Archive for the ‘Velfærdsteknologi’ Category

Fakta om kommunernes indsats om udbredelse af velfærdsteknologi!

februar 23, 2015

Forflytningsteknologi

70 pct. af kommunerne svarer, at de har implementeret løsninger fuldt ud, eller er i gang med implementeringen. Næsten alle kommuner angiver, at velfærdsteknologien effektiviserer opgaven, idet man går ud fra 2 til 1 medarbejder ved mange forflytninger.

Vasketoiletter

11 pct. af de 85 kommuner angiver, at vasketoiletter er fuldt implementeret, mens 19 pct. har teknologien under implementering og hele 29 pct. har vasketoiletter under afprøvning.

Spiserobotter

De færreste kommuner har implementeret, eller har igangsat en implementering af spiserobotter. 26 pct. af kommunerne svarer, at de planlægger at indkøbe teknologien.

Udbredelse af velfærdsteknologi!

februar 17, 2015

Center for Velfærdsteknologi

Center for Velfærdsteknologi er et 3-årigt fælleskommunalt program finansieret med midler fra Økonomiaftalen 2014, som har til formål at understøtte udbredelse af velafprøvede velfærds-teknologier samt videndeling på tværs af kommunerne.

Center for Velfærdsteknolgi arbejder aktuelt på at færdiggøre en baselinemåling for national udbredelse af velfærdsteknologi i de danske kommuner. Baseline-målingen skal sammen med en række netværksaktiviteter danne grundlag for udarbejdelse af en værktøjskasse, som kan understøtte kommunernes arbejde med implementering og drift af velfærdsteknologi.

Baselinerapporten samt redskaber for personas, gevinst-realisering og business cases bliver tilgængelige på Center for Velfærdsteknologis hjemmeside på: http://www.kl.dk/centerforvelfaerdsteknologi

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.

Gode eksempler på indsatser!

januar 9, 2015

Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.

Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.

Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.

Effektivisering gennem automatisering af processer!

september 26, 2014

Der er store gevinster at hente ved, at borgerne kan betjene sig selv på internettet og i stigende grad også modtager digitale velfærdsydelser med med hjælp fra bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi. De to første bølger om digital selvbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hvor borgerne kan betjene sig selv og leve op til kravene om brugervenlighed. Men for at kommunerne for alvor kan indhente gevinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt.

Automatisering af arbejdsprocessen
Automatisering kan skitseres som en række faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræver det således, at den bagvedliggende it-struktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selvbetjeningsløsninger, som borgerne og virksomhederne møder på internettet. Der skal være automatisk overførsel af data fra, hvad borgeren og virksomheden taster ind på selvbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens systemer.I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk svare tilbage eller sende data videre.

Stadig mange ¨”pdf-blanketter” med manuel indtastning
Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henvendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henvendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hvor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ved at digitalisere.

Telemedicinsk software hjælper i omsorgssektoren!

august 29, 2014

CASE: Roskilde Kommune har øget deres forebyggende indsats ved hjælp af en digital løsning til tidlig opsporing. Medarbejderne kan se historisk og registrere observationer hos borgeren ved hjælp af sin smartphone. Observationerne vises på en digital oversigtstavle, hvor borgeren/ patientens aktuelle tilstand vises ved hjælp af “Triagemodellen”

Den digitale løsning “Tidlig opsporing” er et værktøj til at observere, kommunikere og reagere på forandringer i borgerens fokusområder som f. eks. “Psykisk og Socialt”, “Hjemmet”, “Hverdagsaktiviteter”, “Spise og drikke”, “Fysiske klager” og “Medicin”.

Derefter kan medarbejderne bruge “Triagemodellen”, som er et arbejdsredskab, der giver overblik over og hjælper til at prioritere hvilke borgere, som har størst behov for øget opmærksomhed og pleje. Medarbejderen vurderer, hvor kritiske ændringerne hos borgeren er, og inddeler borgeren til et “rødt” “gult” eller “grønt” niveau. På baggrund af Triageniveau og historik fra Tidlig Opsporing kan sygeplejersken efterfølgende vurdere, hvilke borgere der kræver ekstra fokus.

Løsningen har kørt som pilotprojekt og er udbredt i seks kommuner. Løsningen er udviklet af Pallas Informatik.

Minimer omkostningerne til udbudsprocessen!

august 6, 2014

Omkostninger ved at afholde udbud
Der vil altid være visse omkostninger forbundet med at gennemføre et udbud. En del af disse transaktionersonkostninger er imidlertid unødvendige, fordi de f.eks. er et resultat af manglende afdækning af egne behov, ringe kendskab til markedet eller dårlig planlægning af udbudsprocessen.
Unødvendige omkostninger = spild
Unødvendige transaktionsomkostningerne modsætninger er spild af ressourcer og fører til, at de offentlige ordregivere får mindre for pengene. Enten fordi ordregivere egne omkostninger ved at gennemføre udbuddet “spiser” af gevinsten, eller fordi tilbudsgiverne overvælter ders omkostninger i priserne.

Unødvendige omkostninger kan hæmme konkurrencen
En anden uheldig konsekvens af unødvendige transaktionsomkostningerne er, at konkurrencen mindskes, fordi potentielle tilbudsgivere vil afholde sig fra at byde, hvis omkostningerne ved at deltage i udbudsprocessen og afgive tilbud er for høje. Resultatet er det samme: De offentlige ordregivere får mindre for pengene.

Ordregiverne har den bedste mulighed for at minimere omkostningerne
Det er ordregivere tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddet, som skaber hovedparten af transaktionsomkostningerne – både hos ordregiver og tilbudsgiverne.

Kommunerne arbbejder målrettet med effektivisering!

juli 8, 2014

I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.

Udviklingen kræver handling!

juli 4, 2014

Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.

Robotpleje er en kommunal succes!

juni 6, 2014

Næsten alle kommuner bruger loftlifte og elektriske bade- og toiletstole og fremtiden byder på spiserobotter. Det giver borgeren mere selvstændighed. 

Teknologisk udvikling, der kører på højtryk og ældre mennesker kan sagtens gå hånd i hånd. I hvert fald hvis man spørger kommunerne. 70 % af kommunerne bruger enten eller er i gang med at afprøve vasketoiletter, som giver svage og ældre borgere mere selvstændighed. Det skriver KL´s nyhedsbrev Momentum.

Og det er ikke kun vasketoiletter, som bliver brugt i de danske kommuner. Andre teknologier, som spiserobotter, elektroniske bade- og toiletstole og loftlifte bliver ligeledes anvendt i stor stil. Det viser en ny undersøgelse foretaget af KL´s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.

Selvfølgelig har der været nogle uheldige ting som robotstøvsugere, der ikke fungerer, og nogle kommuner, der har presset borgere til at bruge teknologi. Men når det gælder ting som vasketoiletter, spiserobotter og GPS til demente, skal kommunerne være endnu bedre til at tilbyde det tidligt og til samtlige borgere med behov, fordi det er en kæmpegevinst.

Grunden til den store brug af velfærdsteknologi er blandt andet, at teknologien har udviklet sig. Noget skyldes, at teknologien er blevet bedre. Men samtidig er der sket en bevægelse i retning af, at kommunerne er blevet meget opmærksomme på, at teknologien kan hjælpe nogle behov hos borgerne og skabe nogle bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Dermed har man skabt sig en win-win situation, da både borgere og medarbejdere kan se fornuften i det.

Hele 83 pct. af kommunerne har implementeret eller er i gang med at implementerer loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. Det viser en ny KL undersøgelse.