enkelte rådhuse skal enhver ny kommunal opgave finansieres ved at lade kommunerne bruge flere af skatteborgernes penge.
Hvis vi ikke får lavet om på den logik, kommer det til at gå ud over skatteyderne. Og det kommer til at gå ud over det danske samfund, som vil opleve lavere vækst og velstand, når skatten bliver sat op.
Skriv en kommentar