Archive for the ‘Velfærdsservices’ Category

Vidste du, at Eksporten af lægemidler trækker væksten inden for sundhedsindustrien?

marts 6, 2018

Lægemidler udgør størstedelen af sundhedsindustriens eksport!

Det er primært et øget salg af lægemidler, der har drevet den positive udvikling i sundhedsindustriens eksport de seneste år. Lægemidler står for 85 pct. af den samlede eksport af sundhedsprodukter.

Fra 2010 til 2016 er eksporten af lægemidler steget med i gennemsnit 10 pct. om året. Dette skyldes blandt andet, at medicinalindustriens virksomheder er førende i verden på deres marked. I samme periode er eksporten af medicoteknisk udstyr steget med godt 2 pct. årligt, mens eksporten af hjælpemidler er faldet med 1 pct. om året i gennemsnit .

Sundhedsindustrien tjener penge på høj kvalitet!

Mere end tre fjerdedele af sundhedsindustriens eksport er up-market.

Danske lægemidler og medicoteknisk udstyr er i høj grad produkter, som sælges til højere priser end tilsvarende fra andre lande. Mere end tre fjerdedele, 77 pct., af eksporten af sundhedsprodukter blev i 2016 solgt som up-market-produkter. Til sammenligning gælder det kun for 37 pct., blandt de øvrige varer, Danmark eksporterer.

Dette indikerer, at den danske sundhedsindustri producerer varer af høj kvalitet, som kan sælges dyrere end tilsvarende produkter fra europæiske  konkurrenter. Inden for lægemidler sælges 88 pct., af produkterne som up-market, og indenfor medicoteknisk udstyr er det 72 pct.

Et eksport produkt er et up-market-produkt, hvis virksomheden opnår en merpris på mindst 15 pct. i forhold til den gennemsnitlige eksportpris for samme produkt type blandt EU15-landene.

Hvis du har erfaringer vedrørende ovennævnte område, du gerne vil delagtiggøre os andre i, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så vi alle kan blive klogere på området.

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.

Gode eksempler på indsatser!

januar 9, 2015

Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.

Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.

Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.

Valg selv din aftensmad!

september 2, 2014

I Ballerup Kommune har et udbud af madservice i hjemmeplejen givet de ældre større valgfrihed og kommunen en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.

Tidligere blev maden produceret på to kommunale plejehjem, men Ballerup Kommune valgte, at udsætte opgaven for konkurrence for at sikre sig, at maden produceres til den bedst mulige pris.

Kontrakten blev vundet af Din Private Kok – Compass Group Danmark, som i forvejen samarbejder med 30 kommuner om levering af mad til hjemmeboende pensionister. Ved kontraktindgåelsen blev der overdraget seks kommunale medarbejdere til virksomheden.

På baggrund af udbuddet har kommunens ældste fået mulighed for at vælge mellem forskellige hovedregel samt tilkøbsydelser som gæstemenuer, desserter og fødselsdagskager. Desuden har de ældre mulighed for at modtage maden enten varm eller kølet, hvilket giver de ældre en større fleksibilitet, fordi de kan spise, når de har lyst.

Endelig er det et krav i kontrakten, at mimimum 30 % af råvarerne skal være økologiske. Kontrakten har en årlig værdi på 4,5 mio. kr. og gælder for en seksårigs periode fra 2011. Den økonomiske gevinst vurderes til 1,5 mio. kr. om året. Den økonomiske gevinst havde været 1,7 mio. kr., hvis kommunen ikke havde et krav om økologi.

Tøjvask i Varde!

august 27, 2014

Udliciteret tøjvask letter hjemmeplejens planlægning og giver økonomiske gevinster i Varde Kommune.

I september 2012 indledte Varde Kommune og Berendsen Textil Service A/S et pilotprojekt om tøjvask for kommunens ældre borgere, som bor i eget hjem. Normalt udføres privat tøjvask af kommunens hjemmehjælpere hos borgere, efter at borgerne er blevet visiteret til de enkelte ydelser indenfor privat tøjvask – såsom vask. tørring og at lægge tøjet på plads. Men i en forsøgsperiode på ni måneder tilbød Berendsen at overtage opgaven fra hjemmehjælperne.

Tilbuddet er blevet modtaget positivt af kommunens ældre borgere. Omkring 60 borgere blev tilbudt at være med i ordningen, og heraf valgte ca. 40 at benytte sig af tilbuddet. Ud af de borgere, der har prøvet ordningen var 78 pct. enten meget tilfredse eller tilfredse med ordningen. Særligt tøjets renhed (78 %), men også afhentning (70 %) og modtagelse (70 %) var borgerne i høj grad tilfredse med.

Ud over en service af høj kvalitet og tilfredse borgere forventer kommunen også at ordningen giver økonomisk gevinst. Varde Kommune har beregnet den årlige økonomiske gevinst til ca. 225.000 kr., når ordningen er fuldt implementeret, og der indføres en egenbetaling på 150 kr./mdr.pr.borger. Det svarer til en gevinst på et sted mellem 30-40 pct. af den oprindelige omkostning for kommunen.

Derudover er der andre væsentlige gevinster, som kommunen vægter højt. Det har været muligt at øge effektiviteten og fleksibiliteten ved kørsel/transport og planlægningen af denne inden for kommunens øvrige ydelser. Det opstår som følge af, at hjemmehjælperne ikke længere behøver at køre ud til de ældre borgere flere gange om dagen med det formål at vaske tøjet, sætte det i tørretumleren og efterfølgende tage det ud igen. For en række borgere skal der desuden vaskes i fælles vaskerum, hvor der er faste vasketider, eller der skal reserveres tider. Dette hensyn i ruteplanlægningen slipper kommunen for ved at samarbejde med Brendsen om opgaveløsningen.

Varde Kommune vil gerne være med til at afprøve nye løsninger af velfærdsopgaverne – også i samspil med private virksomheder. Vi betragter Berendsen Textil Service som en lokal virksomhed. Det gør det jo ikke ringere. Håndtering af vasketøj er en sag med mangge følelser, men selvom brugerne får vasket deres tøj på en anden måde, end de har været vant til, er det lykkedes på kort tid at opnå en høj brugertilfredshed. Vi betragter projektet som en succes. oplyser Ældre- og handicapchef Thorkild Sloth Pedersen, Varde Kommune.

Akvariefisk i Greve!

august 25, 2014

Det to år gamle Langagergård Plejecenter i Greve Kommune har høstet rigtig gode resultater ved at gøre seks akvarier fyldt med flotte fisk til en integreret del af de ældres hverdag.

Der har blandt andet medført roligere og gladere beboere samt lavere sygefravær hos personalet, der samtidig oplever et bedre arbejdsmiljø. Fra 50 plejecentre i Sverige har Forenede Care gode erfaringer med at have akvarier med farverige fisk, som både har en beroligende effekt på blandt andet demente og samtidig har en positiv effekt på personalets stressniveau.

Erfaringer fra Sverige viser, at medicinforbruget i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct., når fiskene er i nærheden af de ældre beboere på plejecentrene.

Fiskene har helt bestemt en beroligende effekt på stedet og beboerne. Nogle af vores demente beboere kan godt være udadreagerende. I den forbindelse hjælper det rigtig godt på deres humør at tage dem med over til akvarierne. Det beroliger og afleder dem og kan i nogle tilfælde erstatte en beroligende pille, siger Centerchef Louise Wesselhoff.

Udover de mange fisk på Langeagergård lusker katten Riga også hjemmebane rundt blandt beboerne, ligesom Louise Wesselhoff’s egen hund – Golden retrieveren Balder – også er på besøg og færdes helt problemfrit på stedet.

Strategisk partnerskab i region Sjælland!

august 19, 2014

Region Sjælland har som den første region i Danmark indgået et strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium bestående af Aleris-Hamlet, Falck HealthCare og Privathospitalet Valdemar.

Aftalen løber i tre år med start fra 1. juli 2013 og indebærer, at konsortiet i samarbejde leverer udredning og behandling af hjertesygdomme, lungesygdomme, ellergisygdomme og neurologiske lidelser. Desuden skal Hospitalet Valdemar på vegne af konsortiet drive en smerteklinik på Næstved Sygehus. Endelig indeholder aftalen mulighed for option på områderne: Lægevagten, speciallægepraksis og regionsklinikker med almene læger.

Det strategiske samarbejde giver mulighed for at drage fordel af faglige synergier på tværs af sektorer og udvikle innovative løsninger til gavn for patienterne. Partnerskabsaftalen åbner desuden op for forskning og uddannelse i tæt samarbejde
mellem parterne.

For at imødegå fremtidige kapacitetsudfordringer lægger aftalen også op til, at konsortiet løbende kan afgive bud på andre sundhedsydelser i takt med nye behov i Region Sjælland.

Tidligere regionsformand Steen Bach Nielsen er tilfreds med aftalen.

u-Det har været en god proces, hvor alle har haft et fælles mål om at skabe endnu bedre behandlingskvalitet for borgerne. Nu glæder vi os til at se resultaterne af et samarbejde, der er båret af tillid, fællesskab og udvikling.

Minimer omkostningerne til udbudsprocessen!

august 6, 2014

Omkostninger ved at afholde udbud
Der vil altid være visse omkostninger forbundet med at gennemføre et udbud. En del af disse transaktionersonkostninger er imidlertid unødvendige, fordi de f.eks. er et resultat af manglende afdækning af egne behov, ringe kendskab til markedet eller dårlig planlægning af udbudsprocessen.
Unødvendige omkostninger = spild
Unødvendige transaktionsomkostningerne modsætninger er spild af ressourcer og fører til, at de offentlige ordregivere får mindre for pengene. Enten fordi ordregivere egne omkostninger ved at gennemføre udbuddet “spiser” af gevinsten, eller fordi tilbudsgiverne overvælter ders omkostninger i priserne.

Unødvendige omkostninger kan hæmme konkurrencen
En anden uheldig konsekvens af unødvendige transaktionsomkostningerne er, at konkurrencen mindskes, fordi potentielle tilbudsgivere vil afholde sig fra at byde, hvis omkostningerne ved at deltage i udbudsprocessen og afgive tilbud er for høje. Resultatet er det samme: De offentlige ordregivere får mindre for pengene.

Ordregiverne har den bedste mulighed for at minimere omkostningerne
Det er ordregivere tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddet, som skaber hovedparten af transaktionsomkostningerne – både hos ordregiver og tilbudsgiverne.