Archive for the ‘Tendenser i serviceopgaver’ Category
oktober 27, 2017
Tid er penge, og uden penge gør det ondt. Så kontant kan en afgørende forskel i grundvilkår for det offentlige og det private opsummeres. Tid og penge er også vigtige for jer i kommunen, men for virksomheden kan det betyde liv eller død om der er penge d. 1. hver måned. Det gør en forskel på den måde, de går til deres arbejde.
Kommunens kerneopgave er at levere service og velfærd til borgerne. Der er stigende pres på den opgave, og det kan mærkes. Det stigende antal ældre og kronikere har skabt et øget pres på kommunens budgetter og et krav om at løse opgaverne bedre og billigere. Dertil skal lægges kravene om, at man forvalter alle love, regler og dokumentationskrav til punkt og prikke og kan håndtere forandringer. For ikke at glemme forventningen om, at man i stigende grad er bruger- og samarbejdsorienterede.
Forstå forskellene
Det er ikke alle virksomheder, der forstår kommunens komplekse arbejdsgange og beslutningsprocesser. For mange virksomheder opleves de som unødigt lange og bureaukratiske. Men ligesom virksomhederne skal forstå, hvorfor beslutninger og arbejdsgange hos kommunen kan være lange, er det nødvendigt, at man forstår, hvorfor virksomhederne er drevet af tid: Virksomhederne har travlt, fordi de ikke kan betale lønningerm, hvis de ikke tjener penge. Uden lønninger intet skattegrundlag og uden skattegrundlag ingen kommune. Når fronterne er trukket skarpt op, vil virksomheder mene, at uden dem er der intet velfærdssamfund. Det påvirker selvfølgelig samarbejdet, at en virksomhed også ser kommunen fra det perspektiv. Udgangspunktet for at levere flere fælles løsninger og have et fordrageligt kunde- og leverandørforhold er derfor ikke så let. Ikke desto mindre er det både i virksomhedernes og kommunens interesse at etablere konstruktive samarbejder bygget på respekt for hinanden, hvor man gør brug af hinandens viden og kompetencer. Det giver bedre løsninger for borgerne, mere effektiv drift hos kommunen og flere jobs i virksomhederne.
Virkeligheden for de små teknologivirksomheder
Nye virksomheder er måske netop dem, der kommer med de særligt innovative velfærdsteknologier. De kan dog også være særligt udfordrende af den kommunale virkelighed, da de ikke har en produktportefølje, der kan supplere dem med andre indtægter, mens de venter på, at kommunenen beslutter sig for et køb. Det gør ondt på likviditeten, og kan godt gøre ondt på deres ønske om at vise, hvad de kan. Derfor kan det blive et stressende bekendtskab. Ikke fordi de mangler respekt, men fordi de mangler penge.
Sådan tænker selv dygtige virksomheder om kommuner – nogle gange
Det er farligt, at generalisere. Især når det kommer til virksomheder. De er vidt forskellige – fra de helt små og nystartede teknologivirksomheder, til de større og mere etablerede. Fra de erfarne til de mere uerfarne. Fra dem med ingeniører til dem med mange sælgere. Nogle gange vil man støde på virksomheder, der lidt groft og karikeret tænker at:
- “Salg til kommunen? Det må ligge i indkøbsafdelingen. Hvor skulle det ellers være?”
- “Kommunen er en ugennemskuelig labyrint, hvor ingen andre end dem, der går på arbejde i den, kan finde ud eller ind. Hvem beslutter egentlig hvad her?”
- “Det gik kanon! De sagde, de ville træffe en hurtig beslutning, så om et par dage ved jeg, om vi har en aftale eller ej”.
Gode råd
- Kommunen skal sætte sig ind i virksomhedernes virkelighed og sætte ord på forskelle og fordomme. Det er med til at nedbryde dem.
- Lad ikke forskelle være en stopklods for samarbejde. De er naturlige, og hvis de bliver brugt fornuftigt, kan de skabe værdi på alle bundlinjer.
Du er meget velkommen til, at dele dine/jeres erfaringer på området herunder i kommentator boksen, så vi alle kan lære heraf og få gavn af dem til fælles bedste.
Tags:Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Øget gennemsigtighed, Betragtninger for handel med kommunerne, Disruption, Effektiv offentlig sektor, Få adgang til den nyeste viden, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Offentlige udbud, OPI - Offentlig Privat samarbejde, Salg til kommuner, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem virksomheder og kommuner, Samarbejde skaber større marked, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse | Leave a Comment »
januar 12, 2017
Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed. De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.
Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter
Beslutningstagere:
Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder, Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).
Influenter:
Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).
Brugere:
Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).
Gatekeepers:
Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker, hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).
Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).
Gode råd
- Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
- Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.
Forstå kommunen
- Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
- Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
- Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.
Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så flere kan lære heraf.
Tags:økonomi, Forstå kommunen, Forstå Kommunens mange interessenter, hvis du vil handle med den, Kvalitet og innovation i udbud, liberalisering, Omstillingsparathed, Reformer, resurcer, samarbejde, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Forandringer, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Kommunalbestyrelsen sætter rammen, Kommunale indkøbsforhold, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, Politiske beslutninger, Styrket konkurrecenevne, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udbud og Godkendelsesmodel, Udlicitering, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
november 3, 2015
Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!
Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.
En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.
Rehabilitering anno 2016
Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.
Fasthold momentum
Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.
Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.
Nu også til plejecentre
Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.
Praksisnær hverdagslæring
Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Center for Velfærdsteknologi, Digital fremdriftsmodel, digitalisering, Digitalisering af de offentlige services., Digitalisering og it-anvendelse, Effektiv offentlig sektor, Reformer, rehabilitering, Rehabilitering - digital hverdagslæring, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
juni 4, 2015
Kommunerne kan udbyde driften af plejecentre, daginstitutioner mv. for at opnå en mere effektiv drift, højere kvalitet og/eller sikre borgerne flere valgmuligheder. Inden for velfærdsservices, der ikke er knyttet til en institution, fx hjemmehjælp, kan udbud fx anvendes til at finde markedsprisen, hæve kvaliteten og vælge hovedleverandørerne. En hovedleverandør er den leverandør, der skal levere velfærdsservicen til borgerne, hvis de ikke selv foretager et aktiv valg. I dag er det typisk den kommunale leverandør, der er hovedleverandør, mens det flere steder i Sverige er private leverandører. Særligt større kommuner kan med fordel have forskellige hovedleverandører i de forskellige distrikter.
Udgangspunktet bør være, at markedet er åbent for alle de leverandører, der kan levere en velfærdsservice i overensstemmelse med det politisk fastsatte (minimums-) kvalitetsniveau. Når der politisk er taget stilling til den kvalitet, som leverandørerne mindst skal levere, er det borgernes til- og fravalg, der bestemmer antallet af leverandører.
Leveringssikkerhed
Der er fra flere sider skabt utryghed om brugen af private og selvejende leverandører pga. risikoen for konkurs. Ingen har interesse i eller ønsker, at borgerne skal stå uden en given velfærdsservice, og derfor findes der typisk også hurtigt en løsning. Generelt har problemerne og udfordringerne ved konkurser været begrænsede og andre leverandører, herunder også private og selvejende, har hurtigt kunne sikre leveringen. Det skal være en fælles opgave at sikre leveringen af velfærdsservices til borgerne, og ikke blot noget, der pålægges den kommunale leverandør.
For at sikre at der ikke skabes utryghed om leveringssikkerheden, ønsker jeg, at der i lovgivningen fremgår en række krav til kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Disse lovbestemte krav bør holdes på et minimum af hensyn til den kommunale selvbestemmelse. Derudover skal det sikres, at der med kontrakterne ikke sker en skævvridning af markedet til fordel for de offentlige leverandører.
De lovbestemte krav kunne fx være, at der skal stilles en bankgaranti på tre måneders drift (inkl. evt. bagudbetaling), og at leverandøren forpligter sig til at indgå i det samlede beredskab og dermed kan levere velfærdsservicen til borgere, der måtte blive påvirket af en evt. konkurs, indtil de selv vælger en ny leverandør. Der skal være proportionalitet i både bankgarantien og beredsskabsforpligtigelsen. For at sikre at ikke-offentlige ikke pålægges urimeligt høje omkostninger i forbindelse med fornyelse af bankgarantier, skal denne kun fornys med passende mellemrum for eksisterende leverandører.
Hvis en leverandør skulle gå konkurs vil medarbejderne, udstyret og evt. bygningerne stadig være der, og med bankgarantien vil driften kunne fortsætte i tre måneder uden omkostninger for skatteborgerne. Inden for den periode kan konkursboet afvikles, rekonstrueres eller afhændes til en anden leverandør.
(Kilder: DKnyt.dk: Drift i udbud kunne jo give bedre normeringer, 4. april 2014. DI: Det gode udbud i hjemmeplejen. Produktivitetskommissionen: Offentlig- privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Udbud
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, Retten til frit valg, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem kommuner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udbud og Godkendelsesmodel | Leave a Comment »
maj 31, 2015
I København er det blot 41 pct. af de ældre, som modtager praktisk hjælp fra den kommunale leverandør, der er tilfredse med antallet af hjælpere, der kommer i deres hjem. Omvendt er hele 76 pct. af borgerne, der har valgt en privat leverandør tilfredse.
Undersøgelsen, som kommunen selv har fået foretaget, har nu medført, at den kommunale leverandør skal levere en bedre service. De ældre, der har fravalgt den kommunale leverandør, har dermed indirekte bidraget til at hæve kvaliteten for de ældre, der stadig får hjælp af kommunen. Frit valg betyder dermed, at alle ældre i Københavns Kommune får en bedre service, end hvis der havde været et kommunalt monopol. Konkurrencen mellem de forskellige leverandører fører til mere service og øget kvalitet.
Frit valg sikrer bedre kvalitet og mere tilfredshed for de samme penge og en offentlig sektor på borgernes præmisser.
De offentlige serviceopgaver – såsom sygehuse, børnepasning, ældrepleje m.m. – skal moderniseres på grundlag af princippet om frit valg for borgerne mellem offentlige og private serviceleverandører.
(Kilder: Berlingske, 28 juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp, Produktivitetskommissionen: Offentlig-privat samarbejde – analyserapport 6, februar 2014).
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Frit valg for serviceopgaver
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Tendenser i serviceopgaver | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
april 9, 2015
Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.
Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.
Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.
Tags:Forandring, Indsatsområder for nuværende ældre nydanskere, Omstillingsparathed
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Den kommunale Sundhedsindsats, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fokuspunkter på Fremtidens Plejehjem, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Fremtidens Plejehjem, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Sundhedsopgaver, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet | Leave a Comment »
januar 11, 2015
Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Tags:borgerinddragelse, ergoterapeuter, faglig udvikling, fysioterapeuter, multidisciplinær indsats, Sundhedspersonaler i kommunerne, Telemedicin, træningstiltag
Lagt i Akutfunktioner, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, egenmestring, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandring, forebyggelsesindsats, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, rehabilitering, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Sygeplejefaglige akutfunktioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdssamfund, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
januar 9, 2015
Rehabiliteringscenter Aalborg
Med etableringen af Rehabiliteringscenter Aalborg har Aalborg Kommune skabt det mest intensive genoptræningstilbud i Ældre- og Handicapforvaltningen. Målet med centret er at løfte borgere med et svækket funktionsniveau og gøre dem i stand til i højere grad at mestre eget liv. Rehabiliterings af kursisterne er et døgntilbud, der starter allerede fra morgenstunden af og fortsætter gennem hele dagen. Rehabiliteringen omfatter øvelse og hjælp til at klare alle de små menneskelige gøremål i hverdagen såsom at komme i tøjet, spille kort eller anrette egen mad.Den intensive rehabiliteringsindsats har allerede vist positive effekter. Før og efter målinger af rehabiliteringsforløbene har vist, at kursisterne i gennemsnit har reduceret behovet for praktisk hjælp og pleje med 9,47 timer pr. uge.
Hverdagsrehabilitering i Helsingør Kommune
Helsingør kommune har skabt et projekt for borgere, der modtager hjemmehjælpsydelser. Projektet indeholder hverdagsrehabilitering med målrettet, tidsbestemt, koordineret indsats for den enkelte borger. I samarbejde med borgeren udarbejder fagpersoner i kommunen en plan for et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren gennem træning i hverdagens opgaver bliver i stand til at varetage flere opgaver selv. Denne hjælp til selvhjælp udskyder og forebygger behovet for hjemmehjælpsydelser fra kommunen. De positive resultater har betydet, at projektet nu er en fast del af hele kommunens hjemmepleje, og der er afsat yderligere faste ressourcer til den daglige drift.
Virtuel genoptræning i Københavns Kommune
Københavns Kommune har med tilbud om virtuel genoptræning givet kommunens ældre borgere muligheden for at træne i eget hjem. Evalueringen viser, at gruppen af svage ældre, som har deltaget i den virtuelle genoptræning, umiddelbart har forbedret deres basismobilitet og styrke i benene.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Forandring, hverdagsrehabilitering, Intensive genoptræningstilbud, Omstillingsparathed, Reformer, viryuel genoptræning
Lagt i Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandringer, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
november 14, 2014
Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.
Tags:Betydelige gevinster ved markedsdialog, En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament, Et godt udbud sikrer kvalitet - og tryghed, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde, Krav har en pris, Kvalitet og innovation i udbud
Lagt i Øget gennemsigtighed, Økonomi, Det gode serviceudbud, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Inspiration, kommunal potentiale, kommunal-privat samarbejde på handicap-psykiatriområdet, Konkurrence, Konkurrenceevne, Konkurrenceudsættelse, Konkurrenceudsættelse af børne- og ældreområdet, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPP projekter, OPP-Plejecentre, Reformer, samarbejde med private virksomheder, Strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Tidsbesparelse, Udlicitering | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 