Archive for the ‘rehabilitering’ Category
november 3, 2015
Når mange faggrupper skal opdateres og gå i samme retning!
Der arbejdes med rehabilitering i hver eneste kommune. Flere steder er man i færd med at reorganisere indsatsen og geare organisationen til rehabilitering anno 2016. Det gælder både i hjemmeplejen, sygeplejen og på plejecentre.
En succesfuld rehabiliteringsindsats afhænger i høj grad af løbende kompetenceudvikling. Med de nye digitale læringsmoduler om rehabilitering bliver organisationen på en let tilgængelig måde trænet i at definere smarte mål, introduceret til Socialstyrelsens nye retningslinjer samt opdateret om ny lovgivning.
Rehabilitering anno 2016
Rehabilitering har været på dagsordenen i alle kommuner i de senere år. Indsatserne har båret frugt, men det er vigtigt for den fortsatte forankring, at organisationens fokus fastholdes, og at kvaliteten opretholdes i arbejdet. Samtidig skal organisationen holdes ajour med den nye lovgivning, som er kommet til, siden arbejdet med rehabilitering tog fart, samt med Socialstyrelsens nye retningslinjer.
Fasthold momentum
Digital hverdagslæring er ideel til store komplekse driftsorganisationer, hvor medarbejderne arbejder på tværs af geografiske steder samt på tværs af vagter spredt over døgnet. Fasthold medarbejdernes fokus og momentum med de digitale læringsmodul, som medarbejderne får ubegrænset adgang til i et år.
Giv samtidig nye medarbejderne mulighed for hurtigt at komme på omdrejningshøjde med deres kolleger, så de effektivt kan bidrage til, at borgernes mål bliver opfyldt. Læring via digitale medier er et velegnet supplement til andre medier, som fx skriftligt materiale – ikke mindst for bogligt svage grupper.
Nu også til plejecentre
Erfaringer viser, at systematiske rehabiliteringsforløb også skaber værdi for beboerne på plejecentre. Derfor tilbydes der i dag også digital hverdagslæring målrette plejecentrenes ledere og medarbejdere.
Praksisnær hverdagslæring
Praksis kommer helt tæt på i disse digitale læringsmoduler, hvor alle definitioner, viden og lovstof bliver illustreret med praksisnære cases. Fx borgeren Jens på 79 år, der skal i gang med et rehabiliteringsforløb efter en hospitalsindlæggelse eller plejehjemsbeboeren Peter, som har demens og gerne vil kunne danse om juletræet hos datteren. Som en integreret del af modulerne skal deltagerne også koble den viden, de har opnået, med deres egen arbejdssituation i kraft af praksisøvelser.
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Center for Velfærdsteknologi, Digital fremdriftsmodel, digitalisering, Digitalisering af de offentlige services., Digitalisering og it-anvendelse, Effektiv offentlig sektor, Reformer, rehabilitering, Rehabilitering - digital hverdagslæring, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
maj 21, 2015
“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.
En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.
Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.
“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.
Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.
Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.
Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.
Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.
Tags:ambulant genoptræning, Det nære sundhedsvæsen, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, værdighed, Ventetid til almen
Lagt i Det gode serviceudbud, Det nære sundhedsvæsen, Et styrket nært sundhedsvæsen, Fundamentale rettigheder, Genoptræning, Genoptræningsforløb, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Patientrettet forebyggelse, Pleje og omsorg, Reel udredningsret til patienterne, Reformer, rehabilitering, Ret til hurtig behandling, Ret til udredning på privathospitaler er en god idé, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordringerne på sundhedsområdet, Ventetider på behandling | Leave a Comment »
maj 4, 2015
Første skridt på vejen mod at finde ud af, hvilke tilpasninger der eventuelt er brug for, er at tage en åben og ærlig snak. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til en medarbejder, der er ramt af psykisk sygdom – hellere spørge for meget end for lidt. Tilpasninger bør altid aftales i fællesskab mellem leder og medarbejder og aftales med udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov, ressourcer og kompetencer og arbejdgiverens krav.
Psykiske problemer er ikke nødvendigvis varige, men viser sig ofte kun i perioder. Det vil sige. at en person kan have lange raske og stabile perioder, for så at opleve en periode med problemer. Så i stedet for at aftale faste tilpasninger, kan det være en god idé med en fleksibel løsning, hvor tilpasningerne kan sættes i værk, når der er behov for det, og fjernes igen, når de ikke længere er nødvendige.
En forudsætning for, at tilpasningerne får effekt og virker efter hensigten, er, at de tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ressourcer og kompetencer. Altså i, hvad personen kan og ikke i, hvad personen ikke kan. Det er også vigtigt, at du som leder ikke lover noget, du ikke kan holde: Så vær realistisk.
Husk: hvis du ikke er sikker på, hvilken hjælp eller tilpasning der er rigtige, så spørg personen selv!
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Rimelige tilpasninger
Lagt i En styrket nær psykiatri, Erhvervsuddannelse, Innovation, Inspiration, Psykisk sygdom, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder | Leave a Comment »
januar 11, 2015
Udvikling i antal sundhedspersonaler i kommunerne
Antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 50 % og der er gennemført en faglig oprustning og udvikling af den måde, som rehabilitering og genoptræning sker på. Det skyldes bl.a. nye træningstiltag, telemedicin og en styrket faglighed. Fokus er idag på borgerinddragelse og en multidisciplinær og helhedsorienteret indsats i de mere komplekse rehabilitetsforløb. Alle kommuner arbejder med at sikre en koordineret tværfaglig indsats fx på hjerneskadeområdet, som på mange måder har været et foregangsområde ift. en tværfaglig koordineret indsats. Med de nye rehabiliteringsteams er en tværfaglig koordineret indsats for alvor kommet i fokus i bredere forstand.
For at løfte udfordringerne på sundhedsområdet er der behov for at skærpe fokus på trænings- og rehabiliteringsindsatsen og at understøtte borgerens egenmestringsevne. Derfor opruster kommunerne både i sygeplejen og i trænings- og rehabiliteringsindsatsen.
Antallet af autoriserede sundhedspersoner i kommunerne er siden 2007 steget med 24 pct. Det dækker gruppen af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og SOSU-assistenter.
Det er især inden for gruppen af ergo- og fysioterapeuter, der varetager trænings- og genoptræningsopgaven i kommunerne, at stigningen er mest markant med en stigning på 45 pct. Det skyldes i høj grad kommunernes stigende fokus på en tidlig indsats for at forebygge sygdom og funktionstab og rehabilitering og at flere og flere borgere bliver rehabiliteret og genoptrænet.
Antallet af sygeplejersker, som bl.a. udfører opgaver i hjemmeplejen og i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje er i perioden steget med 11 pct.
Antallet af SOSU-assistenter, der løfter en stor del af plejeopgaven, men også varetager delegeret sygepleje i kommunerne, er steget med 38 pct. i perioden.
Ovennævnte udvikling nødvendiggøres af den stærk ændrede demografiske udvikling, og de ældres stigende alder.
Tags:borgerinddragelse, ergoterapeuter, faglig udvikling, fysioterapeuter, multidisciplinær indsats, Sundhedspersonaler i kommunerne, Telemedicin, træningstiltag
Lagt i Akutfunktioner, Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, egenmestring, Et styrket nært sundhedsvæsen, Forandring, forebyggelsesindsats, Genoptræning, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Innovation, Inspiration, Kommunernes sundhedsindsats, Moderne rehabilitering, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, rehabilitering, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Sygeplejefaglige akutfunktioner, Telemedicin, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Uddannelse, Udfordringerne på sundhedsområdet, Velfærdssamfund, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
december 23, 2014
Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har rehabiliterings- og genoptræningsområdet gennemgået en omfattende udvikling og er idag et meget vigtigt indsats- og udviklingsområde. Kommunerne arbejder i disse år for at sikre tværfaglig koordineret indsats med afsæt i fælles mål. Der arbejdes med implementering af nationale kliniske retningslinjer og generelt med at sikre og styrke kvaliteten i indsatsen.
Kommunerne arbejder fortsat med at styrke hverdagsrehabilitering og udbrede den tidlige og forebyggende indsats. Det sker bl. a. med afsæt i den seneste viden om effekt. Der er i kommunerne fokus på at kunne yde en intensiv rehabiliteringsindsats gennem en tæt tværfaglig indsats.
Mange kommuner arbejder med at afprøve og udnytte de virtuelle muligheder, som ny teknologi giver. Den nye teknologi kan bidrage til at målrette træningen mere. Dermed vil borgerens effekt af træning blive større. Endvidere kan de nye metoder give borgeren større fleksibilitet og ad den vej bidrage til at øge både effekten og brugertilfredsheden.
Tags:Styrket genoptræning og rehabilitering
Lagt i Automatisering, rehabilitering | Leave a Comment »
november 12, 2014
Frederiksberg Kommune har gennemført et to-årigt projekt, hvor der gennemføres en ernæringsindsats for småtspisende ældre. Formålet var at afdække om de ældre kunne opnå en forbedret ernæringssituation, funktionsevne og om det indsatsen er omkostningseffektiv. Som en del af projektet blev de eksisterende ernæringsindsatser afdækket og frontpersonalet fik løftet kompetencer. Ligesom opgave- og ansvarsfordelingen blev beskrevet på baggrund af en kortlægning. I projektperioden deltog hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, visitationen, ambulant genoptræning og rehabilitering, træning til hverdagen og forebyggelsesteamet. Evalueringen af projektet viste, at en tværfaglig indsats giver en positiv effekt på borgernes fysiske funktionsevne. Og at vægtøgning er lig øget livskvalitet. Endvidere er indsatsen omkostningseffektivitet. Et formaliseret samarbejde mellem klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut er mere effektivt end hvis der udelukkende benyttes en faggruppe. Kommunen har besluttet at erfaringerne løbende skal udrulles til øvrige områder i hjemmesygeplejen, plejeboligerne og døgnrehabilitering.
Tags:Indsats for småtspisende ældre
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, Indsatser i det nære sundhedsvæsen, Madservice i hjemmeplejen, Pleje og omsorg, rehabilitering | Leave a Comment »
august 11, 2014
Gribskov Kommune indgik i marts 2014 aftale om Danmarks største udbud på social-og sundhedsområdet. Udbuddet betyder, at de private leverandører får en endnu større rolle end hidtil i leveringen af kommunens velfærdsydelser.
Udbuddet i Gribskov Kommune bestod af plejecentre, hjemmeplejen, botilbud for borgerne med handicap, et center for midlertidigt ophold, Hjemmesygepleje, levering og produktion af mad samt genoptræning og rehabilitering af borgere. Samlet set bliver der udliciteret for mete end 2,6 mia. kr. de næste ni år.
Mens en tredjedel af opgaverne på området hidtil har været udført i kommunalt regi, og resten har været udført af private leverandører, ligger kun en fjerdedel af opgaverne fremover på kommunale hænder. Interessen var stor, og 12 private selskaber var efter en prækvalifikation inviteret til at byde på opgaverne. Fremover bliver servicen leveret til borgerne af dels den kommunale leverandør PlejeGribskov og dels virksomhederne Aleris Omsorg A/Sog Attendo A/S. Maden til borgere i eget hjem vil blive leveret af Det Danske Madhus A/S.
Citat” For os er det ikke afgørende, om det er private eller kommunale leverandører, som skal servicere borgerne. Vi har lagt vægt på, hvem der kan levere den bedste kvalitet til den bedste pris, og det er faktisk lykkes at få nogle rigtig gode priser samtidig med, at vi har løftet kvaliteten overfor de svageste borgere i vores kommune.” Oplyste formand for social-og Sundhedsudvalget Birgit Roswall, Gribskov Kommune.
Tags:Danmarks største udbud på ældreområdet, Gribskov Kommune
Lagt i Det gode serviceudbud, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
juli 8, 2014
I kommunerne arbejdes der intenst med forskellige effektiviseringstiltag. På tværs af velfærdsområder har kommunerne særligt høje forventninger til, at bedre indkøb og lavere sygefraværd vil skabe effektiviseringer i 2014. Det viser KL’s analyse af kommunernes effektiviseringsplaner for 2014. Derudover har kommunerne forventninger til digitalisering, strukturtilpasninger og særligt på ældreområdet vurderes velfærdsteknologi og omlægning af services at kunne skabe effektiviseringer i 2014. Det sidste særligt som følge af nye regler for udbud på ældreområdet.
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, forebyggelsesindsats, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Udfordinger, Velfærdsteknologi | 1 Comment »
juli 4, 2014
Behov for ny organisering af velfærden
De økonomiske og ressourcemæssige udfordringer kombineret med kravet om et moderne servicetilbud viser med al tydelighed, at vi ikke kan fortsætte som nu. For at imødekomme udfordringerne er der behov for at se nærmere på, hvordan de offentlige velfærdsydelser er organiseret og blive bedre til at lære af dem, som har høstet reelle effektivitetsgevinster.
Tags:Ældrepleje og omsorg
Lagt i Ældre, Ældrepleje og omsorg, Det nære sundhedsvæsen, forebyggelsesindsats, Inspiration, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, Omstillingsparathed, Pleje og omsorg, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Strategisk tænkning, Sundhedsaftaler, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordinger, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
maj 30, 2014
Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, Social ulighed, Sundsfremme
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, Kommunernes sundhedsindsats, Migration, Omstillingsparathed, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Social ulighed, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 