Archive for the ‘Reformer’ Category

Det danske uddannelsessystem i en globaliseret verden!

november 25, 2013

Globaliseringen tvinger Danmark til at stille skarpt på uddannelses området. Nye internationale undersøgelser har vist, at vi på visse områder, herunder naturvidenskab og læsefærdigheder, halter bagefter en række af de lande, vi normalt sammenligner os med. Selv om det danske uddannelsessystem er et af de dyreste i verden, formår vi altså ikke at udnytte vore ressourcer til at opnå en tilsvarende førende position op resultatsiden. Det har ført til megen debat i medierne i de senere år.

Opmærksomheden er helt på sin plads. For uddannelse er et af de områder, hvor Danmark har mulighed for at udmærke sig, netop fordi vi er et lille højtudviklet land, hvor indsats området er overskueligt, hvor vi har de nødvendige økonomiske ressourcer, og hvor befolkningen socialt set er homogen. Tre områder fremstår i denne sammenhæng som helt centrale: Folkeskolen, de videregående uddannelser og forskning.

Når de gælder læsefærdigheder blev Danmark i en af de såkaldte PISA-undersøgelser placeret som nr. 16 ud af 30 OECD-lande. Hele 17 % – svarende til hver sjette elev – lå under eller i den dårligste kategori og kunne derfor betegnes som funktionelle analfabeter.

Globalisering og uddannelse!

november 24, 2013

Globalisering er en proces, der mindsker afstandene mennesker og lande imellem. Vi kan i dag – stort set uden forsinkelser – følge med i begivenheder, der finder sted på den anden side af kloden. Og det er helt almindeligt at købe amerikansk software, latinamerikanske kaffebønner, indiske tekstiler samt koreanske elektronikprodukter. Det skal vi ikke være kede af, for den økonomiske globalisering har gjort os danskere rigere, både som forbrugere og som producenter. Men de mindre afstande stiller også store krav til os. Hvis vi vil holde os i toppen af ranglisten, økonomisk set, skal kunne konkurrere med hele verden. I den forbindelse står én ting helt klart: Danmark er ikke og skal ikke være konkurrencedygtig på billig arbejdskraft. Det er hverken muligt eller hensigtsmæssigt at matche Kinas og Indiens lave timelønninger og beskedne krav til arbejdsmiljø. Vi skal kunne konkurrere på varer og ydelser af høj kvalitet, det skal være sig inden for avancerede pumpesystemer, nye medicinske præparater eller brugervenlig software. Vi skal kort sagt kunne konkurrere på vores evne til at sikre højt uddannelsesniveau; som vidensamfund.

Indvandring

november 15, 2013

Tilstrømningen af flygtninge og indvandrere har over den seneste generation givet Danmark en meget mere varieret befolkningssammensætning end tidligere. Nu om stunder møder vi repræsentanter for andre kulturer på gaden, hos den lokale grønthandler og ved forældremøder på skolen. Mest håndgribelig har påvirkningen fra “ikke-vestlige” kulturer været. Den pludselige tilstedeværelse af islam og islamiske værdier i det danske samfund er ikke gået sporløst hen over os. I Danmark frygter vi en delvis “islamisering” af det danske samfund., og vi er i den forbindelse blevet mere opmærksomme på at beskytte vores egne værdier. Et stykke hen ad vejen er bekymringerne overdrevne. Men når det kommer til vores tradition som demokrati og retsstat, så er der ikke plads til kompromis.

Herboende indvandrere og efterkommere udgjorde i 2005 i alt 8,3 % af den samlede befolkning. Hvis den nuværende indvandring fasyholdes i fremtiden, vil dette tal i 2020 være vokset til 10,8 %, i 2040 til 13,2 % og i 2080 til 15,7 %.

Vestegnen kan skaffe boliger og arbejde til mange!

juli 30, 2013

Ville det ikke være en velsignelse, hvis alle kunne bo tæt på deres arbejde, institutioner, uddannelsesteder og indkøbsmuligheder?

Mange af de børnefamilier der dagligt arbejder på Vestegnen har en dagligdag, der hedder studiegæld for begge forældre og mange udgifter til børnene. Derfor må boligen af økonomiske årsager ofte findes på Vestsjælland eller sågar på Lolland-Falster med 3 timers pendling til følge. En del har også søgt til Skåne.

Disse timer til transport mellem hjem og arbejde kunne anvendes bedre til familiens pleje med mindre stress og forurening forårsaget af de mange tusinde pendlere, der lever på samme måde. Alene i Brøndby Kommune viser statistik, at over 9.000 personer flere pendler dagligt ind end ud af kommunen for at arbejde her.

Løsningen er ganske simpel, ligefor og indebærer mange positive samfundsgevinster. Hundredtusindevis af kvadratmeter industrilokaler og andre former for forældet erhvervsmæssig ejendomsmasse står tomme overalt i industrikvartererne på Vestegnen. Disse bygninger er i dag uhensigtsmæssige, da kravene til erhvervsejendomme går på bygninger, der er tilpasset nutidige arbejdspladser, som er præget af alle former for liberale erhverv, institutioner og uddannelsessektoren.

Den gammeldags lavteknologiske industriproduktion flytter til andre områder, hvor timelønnen er billig, og den nye hjemlige industri er baseret på højteknologiske systemer og ydelser. Vi sælger mere og mere viden, da det er tidens råstof.

Vi bør derfor omforandre disse gamle og utidssvarende industriområder til moderne blandede bolig og  erhvervsområder, således nutidens mennesker kan bo tæt på deres job til rimelige priser og derved få deres familieliv til at fungere igen i stedet for at spilde tiden i tog, bus og bil. Vi vil ud over lykkeligere børnefamilier også få en langt mindre belastning af vores miljø, trafiksystemer og samfundsøkonomi.

Der vil også skabes mange nye arbejdspladser ved et sådant nybygnings- og forandringsprogram, da der ud over de tilknyttede bygherrer, arkitektekter, ingeniører, landmålere, entreprenører også er en stor materiale- og forsyningsindustri tilknyttet sådanne projekter. Man kan regne med, at der for hver 1 bygningsperson kommer 3 andre i følgeskab.

De mange nye boliger vil også give nye skatteydere i de områder, hvor lokalplanerne tillader, at sådanne projekter føres ud i livet. Hvilken kommune vil ikke gerne medvirke hertil? Et godt eksempel er  lokalplanen for Kirkebjerg området i Brøndby.

Finansieringen bør foregå i privat regi. Allerhelst via pensionskassernes kæmpeformuer, til gavn for alle. Vestegnens Borgmestre i – Brøndby, Vallensbæk og Glostrup – bør sammen forhandle med disse store pensionskasser for at motivere dem til, at investere aktivt i disse byggeprojekter. Kommunernes opgaver bliver hele tiden at tilpasse lokalplanerne, så de er tidssvarende, således at projekterne hurtigst muligt kan komme igang af hensyn til de arbejdssøgende bygningshåndværkere, ventende bygherrer, og de bolighungrende familier.

Summa summarum får vi gjort familierne lykkeligere, fordi de nu får mere tid sammen med deres børn, samt boliger, de har råd til, at bo i, nærhed til både arbejde, institutioner og indkøbsmuligheder. Samtidig får kommunerne tilført nye skatteydere og sat mange arbejdspladser i gang, uden at kommunen selv skal finansiere noget af det.

Lad os komme i arbejdstøjet i en fart. Det må også glæde vores jobcentre.

Diabetes skal tages alvorligt af kommunerne!

januar 19, 2013

Dansk kommuner bliver i stigende grad ansvarlige for at forebygge sygdom og støtte mennesker med diabetes i at undgå følgesygdomme, indlæggelser og sikr god egenomsorg.

Indsatsen for mennesker med diabetes skal tænkes med helt ind i den kommunale service. Kommunerne har siden 2007 haft en stor del af ansvaret for kronisk syge og dermed også for at forebygge diabetes og følgesygdomme. Men også for at sikre, at der er tilbud om hjælp til at håndtere sygdommen – ikke mindst for at undgå unødige sygehusophold.

Viden – Viden og atter viden
Der er et behov for viden hos alle kommunernes ansatte. Det gælder også køkkenpersonale, rengøringsfolk, sygeplejersker og blå mænd fra Seniorcentrene. Kommunerne skal gøre en dyd ud af videndeling blandt pleje- og omsorgspersonalet på diabetesområdet. Der skal uddannes et antal diabetesambassadører på Seniorcentrene, visitation og hjemmepleje og en række nøglepersoner i de forskellige afdelinger, så der altid er viden i nærheden til at tackle et diabetesrelateret problem, som en borger har.

Ikke alle skal være specialister, men der skal laves et skelet af viden, som kan bruges til for eksempel at opspore diabetes hos mennesker, der ikke ved, de har sygdommen. Et eksempel-Efter en hjemmesygeplejerske havde været på diabeteskursus, besluttede hun sig til at spørge alle de borgere, hun besøgte, om de havde diabetes. Det viste sig, at 23 af de borgere, hun besøgte af forskellige årsager, havde diabetes – uden at hjemmesygeplejersken vidste det.

Det er vigtigt, at alle borgere får tilbud om blodsukkermåling. Har en borger fået diabetes, kan de praktiserende læger henvise til en patientskole i et forebyggelsescenter, hvor der sættes fokus på livsstil og viden om sygdommen. Også her er grundlaget, at den enkelte borger med diabetes skal have viden til at håndtere egen situation og tage de valg, der er nødvendige. Det sker over et 17 måneders forløb med 7 sessioner af 5 timers varighed. Der er ikke krav om, at patienten skal være nydiagnosticeret.

Efter den grundlæggende patientskole er der mulighed for at give tilbud, der retter sig mod den enkelte. Det kan f.x. være rygestopkurser, motionsvejledning eller madlavningshold.

Kommunerne skal være et bolværk for både borgere og medarbejdere. Ikke alle skal være eksperter i diabetes, men vi skal gerne give mulighed for, at der er et sted, hvor man kan henvende sig og søge viden.

Skal kommuner støtte private fodboldklubber?

januar 13, 2013

Man må sige, at Brøndbys borgmester Ib Terp er blevet en sand mester i Spin. Han har nu stensikkert sikret sig en masse personlige stemmer og genvalg ved sit forslag om at købe BIF ASs ejendomme. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken konto pengene til Nordea og BIF AS skal tages fra? Anlægskontoen blev jo kraftigt beskåret ved sidste budget, og kan ikke bruges, eller hvad? Hvilken andet konkret konto er der til at betale købet? Og hvad med det principielle? Kommunalfuldmagten siger jo, at kommuner ikke må støtte private selskaber, da det er konkurrenceforvridende! Vil man acceptere, at Københavns Kommune støtter FCK ved at købe Parken? Og hvad med Odense, Aarhus, Aalborg og alle de andre superliga kommuner? Mine spørgsmål er rent principielle

Er innovation en trussel?

januar 9, 2013

De samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, som vi alle har rettet blikket imod, bør rettes mod den offentlige sektor, der skal være mere innovativ. Sundhedsvæsenet presser budgettet i alle regioner. Behandlingerne bliver dyrere og dyrere, og befolkningen bliver ældre og ældre, og hvis vi skal opretholde den service, vi har i dag, så skal det offentlige blive mere effektive, og den opgave skal innovation være med til at løse.
I forhold til, at få de offentligt ansatte til at tænke innovativt løber man imidlertid ind i problemer. Et forskiningsprojekt fra Rune Bysted, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, viser at de offentligt ansatte ikke i samme grad som de privatansatte prioriterer innovative løsninger. Dette selvom de offentlige ansatte ofte er bedre uddannede end i den private sektor. “Vi kan se, at de offentlige ansatte ikke er så innovative, og det kan skyldes den meget stramme målstyring, der er med til at dræbe innovationslysten, hvor medarbejdere ser innovation som en risiko, der fører til nedlæggelse af job”

Politikerne bør finde løsninger, hvor innovative medarbejdere ikke skal frygte, at det fører til fyringer af kollegaerne. Det er vigtigt, at den offentlige sektors kernetropper – sygeplejersker, skolelærere og socialrådgivere skal lære innovation i forbindelse med deres uddannelse, for de kan sætte kritisk lys på den måde, som tingende bliver grebet an på.

De offentlige ansatte er inderst rnde godt klare over, at hvis vi ikke finder mere effektive måder, at arbejde på, så kommer de til at piske af sted, når de store årgange går på pension. Så de offentlige ansatte skal ikke se innovation som en trussel mod dem, men som en hjælpende hånd i forhold til et bedre arbejdsmiljø

Kollaps truer tusinder af boligejere

januar 7, 2013

Afdragsfrie lån blev introduceret i sommeren 2003.
Det muligt at opnå afdragsfrihed på 30-årige boliglån med både fast og variabel rente i op til 10 år. Når de 10 år er gået, er det meningen, at boliglånet skal afdrages i løbet af 20 år.
I løbet af 2005 0g 2006 blev afdragsfriheden for alvor populær.
Ved udgangen af 3. die kvt. 2012 var 809 mia kr. af realkreditsektorens samlede udlån på 1432 mia kr. til ejerboliger og fritidshuse ifølge Realkreditrådet finansieret med afdragsfrie lån.
I min optik var og er det uansvarligt, at “oplære” befolkningen til, at tro at man ikke skal afdrage lån i hele låneperioden.
Proveneuaet er med garanti ikke opsparet, men brugt til forbrug og rejser, og derfor står mange boligejere nu med den selvforskyldte smerte, da mange boliger i dag er faldet med 20 til 30 pct i værdi, og derfor er mange teknisk insolvente.
Da boligejerne fra de første lån blev optaget, nu skal til at afdrage med flere tusinde kr pr måned, vil der opstå store likviditetsproblemer i mange familiers økonomi.
Der vil opstå en ny finanskrise, da det indenlandske forbrug, dermed ikke kommer op i gear i mange år fremover.

Én indgang til kommunen!

januar 5, 2013

I hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K. (By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for), og det er navnet på en forvaltning, som blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. At de 3 områder er samlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henvende sig ét sted.

“Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet”, siger Jørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsætter: Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliver at være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, at vi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen og noget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at arbejde tæt sammen på tværs af B, E & K.

En udvikling jeg personligt gerne ser efterfulgt i andre kommuner!

Fra forvaltning til forretning og egen profil!

januar 5, 2013

“Øvelsen” for Esbjerg Forsyning A/S har siden 2010, da selskabet blev et selvstændigt A/S i forbindelse med vandsektorlovens ikrafttræden, været at tage skridtet fra forvaltning til forretning og egen profil. Monopolet på vand, varme og spildevand fik dermed den ekstra dimension, at man nu operere på markedsvilkår.