Archive for the ‘Velfærdssamfund’ Category

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.

Er konkurrencesamfundet kommet for at blive?

januar 3, 2015

Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser.

Både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, at konkurrencesamfundet er nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet.

Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50èrne. Her fremhævede kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere borgerne. Siden hen har velfærdssamfundet været lovprist i både ind og udland som en af de bedste samfundsmodeller for både borgere og erhvervsliv.

Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vore samfund.

Er det her, at konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet?

Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men man er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også en mentalitetsændring blandt os danskere. Hvor der er i velfærdssamfundet i for høj grad er muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte.

Konklussionen er, at konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, at det er den rette samfundsmodel?