Archive for the ‘Tendenser i sundhedsvæsenet’ Category

Styrket tværsektionelt samarbejde!

januar 12, 2015

Hvor samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune tidligere havde karaktér af at være en slags “stafetoverlevering”, er der nu behov for en meget tættere koordinering og samarbejde. Dels for at sikre borgeren et godt forløb med gode overgange mellem aktørerne. Dels fordi borgere har samtidig forløb i flere sektorer.

De borgernære sundhedsindsatser skal fortsat styrkes for at kunne håndtere flere og mere komplekse opgaver. Borgernære sundhedsindsatser som leveres tæt på borgernes hverdagsliv og af en lang række aktører inden for både kommuner, regioner og private leverandører. Der er i den forbindelse særlig behov for at sikre et større og mere integrerede samarbejder mellem almen praksis og kommunale tilbud.

Vi må forvente, at de nye praksisplanudvalg vil få en stor betydning for et tættere samspil.

Fakta om kommunernes indsats!

januar 11, 2015

Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne

Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.

For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.

Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.

Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.

Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.

Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.

Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.

Gode eksempler på indsatser!

januar 9, 2015

Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.

Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.

Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Case: Drejehjulet i Roskilde!

november 7, 2014

Et Godt eksempel på indsatser!
Roskilde Kommune har i samarbejde med Roskilde Sygehus skabt et mere sammenhængende forløb for bl.a. ældre medicinske patienter. Et element i indsatsen består af et kompetenceløft i hjemmeplejen og en mere systematisk overvågning af om en ældre borgers funktionsevne falder. Her anvendes “Drejehjulet” som værktøj – en papskive med seks fokuspunkter som hjemmehjælpen skal være opmærksom på. Kontakt til hjemmesygeplejersken sikrer, at der følges op på observationerne og kan sættes tidligt ind. I løbet af 2014 bliver “Drejehjulet” elektronisk, så der endnu tidligere kan sættes ind med den rette indsats. Ligesom overlevering til fx aftenvagt også bliver bedre.

Indsatser for tidlig opsporing!

november 7, 2014

Kommunerne har gennem en årrække arbejdet målrettet på at integrere sundhed med de øvrige kommunale velfærdsområder. Sundhed bliver tænkt ind som en naturlig del af de ydelser, borgerne modtager og dermed kan kommunerne forebygge indlæggelser på både kort og lang sigt.

Ældreområdet er et af de områder, hvor flere kommuner har haft succes med at indtænke sundhed som en integreret del af ydelserne. Kommunerne er i kontakt med en stor del af de svageste ældre i forbindelse med, at de modtager praktisk og personlig pleje. Ældreplejen har en god mulighed for tidligt at opdage tegn på forværring af den ældres helbred eller funktionsevne – tidlig opsporing.

Der er en række forudsætninger, som skal være på plads for, at det kan lykkes bl.a. uddannelse af medarbejdere i hjemmeplejen, tilbagemeldingssystem og organisatorisk set-up så der følges op.

Træk uniformen i automaten!

september 8, 2014

Fuldautomatisk beklædningssystem forbedrer økonomien på Aalborg Universitetshospital.

På flere hospitaler oplever man et unødvendigt stort forbrug af arbejdstøjet blandt hospitalernes ansatte, da der sker en hamstring af arbejdstøjet rundt om i skabe og personlige små gemmer.

I august 2013 opstillede Aalborg Universitetshospital derfor et fuldautomatisk beklædningssystem med fire udleveringsautomater, hvor medarbejderne identificerer sig elektronisk med et “hævekort” for at få udleveret en uniform.
Udleveringen tager gennemsnitligt 11sekunder og fungerer således, at de 3.000 ansatte, som systemet betjener, først kan få udleveret et ellers to sæt rent arbejdstøjet, når de har afleveret det snavsede. Derudover kan tøjet spores ved hjælp af en lille chip, som er indsat i tøjet. Med systemet er man nu kommet svindet og hamstringen til livs – og har reduceret hospitalets omkostninger.

Det fuldautomatiske beklædningssystem, som går under navnet TexMatic, sikrer samtidig et højt hygiejneniveau da det rene og snavsede tøj holdes adskilt i lukkede systemer, ligesom de elektroniske registreringer af tøjet gør det muligt at overvåge og sikre regelmæssige tøjskift. TexMatic-systemet er udviklet af De Forenede Dampvaskerier og bruges i dag på flere hospitaler i Danmark.

National handlingsplan for udbredelse af telemedicin.

august 27, 2014

Regeringen, KL og Danske Regioner vedtog i juni 2012 en National Handlingsplan for udbredelse af Telemedicin. Her defineres telemedicin som: “tids-, sted- og rum uafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi”.

Handlingsplanen skal udbrede egnede telemedicinske løsninger og etablere grundlag for fastsættelse af mål for national udbredelse. I 2015 skal de to af de førende pilotprojekter om hjemmemonitorering i Region Midt, Region Hovedstaden og et antal kommuner samt TeleCare Nord projektet om KOL være afsluttet og evalueres.

Akvariefisk i Greve!

august 25, 2014

Det to år gamle Langagergård Plejecenter i Greve Kommune har høstet rigtig gode resultater ved at gøre seks akvarier fyldt med flotte fisk til en integreret del af de ældres hverdag.

Der har blandt andet medført roligere og gladere beboere samt lavere sygefravær hos personalet, der samtidig oplever et bedre arbejdsmiljø. Fra 50 plejecentre i Sverige har Forenede Care gode erfaringer med at have akvarier med farverige fisk, som både har en beroligende effekt på blandt andet demente og samtidig har en positiv effekt på personalets stressniveau.

Erfaringer fra Sverige viser, at medicinforbruget i nogle tilfælde kan reduceres med op til 20 pct., når fiskene er i nærheden af de ældre beboere på plejecentrene.

Fiskene har helt bestemt en beroligende effekt på stedet og beboerne. Nogle af vores demente beboere kan godt være udadreagerende. I den forbindelse hjælper det rigtig godt på deres humør at tage dem med over til akvarierne. Det beroliger og afleder dem og kan i nogle tilfælde erstatte en beroligende pille, siger Centerchef Louise Wesselhoff.

Udover de mange fisk på Langeagergård lusker katten Riga også hjemmebane rundt blandt beboerne, ligesom Louise Wesselhoff’s egen hund – Golden retrieveren Balder – også er på besøg og færdes helt problemfrit på stedet.

Strategisk partnerskab i region Sjælland!

august 19, 2014

Region Sjælland har som den første region i Danmark indgået et strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium bestående af Aleris-Hamlet, Falck HealthCare og Privathospitalet Valdemar.

Aftalen løber i tre år med start fra 1. juli 2013 og indebærer, at konsortiet i samarbejde leverer udredning og behandling af hjertesygdomme, lungesygdomme, ellergisygdomme og neurologiske lidelser. Desuden skal Hospitalet Valdemar på vegne af konsortiet drive en smerteklinik på Næstved Sygehus. Endelig indeholder aftalen mulighed for option på områderne: Lægevagten, speciallægepraksis og regionsklinikker med almene læger.

Det strategiske samarbejde giver mulighed for at drage fordel af faglige synergier på tværs af sektorer og udvikle innovative løsninger til gavn for patienterne. Partnerskabsaftalen åbner desuden op for forskning og uddannelse i tæt samarbejde
mellem parterne.

For at imødegå fremtidige kapacitetsudfordringer lægger aftalen også op til, at konsortiet løbende kan afgive bud på andre sundhedsydelser i takt med nye behov i Region Sjælland.

Tidligere regionsformand Steen Bach Nielsen er tilfreds med aftalen.

u-Det har været en god proces, hvor alle har haft et fælles mål om at skabe endnu bedre behandlingskvalitet for borgerne. Nu glæder vi os til at se resultaterne af et samarbejde, der er båret af tillid, fællesskab og udvikling.