Archive for the ‘Tidsbesparelse’ Category

Går du i tanker om Generationsskifte af din virksomhed?

januar 30, 2018

Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.

Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.

Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:

  1. Overvejelse
  2. Klargøring
  3. Salg
  4. Afrunding

Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.

Vi har her fokus på:

  • Du skal have det optimale udbytte
  • Du skal have klarhed over tiden efter salget
  • Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
  • De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
  • Virksomhedens kultur og værdier skal bevares

Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15

 

Derfor er virksomhederne utålmodige!

oktober 27, 2017

Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.

Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.

Forstå forskellene

Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens  komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.

Virkeligheden for de små teknologivirksomheder

Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.

Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange

Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:

  • “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
  • “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
  • “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.

Gode råd

  • Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
  • Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.

Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.

 

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Stort uudnyttet effektiviseringspotentiale!

september 24, 2014

Nogle steder i den offentlige sektor er man langt med at digitalisere de offentlige services. Langt hovedparten af landets kommuner har inden for de seneste tre år igangsat eler deltaget i forsøg med digitalisering på folkeskoleområdet eller inden for omsorg, sundhed og pleje. Det viser en analyse fra Det Digitale Råd fra august 2013.

Tempoet sænkes, gevinster fordufter, og national udbredelse udestår

Men der er stadig et stort uudnyttet potentiale og nogle konkrete vanskeligheder med at gennemføre den store omstilling med at indføre offentlige, digitale services. Konsekvensen er, at tempoet for digitalisering sænkes, gevinster bliver ikke hjemtaget, og den nationale udbredelse udestår.

Der er således stadig et stykke vej endnu, før flertallet af borgerne og virksomhederne bruger de offentlige, digitale services som en naturlig del af deres hverdag og kontakt med den offentlige sektor.

Følgende temaer er relevante i denne sammenhæng:
1. Der er store effektiviseringsgevinster i at automatisere arbejdsgange og bagvedliggende it-infrastruktur og fagsystemer, som endnu ikke er høstet.
2. Der er store forskelle mellem kommunerne, hvilket vidner om et uudnyttet potentiale.
3. Der er store udfordringer med at organisere digitaliseringen i kommunerne, og mange kommuner mangler en digitaliseringsstrategi.
4. Der er behov for ambitiøse mål for offentlige, digitale services på kommunalt niveau.
5. Der er behov for at sikre fortsat udvikling af nye offentlige, digitale løsninger.

Her er altså meget at gøre for alle vore unge veluddannede mennesker, der besidder den nødvendige indsigt og viden på området. Lad os få dem ind i beslutningsgrupperne på området, og lad dem gå i gang med, at få igangsat processen igang igen. Det er jo de unge, der er fundamentet for den nye generation, der skal styre Danmark fremover.

Case: Forældre app til smartphone!

september 9, 2014

Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår overvejende mundtligt eller med papirsedler. Det er i mange henseender en tidskrævende måde at kommunikere på for de ansatte, ligesom mange forældre savner at kunne give en hurtigt besked til institutionen.

Med Tabulex forældre app udviklet af IST kan forældre på deres Mobile enhed f.eks., se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen mv.

Med Tabulex personaleapp har personalet overblikket med sig overalt. Med app’en kan personalet tjekke børn ind og ud, se overblik over dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen.

Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO’er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app’en er downloadet af over 64.000 brugere.

Telemedicinsk software hjælper i omsorgssektoren!

august 29, 2014

CASE: Roskilde Kommune har øget deres forebyggende indsats ved hjælp af en digital løsning til tidlig opsporing. Medarbejderne kan se historisk og registrere observationer hos borgeren ved hjælp af sin smartphone. Observationerne vises på en digital oversigtstavle, hvor borgeren/ patientens aktuelle tilstand vises ved hjælp af “Triagemodellen”

Den digitale løsning “Tidlig opsporing” er et værktøj til at observere, kommunikere og reagere på forandringer i borgerens fokusområder som f. eks. “Psykisk og Socialt”, “Hjemmet”, “Hverdagsaktiviteter”, “Spise og drikke”, “Fysiske klager” og “Medicin”.

Derefter kan medarbejderne bruge “Triagemodellen”, som er et arbejdsredskab, der giver overblik over og hjælper til at prioritere hvilke borgere, som har størst behov for øget opmærksomhed og pleje. Medarbejderen vurderer, hvor kritiske ændringerne hos borgeren er, og inddeler borgeren til et “rødt” “gult” eller “grønt” niveau. På baggrund af Triageniveau og historik fra Tidlig Opsporing kan sygeplejersken efterfølgende vurdere, hvilke borgere der kræver ekstra fokus.

Løsningen har kørt som pilotprojekt og er udbredt i seks kommuner. Løsningen er udviklet af Pallas Informatik.

Innovativ rengøring på Lolland!

august 18, 2014

Udbud med funktionskrav sikrede innovativ rengøring i Lolland Kommune

Lolland Kommune har siden 2011reduceret medarbejderudgifterne med 1,3 mio. kr., forbedret arbejdsmiljøet og mindsket ressourceforbruget ved at skifte til regøringssystemet Viima, som er baseret på klude og mopper, konstrueret med et særligt patenteret fiber.

Aftalen med Lolland Kommune startede 1. juni 2011 og var baseret på et udbud med funktionskrav til rengøringen. Udbuddet åbnede dermed op for, at tilbudsgiverne kunne byde ind med alternative løsninger til, hvordan rengøringsopgaver kunne udføres.
Viimas klude og mopper er baseret på specialudviklede ultratynde kompositfibre. Rengøringssystemet er et opgør med den klassiske rengøring, hvor vand, sæbe og kemikalier er de grundlæggende elementer. Løsningen indebærer, at der kun anvendes de særlige klude og mopper af kompositfibre og små mængder vand. Ifølge aftalen stiller De Forenede Dampvaskerier, som er virksomheden bag Viima, rengøringsredskaber til rådighed, afhenter og vasker beskidte mopper og klude samt leverer redskaberne tilbage til kommunen.
I Lolland Kommune er der tilfredshed med at have åbnet en alternativ løsning på rengøringsområdet. Det lave forbrug af vand og kemikalier afspejles i medarbejdernes fysiske belastning, da det elimineret løft af tunge spande og opvridning af klude samt forbedrer arbejdsstillinger og minimerer brug af rengøringsmidler.
Beregninger hos Lolland Kommune viser, at de via ændrede arbejdsgange og færre sygedage har sparet årsværk for 1,3 mio. kr. siden skiftet til Viima i 2011. Derudover er kemikalieforbruget faldet mellem 30 og 50 pct., vandforbruget er faldet med 1,425 m3, og samtidig sparer kommunen 85.000 kWh om året på strøm til vaskemaskiner og tørretumblere. Desuden er en udgiftspost på ca. 100.000 kr. årligt til anskaffelse og reparation af vaskemaskiner og tørretumblere fjernet. Det er tal, der har vakt så meget opmærksomhed i regeringen, at Finansministeriet har taget Viima med som det gode eksempel i sin nye Strategi for Intelligent Offentligt Indkøb.

Nu får vi Viima klude og mopper leveret direkte fra De Forenede Dampvaskerier, og vi behøver sjældent bestille rengøringsmidler. Den store tidsmæssigt besparelse er befriende, siger Servicechef Jette Wede, Lolland Kommune.

Nedbringelse af sagsbehandlingstid og borgerservice i Horsens!

august 16, 2014

Case: Horsens Kommune har valgt en selvbetjeningsløsning, når borgerne skal søge kommunen om begravelseshjælp. Løsningen, som er udviklet af EG giver bedemænd og pårørende til afdøde mulighed for digitalt at ansøge kommunen om begravelseshjælp. Herefter kan kommunen elektronisk viderebehandle ansøgningen, udbetale hjælpen samt orientere ansøgeren om afgørelsen. Løsningen er automatiseret.

Horsens Kommune har opnået en markant tidsbesparelse med implementeringen af løsningen:- Vi har halveret sagsbehandlingstiden, og de “nemme” sager kan vi klare fra dag til dag, hvor vi tidligere havde dem liggende i flere dage, fortæller Jan Olesen, afdelinger i Borgerservice i Horsens Kommune.