Archive for the ‘Vil jeg starte min egen virksomhed – eller vil jeg ikke?’ Category

Vil jeg starte min egen virksomhed – eller vil jeg ikke?

juli 10, 2018

Skal – skal ikke ?

Den måske vigtigste beslutning i en iværksætters liv kommer den dag, han eller
hun skal tage endelig stilling til, om en ny virksomhed skal startes eller ej.

Mange overvejelser er gået forud, mange personer er blevet konsulteret og spurgt til råds,
men i sidste ende er det iværksætteren selv, der må tage beslutningen:
”Vil jeg starte min egen virksomhed – eller vil jeg ikke?”

Alle iværksættere har både stærke og svage sider. Nogle af problemerne i forbindelse
med start af egen virksomhed kan belyses på forhånd – andre kan ikke.

Uventede ting vil ske – heldet og uheldet vil være ude med uforudsigelige mellemrum.

Det er ikke et spil i lotteriet at starte for sig selv, men der er en risiko forbundet
med enhver virksomhedsstart. Grundig forberedelse, analyser, selverkendelse,
omtanke og en tilpas mængde mod forbedrer overlevelses-chancerne.

Tænk dig hellere om en ekstra gang, inden du starter, men når du så starter:

Gå på, giv ikke op på trods af uforudsete problemer, lyseslukkere, minusdage og økonomisk usikkerhed.

Som mange iværksættere siger: Der findes ikke problemer – kun opgaver, der skal løses.

Du er velkommen til, at kommentere eller berige os med dine erfaringer på området herunder i kommentatorboksen.