Archive for the ‘Sprog’ Category

Lønkonkurrence!

december 9, 2013

Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.

Hvad kan vi gøre nu?

I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.

Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.

Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.

Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.

Lavtlønslandenes voksende rolle!

december 7, 2013

Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.

Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.

De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.

Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.

Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:

  1. Tekstil og læder
  2. Møbelproduktion
  3. Jern og metal
  4. Forskning og udvikling
  5. IT-service

(AERådet: Økonomiske Tendenser)

Det danske uddannelsessystem i en globaliseret verden!

november 25, 2013

Globaliseringen tvinger Danmark til at stille skarpt på uddannelses området. Nye internationale undersøgelser har vist, at vi på visse områder, herunder naturvidenskab og læsefærdigheder, halter bagefter en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Selv om det danske uddannelsessystem er et af de dyreste i verden, formår vi altså ikke at udnytte vore ressourcer til at opnå en tilsvarende førende position op resultatsiden. Det har ført til megen debat i medierne i de senere år.

Opmærksomheden er helt på sin plads. For uddannelse er et af de områder, hvor Danmark har mulighed for at udmærke sig, netop fordi vi er et lille højtudviklet land, hvor indsats området er overskueligt, hvor vi har de nødvendige økonomiske ressourcer, og hvor befolkningen socialt set er homogen. Tre områder fremstår i denne sammenhæng som helt centrale: Folkeskolen, de videregående uddannelser og forskning.

Når de gælder læsefærdigheder blev Danmark i en af de såkaldte PISA-undersøgelser placeret som nr. 16 ud af 30 OECD-lande. Hele 17 % – svarende til hver sjette elev – lå under eller i den dårligste kategori og kunne derfor betegnes som funktionelle analfabeter.

Globalisering og uddannelse!

november 24, 2013

Globalisering er en proces, der mindsker afstandene mennesker og lande imellem. Vi kan i dag – stort set uden forsinkelser – følge med i begivenheder, der finder sted på den anden side af kloden. Og det er helt almindeligt at købe amerikansk software, latinamerikanske kaffebønner, indiske tekstiler samt koreanske elektronikprodukter. Det skal vi ikke være kede af, for den økonomiske globalisering har gjort os danskere rigere, både som forbrugere og som producenter. Men de mindre afstande stiller også store krav til os. Hvis vi vil holde os i toppen af ranglisten, økonomisk set, skal kunne konkurrere med hele verden. I den forbindelse står én ting helt klart: Danmark er ikke og skal ikke være konkurrencedygtig på billig arbejdskraft. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at matche Kinas og Indiens lave timelønninger og beskedne krav til arbejdsmiljø. Vi skal kunne konkurrere på varer og ydelser af høj kvalitet, det skal være sig inden for avancerede pumpesystemer, nye medicinske præparater eller brugervenlig software. Vi skal kort sagt kunne konkurrere på vores evne til at sikre højt uddannelsesniveau; som vidensamfund.

Dansk kultur i fremtiden!

november 23, 2013

Vor tids globaliseringsbølge er på mange måder mere gennemgribende, end den bølge der ramte os i anden halvdel af 1800-tallet. Hvor den første globaliseringsbølge fortrinsvis var af økonomisk betydning, indgår de kulturelle påvirkninger i dag en prominent plads. Det har haft en række konsekvenser, som der ikke er grund til at begræde. Næppe mange ville idag være foruden muligheden for at holde ferie under fremmede himmelstrøg, for at lade sig inspirere af andre landes køkkener og skikke samt at benytte internettet og udbuddet af udenlandske film. Samtidig er der næppe grund til at frygte for det danske sprogs overlevesesmuligheder.

Men dermed ikke sagt, at vi bare kan læne os tilbage og nyde den fagre nye verden. Det står klart, at vi må gøre en meget målrettet indsats for at bevare respekten om de værdier, der har gjort Danmark til et højt udviklet land og et tolerant samfund. Muhammed-krisen viste, at værdier vi i årtier har taget for givet – ytringsfrihed og tolerance er værd at nævne i denne sammenhæng – kan komme under pres i den nye globaliserede virkelighed. Det samme gælder værdier som ligestilling og lov og ret mere generelt. På disse områder er der ikke plads til indrømmelser. Her må vi stå fast på den retslige tradition, der har banet vejen for det moderne Danmark; med de knubs det så måtte indebære.

Det danske sprog!

november 23, 2013

Hvor det danske sprog tidligere blev påvirket af tysk og fransk, er det i dag engelsk, der er den største kilde til låneord. På visse områder – når det gælder teknologi, i erhvervslivet og på universiteterne – har engelsk vundet meget stort indpas. På det seneste har det ligefrem været til debat, hvorvidt engelsk skal indføres som officielt andetsprog i Danmark, således at udlændinge, der opholder sig i landet, vil få nemmere ved at begå sig. Sådanne forslag har dog næppe den store gang på jord, og det er meget svært at se, at det danske sprog er mere under pres i dag, end tilfældet var, da adelen og dele af det københavnske borgerskab talte tysk.