Archive for the ‘Styrket retssikkerhed for borgerne i sager mod staten’ Category

Statens ret til anke af tabte civile retssager bør begrænses!

juni 30, 2015

Staten har i realiteten ubegrænsede midler til at føre retssager via Kammeradvokaten, herunder til anke af civile retssager, som staten har tabt i første instans.

Det står i modsætning til den borger, der allerede i byretten har oplevet det skæve styrkeforhold, der altid eksisterer, når staten er modpart. En anke medfører for borgeren store og yderligere omkostninger. Der er således eksempler på, at borgere indgår forlig på trods af at have fået medhold i første instans, alene fordi en ankesag ville medføre store, yderligere advokatomkostninger. Det er ikke betryggende for borgernes retssikkerhed.

Jeg mener ikke, at borgeren skal trækkes igennem en længere retssagsproces end højst nødvendigt. Jeg foreslår derfor, at der indføres en ankebegrænsning, så staten ikke som udgangspunkt kan anke en dom i en civil retssag, der er gået staten imod. I særlige tilfælde skal det dog fortsat være muligt, når dommen er åbenlyst forkert, principiel eller drejer sig om store værdier. Kompetencen til at give anketilladelse placeres hos Procesbevillingsnævnet.

Opnår staten Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke af sagen, bevilges borgeren fri proces.

Omkostningsfastsættelse, når staten er modpart!

juni 29, 2015

Når staten er part i en retssag, benytter staten sig af Kammeradvokaten, dvs. et privat advokatkontor, der har fået opgaven at føre statens sager ved domstolene.

Midlerne til statens retssager ved Kammeradvokaten er i realiteten ubegrænsede. Det viser sig bl.a. ved, at Kammeradvokatens honorar typisk er langt højere end den betaling, borgerens advokat honoreres med. Staten har med andre ord alt andet lige større mulighed for at lægge langt flere timer i forberedelsen af en sag. Kammeradvokaten har desuden privilegeret adgang til embedsværket, herunder til utrykt praksis.

Mange borgere opfatter statens advokats arbejde under retssager som meget bebyrdende i form af uproportionale udvidelser af påstande og anbringender med beviser, processkrifter m.v. langt ud over det nødvendige. Dette kan skabe et retssikkerhedsmæssigt misforhold, idet borgeren og dennes advokat af økonomiske årsager kan have problemer med at matche Kammeradvokatens omfattende arbejde i sagen.

Jeg foreslår derfor, at der indføres nye regler om rettens afsluttende omkostningsfastsættelse i sager, hvori staten er part. Reglerne skal sikre, at retten som et moment ved udmåling af sagsomkostninger i højere grad tager fornødent hensyn til parternes indbyrdes styrkeforhold.