Archive for the ‘Tendenser i sundhedsvæsenet’ Category
august 11, 2014
Gribskov Kommune indgik i marts 2014 aftale om Danmarks største udbud på social-og sundhedsområdet. Udbuddet betyder, at de private leverandører får en endnu større rolle end hidtil i leveringen af kommunens velfærdsydelser.
Udbuddet i Gribskov Kommune bestod af plejecentre, hjemmeplejen, botilbud for borgerne med handicap, et center for midlertidigt ophold, Hjemmesygepleje, levering og produktion af mad samt genoptræning og rehabilitering af borgere. Samlet set bliver der udliciteret for mete end 2,6 mia. kr. de næste ni år.
Mens en tredjedel af opgaverne på området hidtil har været udført i kommunalt regi, og resten har været udført af private leverandører, ligger kun en fjerdedel af opgaverne fremover på kommunale hænder. Interessen var stor, og 12 private selskaber var efter en prækvalifikation inviteret til at byde på opgaverne. Fremover bliver servicen leveret til borgerne af dels den kommunale leverandør PlejeGribskov og dels virksomhederne Aleris Omsorg A/Sog Attendo A/S. Maden til borgere i eget hjem vil blive leveret af Det Danske Madhus A/S.
Citat” For os er det ikke afgørende, om det er private eller kommunale leverandører, som skal servicere borgerne. Vi har lagt vægt på, hvem der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, og det er faktisk lykkes at få nogle rigtig gode priser samtidig med, at vi har løftet kvaliteten overfor de svageste borgere i vores kommune.” Oplyste formand for social-og Sundhedsudvalget Birgit Roswall, Gribskov Kommune.
Tags:Danmarks største udbud på ældreområdet, Gribskov Kommune
Lagt i Det gode serviceudbud, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
juli 31, 2014
Politisk handling kræver opbakning i befolkningen.
Der må antages at være en sammenhæng mellem befolkningens holdninger til brug af private leverandører af velfærdsydelser og de ansvarlige politikeres lyst til at udbyde velfærdsopgaver i fri konkurrence. For at skabe et overblik over hvad danskerne mener om brug af private leverandører, gennemførte Epinion pva DI Service ved udgangen af 2013 en undersøgelse af 1.011 danskeres holdning til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.
Godt halvdelen af befolkningen er positivt stemt for mere OPS.
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er åbne for i stigende omfang at lade private leverandører løser velfærdsopgaver. 53 pct. af danskerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad mener, at private servicevirksomheder skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver. 37 pct. mener dog, at det i mindre grad eller slet ikke skal være tilfældet.
Blandt de, der har en holdning til spørgsmålet, er seks ud af ti danskere således positive overfor øget brug af private leverandører.
Positiv holdning i befolkningen bekræftes af flere analyser.
Resultaterne bekræftes af to nyligt gennemførte undersøgelser om danskernes holdning til private leverandører.
En analyse udarbejdet af Greens Analyseinstitut for Børsen i februar 2014 viser at 45 pct. af danskerne er positive overfor udlicitering af børnepasning og vuggestuer. Billedet er det samme for ældreplejen. Derimod er 34 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen imod udlicitering.
En undersøgelse fra A&B Analyse foretaget blandt ca. 1.200 danskere for Altinget.dk i februar 2014 viser, at et flertal på 57 pct. mener, at private virksomheder skal have mulighed for at overtage en større del af ældreplejen fra det offentlige.
Tags:Befolkningens holdning til private serviceleverandører, Private serviceleverandører, Valgfrihed
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Konkurrenceudsættelse, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
juli 31, 2014
Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.
Tags:Positive erfaringer
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Kommunernes sundhedsindsats, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 29, 2014
Solrød Kommunes eneste Plejecenter – Christians Have – er opdelt i en kommunal og en privat del. Centret blev første gang udbudt i 2003 og igen i 2009.
Budgettet for det kommunale Plejecenter fastsætter ud fra de priser, som den private leverandør har budt ind med. Derfor udløser et lavere tilbud fra den private leverandør automatisk et lavere budget for den kommunale leverandør. I forbindelse med det første udbud var den private leverandør 18 pct. billigere end kommunens eget kontrolbud. Omkostningerne steg skønsmæssigt 5 pct. i forbindelse med genudbudt, hvilket bl.a., tilskrives ændringer i den måde, ydelserne sammensætter.
Der er ingen forskel i følgeomkostninger til tilsyn, opfølgning og kontraktpleje mellem de to dele af plejecentret. Tilsvarende er der heller ikke registreret forskel i bruger- og medarbejdertilfredsheden. Der er dog en tendens til øget konkurrence mellem den kommunale og private leverandør, hvilket har bidraget til at øge kvalitetsniveauet for begge parter, viser analysen fra Udbudsrådet.
Tags:Erfaringer fra Solrød Kommune
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Sundhedsopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 28, 2014
I Kolding Kommune valgte man at konkurrenceudsætte Plejecenter Dreyershus, da det blev opført i 2000. Plejecentret blev genudbudt i 2007.
Da der var tale om udbud af et nyopført Plejecenter, er det ikke muligt at opgøre besparelserne ved førstegangsudbuddet. Det kan dog konstateres, at det vindende tilbud var 29 pct. billigere end det dyreste tilbud. I forbindelse med genudbudt i 2007 blev der opnået en besparelse på 1 pct., viser analysen fra Udbudsrådet.
En sammenligning mellem det private Plejecenter og et tilsvarende kommunalt Plejecenter i kommunen viser, at det private Plejecenter er omkring 16 pct. billigere. Der er ingen forskel i service og kvalitet mellem de to plejecentre. Ligeledes er bruger- og medarbejdertilfredsheden på samme niveau. FOA i Kolding vurdere dog, at det psykiske arbejdsmiljø er bedre på det private Plejecenter, og at der er en mere synlig ledelse.
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, kommunal potentiale, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices | Leave a Comment »
juli 4, 2014
Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.
Tags:Ældrepleje og omsorg
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, forebyggelsesindsats, Inspiration, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Strategisk tænkning, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordinger, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
juni 10, 2014
Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen.
Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal unserstøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen.
Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds-ogplanlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis.
En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontraktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde.
Gennem indsatser på tilgrænsede velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen.
Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr., til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr., til opgaven.
Tags:Centrale styringsværktøjer
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
juni 2, 2014
Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.
Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.
Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Kommunal potentiale, Omstillingsparathed
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Forandring, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, Reformer, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
maj 30, 2014
Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, Social ulighed, Sundsfremme
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, Kommunernes sundhedsindsats, Migration, Omstillingsparathed, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Social ulighed, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »