Archive for the ‘Udfordringerne på sundhedsområdet’ Category

Nogle betragtninger om at handle med kommunerne!

januar 2, 2017

DSC_9241

Først og fremmest er kommunerne gode kunder. De køber typisk ind i ret store mængder. De kan altid betale deres regninger. Er du først kommet ind i varmen, kan du regne med, at kommuner er loyale samarbejdspartnere. Men der er mange hensyn, der skal tages, før de beslutter sig for at købe. Det er typisk langt mere komplekst, end når private handler med hinanden. Bundlinjerne er mange og mere politiske end i private virksomheder.

Proces og resultat 

Private virksomheder kan opleve, at kommunen er mere fokuseret på proces end på resultat. Det er ikke helt forkert opfattet. Det er dog med det positive fortegn, at regler og rammer overholdes, for at pengene bliver brugt ansvarligt. Konsekvensen for virksomhederne er lang beslutningstid. Der kan være lange udsigter til, at et tilbud bliver til penge på kontoen. Hvor sætningen” Vi tager en hurtig beslutning” på B2B markedet godt kan betyde, at ordren er hjemme, inden dagen er omme, kan præcis samme sætning på det kommunale marked betyde: “Du hører fra os om 2-6 måneder”.

Mange virksomheder har brændt sig på ikke at forstå den kommunale tidshorisont. En bedre forståelse for sprog, kultur og tempo kan gøre forskellen for, om du får andel i de budgetter, der cirkulerer i kommunerne. Ved du hvordan, og har du tålmodighed til at gå ind i processen, kan du blive leverandør til det kæmpestore og voksende velfærdsteknologiske marked. Et marked, der ikke kun findes i de danske kommuner, men også internationalt, fordi behovene for sundhed, omsorg og pleje stiger i takt med, at vi lever længere.

Forstå markedet

  • Landets 98 kommuner køber ind for 85 milliarder om året.
  • Kommunerne ledes politisk af folkevalgte. Derfor er måden pengene bruges forskelligt fra den ene kommunalbestyrelse til den anden.
  • Der bliver flere ældre og folk med kroniske sygdomme, og der er et øget pres på de kommunale budgetter.
  • Der bliver brug for mange flere velfærdsteknologiske ydelser i fremtiden.

Kan du derfor lære at leve med tempoet – både mentalt og finansielt –  er der gode grunde til at være kommunernes leverandør.

Har du oplevelser eller erfaringer med ovennævnte område, du gerne vil dele med os andre, er du velkommen til at give dine kommentarer herunder i kommentarboksen.

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

Fakta om kommunernes Indsats!

januar 18, 2015

Samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis

Mange behandlings- og rehabiliteringsforløb er i dag karakteriseret ved at være samtlige forløb i kommuner, sygehus og praksis. Det stiller krav til sammenhæng i overgangen mellem sektorer fx i forbindelse med udskrivninger og mellem samtidige, relaterede indsatser.

Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus, 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.

Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus. 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.

Styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 12, 2015

Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.

De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.

Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.