Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Banklån står øverst på listen, når muligheder for finansiering af en ny investering eller driftsfinansiering skal afdækkes.

juli 20, 2017

kurst-damsted-lille20170428110439

Hvordan starter du et godt forhold til banken?

-Banken vil gerne lære dig, at kende, også hvis du i første omgang kun har brug for en konto til ind- og udbetalinger. Derfor er det en god idé, at I får en snak over en kop kaffe, og at du af og til sender banken en mail om din virksomheds aktiviteter og desuden sørger for, at den løbende modtager regnskaber og anden information. Dermed starter relationen tidligt, og den kender dig bedre den dag, hvor du vil snakke lån. Din privatøkonomi hænger tæt sammen med den økonomi, du har i din virksomhed, så derfor er det en god idé at have private engagementer samme sted, som du har din virksomhed.

Forud for opstart af af et samarbejde er der behov for, at den modtager noget materiale. Noget af dette er budgetter og forretningsplan. Virksomhederne skal have det for deres egen skyld, da det er et vigtigt ledelsesredskab for ejeren selv. Kvaliteten af dette fortæller også om ejerens evner til at starte og drive en virksomhed.

Hvornår skal man foretrække banklån?

-Banken vil rigtig gerne låne penge ud, men ikke for enhver pris. Derfor kan nogle kunder af og til blive i tvivl om, hvad banken egentlig kan hjælpe med. Nogle virksomheder har brug for finansiering til at udnytte nogle vækstmuligheder her og nu, mens andre kan vokse sig større gennem organisk vækst. Det afhænger  også af, hvor den enkelte virksomhed er i livsfasen, hvorfor det er svært at generalisere. Nogle gange er det ansvarlig lånekapital, der er behov for, og så er det ikke banken, som kan stille finansieringen til rådighed.

Hvad hvis man er blevet afvist?

Hvis du er blevet afvist i en bank, hjælper det ofte ikke at gå hen til en anden bank med de samme papirer i hånden. Lyt til de begrundelser, som banken giver for ikke at yde lånet. Banken gør, hvad de kan for at forklare og begrunde et nej til et lån, men det er naturligvis vigtigt, at begge parter lytter. Når du har forstået begrundelserne, kan du komme videre og få rettet op på de forhold, der gjorde, at det i første omgang blev et nej.

Hvorfor kræver banken kaution og virksomhedspant?

Du skal selv tro på din idé, og du skal selv løbe en risiko, for at banken vil være med. Når du kautionere for de lån, som den yder til din virksomhed, viser du, at du er villig til at sætte noget på spil personligt. Banken bruger samtidig ofte virksomhedspant for at øge sikkerheden for lånet. Virksomhedspantet gør samtidig, at realisering af virksomhedens aktiver fuldt og helt bruges til nedbringelse af gælden i banken og minimerer dermed omfanget af den personlige kaution mest muligt.

Har du erfaringer på dette område, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Fælleskommunale udviklings- og Implementeringprojekter!

februar 2, 2016

Hvis kommunerne skal kunne frigøre det fornødne råderum, er det afgørende, at der er fokus på alle sektorområder. Mange kommuner peger på, at de største potentialer ligger på serviceområderne. Der er også potentiale på det administrative område, men administrative effektiviseringer er en velbetrådt sti. Det skal derfor sikres, at der er aktiviteter på alle de store serviceområder og på tværs af sektorerne

Projekterne bør derudover tænkes bredt, så programmet ud over “klassiske” effektiviseringer også rummer omstillings- og omprioritering initiativer, som i de senere år har været gennemført på bl.a. skole (strukturændringer og inklusion) og ældreområdet (rehabilitering). Udvikling af styrings anbefalinger, som kan sikre effektive, helhedsorienterede løsninger for borgeren på tværs af sektorer samt forslag til regelændringer, der kan sikre kommunerne mere fleksible rammer og bedre styringsmuligheder, skal også tænkes med.

Indholdet i de konkrete projekter fastlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Der etableres en række kommunegrupper, som skal dække alle relevante sektor- og tværsektionelle områder. Det er tanken, at der i hver gruppe sidder både økonomi- og fagchefer/direktører fra 10-12 kommuner samt repræsentanter fra KL.

Kommunegrupperne skal identificere og konkretisere relevante initiativer, som kan understøtte effektivisering, afbureaukratisering og bedre styringsmuligheder i kommunerne, og som der bør arbejdes videre med fx i fælleskommunal regi. Det kunne handle om afbureaukratiseringsforslag til regeringen eller det kunne være et udviklings- eller implementeringsprojekt.

På den korte bane var det målsætningen, at første del af kommunegruppernes arbejde skal være afsluttet inden udgangen af 2015, så styregruppen efterfølgende kan foretage en prioritering af de initiativer, der skal arbejdes videre med. Initiativerne vil blive omsat til projektbeskrivelser, hvorefter kommunerne kan “melde sig til” at deltage i projekterne i tæt samspil med de øvrige kommuner samt KL.

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2016 blev der en præsentation og drøftelse af status for kommunegruppernes arbejde og styregruppens overvejelser. Projekternes resultater vil fremadrettet være naturlige omdrejningspunkter på KØF i de kommende år.

Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram.

december 18, 2015

Formel.

Styring og Effektivisering står tårnhøjt in the political agenda – both i kommunerne and on nationally planen. Det skaber et large focus on på few most possible for pengene, and continued effektiviseringer is a central prerequisite til fastholdelse and videreudvikling of Velfærdssamfundet.

Kommunerne has already plukket a number of of frugterne in effektiviserings Træet – and not only de lavthængende. This efforts has been Drevet af Den økonomiske virkelighed Efter Finanskrisen as well as the need for adjustments, which the demographic udvikling i al almindelighed skaber. This needs will be der i lang tid future, and Kommunerne has Generende a large need i implement strukturtilpasninger. Der must same time SES I Lyset of some forventeligt very stramme economic rammer future.

The objective of start up et fælleskommunalt styrings- and effektiviseringsprogram is ved understøtte Kommunernes work with ved at give kommunalbestyrelserne the Bedst possible foundation for decisions which can ensure et economic Råderum til nye political initiatives. At the same time is a important purposes with programme, ved Kommunerne jeg fællesskab can put en offensiv effektiviserings agenda – dels in relation to på could dokumentere Kommunernes resultater which Sektor dels with a view to Spille offensivt ind in relation to Staten. Således should co-operation on effektiviseringer with Staten jeg higher grad go i Retning of ved understøtte Kommunernes styrings- og prioritets muligheder på de butik velfærdsområder Frem i be characterised by of Mere eller mindre tilfældigt selected business-case analysator, where et Konsulentfirma has identificeret et givent effektiviseringspotentiale , which there are demands about realisering of Uden skelen the local conditions.

Overvejelserne om start up et major fælleskommunalt styrings- og effektiviseringsprogram has both been discussed political i KL s bestyrelse, as well as the has been discussed the meetings in K98 and Ø98 Kredsen i Foråret. Ideen with the fælleskommunale styrings- and effektiviseringsprogram is in the Baggrund, på:

  • Kommunerne i fællesskab identificerer and Samler new and existing effektiviserings criteria
  • Kommunerne I fællesskab, the ideas into effektiviseringstiltag, which then implemented jeg fællesskab
  • Konsolidere og udbrede de identificerede effektiviserings activities
  • Identify and attract regelbarrierer mv, for Effektivisering og styring i kommunerne for i KL can bring these jeg spil i budgetsamarbejdet
  • Dokumentere scope of Kommunernes styrings- and effektiviseringsindsats
  • Ensure a common Ejerskab the styrings- og effektiviserings agenda, der same time giveren KL a strong and troværdigt forhandlingsmandat ift. government.

 

7. Kommunegruppe

december 14, 2015

7. Administration, digitalisering og indkøb.

Denne gruppe får til opgave at drøfte effektivisering af de opgaver, der er “omkring” de kommunale kerneopgaver. Kommunerne har de senere år gennemført mange effektiviseringer på det administrative område. I mange kommuner er der fx sket en konsolidering af de administrative støttefunktioner, som fx løn og bogholderifunktioner, som har betydet, at der er flyttet opgaver fra decentralt til centralt niveau. Flere kommuner er gået skridtet videre, og har etableret fælleskommunale samarbejder om de administrative støttefunktioner.

Der har også været fuld gang i digitaliseringen – digital post og selvbetjeningsløsninger skaber grundlag for mere effektive arbejdsgange, og er med til at frigøre ressourcer. Digitalisering og nye it-systemer vil også i årerne fremover være centrale redskaber til at skabe råderum. For at ruste sig – til blandt andet implementeringen af de nye it-systemer, der skal erstatte monopolsystemerne – går flere kommuner sammen om fælles it-udvikling og løsninger.

Der er endvidere stadigvæk uudnyttede potentialer på indkøbsområdet, blandt andet fordi man i den enkelte kommune kan blive bedre til at sikre en høj compliance og ved at udbrede indkøbsaftalerne til flere og nye område.

 

6. Kommunegruppe

december 11, 2015

6. Integration

En væsentlig styringsudfordring bliver i de kommende år at sikre en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte. Udfordringen berører hele viften af kommunale indsatser, hvis det skal lykkes, og er ikke begrænset til dele heraf.

Temaer som beskæftigelse og bolig er imidlertid økonomisk tunge temaer, som gruppen under alle omstændigheder bør forholde sig til. Der er således stor forskel mellem kommuner på, hvordan integrationsindsatsen gribes an, og i hvilket omfang den lykkes.

 

5. Kommunegruppe

december 10, 2015

5. Børn og unge: Skole, dagtilbud, uddannelser og udsatte børn og unge!

Rigtigt mange kommuner er pt. udfordret på demografi, struktur og ledelse på hele børne- og ungeområdet. Det er samtidig et område med mange forskellige lovgivninger og faglige tænkninger, der skal spille sammen. Det drejer sig fx om sundhedsplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere, lærere og lokalsamfundet med en række aktører.

Området har allerede i betydelige grad bidraget til effektivisering og faglig nytænkning i de senere år. Det er fx nytænkning i forhold til faglige normere og måder at tilrettelægge arbejdet på. Drøftelserne kunne fx gå på at følge disse forandringer til dørs.

Drøftelserne kunne også handle om “at begynde forfra” på børne- og ungeområdet. Hvordan ville vi indrette os i kommunen, hvis vi selv måtte bestemme, og hvordan kan det bidrage til den økonomiske bundlinje? Målet er at skabe en opvækst for alle børn og unge i det almene tilbud, hvor alle trives, udvikler sig og lærer. Det handler om fælles mål, samarbejde på tværs af organisationen og med mange frivillige organisationer, struktur, lovgivning m.v. Behovet for faglig og økonomisk nytænkning viser sig både i forhold til de helt små børn, dagtilbud, skole, fritidstilbud og familieområdet. Også forældresamarbejdet skal fornyes.

I forhold til ungdomsuddannelsesområdet er der behov for at nytænke, hvordan bl.a. kommunen bidrager til at flest muligt får den rigtige ungdomsuddannelse hurtigst muligt. På området er der en vanskeligt gennemskuelig vifte af forberedende tilbud med varierende effekt. STU er et særligt fokusområde. Kommunen har ikke driftapparatet, men har en nøglerolle ift. den unges uddannelsesvalg via UU, åben skole og relationerne til uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det er derfor behov for at sætte fokus på den samlede virkning af disse indsatser i forhold til målsætningen.

 

3. Kommunegruppe

december 7, 2015

3. Det specialiserede voksenområde.

Drifts- og myndighedsopgaver inden for bl.a. psykiatri, voksenhandicap, udviklingshæmmede og sindslidende. Vigtige temaer er mulighederne for helhedsorienteret sagsbehandling, objektiv sagsbehandling og servicelovens voksenbestemmelser, herunder BPA-ordningerne.

Det er områder, der er præget af mange lovbefæstede rettighedere, individuelle løsninger og skøn, som udfordrer styringen. Det var tidligere et område med udgiftsvækst, men som kom under kontrol. Nu meldes der atter om udgiftspres. Hvad er årsagerne til dette og hvordan håndteres det?

Kommunernes styringsmuligheder er derfor et centralt tema, herunder ift. den del af området, som reguleres af rammeaftalerne. I den forbindelse kunne et muligt tema være, hvordan der sikres en mere effektiv drift af de sociale tilbud. Et andet muligt tema er synliggørelsen af forskellene i serviceniveauer samt konsekvenserne heraf.

2. Kommunegruppe

december 2, 2015

2. Teknik, miljø og tværgående drift.

Ud over egentlig teknik- og miljøbidrag kan gruppen fx inddrage erfaringer omkring en mere strategisk ejendomsdrift, jf. bl.a. Koras rapport.

Det handler ikke alene om fælles drift, men også om optimeret bygningsanvendelse på tværs af sektorer og i relation til de frivilliges brug af bygningsmassen. Ligeledes kunne der fokuseres på de effektiviseringsmuligheder, der kan være knyttet til arbejdet med energibesparelser, strategisk energiplanlægning mv.

Fokus kunne også være på andre store driftsområder, herunder især organiseringen, driften og vedligeholdelsen af vejområdet inkl. vejenes udstyr mv. Et andet muligt tema kunne være samspillet med forsyningsvirksomhederne samt mulighederne for realisering af de effektiviseringsmuligheder, der ligger i disse virksomheder og betydningen af dette for kommunens muligheder.

Venstres Landsmøde 2015 i Herning!

november 22, 2015

Samtaler mellem Kurt Damsted og Minister for børn, undervisning og ligestilling, Politisk ordfører Ellemann, Skatteminister Karsten Lauritzen og den amerikanske ambassadør Rufus Gifford ved Venstres Landsmøde 2015 i Herning.

Udover, at være delegeret fra Brøndby, hvor jeg er Gruppeformand for Venstres byrådsgruppe, er jeg også fungerende redaktør og referent for DPBCouncil vedrørende eksportnyt og kommercielt samarbejde mellem danske og sydasiasiske virksomheder.

Der var hektisk aktivitet på Landsmødet med besøg fra mange forskellige udenlandske ambassader og eksportvirksomheder samt CCIér – Chambers and Commercials Industries. Netværker som det er vigtigt at tale med og interesserer sig for.

 

 

 

Investeringer kræver prioriteringer!

oktober 3, 2015

Det er Kommunalbestyrelsen, der skal tage teten og ansvaret for at bringe de socialpolitiske forandringer ud i livet. I udspillet “Investér før det sker” peger KL på fire tværgående fokusområder, der er centrale som afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med “Investér før det sker”:

  1. Kommunalbestyrelsen har stor politisk opmærksomhed på at udvikle socialpolitikken bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj.
  2. Kommunalbestyrelsen formulerer en samlet strategi for, hvordan samskabelse – forstået som samspil med den enkelte borger, familie og netværk, frivillige, virksomheder mv. – omsættes til praksis.
  3. Kommunalbestyrelsen sikrer, at kommunen anvender virksomme og omkostningseffektive metoder. Det kræver, at kommunen selv opsøger og skaber viden. Samtidig kræver det, at kommunen systematisk dokumenterer og evaluerer, om de anvendte metoder og indsatser giver den forventede effekt.
  4. Kommunalbestyrelsen har fokus på at sikre rammer, så medarbejdere og ledere kan opnå de politisk fastsatte mål. Det kan bl.a. handle om sagsbehandlingsværktøjer, om kompetencer til at arbejde med inklusion og rehabilitering samt dokumentation og evaluering.

Kommunerne bruger over 40 mia. kr. om året på det specialiserede sociale børne- og voksenområde – men bruger vi pengene rigtigt?

Det handler om at vurdere de sociale indsatser på to niveauer:

  1. Gør vi de rigtige ting?
  2. Gør vi tingene rigtigt?

Gør vi de rigtige ting?

Hvis næsten 50 % af alle anbringelser af børn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene, så kunne der være større effekt i at sætte øget fokus på forældrenes misbrugsproblem snarere end at bruge flere penge på anbringelser? Er det de rigtige prioriteringer, som vi gør i dag mellem de forskellige indsatser?

Gør vi tingene rigtigt?

Det drejer sig f.eks. om, hvorvidt misbrugsbehandling rent faktisk fører til, at borgeren reducerer eller kommer ud af sit misbrug. Lykkes de indsatser, som vi sætter i værk?

Læs mere og se filmen om “Investér før det sker” på: http://www.kl.dk/investérfoerdetsker

Du er velkommen til at kommentere ovennævnte emne, og indsætte dem i kommentarboksen herunder.