Archive for the ‘Udlicitering’ Category

Hvis du vil handle med Kommunen skal du kende dens mange interessenter!

januar 12, 2017

DSC_9241

Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed.  De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.

Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter                                                                         

Beslutningstagere:

Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder,                                                                                                           Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).

Influenter:  

Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).

Brugere:

Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).

Gatekeepers:  

Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker,                                           hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).

Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).

Gode råd

  • Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
  • Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.

Forstå kommunen

  • Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
  • Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
  • Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.

Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så  flere kan lære heraf.

 

 

Betydelige gevinster ved markedsdialog!

november 24, 2014

Case: Gribskov Kommunegennemførte i 2014 Danmarks hidtil største udbud på social- og sundhedsområdet med en samlet kontraktværdi på 2,6 mia. kr.
Allerede et år før udbuddet afholdt kommunen dialogmøder med kommunens eksisterende leverandører for at få inspiration til, hvordan udbuddet bedst kunne tilrettelægges, så markedet fandt opgaverne interessante at byde på. Inden udbuddet blev der afholdt 1-til-1 møder med interesserede virksomheder, og umiddelbart inden udbudsmaterialet blev offentliggjort, blev der holdt fælles dialogmøde for at informere de interesserede virksomheder om indholdet af kommunens kommende udbud.

Kvalitet og innovation i udbud.

november 24, 2014

Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Vagt på museum!

august 29, 2014

I december 2009 blev vagtgruppen på Statens Museum for Kunst udliciteret til Securitas A/S. Baggrunden for udliciteringen var et ønske fra museet om at opnå en højere kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling samt opnå større fleksibilitet i løsningen af opgaven.

Som kulturinstitution lægger Statens Museum for Kunst meget vægt på, at vagterne foruden at passe på de udstillede kunstværker også er i stand til at yde en god service til museets publikum. Man var derfor meget interesseret i både kvalitet og pris, da der skulle vælges en leverandør.

For de eksisterende medarbejdere på museet betød udliciteringen, at de fik Securitas som arbejdsgiver, og at de dermed blev en del af en virksomhed, hvis kernekompetencer er vagtvirksomhed. Dette har afgørende betydning for personalets udviklingsmuligheder, og i de fem år Securitas har løst opgaven på Statens Museum for Kunst, har målinger også vist en høj medarbejdertilfredsheden. Samtidig har museet opretholde og udviklet sin service overfor publikum.

Vi vægter vagternes sikkerhedsmæssige viden højt, da de bevogter uerstattelige værdier. For os er det også essentielt at vagterne er yderst servicemindede, da de er de første museets gæster møder. De er vores ansigt ud af til, og de skal være med til at give gæsterne en god oplevelse. De skal selvfølgelig også have kendskab til konfliktbehandling, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. udtaler tidligere overvagtmester, Statens Museum for Kunst.

Selvom museet har udliciteret sikkerhedsopgaven, er det stadig museet, der i sidste ende vælger de vagter, der arbejder på museet. Dette skaber det positive samarbejde og sikrer, at vagterne besidder de rette værdier.