Archive for the ‘Reformer’ Category

Hvorfor CO2 er et problem!

december 1, 2009

Jo mere kul, olie og gas vi brænder af, jo mere CO2 slipper vi ud i atmosfæren. Det lægger sig som et usynligt lag rundt om Jorden som glasset i et drivhus. Det betyder, at varmen fra Solen kan slippe ind i atmosfæren, men ikke komme ud igen. Temperaturen på Jorden stiger, hvilket giver store forandringer i livet på Jorden.

Sådan kan du spare CO2!!

december 1, 2009

FLASKEVAND OG POSTEVAND!

Danmark har noget af verdens reneste drikkevand. Alligevel er der gået mode i vand på flaske. Men literprisen er dyr, og produktion og bortskaffelse af halvlitersflasker belaster klimaet. Dropper du en flaske vand de 200 arbejdsdage om året, vil du spare klimaet for udledning af 30 kilo CO2.

Sådan kan du spare!

december 1, 2009

BØF og KYLLING.

Køer prutter helt enorme mængder metangas ud. For de danske køer svarer det til en årlig udledning af 2,73 millioner ton CO2. Det er beregnet, at et kilo af det bedste oksekød udleder op mod 27 kilo CO2. Derfor er det langt mere klimavenligt at spise lyst kød. Kylling, gris eller fisk. Og hvis du virkelig vil give den en klimaskalle, kan du tage en kødfri dag om ugen.

De vise mænd!

oktober 24, 2009

Jeg er enig med de vise mænd i deres forudsigelser om, at ledigheden topper med omkring 170.000 ledige i 2011.

Claus Hjort ligger op til en finanslov for 2010 med ca. 100 mia  kr.  i underskud! Det er aldrig før sket i Dansmarks historie.

Derfor er jeg grundlæggende uenig med de vise mænd i, at hovedmidlet for recovery er, at pumpe yderligere 10 mia kr. ud til offentlige investeringer i infrastruktur og bygninger, end man allerede HAR gjort.

Et bedre virkemiddel ville være, at arbejde på, at få flere nye virksomheder i drift (som skovfogeden der planter nyt efter høst) ved fx dramatisk at styrke Vækstfonden, der skal investere i eksportorienteret virksomhedsudvikling. Resultatet ville give et stort fald i ledigheden med beskæftigelse i virksomheder der kan eksportere os ud af krisen.

Alt for mange forskningsresultater ligger i skuffer og skabe både på DTU og vore universiteter til ingen nytte, fordi samarbejdet mellem det udførende erhvervsliv og forskerne er uvirksomt. Her ligger eksportmuligheder for driftige erhvervsfolk for milliarder, der kunne gavne både ledighed, udvikling og skatteministeren. Her kan høvles meget underskud af hos finansministeren.

Men hvorfor tænker “de vise mænd” kun på at gøre den offentlige sektor endnu større?

Midlet må da være, at gøre vores eksportsektor så stor som mulig. Det er jo indtjeningen her landet lever af.

Hybrid- og elbiler!

oktober 21, 2009

Flere bilproducenter starter produktionen af  meget store litium-ion-batterier.

Litium er et grundstof, der ikke findes i større mængder i naturen.

Så det helt store spørgsmål er nok i virkeligheden, om der overhovedet er litium nok til at opbygge en bilpark af  hybrid- og elbiler?

Singlekulturen og frisk mad!

oktober 21, 2009

Alle supermarkeder laver store kampagner med tre for x kr, og 750 gram for y kr. Samtidig pakker de alle grøntsager og frugt i store pakker som ofte går til i forrådnelse når man får det hjem. Hvorfor tænker de sådan, når Danmarks statistik kan oplyse, at der i Danmark nu er ca. 1 mio husstande med kun 1 beboer?

Altså 1 mio singler i Danmark. Der må være et gigantisk marked her.

Lad os derfor få mindre portioner af frisk kød og frugt og grønt. Måske skulle vi alle handle hos de lokale slagtermestre og lokale grønthandlere, hvor man selv kan bestemme hvor meget og hvor lidt man vil have. Så køber man kun det man har behov for. Det ville samtidig støtte de lokale småhandlende i nærbutikken.

Det vil samtidig medvirke til en stærk sænkning af CO2 udslippet, altså også et klimavenligt adfærdsskift.

Vi kan ikke få børn!

oktober 21, 2009

Ifølge Cryos er mellem 10 og 15 procent af alle par i verden ufrivilligt barnløse. Det tal gælder også i Danmark. Definitionen på at være barnløs lyder, at man har forsøgt at blive gravid i mere end et år uden held. I hvert tredje tilfælde skyldes ufrivillig barnløshed, at mandens sædkvalitet er for ringe. Hos en anden tredjedel skal årsagen findes hos kvinden. I de sidste tilfælde skyldes det begge parter, eller man kan ikke udpege grunden.
Hvert år leverer Cryos donorsæd til 1500 graviditeter over hele verden. Som lovgivningen er nu, må læger i Danmark ikke inseminerer efter de udvidede profiler, men kun efter højde, drøjde, hår- og øjenfarve. Den form for inseminering må derfor udføres af eksempelvis jordmødre. Andre lande har deres specifikke love om kunstig befrugtning.
Personligt syntes jeg ved dybere eftertanke, at inseminering efter udvidede profiler er et etisk skråplan, der kan få et insemineret barn til, senere at søge efter en far der ikke er der. Det kan give barnet store eksistentielle problemer.

Speciallægemangel og Ydernumre!

oktober 4, 2009

I en tid med tiltagende speciallægemangel og stigende ventetider for at komme til speciallæge er der grund til at overveje, om ydernummersystemet skal bevares i speciallægepraksis. Hvis man i stedet genindfører den logiske regel fra før 1977, at enhver, der havde erhvervet en speciallægeanerkendelse, også var berettiget til at drive en speciallægepraksis – med læge honorarerne betalt af Sygesikringen som nu – ville det medføre, at flere, speciallægetimer blev tilgængelige for patienterne. Der findes nemlig en – skjult – speciallægereserve i form af frivilligt overarbejde. Dette gælder specielt blandt vagtbærende overlæger, der som kompensation for vagtarbejde får tildelt afspadseringsdage.

Mange speciallæger bruger disse afspadseringsdage til at rejse til Norge eller Sverige for at passe vikariater der. Denne arbejdskraft kunne bedre og rimeligere bruges i Danmark.

Dagspressen er hver dag fyldt med planer om, at staten skal give yderligere mia. af kroner ekstra til sundhedsvæsenet for at reducere ventetiderne. Det har dog været uklart, hvordan de nødvendige speciallægetimer skulle skaffes. Afskaffelse af ydernummersystemet kunne medvirke til at løse dette problem.

Konklussion: Ydernummersystemet er en af de sidste resyet af en stalinistisk inspireret planøkonomi. Liberalisering på dette område indebærende afskaffelse af ydernumrene er en tiltrængt reform. Det vil bl.a. give flere speciallægetimer til glæde for patienterne og til en rimelig pris.

Uffe Ellemann-Jensen!

oktober 4, 2009

Hvis man ikke kender sit eget lands nyere historie, så kan man heller ikke forstå sin egen samtid. Derfor er historieløsheden farlig for vores demokrati.

Edmund Burke 1729-1797!

oktober 4, 2009

Når der gøres et skel mellem frihed og retfærdighed, bliver ingen af dem sikre.