Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.
Archive for the ‘Sundhedsvisioner’ Category
Udviklingen kræver handling!
juli 4, 2014Nogle af de mest centrale styringsværktøjer i kommunerne.
juni 10, 2014Med kommunalreformen i 2007 blev der indført kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for at tilskynde kommunerne til en effektiv indsats på sundhedsområdet. Kommunerne betaler derfor et bidrag for egne borgers brug af ydelser i henholdsvis praksissektoren og på sygehusene. I alt finansierer kommunerne ca. 20 procent af det regionale sundhedsvæsen.
Obligatoriske sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen skal unserstøtte sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorgrænser. Fra 2015 vil dette samarbejde blive styrket og bl.a. betyde en sundhedsaftale i hver region og at almen praksis skal forpligtes via praksisplanen.
Kommunernes samarbejde med almen praksis styres gennem de regionale praksisplaner. Praksisplanerne bliver et centralt samarbejds-ogplanlægningsværktøj mellem kommunerne, regionerne og almen praksis.
En styrket kommunal rolle på sundhedsområdet og bedre rammer for at understøtte borgeren i at forblive mest mulig borger og mindst mulig patient forudsætter også et styrket mellemkommunalt samarbejde. Kommunernes samarbejder om sundhedsaftaler med afsæt i de regionale kommunekontraktråd og den organisation, der er etableret, for at understøtte dette samarbejde.
Gennem indsatser på tilgrænsede velfærdsområder kan kommunerne reducere behovet for sundhedsydelser. Ved at arbejde med rehabilitering og recovery på fx ældre-, handicap- og psykiatriområdet, kan kommunerne styrke borgernes egenomsorg og dermed reducere behovet for sundhedsydelser i såvel det kommunale som det regionale sundhedsvæsen.
Kommunerne har i økonomiaftalen for 2014 fået 300 mio. kr., til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Midlerne skal understøtte indsatsområderne i de nye sundhedsaftaler og ift. patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Regionerne har aftalt med regeringen, at de skal anvende 250 mio. kr., til opgaven.
Kommunerne har et kæmpepotentiale!
maj 30, 2014Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.
Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen!
maj 28, 2014– Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse).
– Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende
og ofte også fortsat behandlingskrævende.
– Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner.
– Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til
borgerens eget hjem.
Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgp i et tættere samarbejde med almén praksis og sygehus..
Udfordinger for sundhedsområdet og det nære sundhedsvæsen!
maj 26, 2014En sund befolkning er en væsentlig forudsætning for en stærk arbejdsstyrke og et bæredygtigt samfund. Med de udfordringer som Danmark står over for de kommende år med flere ældre og flere med kronisk sygdom, får sundhedspolitikken en afgørende rolle:
– Der vil i fremtiden være et betydeligt pres på udgifterne i den offentlige sektor – ikke mindst på sundhedsområdet (flere ældre, flere med kronisk og psykisk sygdom, flere med nedsat funktionsevne). Forbedringer i sundhedsvæsenet skal i højere grad finansieres ved at prioritere udgifterne på en ny måde, så borgerne i højere grad end i dag behandles uden for sygehusene – i borgernes nærmiljø.
– Danmark er udfordret af, at vi har en lav middellevetid sammenlignet medvores nabolande. Det skyldes bl.a., at for mange danskere lever for usundt. Det betyder dårligere livskvalitet og medfører udgifter til pleje, rehabilitering, førtidspension mv.
Det nære sundhedsvæsen.
maj 19, 2014Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet sundhedstjenester børnene, arbejder alle kommuner i dag med forebyggelse og med at udvikle patientrettede foranstaltninger, der arbejder som egentlige alternativer til indlæggelser. Kommunerne arbejder også med rehabiliterende initiativer i alle dele af sygdomsforløbene.
Den Kommunale sundhedsindsats kendetegnes disse også ub ub smelte med en række andre Kommunale opgaver. Sundhedsopgaven fylder derfor i dag meget især ældreområdet, og flere og flere råd indtænker sundhedstilbud i både social og beskæftigelsesrettede tilbud.
Kommunerne har følgende sundhedsopgaver Ifølge sundhedsloven:
– Forebyggelse and sundhedsfremme
– Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (sundhedspleje)
– Tandpleje til børn og unge
– Omsorgstandpleje og specialtandpleje
– Hjemmesygepleje
– Genoptræning herunder vederlagsfri fysioterapi
– Behandling for alkoholmisbrug
Kommunernes Landsforbund (KL) udsendte i 2012 udspillet “Det nære sundhedsvæsen”, som beskriver den kommunale vision for sundhedsområdet. Visionen er bygget op om en rehabiliterende tænkning, hvor kommunen på tværs af forvaltningsområder arbejder for at styrke borgeren i at leve et aktivt og produktivt liv uden sygdom og nedsat funktionsevne.
Kurtdamsted's Blog 