Archive for the ‘samarbejde med private virksomheder’ Category

Minimer omkostningerne til udbudsprocessen!

august 6, 2014

Omkostninger ved at afholde udbud
Der vil altid være visse omkostninger forbundet med at gennemføre et udbud. En del af disse transaktionersonkostninger er imidlertid unødvendige, fordi de f.eks. er et resultat af manglende afdækning af egne behov, ringe kendskab til markedet eller dårlig planlægning af udbudsprocessen.
Unødvendige omkostninger = spild
Unødvendige transaktionsomkostningerne modsætninger er spild af ressourcer og fører til, at de offentlige ordregivere får mindre for pengene. Enten fordi ordregivere egne omkostninger ved at gennemføre udbuddet “spiser” af gevinsten, eller fordi tilbudsgiverne overvælter ders omkostninger i priserne.

Unødvendige omkostninger kan hæmme konkurrencen
En anden uheldig konsekvens af unødvendige transaktionsomkostningerne er, at konkurrencen mindskes, fordi potentielle tilbudsgivere vil afholde sig fra at byde, hvis omkostningerne ved at deltage i udbudsprocessen og afgive tilbud er for høje. Resultatet er det samme: De offentlige ordregivere får mindre for pengene.

Ordregiverne har den bedste mulighed for at minimere omkostningerne
Det er ordregivere tilrettelæggelse og gennemførelse af udbuddet, som skaber hovedparten af transaktionsomkostningerne – både hos ordregiver og tilbudsgiverne.

Anbefalinger for brug af funktionskrav!

august 5, 2014

+ Brug funktionskrav, når serviceopgaver skal konkurrenceudsættes, men operer med en bagatelgrænse. Det er for ressourcekrævende for både ordregivere og leverandører, hvis små og ikke-komplekse udbud udformes som funktionsudbud.
+ Stil entydige funktionskrav med udgangspunkt i kendte branchestander: Dermed er du som ordregiver sikker på, at leverandørerne forstå hvilke ydelser, udbuddet vedrører. På rengøringsområdet findes f.eks., standarden INSTA800, der er en nordisk standard, som er udarbejdet med deltagelse fra bl.a., leverandører, kunder og faglige organisationer. Anvendelse af denne standard ved udformningen af funktionskrav på rengøringsområdet kan hindre mange uklarheder og misforståelser.
+ Opstil relevante målepunkter -KPI’er. Et relevant KPI er bl.a. kendetegnet ved, at det hænger sammen med funktionskravet, at det måler på forhold, som leverandøren rent faktisk kan påvirke, og som kan styres af ordregiveren. Sørg for, at din organisation er gearet til denne kontraktstyring.
+ Underbyg primært KPI’erne med incitamentsmodeller frem for bodsbestemmelser. Bodsbestemmelser kan være nødvendige, men fremmer sjældent samarbejdet med en leverandør.

Brug funktionskrav!

august 4, 2014

Brug af instruktionskrav og tekniske krav har traditionelt været en udbredt metode blandt ordregivere til at beskrive genstanden for et udbud af serviceopgaver.

Instruktionskrav hæmmer innovation
Ved ensidigt at benytte instruktionskrav og tekniske krav, herunder krav om præsterede timer, går de offentlige ordregivere både glip af den løbende innovation, der sker hos leverandørerne og af store effektiviseringsgevinster, som ellers ville kunne frigøre offentlige midler til andre formål.
Funktionskrav bringer leverandørens viden i spil
Derudover gør brugen af instruktionskrav de potentielle effektiviseringsgevinster afhængig af ordregiverens viden om ydelsen og markedet. Leverancens kvalitet hviler derfor på, at ordregiveren er i stand til at forudsige den tekniske udvikling og markedsudviklingen i hele kontraktens løbetid. Dette er de færreste ordregivere i stand til, og ofte går man derfor glip af løbende innovation og effektivisering, fordi der blot efterspørges en kopi af den serviceydelse, der aktuelt udføres.

Få del i leverandørens innovation og effektiviseringer
Hvis ordregiverne i stedet valgte af fokusere på det ønskede resultat – f. eks. at et lokale er rent, græsplænerne er velplejede eller at kommunen kan få transporteret sine syge borgere – ville man få del i den løbende innovation og effektivisering hos leverandørerne.

Generelle anbefalinger -Kend og forstå markedet!

august 3, 2014

Markedskendskab er altafgørende

Helt overordnet skal ordregivere fokusere på løbende at holde deres viden om markedet grundigt opdateret. Markedskendskab opnås på mange måder, men ofte overses eller fravælges f.eks., muligheden for virksomhedsbesøg af frygt for at komme på kant med Udbudsreglerne. Dialog med konkrete aktører i markedet kan dog sagtens foregå indenfor rammerne af Udbudsreglerne, og specielt i perioden inden et udbud er der vide rammer. Vær også opmærksom på den viden man kan få gennem samarbejdet med sin eksisterende leverandør.

Hvis man som ordregiver har en grundlæggende forståelse for, hvordan markedet for en given ydelse fungerer, har man givet sig selv den bedste platform for et succesfulde udbud.

Afsæt tilstrækkelig tid og vær forudseende og realistisk i planlægningen – Undervurdér ikke tidsforbruget
Det tager tid at gennemføre et udbud, og selvom man som ordregiver har travlt, er der ikke altid sparet tid ved at holde sig til minimumsfristerne i Udbudsreglerne. Er det første gang, du gennemfører udbud på et område, tager det længere tid.

Det gælder også tilbudsgivernes tidsforbrug. Tag også rimelige hensyn til tilbudsgivernes tid: Det tager tid at udforme et tilbud af høj kvalitet. Sørg også for, at tilbudsgivernes kan få besvaret eventuelle spørgsmål. Derfor: Tag højde for de store ferieperioden! Det er en stor ulempe, hvis de relevante medarbejdere hos ordregiveren ikke er på arbejde til at besvare spørgsmål fra tilbudsgivernes.

Gå efter samarbejde frem for et traditionelt kunde-leverandør forhold
Husk på, at en serviceydelse er et resultat af en arbejdsprocesser. Denne proces skal fungere sammen med den måde, resten af din organisation arbejder på.

Det gode serviceudbud!

august 3, 2014

Gode råd inden udbuddet offentliggøres

Et godt tilrettelagt udbud er forudsætningen for et godt resultat.
Når man har besluttet sig for at udnytte fordelene ved at udbyde offentlige serviceopgaver i fri konkurrence er der en række overvejelser, man bør gøre sig, inden man offentliggør sit udbud.

Muligheder indenfor rammerne
Udbudsreglerne sætter rammerne for udbudsprocessen, men giver også ordregiverne en række muligheder for at planlægge sit udbud, så man:

+ løbende får del i den innovation, der sker hos leverandøren
+ tilskynder leverandøren til løbende at effektivisere sin opgaveløsning
+ minimerer de omkostninger! ordregivere og leverandører har ved at deltage i udbudsprocessen
+ skaber de bedste forudsætninger for! at leverandørerne forstår udbudsprocessen og kan gennemskue! hvad der skal til for at vinde konkurrencen. Dette er med til at sikre, at tilbuddene rammer rigtigt i forhold til både kvalitet og pris.

Brugen af konkurrence er stagneret!

august 2, 2014

Et stykke fra holdning til handling
Danskernes positive holdning til at lade flere private servicevirksomheder byde på offentlige opgaver står i kontrast til udviklingen i antallet af opgaver, der udbydes i konkurrence. Konkurrenceudsættelsen er kun steget med 1,1 procentpoint på fire år.

Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) udtrykker, hvor stort en andel af udgifterne til de opgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte, der faktisk bliver lagt ud i konkurrence. Den samlede IKQU for stat, regioner og kommuner viser, at andelen af opgaver, som udsættes for konkurrence, stort set er gået i stå siden 2008.

Store forskelle mellem kommuner
De seneste år har kommunerne i gennemsnit haft en IKU på ca. 25 pct. for alle opgaver. Dette tal dækker dog over store udsving mellem de forskellige områder. På området trafik og infrastruktur, der fylder cirka fem pct. af de samlede kommunale udgifter, konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit godt halvdelen af opgaverne. Til sammenligning fylder de sociale opgaver -f.eks. børne- og ældreområdet – over halvdelen af de kommunale budgetter, svarende til 128,3 mia. kr. ud af samlede budgetter på i alt 220,6 mia. kr. i 2012. På dette område konkurrenceudsætter kommunerne i gennemsnit blot 23,8 pct. af opgaverne.

Holdninger til offentlig-privat samspil!

august 1, 2014

Befolkningen forventer effektivitet
På spørgsmålet om hvorvidt danskerne mener, at kommunerne kan løse deres velfærdsopgaver mere effektivt, svarer knapt otte ud af ti, at det i høj eller nogen grad er tilfældet. Dette er stort set samme andel som i 2011, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne blev stillet nøjagtigt samme spørgsmål.
OPS giver mere kvalitet for pengene, mener danskerne
Et flertal af danskerne mener således, at kommunerne kan effektiviserer mere. På spørgsmålet om, hvorvidt et samarbejde mellem den offentlige og private sektor kan give mere kvalitet for pengene i den offentlige service, svarer et klart flertal af befolkningen, at det er tilfældet. Ved indgangen til 2014 mener knapt syv ud af ti danskere, at et offentlig-privat samarbejde vil bidrage til at give mere kvalitet for pengene, hvad angår den offentlige service.

For DI Services analyse blev de deltagere, der svarede, at private virksomheder i høj eller nogen grad skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver, stillet yderligere to spørgsmål: 1) På hvilke områder, samt 2) Hvorfor den offentlige sektor med fordel kan udbyde serviceopgaver til private virksomheder.

Rengøring, madservice og ældrepleje er udbudsegnet
Et stort flertal (74 pct.) af de adspurgte mener, at rengøringsydelser, et område som i høj grad allerede er konkurrenceudsat, er velegnet til at udbyde til private virksomheder. 65 pct. mener, at madservice er udbudsegnede, mens 57 pct. mener, at ældreplejen er udbudsegnede.

Udbud øger kvaliteten af servicen.
Som begrundelse for at private skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver, angiver 58 pct., at udbud af serviceopgaver til private virksomheder vil forbedre servicekvaliteten. 42 pct. peger på, at det vil styrke den offentlige service på langt sigt, og 40 pct. angiver, at det vil gøre servicen billigere.

En stor del af danskerne mener således, at udbud af serviceopgaver både kan bidrage til en forbedret kvalitet og til bedre priser.

Befolkningens holdning til private serviceleverandører!

juli 31, 2014

Politisk handling kræver opbakning i befolkningen.
Der må antages at være en sammenhæng mellem befolkningens holdninger til brug af private leverandører af velfærdsydelser og de ansvarlige politikeres lyst til at udbyde velfærdsopgaver i fri konkurrence. For at skabe et overblik over hvad danskerne mener om brug af private leverandører, gennemførte Epinion pva DI Service ved udgangen af 2013 en undersøgelse af 1.011 danskeres holdning til offentlig-privat samarbejde på serviceområdet.

Godt halvdelen af befolkningen er positivt stemt for mere OPS.
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt er åbne for i stigende omfang at lade private leverandører løser velfærdsopgaver. 53 pct. af danskerne har svaret, at de i høj grad eller nogen grad mener, at private servicevirksomheder skal varetage flere offentlige velfærdsopgaver. 37 pct. mener dog, at det i mindre grad eller slet ikke skal være tilfældet.

Blandt de, der har en holdning til spørgsmålet, er seks ud af ti danskere således positive overfor øget brug af private leverandører.

Positiv holdning i befolkningen bekræftes af flere analyser.
Resultaterne bekræftes af to nyligt gennemførte undersøgelser om danskernes holdning til private leverandører.

En analyse udarbejdet af Greens Analyseinstitut for Børsen i februar 2014 viser at 45 pct. af danskerne er positive overfor udlicitering af børnepasning og vuggestuer. Billedet er det samme for ældreplejen. Derimod er 34 pct. af danskerne ifølge undersøgelsen imod udlicitering.

En undersøgelse fra A&B Analyse foretaget blandt ca. 1.200 danskere for Altinget.dk i februar 2014 viser, at et flertal på 57 pct. mener, at private virksomheder skal have mulighed for at overtage en større del af ældreplejen fra det offentlige.

Få men positive erfaringer!

juli 31, 2014

Erfaringerne i forhold til drift af plejecentre er sparsomme, hvilket også har været fremhævet i den seneste debat og i tidligere debatter om konkurrence på de borgernære velfærdsområder. De nuværende eksempler viser dog tydeligt, at resultaterne har været positive, og at konkurrencesituationen ofte har betydet reducerede udgifter, højt kvalitetsniveauet og ikke mindst nye udviklende samarbejdsformer mellem den offentlige og private sektor.

Interessante fremtidige samarbejder!

juli 29, 2014

Udover de tre eksempler fra Gribskov, Kolding og Solrød kommuner har Vejle kommune (2004), Syddjurs Kommune (2012) og Greve Kommune (2012) indgået kontrakter om drift af plejecentre med private leverandører. Kolding Kommune og Holbæk Kommune åbner de kommende år hver især dørene op for plejecentre opført som offentlig-private partnerselskaber -OPP. OPP-modellen giver mulighed for at tænke opførelsen af selve plejecentrene sammen med den efterfølgende drift og tilhørende serviceydelser. I Kolding Kommune vil man bl.a. opføre en cafe med udsigt mod den nærliggende å og en wellness-afdeling.