Archive for the ‘Skat’ Category

Skat den største byrde for SMVér – (små og mellemstore virksomheder)!

juli 12, 2016

Karsten og Kurt

Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.

Stigende byrder

Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).

Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).

Dobbelt op

En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.

Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.

Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.

Forbedringer

Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.

Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.

Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.

 

Omkostningsgodtgørelse i skattesager!

juli 13, 2015

Styrket retssikkerhed i skattesager.

I dag risikere virksomheder et meget stort økonomisk tab i forbindelse med skattesager for såvel såvel Landsskatteret som for domstolene – selv i de tilfælde hvor selskaberne vinder over SKAT. I dag skal et selskab selv betale alle omkostningerne, hvis selskabet vinder.

Jeg foreslår derfor, at der genindføres fuld omkostningsgodtgørelse til virksomheder i tilfælde af en vunden skattesag.

Desuden bør man genindføre den tidligere suspensionspraksis, således at borgernes frist for sagsanlæg suspenderes så længe ansøgning om fri proces behandles.

Lettelse og oprydning i punktafgifter!

juni 17, 2015

Hvert år opkræver det offentlige ca. 900 mia. kr. i skatter og afgifter. Ofte er det dog ikke kun selve skatten eller afgiften, der belaster borgere og virksomheder. Der er også en betydelig administrativ byrde for virksomhederne, der skal bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på at registrere og betale punktafgifterne i forhold til det beskedne provenu, som efterfølgende kommer i statskassen.

Særligt på fødevare- og miljøområdet er der et virvar af ofte ulogiske og forældede punktafgifter.

Det er tid til sund fornuft for punktafgifter. Der skal ikke opkræves afgifter, hvor de administrative udgifter for virksomhederne er unødvendigt høje i forhold til det provenu, som afgifterne ren faktisk indbringer.

Der bør afsættes en ramme på 250 mio. kr. årligt til at lette og rydde op i punktafgifterne.

Hvad kan vi gøre?

december 2, 2013

Danmark er et af verdens mest konkurrencedygtige lande og har et godt udgangspunkt for at drage nytte af en globaliseret verden. Derfor bør Danmark også i de kommende år være med til at presse på for at udvikle en mere åben og fair verdenshandel.

Danske virksomheder er gode til at omstille sig, og vil fremover blive mere globale efterhånden, som de etablerer produktion i flere dele af verden. Dermed kan de fortsat være konkurrencedygtige og udvide nye arbejdspladser i Danmark.

Øget anvendelse af højteknologisk produktion og automatisering kan yderligere sikre danske virksomheders udvikling.

På det globale marked vil der blive en tendens til øget specialisering, da kun de mest effektive virksomheder kan trives. Danmark bør derfor fokusere på de områder, hvor vi allerede nu står stærkt. Det er eksempelvis områder som innovation, design, forædling af fødevarer, forskning, multimedier og rådgivning indenfor områder som miljø og landbrug. Denne form for know-how kan endnu ikke erstattes af billig arbejdskraft.

Blandt de mest konkurrencedygtige lande, som Danmark skal konkurrere med, er Finland, USA, Sverige, Kina, Indien, Polen, Brasilien og Rusland. Disse lande buldrer frem, og Danmark skal virkelig optimere sig for at stå distancen fremover.

Skal kommuner støtte private fodboldklubber?

januar 13, 2013

Man må sige, at Brøndbys borgmester Ib Terp er blevet en sand mester i Spin. Han har nu stensikkert sikret sig en masse personlige stemmer og genvalg ved sit forslag om at købe BIF ASs ejendomme. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken konto pengene til Nordea og BIF AS skal tages fra? Anlægskontoen blev jo kraftigt beskåret ved sidste budget, og kan ikke bruges, eller hvad? Hvilken andet konkret konto er der til at betale købet? Og hvad med det principielle? Kommunalfuldmagten siger jo, at kommuner ikke må støtte private selskaber, da det er konkurrenceforvridende! Vil man acceptere, at Københavns Kommune støtter FCK ved at købe Parken? Og hvad med Odense, Aarhus, Aalborg og alle de andre superliga kommuner? Mine spørgsmål er rent principielle

Kinas rige forlader landet!

januar 5, 2013

Kinas rige forlader landet, og USA er den mest populære destination og tiltrak sidste år 87.000 nye statsborgere fra Kina. Det skyldes blandt andet en amerikansk visumtype, hvor udlændinge, der investerer over 500.000 dollar, belønnes med en opholdstilladelse, hvis investeringen skaber mindst 10 arbejdspladser. Måske vi i Danmark skulle se på en lignende ordning!

Nødvendigt med reformer!

oktober 4, 2009

Private leverandører er typisk o til 25-30 pct. mere effektive end det offentlige.

Forskningschef Henning Christoffersen, Cepos har for nylig offentliggjort en undersøgelse af besparelsespotentialet i kommunerne. Den viser at, kommunerne samlet set kan spare 25 mia. kr., hvis alle indrettede sig, som man har gjort i landets billigste kommune.  En kommune som Ballerup (den dyreste) kunne ifølge undersøgelsen spare 11.000 kr. per borger om året, hvis den prioriterede ressourcerne som den billigste kommune. Listen over alle landets kommuner kan ses på www.kommunepotentiale.dk

Det er tankevækkende, at borgerne i de billige kommuner var ligeså tilfredse med ydelserne som borgerne i de dyre kommuner.

I en anden undersøgelse har Cepos vist, at kommunerne kunne spare 15 mia. kr. ved øget udlicitering, fordi private leverandører typisk er op til 25-30 pct. mere effektive og dermed billigere end det offentlige. Dette forår indrømmede Kommunernes Landsforening, at kommunenerne siden begyndelsen af 1980 har forsømt har forsømt at vedligeholde deres bygninger.  Konsekvensen heraf er 30 pct. dyrere vedligeholdsudgifter ved at starte vedligehold nu – altså groft sagt svarende til kommunernes nuværende tilgang. Den manglende vedligeholdelse skyldes ikke mangel på ressourcer. Den danske folkeskole er blandt de 3-4 dyreste i verden, og derfor kunne der selvfølgelig findes de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse. Kommunernes påstand om det modsatte er simpelthen absurd.

Sandheden er for det første, at politikkerne underprioriterer vedligeholdelse, fordi der på kort sigt er flere stemmer i at bruge pengene på anden vis. En kommunalpolitikers tidshorisont er maksimalt 4 år – længere er der ikke til næste valg.

For det andet mangler kommunerne viden om, hvordan man bedst driver og vedligeholder bygninger. I en undersøgelse fra Dansk Byggeri havde 84 pct. af de adspurgte kommuner gjort de enkelte  institutionsledere ansvarlige for den indvendige vedligeholdelse vedligeholdelse af deres bygningerne. Få af deres ledere har en faglig forudsætning for at påtage sig dette ansvar, og derfor bliver opgaven ofte grebet forkert an. Resultatet bliver dyrere og dårligere, end hvis professionelle havde haft ansvaret.

Desværre er det svært at trænge igennem med budskabet om, at kommunerne faktisk har penge nok og i stedet må lære at prioritere samt at bruge pengene mere effektivt. Den politiske logik på Christiansborg, i Kommunernes Landsforening og ude op de enkelte rådhuse skal enhver ny kommunal opgave finasieres ved at lade kommunerne bruge flere af skatteydernes penge. Hvis en opgave bliver dyrere end forventet, stille kommunerne så sikkert som amen i kirken og beder om flere penge fra statskassen. At pengen måske kunne findes ved at spare et andet sted i systemet, overvejes end ikke.

Ifølge beregninger fra Cepos vil en vækst i det offentlige forbrug som i perioden 2002-2008 allerede i 2015 kræve skattestigninger på 22 mia. kr.,  hertil skal ligges at oppositionen udtaler, at den offentlige sektor er blevet “udsultet” de senere år. Og det på trods af, at det offentlige forbrug i 2009 forventes at nå det højeste niveau i mere end 25 år – målt som andel af BNP.

Forskningsbaserede analyser viser, at kommunerne har et meget stort råderum til en mere fornuftig prioritering indenfor deres eksisterende budgetter. Analyser viser også, at kommunerne kan give borgerne mere velfærd for de samme penge ved at blive bedre til at samarbejde med private virksomheder og ved at lære af de bedste kommuner.

Hvis vi ikke får lavet om på den logik, kommer det til at gå ud over skatteyderne. Og det kommer til at gå ud over det danske samfund, som vil opleve lavere vækst og velstand, når skatten bliver sat op.

I debatten om de kommunale udgifter, og i mange andre situationer, burde mange flere danskeres stemme kunne høres i samfundsdebatten, hvor man uafhængigt af særinteresser argumentere for mådehold i de offentlige udgifter, lavere skatter og større personlig frihed.