Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Det vi kalder velfærdsalliancer!

september 2, 2015
Dilectus set fra oven.

Dilectusmadeira.pt set fra oven.

Debatten om frivillighed og samskabelse fylder medierne, hos interessegrupper og i kommunerne. Enkelte interessegrupper er skeptiske og mener, at kommunerne ukritisk flytter opgaver, som kommunen burde tage sig af, over på private eller frivillige aktører.

Men ingen er i tvivl om, at vi som samfund befinder os i en tid med stram økonomi, hvor vi skal sikre mest muligt velfærd for pengene. Og samtidig har det frivillige engagement i det fælles ansvar aldrig været større. Så velfærdsalliancer er en ny arbejdsform i kommunerne og et nyt samspil i samfundet som helhed. Det er udtryk for, at kommunestyret hele tiden er i udvikling.

Det handler om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage medansvar og vare på sig selv. Og har lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med det offentlige. Det er også den vision, der ligger i det nationale frivillighedscharter fra juli 2013.

Sigtelinjer kan være:

  • En professionel kommunal opgaveløsning, der i større omfang end i dag, foregår i samspil med andre aktører, og som er åben og samarbejdende og opsat på at bringe alle ressourcer i spil-
  • En professionel kommunal opgaveløsning, som understøtter den aktivitet og virkelyst, der er i samfundet og den lyst til fællesskab, der er.
  • En strategisk tilgang til velfærdsalliancer og særlige egenskaber, som kendetegner de forskellige aktører. Der skal være frihed, klarhed, roller og ansvar.
Ovennævnte er vigtig for at styrke og videreudvikle debatten om, hvordan vi skaber fremtidens velfærdsalliancer.
Har du eksempler du vil dele med os andre er du velkommen til, at sætte dem ind her på kommentatorsporet herunder.

Analyse af samfundsmæssige omkostninger ved danske særregler.

juli 14, 2015

Danske virksomheder er udsat for international konkurrence. Derfor er det vigtigt, at reguleringen i Danmark ikke i væsentlig grad afviger fra den tilsvarende regulering hos vores samhandelspartnere, for ellers går det ud over vores konkurrenceevne.

I Danmark har vi påført vores virksomheder en række særregler af hensyn til eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø eller miljø, der er strengere end i de lande, vi er i direkte konkurrence med.

Økonomi- og erhvervsministeriet lavede i 2006 en analyse af de samfundsøkonomiske omkostningerne ved de danske særregler. Analysen viste, at Danmarks BNP kunne være 2 mia. kr. større hvert år, hvis de danske særregler blev fjernet.

Mit forslag er derfor, at den næsten 11 år gamle analyse bliver opdateret, og at de samfundsøkonomiske omkostninger bliver genberegnet med henblik på at kortlægge og fjerne danske særregler.

(Kilde: Økonomi- og erhvervsministeriet (2006): Betydningen af danske særregler).

Styrkede patientrettigheder!

juli 3, 2015

Patienterne skal igen i centrum

Det er vigtigt, at patienterne får en reel ret til hurtig udredning. Patienterne skal sikres udvidede valgmuligheder, hvis det på regionens sygehuse ikke er kapacitetsmæssigt muligt at udrede sygehuspatienterne inden for 30 dage, hvor det fagligt er muligt.

Alle skal have ret til hurtig behandling

Vi bør udnytte kapaciteten på både de offentlige og de private sygehuse bedre, så vi sikrer den kortest mulige ventetid til både udredning og behandling. Det bidrager samtidig til at sikre mere sundhed for pengene.

Hurtig behandling betyder, at patienterne hurtigere kan blive behandlet for deres lidelse eller sygdom og dermed hurtigere komme tilbage til et almindeligt hverdags liv med beskæftigelse, fritids- og familieaktiviteter.

Erhvervsrettet lovgivning bør kun træde i kraft 2 gange årligt!

juni 21, 2015

Færre administrative byrder

Det er ofte kompliceret for virksomhederne at følge med, når der vedtages ny erhvervslovgivning. Jeg ønsker at gøre det enklere for de danske virksomheder at følge med i implementeringen af nye regler og ny lovgivning på erhvervsområdet.

Jeg foreslår derfor, at der indføres to faste årlige implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning. Datoerne skal fastsættes i samarbejde med relevante interessenter.

Desuden skal myndighederne i god tid forinden ikrafttrædelsen varsle lovgivningsændringerne, så erhvervslivet kan forberede sig på de nye vilkår.

Udover at det vil være enklere for virksomhederne, vil det også lette de offentlige myndigheders informationsopgave, ¨når der ligger faste datoer for ny regelimplementering.

Forslaget er kendt i Holland og Storbritannien, der har indført faste tidspunkter for indførelse af ny erhvervsrettet lovgivning.

Initiativet har været en succes, og EU-Kommissionen anbefaler, at flere medlemslande indfører faste datoer for ny erhvervsrettet lovgivning.

Reglerne skal fortsat meget undtagelsesvist tillade, at hasteindgreb gennemføres på andre tidspunkter. Hastesager kan komme på tale, når behovet for at justere lovgivningen øjeblikkeligt vurderes at overstige hensynet til at overholde den førstkommende ikrafttrædelsesdato.

(Kilde: OECD – Better regulation in Europe, United Kingdom, 201)

Danmark skal satse mere aktivt på, at blive verdens ekspert i sundhedsteknologi!

juni 8, 2015

Danmark skal gøres til et globalt udstillingsvindue for sundhed
Vi har brug for en langsigtet og visionær vækststrategi. Danmarks konkurrenceevne er under pres. Mange virksomheder mister markedsandele på de globale markeder. Udviklingen i produktiviteten er blandt de svageste i OECD, og Danmark er på vej ned af ranglisten over verdens rigeste lande.

Skal udviklingen for alvor ændres og vendes, skal vi blive bedre til at producere varer og tjenesteydelser til en pris og kvalitet, som andre vil købe. Vi er som en lille økonomi afhængig af det, vi kan sælge til udlandet. Det er det, der betaler for de varer, vi importerer, og for udgifterne til verdens største offentlige sektor.

Få lægen på video
Sundhedsvæsenet skal bruge teknologien til at få det lettere i dagligdagen, og kronisk syge skal kunne behandles og tilses hjemmefra ved en videoforbindelse til hospitaler og læger, så de ikke optager pladser på sygehusene og samtidig sparer transport.

Vi skal tage afsæt i, hvad vi i forvejen er rigtigt gode til og har de arbejdsmæssige kompetencer til, og så skal vi blive endnu bedre til at tage ting fra forskning og innovation og gøre det til produkter og ydelser.

Medicoindustrien består af virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.

Branchen i Danmark er nok mest kendt for sine store verdensomspændende virksomheder indenfor fremstilling af medicinsk engangsudstyr og fremstilling af høreapparater, men derudover består medicoindustrien af en mængde små og mellemstore producenter heraf flere innovationsvirksomheder foruden distributører og underleverandører.

Den danske medicobranche i tal
De 32 største Medicovirksomheder i Danmark og danske virksomheder i udlandet omsatte i 2012 for 51 milliarder kroner. En stigning fra 2011 på 4,5%
De 32 største medicovirksomheder i danmark og danske virksomheder i udlandet beskæftigede i 2012 29.000 ansatte. En stigning fra 2011 på 4%
Omkring 250 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene af medicobranchen
Men i alt er godt 1.000 virksomheder i større eller mindre grad beskæftiget med medicoområdet
De 20 største virksomheder tegner sig for ca. 75 pct. af omsætningen
2/3 af virksomhederne i branchen har under 50 ansatte

Det danske marked
Det danske marked for medicinsk udstyr udgør 0,5% af det globale marked (kilde: Espicom.com)
Udgifter til medicinsk udstyr udgør ca. 5 pct. af de samlede offentlige udgifter til vores sundhedsvæsen (kilde: Espicom.com)
Det offentlige sundhedsvæsen via de fem regioner er den største aftager af branchens produkter
Andre aftagere er kommuner (f.eks. i forbindelse med pleje og genoptræning), private hospitaler eller private borgere

Eksportmarkedet
i 2012 var USA er Danmarks største eksportmarked for medicoudstyr med 21% af eksporten. Derefter fulgte Tyskland (14%), Sverige (6%), Japan (5%) og Storbritannien (5%). (Kilde: Espicom.com)
Over 95 pct. af den danske produktion eksporteres
Medicovirksomheder i Danmark eksporterede i 2013 for omkring 14 mia kroner (Espicom.com).

Medicinsk udstyr i Europa
Europa tegner sig for 30% af det globale marked for medicinsk udstyr.

Hvad er medicinsk udstyr?
Medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, eller når vi bliver indlagt på et sygehus og de hjælpemidler som bruges på f.eks. plejehjem og i forbindelse med hjemmeplejen.

Som eksempler på medicinsk udstyr kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte- , knæ- og brystimplantater, dentaludstyr samt engangsprodukter som sugekatetre og urinposer.

Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, rolatorer, stomiposer etc. Endelig skal nævnes det udstyr, som bruges til at diagnostisere sygdomme med som f.eks. HIV-tests, graviditetstest og lignende.

Job og skatteindtægter
Hvis vi sætter klare mål, bør Danmark inden for en kort årrække kunne opnå en eksport af sundheds-IT-løsninger og know how, som langt overstiger de nationale offentlige udgifter til sundheds-IT. Det skaber fremtidsorienteret vækst, eftertragtede job og skatteindtægter.

Kommuner med akutfunktioner på psykiatriområdet!

februar 26, 2015

62 pct. af kommunerne har etableret akut tilbud, heraf har 71 pct. etableret et tilbud med overnatningsmuligheder ved akutte behov. 59 pct. har etableret et tilbud med fast åbningstid for telefoniske henvendelser ved akutte behov, og 36 pct. har etableret et akut tilbud med udgående støtte ved akutte behov. 9 pct. af kommunerne svarer, at de inden for det kommende halve år planlægger at etablere akut tilbud.

Der er i satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2014-2017 afsat i alt 72 mio. kr. til at etablere socialfaglige akut tilbud i kommunerne. Samtidig er der afsat penge til at afprøve udgående akutteams i regionerne.

Demografien øger behovet for menneskelige ressourcer!

juli 2, 2014

I kraft af den større gruppe ældre vil der i fremtiden alt andet lige være et øget behov for personale inden for pleje og omsorg. Hvis forholdet mellem plejepersonale og ældre ikke ændre sig, vil stigningen i antallet af ældre betyde, at vi får behov for godt 50.000 flere ansatte i ældreplejen frem mod 2050. Det svarer til en stigning på ca. 50 pct. sammenlignet med nu.

Note: Fremtidig plejepersonale er beregnet under antagelse af, forholdet mellem ældre og plejepersonale er konstant.

Kilde: Danmarks Statistik.

Effekter af teknologi og bedre sundhed er ikke opgjort!

juli 2, 2014

Den teknologiske og lægevidenskabelige udvikling vil ligeledes påvirke udviklingen i udgifterne til ældrepleje. Behandlingmetoder og velfærdsteknologi vil blive både bedre og billigere. Dette kombineret med sundere fremtidige ældre generationer vil alt andet lige mindske udgifterne til ældre. Samtidig vil man i fremtiden være i stand til at diagnosticere og behandle flere sygdomme med flere og dyrere behandlingsmetoder. Effekterne af den teknologiske og lægevidenskabelige udvikling er svær at forudsige, hvorfor de ikke indgår i fremskrivningen af udgifterne.

 

Længere levetid presser udgifterne!

juli 1, 2014

Udgifterne til ældrepleje vil vokse med 50 %!

Den demografiske udvikling alene forventes at øge udgifterne til ældrepleje fra 2,3 pct., af BNP til 3,6 pct. i 2050 svarende til en stigning i udgifterne på 50 %. Hertil kommer borgernes voksende servicekrav og efterspørgsel efter mere fleksible og individuelt tilpassede løsninger, som man selv kan sætte sit præg på.

Økonomien udfordrer fremtidens velfærd!

juli 1, 2014

Demografien presser velfærden

Problemstillingen er almenkendt. Der træder flere ud af arbejdsmarkedet, end der kommer nye kræfter til. Den demografiske udvikling skaber derfor særlige udfordringer på kernevelfærdsområder som pleje, omsorg og sundhed. Samtidig nærmer pensionsalderen sig for flere af de ansatte, som til dagligt leverer velfærden. Det velfærdsniveau, som vi kender i dag, er under pres, og udfordringen bliver kun større over de næste 30 år.

Frem til 2040 vil der være knap 130.000 personer færre i alderen 15-64 år, mens antallet af personer over 65 år vil stige med 515.000. I dag er der godt 3,5 personer i alderen 15-64 år for hver person i alderen 65+, men tallet vil i 2040 falde til knap 2,5.