Archive for the ‘samarbejde med private virksomheder’ Category

Fra fyret til job!

januar 1, 2015

Er du ved at være træt af at holde øje med jobopslag på nettet?

Måske er der også andre måder at få job på – du kan søge uopfordret! Det betyder, at du kan søge stillinger, der ikke er slået op, blot ved at kontakte forskellige virksomheder for at høre om de eventuelt mangler en ny medarbejder.

For eksempel kan det betale sig at holde øje med virksomheder i erhvervssektoren i avisen, den lokale ugeavis, eller i nogle af de reklameaviser, der kommer ind gennem din brevsprække. En virksomhed i udvikling har ofte spalteplads i disse medier for at brande sig. Og en virksomhed i udvikling har tit brug for ekstra medarbejdere!

Når du kontakter virksomhederne, er det vigtigt, at du gør opmærksom på, at du søger job netop hos dem, fordi du har lagt mærke til, at de er en virksomhed i udvikling.

Du kan kontakte dem både personligt og via en skriftlig ansøgning. Under alle omstændigheder skal du huske at vedlægge eller aflevere et målrettet cv, der fortæller, at du matcher lige netop deres virksomhed. Det er ikke nok, at du bare kommer forbi og siger, at du søger job. De har ikke bedt dig komme, og deres formål er ikke at hjælpe dig. Men de vil altid være interesseret i at få henvendelser fra mennesker, der brænder for at blive en del af netop deres virksomhed.

Husk, at du afleverer ansøgningen personligt eller bare møder personligt op for at søge, så er det meget vigtigt, at du gør et godt indtryk og viser interesse for virksomheden. Receptionisten husker godt og fortæller alt videre til personale afdelingen, så hun er en vigtig ambassadør for dig i forhold til at komme i betragtning til et job.

Og så skal du altid huske at følge op. Det er jo dig, der har kontaktet virksomheden. Og ofte er én henvendelse ikke nok til at vise din interesse. Løb dem bare på dørerene i et par måneder – det viser, at du mener det alvorligt!”

Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde!

december 10, 2014

Case

Viborg Kommune har sparet 120 mio. kr. på indkøb siden 2007. Besparelserne er bl.a. høstet ved at øge anvendelsen af kommunens indkøbsaftaler. Gennem nyhedsbreve, en indkøbshotline og undervisning i kommunens e-handelssystem på skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv. er medarbejdernes brug af kommunens egne indkøbsaftaler steget fra 60 pct. til op med 90 pct.

Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer!

november 29, 2014

Case
I forbindelse med opførelsen af et nyt kulturhus i Frederiksberg Kommune udbød kommunen en kommunikationsopgave, som bestod i at fortælle kommunens borgere om huset og inspirere dem til at gøre brug af dets aktiviteter, når det står færdigt i 2016.

Kommunen valgte et begrænset udbud, hvor det indledningsvis blev afholdt et orienteringsmøde for to udvalgte bureauer. På et efterfølgende møde præsenterede de to bureauer hver deres oplæg til en løsning, hvoraf den bedste løsning blev valgt.

Kvalitet og innovation i udbud.

november 24, 2014

Case: Kalundborg Kommune har valgt at udbyde vedligeholdelsen af over 600 km vej i en kontrakt på 15 år, som løber frem til 2026. Kommunen valgte at basere udbudsmaterialet på baggrund af et funktionskrav om, at vejene skulle have “nul huller”. Virksomheden, som vandt opgaven, tilskyndes derfor til at vælge den løsning, som over en 15-årig periode giver den mest effektive drift af kommunens vejnet. Funktionskrav kombineret med den lange kontraktperiode betyder, at den løbende innovation, der sker hos virksomheden, bliver en del af opgaveløsningen.

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

Stort uudnyttet effektiviseringspotentiale!

september 24, 2014

Nogle steder i den offentlige sektor er man langt med at digitalisere de offentlige services. Langt hovedparten af landets kommuner har inden for de seneste tre år igangsat eler deltaget i forsøg med digitalisering på folkeskoleområdet eller inden for omsorg, sundhed og pleje. Det viser en analyse fra Det Digitale Råd fra august 2013.

Tempoet sænkes, gevinster fordufter, og national udbredelse udestår

Men der er stadig et stort uudnyttet potentiale og nogle konkrete vanskeligheder med at gennemføre den store omstilling med at indføre offentlige, digitale services. Konsekvensen er, at tempoet for digitalisering sænkes, gevinster bliver ikke hjemtaget, og den nationale udbredelse udestår.

Der er således stadig et stykke vej endnu, før flertallet af borgerne og virksomhederne bruger de offentlige, digitale services som en naturlig del af deres hverdag og kontakt med den offentlige sektor.

Følgende temaer er relevante i denne sammenhæng:
1. Der er store effektiviseringsgevinster i at automatisere arbejdsgange og bagvedliggende it-infrastruktur og fagsystemer, som endnu ikke er høstet.
2. Der er store forskelle mellem kommunerne, hvilket vidner om et uudnyttet potentiale.
3. Der er store udfordringer med at organisere digitaliseringen i kommunerne, og mange kommuner mangler en digitaliseringsstrategi.
4. Der er behov for ambitiøse mål for offentlige, digitale services på kommunalt niveau.
5. Der er behov for at sikre fortsat udvikling af nye offentlige, digitale løsninger.

Her er altså meget at gøre for alle vore unge veluddannede mennesker, der besidder den nødvendige indsigt og viden på området. Lad os få dem ind i beslutningsgrupperne på området, og lad dem gå i gang med, at få igangsat processen igang igen. Det er jo de unge, der er fundamentet for den nye generation, der skal styre Danmark fremover.

Case: Forældre app til smartphone!

september 9, 2014

Kommunikationen mellem landets mange institutioner og forældre foregår overvejende mundtligt eller med papirsedler. Det er i mange henseender en tidskrævende måde at kommunikere på for de ansatte, ligesom mange forældre savner at kunne give en hurtigt besked til institutionen.

Med Tabulex forældre app udviklet af IST kan forældre på deres Mobile enhed f.eks., se, om barnet er kommet og gået hjem fra skole, oprette, redigere og slette aftaler, melde sygdom/fridag, finde telefonnumre og adresser på andre børn i institutionen mv.

Med Tabulex personaleapp har personalet overblikket med sig overalt. Med app’en kan personalet tjekke børn ind og ud, se overblik over dagens aftaler eller ændre en hente-aftale, uanset om de er på tur eller på boldbanen.

Løsningen er udbredt i 79 kommuner, fordelt på 169 daginstitutioner, 489 SFO’er, 65 klubber og 10 ældrecentre. Forældre app’en er downloadet af over 64.000 brugere.

Træk uniformen i automaten!

september 8, 2014

Fuldautomatisk beklædningssystem forbedrer økonomien på Aalborg Universitetshospital.

På flere hospitaler oplever man et unødvendigt stort forbrug af arbejdstøjet blandt hospitalernes ansatte, da der sker en hamstring af arbejdstøjet rundt om i skabe og personlige små gemmer.

I august 2013 opstillede Aalborg Universitetshospital derfor et fuldautomatisk beklædningssystem med fire udleveringsautomater, hvor medarbejderne identificerer sig elektronisk med et “hævekort” for at få udleveret en uniform.
Udleveringen tager gennemsnitligt 11sekunder og fungerer således, at de 3.000 ansatte, som systemet betjener, først kan få udleveret et ellers to sæt rent arbejdstøjet, når de har afleveret det snavsede. Derudover kan tøjet spores ved hjælp af en lille chip, som er indsat i tøjet. Med systemet er man nu kommet svindet og hamstringen til livs – og har reduceret hospitalets omkostninger.

Det fuldautomatiske beklædningssystem, som går under navnet TexMatic, sikrer samtidig et højt hygiejneniveau da det rene og snavsede tøj holdes adskilt i lukkede systemer, ligesom de elektroniske registreringer af tøjet gør det muligt at overvåge og sikre regelmæssige tøjskift. TexMatic-systemet er udviklet af De Forenede Dampvaskerier og bruges i dag på flere hospitaler i Danmark.

Valg selv din aftensmad!

september 2, 2014

I Ballerup Kommune har et udbud af madservice i hjemmeplejen givet de ældre større valgfrihed og kommunen en årlig besparelse på 1,5 mio. kr.

Tidligere blev maden produceret på to kommunale plejehjem, men Ballerup Kommune valgte, at udsætte opgaven for konkurrence for at sikre sig, at maden produceres til den bedst mulige pris.

Kontrakten blev vundet af Din Private Kok – Compass Group Danmark, som i forvejen samarbejder med 30 kommuner om levering af mad til hjemmeboende pensionister. Ved kontraktindgåelsen blev der overdraget seks kommunale medarbejdere til virksomheden.

På baggrund af udbuddet har kommunens ældste fået mulighed for at vælge mellem forskellige hovedregel samt tilkøbsydelser som gæstemenuer, desserter og fødselsdagskager. Desuden har de ældre mulighed for at modtage maden enten varm eller kølet, hvilket giver de ældre en større fleksibilitet, fordi de kan spise, når de har lyst.

Endelig er det et krav i kontrakten, at mimimum 30 % af råvarerne skal være økologiske. Kontrakten har en årlig værdi på 4,5 mio. kr. og gælder for en seksårigs periode fra 2011. Den økonomiske gevinst vurderes til 1,5 mio. kr. om året. Den økonomiske gevinst havde været 1,7 mio. kr., hvis kommunen ikke havde et krav om økologi.

Vagt på museum!

august 29, 2014

I december 2009 blev vagtgruppen på Statens Museum for Kunst udliciteret til Securitas A/S. Baggrunden for udliciteringen var et ønske fra museet om at opnå en højere kvalitetssikringstiltag og kompetenceudvikling samt opnå større fleksibilitet i løsningen af opgaven.

Som kulturinstitution lægger Statens Museum for Kunst meget vægt på, at vagterne foruden at passe på de udstillede kunstværker også er i stand til at yde en god service til museets publikum. Man var derfor meget interesseret i både kvalitet og pris, da der skulle vælges en leverandør.

For de eksisterende medarbejdere på museet betød udliciteringen, at de fik Securitas som arbejdsgiver, og at de dermed blev en del af en virksomhed, hvis kernekompetencer er vagtvirksomhed. Dette har afgørende betydning for personalets udviklingsmuligheder, og i de fem år Securitas har løst opgaven på Statens Museum for Kunst, har målinger også vist en høj medarbejdertilfredsheden. Samtidig har museet opretholde og udviklet sin service overfor publikum.

Vi vægter vagternes sikkerhedsmæssige viden højt, da de bevogter uerstattelige værdier. For os er det også essentielt at vagterne er yderst servicemindede, da de er de første museets gæster møder. De er vores ansigt ud af til, og de skal være med til at give gæsterne en god oplevelse. De skal selvfølgelig også have kendskab til konfliktbehandling, førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. udtaler tidligere overvagtmester, Statens Museum for Kunst.

Selvom museet har udliciteret sikkerhedsopgaven, er det stadig museet, der i sidste ende vælger de vagter, der arbejder på museet. Dette skaber det positive samarbejde og sikrer, at vagterne besidder de rette værdier.