Kurtdamsted's Blog

Nyt fokus på offentlig-privat samspil!

Det offentliges brug af private serviceleverandører har, med skiftende intensitet, gennem mange år været til debat. I de seneste måneder har debatten fået nyt liv dels på grund af produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger og dels på baggrund af, at en række uafhængige analyser har vist, at den danske befolkning generelt synes, at brug af private leverandører er en fornuftig ide.

Faldende indtægter og stigende forventninger!

Virkeligheden er, at midlerne til at finansiere velfærdsydelserne ikke er ubegrænsede. Antallet af mulige modtagere af ydelserne er til gengæld stigende, uden at forventningerne til serviceniveauet er sænket. Allerede heri bør der ligge en tilskyndelse for det offentlige til at se på alternative løsninger af de traditionelle velfærdsopgaver.

Der eksisterer i dag et marked for velfærdsydelser!

Virksomhederne i den danske servicebranche er i dag i stand til at løse en bred vifte af de opgaver, der traditionelt har ligget i det offentlige regi, f.eks., indenfor pleje, sundhed og omsorg. Af hensyn til skatteborgerene og samfundsøkonomien bør enhver offentlig myndighed derfor kontinuerligt undersøge, hvor man kan få mest mulig velfærd for pengene. Det indebærer naturligvis, at man undersøger, om ens egne udgifter til en given serviceydelser svarer til markedsprisen. Men også at man forholder sig til, om serviceydelsen svarer til det, markedet kan præstere og opfylder de behov, brugerne har.

Opbakning i befolkningen til inddragelse af private!

Desuden er der bred opbakning i befolkningen til at bruge private leverandører. Et flertal i befolkningen mener, at inddragelse af private aktører på velfærdsområderne giver øget valgfrihed og ydelser af høj kvalitet.

Kommunerne har ifølge sundhedsloven ansvaret for at etablere sunde rammer for sin befolkning. Det betyder, at sundhedsopgaven er en opgave, der går på tværs af politiske udvalg og forvaltninger.

Kommunen kan fx sikre gode rammer for fysisk aktivitet ved bl.a. at etablere muligheder for aktiv transport for både børn og ældre. Kommunerne kan også bidrage til, at børn og unge ikke begynder at ryge ved fx at sikre røgfri rammer i skoler eller andre kommunale tilbud. Samtidig med at sund livsstil er en væsentlig forudsætning for at undgå sygdom ved man, at bevægelse, sund mad og gode sociale relationer er forudsætninger for, at børn trives og lærer, at voksne kan deltage i familie- og arbejdslivet og at ældre kan opretholde god funktionsevne og ikke bliver afhængige af hjælp fra kommunen.

En række danske firmaer har flyttet job til Polen, hvor de opnår skattefrihed i særlige økonomiske zoner. Det bør der sættes en stopper for.

Polen er skattely for udenlandske virksomheder. Det er usolidarisk. Vi har været alt for tossegode. De østeuropæiske lande har fået så mange fordele ved at komme med i EU. De skummer fløden. Jeg er modstander af særordninger. Vi eksportere bare problemerne til hinanden i EU. Det er djævlens værk. Formålet skal ikke bare være at tjene penge ved at flytte arbejdspladser ud. Der skal være tale om nye initiativer.

I flere år er der kun sket en svag udvikling i, hvor meget den offentlige sektors opgaver udsættes for konkurrence. Udviklingen i kommunerne, regionerne og staten tilsammen viser en stigning på 0,5 procentpoint det seneste år svarende til, at den offentlige sektor udsætter 25,1 pct. af sine opgaver for konkurrence. Dette efterlader således udbudsegnede opgaver for samlet knap 299 mia. kr., som i dag ikke udsættes for konkurrence!!

Et væsentligt element i forhold til at høste de effektiviseringer, som der er lagt op til, er at se på, hvordan den offentlige sektor er organiseret. Fordi den offentlige sektor har ansvaret for udførelsen af en række serviceopgaver, betyder det ikke, at opgaverne skal udføres af offentlige ansatte. Offentlig-privat samspil er en vigtig vej til at øge produktiviteten – herunder gennem konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver, således at markedet testes for, hvem der kan løse opgaven bedst og billigst!

En særlig OPP-model med obligationer som finansieringskilde gør Professionshøjskolen UCC´s nye campus i København markant billigere end markedsprisen for nyt byggeri.

UCC Campus Carlsberg:

Det ialt 55.000 m2 store campus i syv etager får til huse i Carlsberg Byen i Valby, København.

Det kommer til at huse over 10.000 studerende fordelt på uddannelserne lærer, pædagog, sygeplerske, psykomotorisk terapeut, tegnsprogstolk og tekstilformidler samt 800 medarbejdere, herunder UVV´s rektorat og øvrige administration. Carlsberg Byen Ejendomme P/S er bygherre på projektet, der iflg. aftalen står færdigt 1. juli 2016.

En sikker investering. Køberne var danske forsikrings- og pensionsselskaber, der netop efterspørger sikre og indekserede investeringer frem for de langt mere volative aktier. Dermed fik projektet en helt anden og langt billigere finansiering end den typiske private finansiering af OPP-projekter.

Denne finansiering medvirkede i væsentlig grad til at kunne realisere UCC´s nye campus. Et godt eksempel på, at samarbejde mellem offentlige og private parter kan sikre gensidig værdi.