Archive for the ‘vidensamfund’ Category
januar 30, 2018
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
- Overvejelse
- Klargøring
- Salg
- Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
- Du skal have det optimale udbytte
- Du skal have klarhed over tiden efter salget
- Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
- De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
- Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tags:økonomi, Forandring, Generationsskifte, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandring, Forskellige ejerformer, Generationsskifte, Generationsskifte, Globalisering, Innovation, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Samarbejde, Samarbejde i konsortier, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde mellem forsking og virksomheder, Samarbejde skaber større marked, Skat er den største byrde for smvér, Skatteregler for virksomheder, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Teknik, miljø og tværgående drift, Tidsbesparelse, Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling, Udfordinger, vidensamfund, Virksomhedens værdi, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform, Virksomhedslån, Virksomhedsordning | Leave a Comment »
maj 28, 2017
Der kan være meget værdi at hente ved at indlede et samarbejde med en kommune, der ligger ud over det traditionelle kunde- og leverandørforhold. Adgang til driften og test og udvikling i et praksisnært miljø kan give værdifuldt input til din produktudvikling og være med til at bane vejen frem for senere salg. *
OPI, OPS, OPP. En charme ved det offentlige er de mange TBFér – Tre-Bogstav-Forkortelser. Når vi taler Velfærdsteknologi, er vi typisk ovre i OPS-Offentlig Privat Samarbejde, eller OPI-Offentlig Privat Innovation. Det handler om, at du og kommunen i fællesskab kommer frem til bedre løsninger til gavn for kommunen, for borgerne og for din virksomhed.
Modning, udvikling og blåstempling.
Et samarbejde om innovation handler om udvikling af et nyt produkt eller om test og tilpasning af et eksisterende produkt i en ny brugssituation. Det er nyt for kommunen, det er nyt for dig, og I har typisk både fælles og individuelle mål med samarbejdet. Typisk foregår det på den måde, at kommunen stiller sig til rådighed som et gratis sted, hvor du kan få modnet, udviklet og blåstemplet dit produkt og dine idéer. Kommunen bidrager med sine ressourcer ved at give adgang til borgere og medarbejdere. Du bidrager til gengæld med din viden og din tid. Til at understøtte denne type samarbejde har flere kommuner etableret såkaldte Living Labs, hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves, inden kommunen indkøber dem i større stil.
Oftes-men ikke altid-er der ikke penge i mellem dig og kommunen. Du skal derfor kunne se andre værdier af din investering. Uanset om du får et nyt og bedre produkt, får du indsigt i kommunens arbejdsgange og borgernes behov. Du får dokumentation, en business case og, hvis det I udvikler sammen virker, en blåstempling af dit produkt. Ideelt set får du bagefter et første salg og en reference, som du kan bruge til at sælge videre andre steder i kommunen eller til andre kommuner.
I alle former for udviklingssamarbejder er opstarten essentiel. I bør sikre den gode forventningsafstemning og sikre rammerne for samarbejdet. Det kan anbefales at spille med helt åbne kort: hvad forventer du-og kommunen-at få ud af det fælles samarbejde? Det anbefales, at du går langt for at sikre, at samarbejdet har ledelsesopbakning hos kommunen.
Ledelsesopbakning gør dig mindre sårbar, hvis der sker personaleændringer undervejs. Det giver medejerskab, og øger også sandsynligheden for, at samarbejdet bliver til salg.
Har du erfaringer, du vil dele med os andre på ovennævnte område, er du meget velkommen til at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.
*(Kilde: 2016 Væksthus Hovedstaden).
Tags:Modning, Offentlig-privat samspil, Samarbejde er vejen til succes, udvikling og blåstempling
Lagt i Dansk erhvervsliv, Dokumentation, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, kommunal potentiale, Kommunale indkøbsforhold, når dine produkter og ydelser skal testes, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPI, OPP, OPP projekter, OPS, Salg til kommuner, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem kommuner, Udbud og Godkendelsesmodel, Velfærdsalliancer, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
januar 3, 2015
Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser.
Både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, at konkurrencesamfundet er nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet.
Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50èrne. Her fremhævede kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere borgerne. Siden hen har velfærdssamfundet været lovprist i både ind og udland som en af de bedste samfundsmodeller for både borgere og erhvervsliv.
Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vore samfund.
Er det her, at konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet?
Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men man er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også en mentalitetsændring blandt os danskere. Hvor der er i velfærdssamfundet i for høj grad er muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte.
Konklussionen er, at konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, at det er den rette samfundsmodel?
Tags:Forandring, Globalisering, konkurrencesamfund, Omstillingsparathed, Reformer
Lagt i Forandring, Globalisering, Konkurrencesamfund, Strategisk tænkning, Velfærdssamfund, vidensamfund | Leave a Comment »
august 29, 2014
I december 2009 blev vagtgruppen på Statens Museum for Kunst udliciteret til Securitas A/S. Baggrunden for udliciteringen var et ønske fra museet om at opnå en højere kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling samt opnå større fleksibilitet i løsningen af opgaven.
Som kulturinstitution lægger Statens Museum for Kunst meget vægt på, at vagterne foruden at passe på de udstillede kunstværker også er i stand til at yde en god service til museets publikum. Man var derfor meget interesseret i både kvalitet og pris, da der skulle vælges en leverandør.
For de eksisterende medarbejdere på museet betød udliciteringen, at de fik Securitas som arbejdsgiver, og at de dermed blev en del af en virksomhed, hvis kernekompetencer er vagtvirksomhed. Dette har afgørende betydning for personalets udviklingsmuligheder, og i de fem år Securitas har løst opgaven på Statens Museum for Kunst, har målinger også vist en høj medarbejdertilfredsheden. Samtidig har museet opretholde og udviklet sin service overfor publikum.
Vi vægter vagternes sikkerhedsmæssige viden højt, da de bevogter uerstattelige værdier. For os er det også essentielt at vagterne er yderst servicemindede, da de er de første museets gæster møder. De er vores ansigt ud af til, og de skal være med til at give gæsterne en god oplevelse. De skal selvfølgelig også have kendskab til konfliktbehandling, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. udtaler tidligere overvagtmester, Statens Museum for Kunst.
Selvom museet har udliciteret sikkerhedsopgaven, er det stadig museet, der i sidste ende vælger de vagter, der arbejder på museet. Dette skaber det positive samarbejde og sikrer, at vagterne besidder de rette værdier.
Tags:Udlicitering af vagtopgaver, Vagt på museum
Lagt i bedre ledelse, Effektiv offentlig sektor, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, konkurrencekraft, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Private vagtselskaber, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Strategisk tænkning, Udlicitering, vidensamfund | Leave a Comment »
august 16, 2014
Case: Fredericia Kommune har valgt at få udviklet en borger-og byportal, som hænger sammen med kommunens andre it-systemer, som f.eks. det elektroniske sags- og dokument håndteringssystem. Det betyder, at når en borger indtaster data på portaler, føres disse automatisk videre ind i kommunens it-system.
Det giver øget videndeling og letter udveksling af dokumenter mellem medarbejderne. Det er nemmere at producere mødemateriale til kommunalbestyrelsen og dokumentere bliver journaliseret mere effektivt. Løsningen er udviklet af virksomheden Formpipe.
Fredericia Kommune har gennem de seneste år høstet store gevinster ved hjælp af digitalisering – Der er stadig meget at hente ved at forenkle og automatisere arbejdsgangene. I øjeblikket ser vi f.eks. også på mulighederne for at indføre et system med automatisk talegenkendelse, som kan spare medarbejderne for mange timers skrivearbejde, siger Mogens Bak Hansen, chef for borgerservice i Fredericia Kommune.
Tags:Borger-og byportal i Fredericia
Lagt i digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Elektroniske sags-og dokument håndteringssystem, Forandringer, Inspiration, kommunal potentiale, netværk, Omstillingsparathed, Strategisk tænkning, vidensamfund | Leave a Comment »
december 9, 2013
Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.
Hvad kan vi gøre nu?
I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.
Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.
Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.
Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.
Tags:økonomi, change, Eksport, Forskning, Globalisering, help Climate og Spar Penge, Historie, Kultur, Lønkonkurrence, livslang læring, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Konkurrence, Kultur, lavtlønnede lande, Lønkonkurrence, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, Udflytning af jobs, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 7, 2013
Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.
Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.
De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.
Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.
Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:
- Tekstil og læder
- Møbelproduktion
- Jern og metal
- Forskning og udvikling
- IT-service
(AERådet: Økonomiske Tendenser)
Tags:change, economy, Eksport, Forskning, Globalisering, Lavtlønslandes voksende rolle, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, E-handel, Eksport, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, lavtlønnede lande, netværk, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
december 5, 2013
Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.
Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.
Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.
Tags:afspadsering, økonomi, change, efteruddannelse, Eksport, Globalisering, livslang læring, mobilitet, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 2, 2013
Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.
Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.
Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.
På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.
Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.
Tags:økonomi, change, economy, Eksport, Globalisering, help Climate og Spar Penge, inseminering, Kultur, liberalisering, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Dansk erhvervsliv, E-handel, Erhvervsuddannelse, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Migration, netværk, Skat, Strategisk tænkning, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
november 28, 2013
Når det gælder folkeskolen. så taler meget for at optrappe indsatsen på de hårde områder, det vil sige læsning, matematik, sprogkundskaber og naturfag. Vi skal naturligvis ikke sætte vore forcer – i særdeleshed elevernes samarbejdsevner og selvstændighed – over styr. Men vi bør overveje at øge brugen af tests inden for disse områder samt at styrke læreruddannelsen inden for netop disse fag.
Når det gælder de videregående uddannelser, så er det nødvendigt at begrænse den gennemsnitlige studietid samt at gøre studievalget mere erhvervsmindet. Et muligt tiltag vil være at erstatte uddannelsesstøtten med statsligt garanteret lån.Det vil give de studerende en tilskyndelse til hurtigere at afslutte deres uddannelse samt i højere grad at vælge en uddannelse, der giver gode jobmuligheder.
På forskningsområdet gælder det om at optrappe samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivets virksomheder samt at bruge en større del af forsknings midlerne på naturvidenskaben – gerne inden for en europæisk dimension.
Danmark har forudsætningerne for at nå meget vidt inden for alle tre områder. Men der har i de seneste årtier været en modvilje mod at stille krav til de studerende og til uddannelsesinstitutionerne. Det er der måske ikke noget mærkeligt i; men hvis vi vil overleve som vidensamfund, så er det helt nødvendigt at stille krav.
Globaliseringen er ikke et fænomen, vi kan vælge til eller fra efter behov. Der er tale om et givet vilkår, som det gælder om at få det bedst mulige ud af.
Tags:Forandring, Globalisering, Omstillingsparathed
Lagt i Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Reformer, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 