Archive for the ‘Skatter og afgifter’ Category

Tema Finansiering – Lån fra familiemedlemmer?

november 30, 2016

IMG_3170 (1)

Det kan være en dyr affære at låne penge i banken, hvor renterne ofte ligger mellem fire og 10 procent for erhvervskunder. Hertil kommer gebyrer til oprettelse af nye lån. Derfor kan det være et alternativ at låne penge af forældre eller andre familiemedlemmer.

calulate-concept-46005savings-192695

Det er som udgangspunkt helt uproblematisk, hvis du låner penge fra dine forældre eller andre familiemedlemmer, så længe det drejer sig om midler fra privatøkonomien – altså penge, som familiemedlemmer er blevet beskattet af. Ved familielån accepterer SKAT, at man ikke opkræver nogen rente. Familielån definerer man som lån mellem fysiske personer, der er omfattet af gaveafgiftskredsen. Et lån til eksempelvis en søn kan være både rente- og afgiftsfrit. Lånet skal selvfølgelig afdrages på et tidspunkt, men det kan være afdragsfrit, indtil barnet får overskud i økonomien.

Anfordringslån

Der er et lille problem i forhold til kursgevinstbeskatning, hvis du modtager et rentefrit lån fra eksempelvis dine forældre. Et lån, hvor renten er på 0 procent, vil alt andet lige have en kurs, som ligger langt under 100 procent. Det betyder, at dine forældre konstaterer en kursgevinst efterhånden, som du betaler af på gælden. Denne kursgevinst er til manges overraskelse skattepligtig, hvis I ikke har formuleret gældsbrevet korrekt.

For at undgå risikoen for kursgevinstbeskatning, kan I benytte det, der i rådgiver kredse betegnes som et anfordringslån.

Anfordringslån er et lån, som långiver kan kræve indfriet på anfordring – det vil sige med det samme eller med meget kort varsel. SKAT accepterer ifølge praksis, at anfordringslån altid er kurs 100 værd fra starten. Det udløber altså ikke nogen kursgevinst, når lånet senere betales tilbage. Anfordringslån forudsætter en vis tillid parterne imellem, idet låntager kan komme ud i en ubehagelig situation, hvis långiver lige pludselig kræver alle pengene tilbagebetalt.

Pas på lån fra selskab til person

Hvis du skal låne penge af dine forældre til opstart af virksomhed, og dine forældre eller en af disse har penge stående i et hovedaktionær, så er det fristende at låne pengene fra selskabet. Men er det lovligt?

Svaret er Nej! Hvis dine forældre låner penge fra deres selskab til dig personligt, så vil lånet være ulovligt efter selskabsloven. Ydermere vil lånet være skattepligtigt. Det er altså ikke nogen god idé. Derimod er det som udgangspunkt lovligt, hvis dine forældres selskab låner penge til et ApS, som du ejer. Hvis lånet ydes på normale vilkår og i øvrigt er i dine forældres selskabs interesse. Der er fremsat lovforslag, som kan ændre disse regler.

Rente når du låner penge til dit selskab

Når der ikke er tale om et familielån (lån fra person til person), men et lån til dit selskab, siger loven, at gældsbrevet skal forrentes med en rente, der svarer til markedsrenten, Èt minimum for forrentning ligger i dag på fire procent. Det samme krav gælder, når du låner dit eget selskab penge. Hvis dine långivere er pensionister, kan de risikere, at den rente, som du betaler på lånet, vil blive modregnet i deres folkepension.

Hvis du låner penge via virksomhedsordningen

Hvis et familiemedlem driver virksomhed i personligt regí og anvender virksomhedsordningen, vil det også være problematisk at låne penge fra virksomhedens konto til familiemedlemmer. Praksis viser nemlig, at sådanne familielån altid bliver betragtet som en hævning med den konsekvens, at långiveren bliver skattepligtig af hele låneprovenuet. Så selvom, der står to millioner kroner på firmaets bankbog, skal långiveren, altså holde sig fra at låne dem ud til børn eller deres selskaber, hvis de ikke vil betale skat.

(Kilde: Din revisor informerer)

Har du bemærkninger, erfaringer eller kommentarer til ovennævnte eller egne oplevelser herom, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Skat den største byrde for SMVér – (små og mellemstore virksomheder)!

juli 12, 2016

Karsten og Kurt

Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.

Stigende byrder

Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).

Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).

Dobbelt op

En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.

Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.

Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.

Forbedringer

Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.

Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.

Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.

 

Er DIN virksomhed fremtidssikret?

juli 7, 2016

IMG_2783 Kurt med Ugle

Du bør sætte fokus på behovet for at tilpasse din virksomheds struktur til de behov og ønsker, som du har for fremtiden og til de skiftende udfordringer og muligheder, der løbende opstår.

Erhvervslivet står ikke stille, og politikerne ændrer hyppigt i lovgivningen inden for en række erhvervsrettede områder. Derfor bør du løbende overveje, om din virksomhed har den rigtige form og struktur. Måske startede du for dig selv og har siden fået partnere med. Eller du har en medarbejder, som du gerne vil have ind som medarbejder. Måske har du behov for at sikre, at du ikke løber en risiko, der kan true din personlige økonomi. Måske er I to personer, som sammen etablerede et personligt selskab, et såkaldt I/S, og nu ønsker at dække jeres risiko bedre af, fordi I som interessenter hæfter solidarisk med hele jeres personlige formue. Måske har du i sin tid valgt en bestemt virksomhedsform, fordi det skattemæssigt var bedst dengang. Gælder det mon stadig?

Nemt at stifte selskab

Tidligere valgte mange at etablere en personligt ejet virksomhed, fordi det krævede stor kapital at stifte et selskab fra start af.

I dag kræver det “kun” 50.000 kr. at stifte et anpartsselskab (ApS), og du kan stifte et iværksætterselskab (IVS) med blot en enkelt krone i kapital. Skattemæssigt er der naturligvis forskel på de enkelte virksomhedstyper, men når forretningen kører og løbende giver overskud, er der i mange tilfælde ikke den store forskel på skatten.

Derimod har du forskellige muligheder for at lade overskuddet stå i virksomheden, eksempelvis gennem virksomhedsskatteordningen eller ved at etablere et holdingselskab. Du kan også gå fra en personligt ejet virksomhed til et selskab gennem en skattefri virksomhedsomdannelse. Og det er også muligt at etablere et holdingselskab oven på et eksisterende selskab.

Hvis formålet med ændringerne er at gøre klar til salg eller generationsskifte, skal det hele tænkes igennem i god tid. Uanset om du driver personlig virksomhed eller selskab, er det derfor relevant at overveje, om din virksomhed har den rigtige form.

har du betragtninger i ovennævnte forbindelse er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle.

 

 

Lettelse og oprydning i punktafgifter!

juni 17, 2015

Hvert år opkræver det offentlige ca. 900 mia. kr. i skatter og afgifter. Ofte er det dog ikke kun selve skatten eller afgiften, der belaster borgere og virksomheder. Der er også en betydelig administrativ byrde for virksomhederne, der skal bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på at registrere og betale punktafgifterne i forhold til det beskedne provenu, som efterfølgende kommer i statskassen.

Særligt på fødevare- og miljøområdet er der et virvar af ofte ulogiske og forældede punktafgifter.

Det er tid til sund fornuft for punktafgifter. Der skal ikke opkræves afgifter, hvor de administrative udgifter for virksomhederne er unødvendigt høje i forhold til det provenu, som afgifterne ren faktisk indbringer.

Der bør afsættes en ramme på 250 mio. kr. årligt til at lette og rydde op i punktafgifterne.

Skatte- og byrdestop!

juni 14, 2015

Mens skattestoppet skal forhindre stigninger i skatter og afgifter, er byrdestoppet et stop for stigning i andre økonomiske byder, som belaster konkurrenceevnen.

Et skatte- og byrdestop skal sikre:
– Et øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger
– Et stop for stigning i gebyrer
– Virksomheder kan alene pålægges at bidrage til ny finansiering af offentlige udgifter, hvis det sker som led i en
gensidig aftale.
– Enhver reduktion af erhvervsstøtten skal krone- for-krone gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne.

Den tryghed for virksomhederne er nødvendig, hvis de skal investere i danske arbejdspladser frem for at flytte produktionen til udlandet. Danske virksomheder skal derfor have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter. Tværtimod er det vores mål at sænke skatten, sp Danmark kan blive konkurrencedygtigt og et mere attraktivt land at investere i.