Archive for the ‘Styrket konkurrenceevne’ Category

Samarbejde skaber et større marked!

september 4, 2017

Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.

En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.

Size matters!

Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.

Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?

Gode råd!

  • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
  • På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.

Samarbejde er en god idé:

  • Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
  • Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
  • Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
  • Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.

Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.

 

 

Tema Finansiering: Crowdfunding – mange bække små!

december 5, 2016

IMG_3170 (1)hands-1063442__180raadighedsbeloeb800x387GpN3ZlwhF3TkS3dSexFc

Ideen bag crowdfunding er at få finansieret sit projekt ved at opnå bidrag fra mange forskellige personer eller virksomheder, der er interesseret i din idé eller dit produkt. Der findes flere online-platforme, hvor du kan søge crowdfunding.

Crowdfunding af dit nye produkt

Hvis du har et nyt produkt, du gerne vil udvikle, men har brug for midler til projektet, kan crowdfunding være vejen frem. Forestil dig, at du ønsker en bog. Via crowdfunding kan du få et antal til på forhånd at betale for bogen, mod at de får bogen tilsendt, når den er færdig. Det er vigtigt, at huske på, at den rejste kapital betragtes so en indtægt og derfor er skattepligtig.

Crowdfunding også en mulighed

Du kan også opnå finansiering gennem crowdfunding , hvor flere personer slår sig sammen om, at låne din virksomhed penge. For at kunne opnå lånet skal din virksomhed sædvanligvis kreditvurderes. Trods udlånernes risiko er renten ofte lavere end den, du skulle have betalt til banken. Samtidig kan udlånerne få en højere rente end ved at have pengene stående på en bankkonto.

Aktiebaseret crowdfunding

En sidste mulighed er, at du søger investorer til dit selskab. Dette hedder aktiebaseret crowdfunding og er kort fortalt et selskabs salg af enten bestående aktier eller salg af aktier ved nytegning. Et aktieselskab kan eje aktier i sig selv, som selskabet kan sælge og derved opnå en salgssum, som kan opfylde ønskerne om finansiering. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange aktier selskabet selv kan eje og derfor sælge igen. Her er reglerne dog lidt mere komplicerede.

(kilde: Din revisor informerer).

Har du erfaring med ovennævnte form for finansiering er du meget velkommen til, at del dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Crowdfunding – ny vej til finansiering og vækst!

september 23, 2016

IMG_3170 (1)pengecalulate-concept-46005

Små og mellemstore virksomheder, der skal bruge finansiering til vækst, har nu fået et alternativ til banken og kan i stedet låne pengene via såkaldt crowdfunding
Er renten på virksomhedslånet i banken for høj, er der inden for det seneste års tid kommet en ny løsning, hvor man kan låne på nettet via såkaldt crowdfunding. Direkte oversat betyder det gruppelån og er meget betegnende for lånetypen. Kort beskrevet kan en virksomhed via en formidler på internettet udbyde et lån med en beskrivelse af virksomheden, og hvad lånet skal bruges til. Private og professionelle långivere kan derefter se, om de ønsker at låne penge til virksomheden, og når nok långivere har sagt ja, kan lånet udbetales. Lånene retter sig typisk imod mindre virksomheder, og låne størrelserne kan variere fra nogle få hundrede tusind til flere millioner.
Formidlerne af denne type lån skal godkendes af Finanstilsynet, og flere har opnået en sådan godkendelse.
Det er nemmere at ansøge på deres platforme og nemmere at få udstedt lånet. De går tingende hurtigere, og man skal komme med mindre dokumentation og kræver ikke 100 sider lange forretningsplaner, og man kan ikke mindst tilbyde lavere renter end bankerne.
Det er en ny type lån, der er opstået, fordi mange mindre virksomheder har svært ved at få hjælp hos bankerne.
Virksomhedsobligationer er også lukket land for de små virksomheder.
Formidlerne foretager selv risikovurdering og tilbyder typisk 4-10 pct. i rente. Man har valgt at lægge sig konservativt rent risikomæssigt, da man ikke ønsker at långiverne skal tabe penge på fejlslagne lån. Som udgangspunkt tager de selvskyldnerkaution fra de fleste, fordi banksektoren også gør det. Og iblandt tager de også pant i bilparker og produktionsapparat.
Nogle har udstedt millionlån, og har som mål at kunne udstede lån op til 20 mio. kr. Og flere ønsker derfor at etablere en fond med indskud fra f.eks. pensionskasser og store professionelle investorer. Det vil også give mulighed for at tilbyde lån lidt længere ude af risiko kurven.
De private långivere lægger typisk 5.000 – 10.000 kr. pr. låntager, og det vil simpelthen tage for lang tid at fylde de store lån op med tilsagn fra private. Ønsker man større lån allerede i dag, sørger formidleren for at kombinere et lån via crowdfunding med lån fra Vækstfonden eller en bank.
Der er kommet stor opmærksomhed om crowdfunding i Danmark. Langt de fleste bankpartnere synes, det er spændende og revisorerne er meget positive, fordi de sidder tættest på kunderne og oplever, at de får nej på nej i banken. Flere banker siger, at de hilser alle tiltag, der kan forbedre det samlede finansieringstilbud til deres kunder, meget velkommen. Det er altid positivt med tiltag, der kan bidrage med mere risikovillig kapital. Det er en finansieringsform, som bankerne følger opmærksomt, og crowdfunding kan være et fint supplement til bankfinansiering.
Låntagerne kommer fra alle dele af erhvervslivet og hele Danmark, og lokale tilhørsforhold er vigtigt. Formidlerne reklamere i lokalaviserne for lokale lån. Folk kan f.eks. låne penge til den nye bager, der har brug for penge til en ny ovn. De er også ved at gøre det med brugsforeninger for at kunne holde dem i live, oplyser nogle formidlere, der mener, at der er stor netværkseffekt i denne type lån.
Har man lyst til at studere mulighederne nærmere, skal man registrere sig på formidlernes hjemmeside. Registreringen skyldes, at man skal overholde Finanstilsynets regler om hvidvask.
Hvem kan låne hos formidlerne?
For at blive godkendt til et lån hos de fleste formidlere, er der som udgangspunkt fire krav, som virksomheden skal opfylde:
  1. Man skal kunne vise 2 årsregnskaber
  2. Man skal kunne vise en positiv egenkapital
  3. Man skal have en årsomsætning på minimum 1. mio. kr.
  4. Man skal være ukendt i registret for dårlige betalere – RKI

(Kilde: Dansk Crowdfunding Forening)

Har du oplevelser, eller andre informationer med crowdfunding, er du meget velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen og dele dem med os andre.

Vi kan skabe en dansk styrkeposition!

juli 21, 2015

Stigende krav til kvaliteten af vores velfærdsydelser kombineret med, at vi er færre til at forsørge flere, sætter vores offentlige sektor under pres. Stærkere alliancer mellem offentlig og privat sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition.

Danmark har en stor offentlig sektor. Den er dyr og ikke uden udfordringer, men giver os samtidig en række muligheder. Muligheder, vi skal gribe, også i endnu højere grad end vi gør i dag. Der er brug for en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. Det kræver forandringsparathed, nytænkning – og frem for alt samarbejde, både på tværs af den offentlige sektor og på tværs af offentlig og privat. Det er heldigvis værdier, som står stærkt i Danmark – og har gjort det i mange år. Allerede for mere end 150 år siden var de første private, selvejende velfærdsleverandører forløberne for nutidens velfærdsinstitutioner. Derfor er jeg også optimist.

I hele landet og i alle afkroge af den offentlige sektor vrimler det med gode eksempler på, hvordan man ved at gå pragmatisk og fordomsfrit til værks finder nye løsninger og indfrier stadig voksende forventninger. Det sker i et unikt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, patienter, forskere, private virksomheder og andre relevante aktører. Nye teknologiske muligheder opstår, og helt nye måder at designe service til borgerne giver klare håb om, at det faktisk er muligt at skabe en positiv samfundskurs. Med kommunalreformen fik vi større og mere slagkraftige forvaltningsenheder, og både i den offentlige og i den private sektor er der højtuddannede, specialiserede og dybt dedikerede medarbejdere, der kan bidrage til at modernisere velfærdssamfundet. Vi står altså med rigtig gode kort på hånden.

Meld-en-regel!

juni 29, 2015

Styrket konkurrenceevne

SR regeringen har nedlagt “meld en regel”-ordningen, som VK-regeringen indførte på en række ministerier. På trods af sin korte levetid var ordningen en succes, der fik roser fra Dansk Erhverv og skabte konkrete besparelser for eksempelvis fødevareerhvervet på 250 mio. kr.

Jeg foreslår derfor den nye regering at genindføre en permanent “meld en regel”- ordning for samtlige ministerier.

Borgere, virksomheder og organisationer skal kunne anmelde en regel for at være overflødig. forældet, for dyr eller bureaukratisk.

Ministeren forpligtes til at besvare enhver henvendelse eller “følg eller forklar” princippet, hvor ministeren enten skal gennemføre de ændringer, der bliver foreslået, eller forklare, hvorfor de ikke bliver gennemført.

Styrket konkurrenceevne!

juni 25, 2015

Konkurrencebarometer

Der bør udarbejdes et nyt værktøj, hvor konkurrencevilkår inden for de enkelte brancher vurderes på baggrund af de faktorer, der er særlig televante for de forskellige virksomhedstyper.

For nogle virksomheder kan det være sagsbehandlingstider eller produkt- og procesregulering, der tyngder. For andre kan det være kontrolomkostninger, energiafgifter eller håndhævelse af ophavsrettigheder.

Ved at gå i dybden med relevante faktorer for den enkelte branche kan der sættes målrettet ind for at forbedre vilkårene.

Jeg foreslår derfor, at der indføres et systematisk konkurrencebarometer for 12-15 forskellige virksomhedstyper/brancher i forhold til nabolande som Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Holland og Storbritanien.

I aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 fik Venstre indført et landbrugsbarometer, hvor der årligt skal laves en analyse, der beskriver og sammenligner landbrugets konkurrence med vores nabolande. Dette bør efter min mening udvides til øvrige erhverv for at få afdækket de konkrete udfordringer for  de forskellige udfordringer for de forskellige virksomheder.