Archive for the ‘Strategisk tænkning’ Category

2. Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram

december 19, 2015

2. Strategiske overvejelser.

Programmet skal understøtte kommunernes arbejde med effektivisering og styring. Programmet skal derfor tilrettelægges i tæt samarbejde med udgangspunkt i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Programmet skal også i samarbejde med kommunerne identificere mulige regelbarrierer mv. for kommunal effektivisering, som KL kan bringe op over for regeringen.

I den politiske behandling af programmet og i forbindelse med møderne med kommunaldirektører og økonomidirektører har der været udtrykt et ønske om en fælleskommunal strategi, som understøtter den enkelte kommunes og kommunernes fælles effektiviseringsarbejde. Der har samtidig været udtrykt et ønske om, at gå offensivt ind i dialogen med regeringen med henblik på at gøre op med de senere års tendens til stadig færre statslig detailstyring af kommunernes effektiviseringsindsats. Det er derfor et selvstændigt mål i programmet, at KL og kommunerne i fællesskab udvikler en strategi, udpeger indsatsområder og i fællesskab er proaktive på effektiviseringsdagsordenen, herunder den offentlig debat.

Forhandlingsresultatet for 2016 og opfølgningen herpå i september er et opgør med de senere års detailtilgang i effektiviseringsindsatsen, og indebærer en bredere effektiviseringstilgang med større metodefrihed for den enkelte kommune. Denne metodefrihed har været stærkt efterspurgt i kommunerne. Muligheden for at bevare denne metodefrihed afhænger dog af, hvorvidt kommunerne som sektor kan dokumentere, at effektiviseringerne rent faktisk finder sted. Dokumentationsindsatsen er derfor en grundsten i programmet.

Samtidig er der med opfølgningen på forhandlingsresultatet lagt op til et flerårigt samarbejde med regeringen om regelforenklinger. Det er derfor et selvstændigt formål med programmet, at kommunerne i fællesskab kan pege på barrierer i fx lovgivningen, som begrænser mulighederne for effektiv styring af udgifterne.

 

Vi kan skabe en dansk styrkeposition!

juli 21, 2015

Stigende krav til kvaliteten af vores velfærdsydelser kombineret med, at vi er færre til at forsørge flere, sætter vores offentlige sektor under pres. Stærkere alliancer mellem offentlig og privat sikrer den nødvendige udvikling og skaber mulighed for, at vi kan udnytte den offentlige sektor som en international styrkeposition.

Danmark har en stor offentlig sektor. Den er dyr og ikke uden udfordringer, men giver os samtidig en række muligheder. Muligheder, vi skal gribe, også i endnu højere grad end vi gør i dag. Der er brug for en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. Det kræver forandringsparathed, nytænkning – og frem for alt samarbejde, både på tværs af den offentlige sektor og på tværs af offentlig og privat. Det er heldigvis værdier, som står stærkt i Danmark – og har gjort det i mange år. Allerede for mere end 150 år siden var de første private, selvejende velfærdsleverandører forløberne for nutidens velfærdsinstitutioner. Derfor er jeg også optimist.

I hele landet og i alle afkroge af den offentlige sektor vrimler det med gode eksempler på, hvordan man ved at gå pragmatisk og fordomsfrit til værks finder nye løsninger og indfrier stadig voksende forventninger. Det sker i et unikt samarbejde mellem medarbejdere, borgere, patienter, forskere, private virksomheder og andre relevante aktører. Nye teknologiske muligheder opstår, og helt nye måder at designe service til borgerne giver klare håb om, at det faktisk er muligt at skabe en positiv samfundskurs. Med kommunalreformen fik vi større og mere slagkraftige forvaltningsenheder, og både i den offentlige og i den private sektor er der højtuddannede, specialiserede og dybt dedikerede medarbejdere, der kan bidrage til at modernisere velfærdssamfundet. Vi står altså med rigtig gode kort på hånden.

Styring af indsatser!

marts 31, 2015

Det er helt afgørende for den kommunale sundhedsindsats, at der løbende bliver fulgt op på udviklingen og resultaterne af de indsatser, der bliver sat i værk i kommunerne. Det kan ske ved en kombination af fast ledelsesinformation og evalueringer af indsatser.

Kommunerne kan følge udviklingen i egne borgeres forbrug af det regionale sundhedsvæsen. Det kan fx være løbende opfølgninger af forebyggelige indlæggelser blandt 65+ årige eller genindlæggelser. Denne viden kan give anledning til overvejelser om tilrettelæggelsen af fx hjemmepleje og opfølgende hjemmebesøg. Den kan også give anledning til en kritisk dialog med sygehuset fx om, hvorvidt borgere bliver for tidligt udskrevet, eller om dialogen i forbindelse med udskrivninger er tilrettelagt hensigtsmæssigt.

Ledelsesinformationen kan give anledning til at dykke ned i et område og afdække, om der er et mønster. Det kan være, at der er særlige udfordringer i et ældredistrikt, som kræver opmærksomhed. Det kan også give anledning til at analysere om, der er sammenfald mellem modtagere af fx sociale ydelser, beskæftigelsesydelser og sundhedsydelser. Analyserne kan danne baggrund for at tilpasse indsatser.

Gode eksempler på indsatser
Analyse af “fælles” borgere
Holstebro Kommune har tænkt ud af boksen, og har forsøgt at se data på sundhedsområdet på en ny måde. Dette har de gjort ved at se på data (cpr., ydelse og pris) på tværs af kommune og region på samtlige borgere, som modtager en eller anden form for sundhedsmæssig eller social ydelse. Ved at samle data kan man følge borgergrupper som er aktive med flere forskellige ydelser og man kan finde “fælles” borgere for kommune og region. Dette giver mulighed for overvejelse om, man evt. kan samle ydelser og behandling af en borger i én sektor, og således mindske snitfladen.

Evaluering af samarbejdsformer
Sønderjyske kommuner, almen praksis og Sygehus Sønderjylland er gået sammen om at forbedre akutindsatsen for 65+ årige patienter med medicinsk sygdom. Dette vil de gøre ved at sammenligne den koordinerede indsats hos 2 kommuner, der har akutpladser med 2 kommuners akutteam. Projektet vil udover denne sammenligning afprøve forskellige samarbejdsformer mellem sygehus og kommuner. Målet er at finde ud af, hvad der har den bedste effekt ift. at reducere akutte indlæggelser, sundhedsomkostninger, funktionsstab og samtidig styrke det sammenhængende patientforløb.

Fakta om kommunernes Indsats!

januar 18, 2015

Samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis

Mange behandlings- og rehabiliteringsforløb er i dag karakteriseret ved at være samtlige forløb i kommuner, sygehus og praksis. Det stiller krav til sammenhæng i overgangen mellem sektorer fx i forbindelse med udskrivninger og mellem samtidige, relaterede indsatser.

Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus, 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.

Kommunerne samarbejder derfor med sygehuse og alment praktiserende læger på en række områder for at fremme en sammenhængende borger- og patientoplevelse. Bl.a. har 44 pct. af kommunerne etableret kommunal fremskudt visitation på sygehus. 57 pct. af kommunerne har følge-hjem ordninger i samarbejde med sygehuset og 66 pct. af kommunerne indgår i fælles kompetenceudviklingsforløb med sygehus for at styrke en tværfaglig og sammenhængende indsats.

Er konkurrencesamfundet kommet for at blive?

januar 3, 2015

Debatten om konkurrencesamfundet har været sporadisk og til tider præget af misforståelser.

Både finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen fremhæver, at konkurrencesamfundet er nutidens svar på velfærdssamfundet og ikke en afvikling af det, som visse kritikere har hævdet.

Debatten om overgangen fra velfærdssamfundet til konkurrencesamfundet minder på mange måder om den debat, som opstod med overgangen til velfærdssamfundet i starten af 50èrne. Her fremhævede kritikerne, at velfærdssamfundet var et redskab til at passivisere borgerne. Siden hen har velfærdssamfundet været lovprist i både ind og udland som en af de bedste samfundsmodeller for både borgere og erhvervsliv.

Den finansielle nedsmeltning og den efterfølgende makroøkonomiske krise har imidlertid vist, at velfærdssamfundet ikke har svarene på nutidens udfordringer. Globaliseringen og den øgede konkurrence nødvendiggør nye modeller og et nyt syn på, hvordan vi indretter vore samfund.

Er det her, at konkurrencesamfundet leverer den mest overbevisende model for, hvordan vi kan bevare et samfund med så høj velstand, at vi har råd til at bevare den frihed, lighed og tryghed, som både er målet i velfærdssamfundet og i konkurrencesamfundet?

Overgangen til konkurrencesamfundet kræver politisk mod og svære beslutninger. Både den nuværende og den tidligere regering har med reformer af eksempelvis efterløn, SU, kontanthjælp og dagpenge vist, at de er klar til at trimme den offentlige sektor. Men man er langtfra i mål. Der er brug for flere reformer, men også en mentalitetsændring blandt os danskere. Hvor der er i velfærdssamfundet i for høj grad er muligt at nyde uden at yde, vil der i konkurrencesamfundet blive stillet større krav til den enkelte.

Konklussionen er, at konkurrencesamfundet er kommet for at blive, og med det følger et større ansvar for at skabe fremtidens velstand. Gevinsten er et konkurrencedygtigt Danmark med højere vækst og flere arbejdspladser. Spørgsmålet er, om vi kan blive enige om, at det er den rette samfundsmodel?

Effektivisering gennem automatisering af processer!

september 26, 2014

Der er store gevinster at hente ved, at borgerne kan betjene sig selv på internettet og i stigende grad også modtager digitale velfærdsydelser med med hjælp fra bl.a. telemedicin og velfærdsteknologi. De to første bølger om digital selvbetjening har især handlet om at sikre en hjemmeside, hvor borgerne kan betjene sig selv og leve op til kravene om brugervenlighed. Men for at kommunerne for alvor kan indhente gevinsterne, handler det om at kunne genbruge data og automatisere så mange manuelle processer som muligt.

Automatisering af arbejdsprocessen
Automatisering kan skitseres som en række faser, der gennemføres. For at opnå den største effekt kræver det således, at den bagvedliggende it-struktur med tilhørende systemer og databaser er integreret med de webbaserede selvbetjeningsløsninger, som borgerne og virksomhederne møder på internettet. Der skal være automatisk overførsel af data fra, hvad borgeren og virksomheden taster ind på selvbetjeningsløsningen på internettet, til at data føres ind i kommunens systemer.I de mest automatiserede arbejdsprocesser kan it-systemet f.eks. automatisk svare tilbage eller sende data videre.

Stadig mange ¨”pdf-blanketter” med manuel indtastning
Når kommunerne modtager breve fra borgerne, eller borgerne møder personligt op, følger der i langt over halvdelen af tilfældene en blanket med, hvor medarbejderne manuelt skal indføre data i systemerne. Ifølge KL er gennemsnitligt 61 pct. af alle henvendelser til kommunerne ledsaget af en blanket, mens kun 39 pct. af henvendelserne sker uden en blanket. Ishøj Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 75 pct. mod landsgennemsnittet på 39 pct. Hillerød Kommune har en henvendelsesandel uden blanketter på 70 pct. Resultaterne understreger, at der er flere kommuner, hvor man kun har indhøstet en brøkdel af det fulde potentiale ved at digitalisere.

Case: Forældre app til smartphone!

september 9, 2014

Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår overvejende mundtligt eller med papirsedler. Det er i mange henseender en tidskrævende måde at kommunikere på for de ansatte, ligesom mange forældre savner at kunne give en hurtigt besked til institutionen.

Med Tabulex forældre app udviklet af IST kan forældre på deres Mobile enhed f.eks., se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen mv.

Med Tabulex personaleapp har personalet overblikket med sig overalt. Med app’en kan personalet tjekke børn ind og ud, se overblik over dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen.

Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO’er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app’en er downloadet af over 64.000 brugere.

Vagt på museum!

august 29, 2014

I december 2009 blev vagtgruppen på Statens Museum for Kunst udliciteret til Securitas A/S. Baggrunden for udliciteringen var et ønske fra museet om at opnå en højere kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling samt opnå større fleksibilitet i løsningen af opgaven.

Som kulturinstitution lægger Statens Museum for Kunst meget vægt på, at vagterne foruden at passe på de udstillede kunstværker også er i stand til at yde en god service til museets publikum. Man var derfor meget interesseret i både kvalitet og pris, da der skulle vælges en leverandør.

For de eksisterende medarbejdere på museet betød udliciteringen, at de fik Securitas som arbejdsgiver, og at de dermed blev en del af en virksomhed, hvis kernekompetencer er vagtvirksomhed. Dette har afgørende betydning for personalets udviklingsmuligheder, og i de fem år Securitas har løst opgaven på Statens Museum for Kunst, har målinger også vist en høj medarbejdertilfredsheden. Samtidig har museet opretholde og udviklet sin service overfor publikum.

Vi vægter vagternes sikkerhedsmæssige viden højt, da de bevogter uerstattelige værdier. For os er det også essentielt at vagterne er yderst servicemindede, da de er de første museets gæster møder. De er vores ansigt ud af til, og de skal være med til at give gæsterne en god oplevelse. De skal selvfølgelig også have kendskab til konfliktbehandling, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. udtaler tidligere overvagtmester, Statens Museum for Kunst.

Selvom museet har udliciteret sikkerhedsopgaven, er det stadig museet, der i sidste ende vælger de vagter, der arbejder på museet. Dette skaber det positive samarbejde og sikrer, at vagterne besidder de rette værdier.

Strategisk partnerskab i region Sjælland!

august 19, 2014

Region Sjælland har som den første region i Danmark indgået et strategisk partnerskab om levering af sundhedsydelser med et privat konsortium bestående af Aleris-Hamlet, Falck HealthCare og Privathospitalet Valdemar.

Aftalen løber i tre år med start fra 1. juli 2013 og indebærer, at konsortiet i samarbejde leverer udredning og behandling af hjertesygdomme, lungesygdomme, ellergisygdomme og neurologiske lidelser. Desuden skal Hospitalet Valdemar på vegne af konsortiet drive en smerteklinik på Næstved Sygehus. Endelig indeholder aftalen mulighed for option på områderne: Lægevagten, speciallægepraksis og regionsklinikker med almene læger.

Det strategiske samarbejde giver mulighed for at drage fordel af faglige synergier på tværs af sektorer og udvikle innovative løsninger til gavn for patienterne. Partnerskabsaftalen åbner desuden op for forskning og uddannelse i tæt samarbejde
mellem parterne.

For at imødegå fremtidige kapacitetsudfordringer lægger aftalen også op til, at konsortiet løbende kan afgive bud på andre sundhedsydelser i takt med nye behov i Region Sjælland.

Tidligere regionsformand Steen Bach Nielsen er tilfreds med aftalen.

u-Det har været en god proces, hvor alle har haft et fælles mål om at skabe endnu bedre behandlingskvalitet for borgerne. Nu glæder vi os til at se resultaterne af et samarbejde, der er båret af tillid, fællesskab og udvikling.

Nedbringelse af sagsbehandlingstid og borgerservice i Horsens!

august 16, 2014

Case: Horsens Kommune har valgt en selvbetjeningsløsning, når borgerne skal søge kommunen om begravelseshjælp. Løsningen, som er udviklet af EG giver bedemænd og pårørende til afdøde mulighed for digitalt at ansøge kommunen om begravelseshjælp. Herefter kan kommunen elektronisk viderebehandle ansøgningen, udbetale hjælpen samt orientere ansøgeren om afgørelsen. Løsningen er automatiseret.

Horsens Kommune har opnået en markant tidsbesparelse med implementeringen af løsningen:- Vi har halveret sagsbehandlingstiden, og de “nemme” sager kan vi klare fra dag til dag, hvor vi tidligere havde dem liggende i flere dage, fortæller Jan Olesen, afdelinger i Borgerservice i Horsens Kommune.