I fremtiden kommer alle på et tidspunkt til at stifte bekendtskab med velfærdsteknologi. Det vil være en forudsætning for, at man som senior fortsat kan mestre sit eget liv. Velfærdsteknologi er ikke et nyt fænomen i vores kommune. Vi har allerede mange velfærdsteknologiske løsninger på seniorområdet og vil i de kommende år få mange flere.
Velfærdsteknologier har overordnet til formål at forhøje livskvaliteten og evnen til, at seniorer forbliver så selvhjulpen som muligt og samtidig øge følelsen af tryghed, sikkerhed og værdighed for både seniorerne og de pårørende. Velfærdsteknologi kommer til at overtage opgaver, som i dag løses af kommunens medarbejdere.
Brugen af velfærdsteknologiske løsninger skal ske i dialog med og i respekt for den enkelte seniors retssikkerhed. Det er også vigtigt, at kommunen går i dialog med de pårørende, så de kan føle sig trygge, når det besluttes, at velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes.
Anvendelse af velfærdsteknologi kan også være arbejdskraftbesparende og styrke arbejdsmiljøet ved bl.a., at reducere den fysiske belastning for personalet. Dermed kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være med til både at frigøre arbejdstid/give mere tid til det sociale samt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Derudover kan velfærdsteknologier være med til at løfte fagligheden hos medarbejderne og understøtte en bedre udnyttelse af personaleressourcer.
Kommunen bør derfor altid have fokus på at:
introducerer velfærdsteknologiske løsninger, hvor det giver større selvhjulpenhed hos borgeren og/eller kan aflaste brugen af medarbejdere.
Introducere velfærdsteknologiske løsninger, der øger trygheden hos seniorer og pårørende.
Have etiske overvejelser, når teknologiske løsninger anvendes og data indsamles.
Introducere velfærdsteknologiske løsninger, hvor personalet oplever et bedre arbejdsmiljø, og som er arbejdskraftbesparende.
Inddrage seniorer og pårørende, når teknologiske løsninger tages i anvendelse.
Understøtte trænings- og plejeforløb med velfærdsteknologi, hvor det giver større effekt.
Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!
Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.
Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .
Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!
Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.
Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.
Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.
Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.
Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.
Eksporten af danske sundhedsprodukter var i 2016 rekordhøj. Især Nordamerika og Asien bidrager til væksten i sundhedsindustrien. Markeder langt fra Danmark betyder mere og mere – en udvikling, der skønnes at fortsætte fremover, hvilket glæder en tidligere mangeårig eksportmand som jeg.
Eksporten er steget med 63 pct. siden 2010!
Udlandet køber stadig flere danske sundhedsprodukter. Fra 2010 til 2016 har danske virksomheder øget eksporten af lægemidler, hjælpemidler og medicoteknisk udstyr fra 66 mia. kr. 108 mia. kr., hvilket er en stigning på 63 pct. Til sammenligning er den øvrige danske vareeksport vokset med 11 pct. i de seneste seks år. Den positive udvikling skyldes især en øget eksport til Asien og Nordamerika.
Sundhedsindustrien skaber fremgang i dansk eksport!
Den danske sundhedsindustri fylder mere i dansk eksport end nogensinde før. Hver gang Danmark solgte varer for 100 kr. i 2010, stod sundhedsindustrien for 12 kr. Den store vækst i branchens eksport har medført, at sundhedsindustrien i 2016 stod for 17 kr. ud af 100 kr.
Størst fremgang i salget til USA!
I de seneste seks år er eksporten af sundhedsprodukter øget til alle dele af verden med undtagelse af Oceanien. Højst har væksten været i Nordamerika, hvor eksporten er mere end fordoblet fra 14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016. Dermed er betydningen af Nordamerika for den danske sundhedsindustri steget. For hver 100 kr., er den danske sundhedsindustri bragte hjem til Danmark i 2016, kom 28 kr., fra Nordamerika – i 2010 var det 22 kr.
Det er primært USA, som driver den positive udvikling i eksporten til Nordamerika. USA er med stor margin det land i verden, som køber flest danske sundhedsprodukter. Derudover er USA det land, hvor fremgangen i eksporten har været størst i de seneste seks år. I 2016 solgte den danske sundhedsindustri for 28 mia. kr., til USA, hvilket er 26 pct. af sundhedsindustriens eksport. Til sammenligning stod USA for 8 pct., af den samlede danske vareeksport.
Eksporten til Japan og Kina stiger også betragteligt!
Japan og Kina har ligesom USA øget købet af danske sundhedsprodukter betragteligt. Fra 2010 til 2016 har sundhedsindustrien øget eksporten til Japan og Kina med henholdsvis 12 og 13 pct. om året. I samme periode er eksporten til EU15-landene steget med 4 pct. om året*
*Ud af sundhedsindustriens eksport på 108,3 mia. kr. er 5,8 mia. kr. skjult af fortrolighedshensyn (diskretioneret). Ud fra andre kilder formodes en del af denne eksport at gå til Kina, hvorfor eksporten til Kina højst sandsynligt undervurderes her.
Der kan være meget værdi at hente ved at indlede et samarbejde med en kommune, der ligger ud over det traditionelle kunde- og leverandørforhold. Adgang til driften og test og udvikling i et praksisnært miljø kan give værdifuldt input til din produktudvikling og være med til at bane vejen frem for senere salg. *
OPI, OPS, OPP. En charme ved det offentlige er de mange TBFér – Tre-Bogstav-Forkortelser. Når vi taler Velfærdsteknologi, er vi typisk ovre i OPS-Offentlig Privat Samarbejde, eller OPI-Offentlig Privat Innovation. Det handler om, at du og kommunen i fællesskab kommer frem til bedre løsninger til gavn for kommunen, for borgerne og for din virksomhed.
Modning, udvikling og blåstempling.
Et samarbejde om innovation handler om udvikling af et nyt produkt eller om test og tilpasning af et eksisterende produkt i en ny brugssituation. Det er nyt for kommunen, det er nyt for dig, og I har typisk både fælles og individuelle mål med samarbejdet. Typisk foregår det på den måde, at kommunen stiller sig til rådighed som et gratis sted, hvor du kan få modnet, udviklet og blåstemplet dit produkt og dine idéer. Kommunen bidrager med sine ressourcer ved at give adgang til borgere og medarbejdere. Du bidrager til gengæld med din viden og din tid. Til at understøtte denne type samarbejde har flere kommuner etableret såkaldte Living Labs, hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves, inden kommunen indkøber dem i større stil.
Oftes-men ikke altid-er der ikke penge i mellem dig og kommunen. Du skal derfor kunne se andre værdier af din investering. Uanset om du får et nyt og bedre produkt, får du indsigt i kommunens arbejdsgange og borgernes behov. Du får dokumentation, en business case og, hvis det I udvikler sammen virker, en blåstempling af dit produkt. Ideelt set får du bagefter et første salg og en reference, som du kan bruge til at sælge videre andre steder i kommunen eller til andre kommuner.
I alle former for udviklingssamarbejder er opstarten essentiel. I bør sikre den gode forventningsafstemning og sikre rammerne for samarbejdet. Det kan anbefales at spille med helt åbne kort: hvad forventer du-og kommunen-at få ud af det fælles samarbejde? Det anbefales, at du går langt for at sikre, at samarbejdet har ledelsesopbakning hos kommunen.
Ledelsesopbakning gør dig mindre sårbar, hvis der sker personaleændringer undervejs. Det giver medejerskab, og øger også sandsynligheden for, at samarbejdet bliver til salg.
Har du erfaringer, du vil dele med os andre på ovennævnte område, er du meget velkommen til at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.
Nok er der 98 af dem. Og nok ligner de hinanden i deres kerneopgaver. Men den interesse og forståelse, du kan møde for dit produkt i én kommune, kan du ikke regne med at finde i den næste. Du skal være indstillet på, at kommunerne prioritere forskelligt og ønsker at gøre deres egne erfaringer.
Kommuner er ikke ens. De har forskellige folkevalgte, forskellige chefer og forskellige medarbejdere. De prioriterer budgetter og organisering af arbejdet forskelligt. Kommuner konkurrerer ikke som virksomheder. Hvad der virker på plejehjemmene i den ene kommune, behøver ikke automatisk være lykken for plejehjemmene i den anden. Derfor kan du opleve, at når kommuner skal træffe beslutning om køb af en velfærdsteknologi, ønsker de hver især at gøre sig deres egne erfaringer med teknologien, før de træffer beslutningen. De vil måske gerne låne dit produkt og teste det i praksis, på trods af at du kan vise dokumentation fra andre kommuner, der har lavet tilsvarende test i driften.
Som udenforstående kan det godt undre og virke bureaukratisk og ineffektivt, at kommunerne vil “starte forfra” hver gang. Især hvis du kommer med gode testresultater fra andre kommuner. Ingen tvivl om at referencer er brugbare, men for den enkelte kommune handler det om risikominimering. De skal kunne stå til mål for indkøbet og skabe sikkerhed for, at produktet passer ind i deres organisering. Det skal leve op til netop de specifikke produktkrav og effektmål, som de ønsker at opnå med dit produkt.
Har du erfaringer på området, du vil dele med os andre, er du velkommen til,at taste dem ind herunder i kommentatorboksen.
Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed. De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.
Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter
Beslutningstagere:
Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder, Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).
Influenter:
Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv.(Her skal der kommunikeres fagspecifikt).
Brugere:
Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).
Gatekeepers:
Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker, hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).
Initiativtagere / “Ildsjæle”: Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).
Gode råd
Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.
Forstå kommunen
Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.
Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så flere kan lære heraf.
Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.
Proces og resultat
Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.
Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.
Forstå markedet
Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.
Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt – er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.
Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.
Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!
Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.
En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.
Rehabilitering anno 2016
Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.
Fasthold momentum
Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.
Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.
Nu også til plejecentre
Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.
Praksisnær hverdagslæring
Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.
På Kommunaløkonomisk Forum 2015 i januar præsenterede Aalborg Kommune, hvordan de arbejder målrettet med at implementere velfærdsteknologi. Her var et af de helt centrale budskaber , at forudsætningen for succes er ejerskab. Ejerskab hos politikerne, medarbejderne og borgerne. Uden det er der stor sandsynlighed for modstand og utryghed. Der er ikke én formel til at opnå ejerskab. Aalborg Kommune har arbejdet målrettet med tre bundlinjer for velfærdsteknologi:
Kvalitetforbedring for den ældre
Forbedring af det fysiske arbejdsmiljø for medarbejderne
Effektivisering af arbejdsopgaven og dermed ressourcebesparelse
De tre bundlinjer er styrende, når teknologier bliver rullet ud, og der bliver løbende fulgt op på udviklingen på alle tre bundlinjer. Fokuseringen på de tre bundlinjermedvirker til at opretholde ejerskabhos politikere, medarbejdere og borgere. Ikke fordi bundlinjen i sig selv giver ejerskab. Men de initiativer, der understøtter god præstation på alle tre bundlinjer, skaber ejerskab.
Loftlifte, vasketoiletter og smartfloors giver gevinst på flere planer. I Aalborg Kommune har en bevidst satsning på velfærdsteknologi givet økonomisk overskud, bedre arbejdsmiljø og mere tryghed hos de ældre.
Kommunerne skal inden 2017 opnå en samlet nettogevinst på 500 mio. kr. gennem fire tiltag inden for velfærdsteknologien. Aftalen blev indgået som en del af økonomiaftalen for 2014 og omfatter forflytningsteknologi, vasketoiletter, spiserobotter og bedre brug af hjælpemidler.
Gennem systematisk storskalaimplementering af de fire indsatser skal kommunerne opnå effektiviseringer, og borgerne skal blive mere selvhjulpne. De gevinster, som kommunerne hver især realiserer, bliver i kommunernes kasser.(Kilde Økonomisk Perspektiv / Danske Kommuner /NO.4/2015)
Kurtdamsted's Blog 