Archive for the ‘Virksomhedsordning’ Category

Går du i tanker om Generationsskifte af din virksomhed?

januar 30, 2018

Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.

Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.

Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:

  1. Overvejelse
  2. Klargøring
  3. Salg
  4. Afrunding

Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.

Vi har her fokus på:

  • Du skal have det optimale udbytte
  • Du skal have klarhed over tiden efter salget
  • Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
  • De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
  • Virksomhedens kultur og værdier skal bevares

Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15

 

Skatteregler for virksomheder!

oktober 24, 2016

IMG_3170 (1)raadighedsbeloeb800x387GpN3ZlwhF3TkS3dSexFc

Hvis du ejer din virksomhed personligt, kan du overveje at gå over til virksomhedsskatteordningen eller etablere et selskab. Jeg vil her beskrive de væsentligste forskelle i skatteberegningen for personligt ejede virksomheder, virksomheder i virksomhedsskatteordningen og selskaber.

Når du driver en personlig ejet virksomhed kan du trække driftsudgifter fra i din personlige indkomst. Det kan eksempelvis være en fordel, når du starter egen virksomhed og har større udgifter end indtægter i virksomhedens første levetid. Du skal tilsvarende betale skat af virksomhedens overskud, som var det personlig indkomst. Det samlede skattebeløb afhænger af, om du betaler topskat. Først skal du betale AM-bidrag på 8 procent, og derefter skal du betale skat af resten. Skatten udgør ca. 37 % og kan nå op til 51,95 % af den del, du skal betale topskat af. Sammenlagt med AM-bidraget bliver marginalskatten af din personlige indkomst ca. 56 %.

Virksomhedsskatteordningens fordele

Hvis du ejer din virksomhed personligt, kan du vælge at benytte virksomhedsskatteordningen. Det giver nogle særlige fordele. Du kan trække erhvervsmæssige renter fra i den personlige indkomst, inden du skal betale skat, hvilket kan være relevant, eftersom fradragsretten for renter yderligere bliver udhulet i de kommende år. Det betyder, at det bliver mere attraktivt at benytte virksomhedsskatteordningen, hvis man har renteudgifter i sin virksomhed til eksempelvis lån af driftsmidler eller bygninger.

Hvis du har et større overskud i virksomheden, end du hæver til dig selv, skal det i første omgang kan beskattes med samme procent som et selskab, så længe pengene forbliver i virksomheden. Når du driver virksomhed i virksomhedsskatteordningen, er det vigtigt, at du overholder reglerne for blandt andet bogføring af hævninger til privatforbrug. Så kravene til administration er lidt større, end hvis du driver en virksomhed uden for ordningen.

Hvad med selskabsskatten?

Et selskab har fradrag for driftsudgifter. Hvis udgifterne er større end indtægterne, kan underskuddet fremføres til de efterfølgende år. Når du ejer et selskab, skal der være vandtætte skotter mellem din privatøkonomi og selskabet. Det betyder, at du ikke må hæve penge fra selskabets konto og bruge dem til private formål. I stedet kan selskabet udbetale dig løn. Selskabet har fradragsret for lønnen og skal tilbageholde A-skat. Du får dermed din løn, som om du var lønmodtager. Den skattesats, du kommer til at betale, afhænger af hvor meget du får i løn, og derfor om du skal betale topskat.

Hvis selskabet har overskud, skal selskabet betale selskabsskat. Selskabsskatten er i 2016 22 %. Hvis selskabet har midler til det, kan du også trække penge ud af selskabet ved at modtage udbytte. Udbyttet beskattes med aktieindkomstskat, og selskabet skal betale aconto udbytteskat. Aktieindkomster på op til 49.900 kr. beskattes med 27 %, og aktieindkomster ud over 49.900 kr. beskattes med 42 %. Grænsebeløbet på 49.900 kr. overføres mellem ægtefæller, hvis det ikke er udnyttet. Det betyder, at ægtepar i alt kan modtage omkring næsten 100.000 kr. i udbytte til den lave sats på 27 %. Hvis der først betales selskabsskat på 22 % og derefter udbytteskat på 27 % af resten, svarer det til en samlet skattesats på ca. 43 %. Har du så stor aktieindkomst, at du overskrider grænsen for den lave sats, vil din samlede skat blive på ca. 55 %, hvilket er omtrent eller lidt under niveauer for topskat.

Virksomhedsordning eller kapitalafkastordning?

Er du i virksomhedsordningen, får du fuldt fradrag for dine renteudgifter i din personlige indkomst. Det giver en højere fradragsværdi, end hvis det var i kapitalindkomsten. Du har også den fordel, at du kan lade en del af dit overskud stå i virksomhedsordningen som opsparet overskud. Det beskattes i første omgang kun med en sats, der svarer til selskabsskatten nemlig 22 % her i 2016. Når du senere hæver af det opsparede overskud, medregnes det i din personlige indkomst.

Er du i kapitalafkastordningen, kan du kun fradrage renter i kapitalindkomsten. Men du kan i stedet flytte en del af overskuddet af din virksomhed fra din personlige indkomst til den lavere beskattede kapitalindkomst. Dette beløb bliver så beskattet lavere. Beløbet beregnes som 1 % (2015-sats) af virksomhedens aktiver.

Har du andre betragtninger eller oplysninger i forbindelse med ovennævnte emner er du meget velkommen til, at dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.