Archive for the ‘Samarbejde’ Category

Tendenser, som præger det øvrige sundhedsvæsen!

maj 28, 2014

– Sygehusene specialiseres og samles på færre, større enheder (supersygehuse).
– Der nedlægges sengepladser, patienterne udskrives tidligere, er mere plejekrævende
og ofte også fortsat behandlingskrævende.
– Sygehusene opruster den ambulante behandling og udgående funktioner.
– Stadig flere behandlings- og rehabiliteringsopgaver flytter fra sygehuset til
borgerens eget hjem.

Udviklingen betyder, at kommunerne i stigende grad skal være klar til at modtage patienter, der efter endt sygehusbehandling fortsat har brug for omfattende (syge)pleje og omsorg. Det stiller krav om et veludbygget nært sundhedsvæsen, der kan løfte flere og mere komplekse sygeplejeopgaver og om, at kommunernes personale skal indgp i et tættere samarbejde med almén praksis og sygehus..

Offentlige forbrugsudgifter udgør en historisk stor del af økonomien.

marts 21, 2014

De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.

Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.

Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.

Produktivitet gennem bedre rammer for ledelse!

marts 21, 2014

Der er behov for, at rammerne for ledelse i den offentlige sektor gør det muligt at levere de offentlige kerneydelser så effektivt og godt som muligt.

Søg derfor viden og inspiration til at skabe en mere effektiv og moderne offentlig sektor, som yder mere for mindre

Brug for investeringer i vækst!

marts 14, 2014

Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.

Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.

Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.

 

OPP er kommet for at blive!

marts 7, 2014

Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.

De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.

På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er  aktive deltagere i flere OPP – udbud.

Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).

Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.

I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.

Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.

Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.

 

 

 

 

Nyvalgt kommunalpolitiker!

december 27, 2013

Som kommunalpolitiker skal jeg de næste fire år være med til at træffe vigtige beslutninger om den kommune, jeg lever og bor i.

Jeg bliver en del af kommunens politiske ledelse. Det er en vigtig samfundsopgave, som er fyldt med spændende perspektiver og muligheder.

Kommunen er en vigtig hjørnesten i det danske velfærdssamfund og demokrati. Den kommunalpolitiske ledelsesopgave er mangfoldig og handler  både om den videre  udvikling af kommunen og dens lokalområder, om at lede og prioritere den lokale velfærd, om at være arbejdsgiver for kommunen, der typisk er en del af  kommunens største virksomheder, og om at videreudvikle det lokale demokrati.

Der  er mange måder, at være kommunalpolitiker på.  Der er ikke  eet svar på, hvordan man udfylder rollen som kommunalpolitiker.

Der skal arbejdes på og med:

  • Det politiske samarbejde i kommunalbestyrelsen
  • kommunens rolle i velfærdssamfundet
  • De politiske styrings- og ledelsesopgaver på bl.a. sundhedsområdet
  • Kommunal økonomi ogbde politiske muligheder i den forbindelse

Og man skal løbende møde andre nyvalgte, og  udvikle kontakter og netværk, man kan trække på i mit politiske arbejde.