Archive for the ‘Reformer’ Category
juni 2, 2014
Her er der anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen. Pakkerne indeholder anbefalinger i forhold til kendte risikofaktorer for sygdom; eksempelvis Tobak, Alkohol, Mad og Måltider, Fysisk aktivitet, Hygiejne, Seksuel sundhed og Mental sundhed.
Kommunerne har i dag et større ansvar i forhold til rehabilitering af borgere efter indlæggelse. Det betyder, at kommunerne i indsatser rettet mod borgere med særlige behov skal arbejde på tværs og sikre sammenhæng i indsatsen. Det drejer sig fx om, at social-, sundheds- og jobcenter skal samarbejde og opstille fælles mål for i højere grad at sikre, at fx sygemeldte borgere kommer tilbage i arbejde.
Nogle af kommunernes opgaver på sundhedsområdet forudsætter et vist volumen og sundhedsfaglig viden. Det drejer sig fx om opgaver ift. patientrettet forebyggelse og rehabilitering. Her er det en væsentlig forudsætning for kvaliteten, at kommunerne indgår i et samarbejde med hinanden, eller har en aftale med et specialiseret tilbud.
Tags:Det nære sundhedsvæsen, Kommunal potentiale, Omstillingsparathed
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Effektiv offentlig sektor, Forandring, kommunal potentiale, Kommunernes sundhedsindsats, Reformer, Tendenser i sundhedsvæsenet | Leave a Comment »
maj 30, 2014
Det handler om, at koordinere den indsats kommunerne allerede gør. Forebyggelse skal foregå i og på tværs af alle forvaltningersområder i kommunen.Sundhedsområdet og jobcentret kan fx arbejde sammen om indsatsen for sygedagpengemodtagere for hurtigere at få den enkelte fri af sygdom og tilbage på arbejdsmarkedet.
For at undgå flere tilfælde af kronisk sygdom og for tidlig død fremover bliver vi nødt til at satse på sundhedsfremme. Vi er simpelthen nødt til at sætte prop i.
Det er netop her, at kommunerne har et stort potentiale i at fremme sundhed hos borgerne, fordi de har kontakten på en daglig basis.
Man ved, at det, der skal for at forbedre sundhed i mange tilfælde, er det, som også vil mindske social ulighed.
Sundhedsstyrelsen har bevilget 13 mio. kr. til oprettelsen af Forebyggelsescentret, som påbegyndte sit arbejde i starten af april i år.
Jeg mener samtidig, at det vil fremme udviklingen, hvis man meget mere inddrager og samarbejder med patientforeningerne, som har stor viden indenfor de forskellige respektive kroniske sygdomme.
Tags:Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Rehabilitering, Social ulighed, Sundsfremme
Lagt i Det nære sundhedsvæsen, Forandringer, Kommunernes sundhedsindsats, Migration, Omstillingsparathed, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Social ulighed, Strategisk tænkning, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
maj 30, 2014
Kommunerne, der har den daglige kontakt til borgerne, har de bedste forudsætninger for at fremme sundhed i praksis. Et nyt center i KL skal rådgive kommunerne til, hvordan de bedst implementer sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i kommunernes øvrige arbejde med borgerne.Den allerbedste måde at undgå sygdom og forlænge livet hos borgerne er ved at gøre en forebyggende indsats. Der har kommunerne et kæmpe potentiale. Og flere kommuner gør allerede en stor indsats for at fremme sundhed hos borgerne. Kommunerne har haft forebyggelsesopgaven siden 2007, men indtil nu har der manglet klare anbefalinger for præcis, hvad kommunerne skal gøre på forebyggelsesområdet. Sundhedsstyrelsen har derfor nu udarbejdet forebyggelsespakker med klare anbefalinger til, hvad kommunerne skal lave.
Det er ikke meningen, at hver enkelt kommune skal kunne opfinde den dybe tallerken. Centret for Forebyggelse i Praksis kan hjælpe dem med at dele viden og gøre deres indsats mere systematiseret.
Kommunerne får stillet nogle helt konkrete forventninger op, som gør det nemmere for dem at se, præcis på hvilke områder, de med fordel kan gøre mere.
Metoden til at fremme en sundere livsstil hos borgerne handler snarere om, at optimere rammerne for at få mere sundhed ind i hverdagen.
At arbejde med forebyggende rammer handler også om at lave politikker for fx at få mere bevægelse og sundere kost i daginstitutionerne.
Ligeledes er det vigtigt at sikre røg- og alkoholfri rammer for børn og unge i hverdagen.
Tags:Forandring, Forebyggelse, frisk mad, Omstillingsparathed, Rehabilitering
Lagt i Børn, Det nære sundhedsvæsen, Diabetes, Forandringer, Kommunernes sundhedsindsats, Kultur, Mad, Omstillingsparathed, Reformer, rehabilitering, Samarbejde, Sundhedsopgaver, Sundhedsvisioner, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udfordinger | Leave a Comment »
marts 21, 2014
De offentlige forbrugsudgifter (udgifterne til eksempelvis børnepasning, uddannelse, forskning, sundhed, ældrepleje, politi og forsvar) udgør således i dag en historisk stor andel af økonomien. Selv efter aftalen om Vækstplan DK, hvor væksten i det offentlige i de kommende år afdæmpes, er der udsigt til, at det offentlige forbrug i 2020 udgør knap 26,5 pct. af BNP. Det er en væsentlig større andel af økonomien end de omkring 25,5 pct., som var det “normale” op gennem 1990érne.
Hvis balancen mellem den offentlige og den private sektor skal genoprettes, er der altså behov for en yderligere reduktion af væksten i de offentlige udgifter, hvis ikke der tages yderliger tiltag, der kan løfte væksten i den private sektor.
Ved fravær af yderliger initiativer skal der i årerne 2014 til 2020 være nulvækst (realt) i det offentlige forbrug, hvis den offentlige forbrugsandel i 2020 skal ned på 25,5 pct., af BNP.
Tags:økonomi, Forandring, Forskning, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, digitalisering, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Forskning, Konkurrence, nulvækst, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 14, 2014
Et samfund med høj vækst og velstand kræver, at der sker en klar omprioritering af de offentlige udgifter, så en større del går til områder som f.eks., forskning og udvikling, uddannelse og offentlige investeringer, der fremmer væksten i samfundet. Endelig er det vigtigt, at effektiviteten i den offentlige sektor øges, så der ydes mere og bedre service for de samme penge.
Moderniseringen af den offentlige sektor betyder imidlertid ikke alene en bedre prioritering af de offentlige udgifter. Der er tilsvarende brug for en gennemgang af, hvordan der arbejdes i den offentlige sektor, og hvordan arbejdet er organiseret. I regeringens seneste 2020-plan indgår et mål om, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frem mod 2020 skal frigøre 12 mia. kr. Med aftalen om en fælles-offentlig digitaliseringstrategi for 2011-2015 samt de ændrede arbejdstidsregler på folkeskole- og gymnasieområdet er de første skridt taget. Som et groft skøn venter fx DI, at der på den baggrund er tilvejebragt omkring fem mia. kr.
Produktivitetskommissionen har imidlertid konservativt skønnet, at potentialet er væsentligt større end de 12 mia. kr., som er regeringens mål. Man mener, at moderniseringer og effektiviseringer i den offentlige sektor kan frigøre 36 mia. kr. frem mod 2020, heraf kommer det største enkeltstående bidrag på 19 mia. kr., fra, at en række opgaver og følgende udgifter ikke længere skal løses af den offentlige sektor. Der er således reelt tale om effektiviseringer gennem øget produktivitet på 17 mia. kr. gennem bl.a. konkurrenceudsættelse, bedre rammer for ledelse og digitalisering.
Tags:økonomi, change, Digitalisering, Forandring, Ledelse, Reformer
Lagt i Økonomi, bedre ledelse, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Omstillingsparathed, Reformer, Samarbejde, Strategisk tænkning | Leave a Comment »
marts 14, 2014
Danmark har brug for en effektiv offentlig sektor med høj service og et lavere udgiftsniveau. Ikke mindst som følge af at den offentlige sektor i Danmark fortsat er blandt de største i verden.
Det er således ikke min intention at ændre grundlæggende ved velfærdssamfundets opbygning, men derimod at gøre balancen mellem den offentlige og den private sektor mere holdbar.
Den offentlige sektor skal udgøre en mindre andel af økonomien. Det er en nødvendig forudsætning for at få genskabt de tabte private arbejdspladser og balancen i den offentlige økonomi. Dette skal ses i lyset af, at den private sektor i den nærmeste fremtid får svært ved at finansiere en offentlig sektor blandt verdens største, og at den private sektor om nogle år igen vil mangle kvalificeret arbejdskraft.
Et centralt element i dette er en afdæmpet vækst i det offentlige forbrug. Vi bør have som mål, at det offentlige forbrug maksimalt må udgøre 25,5 pct. af BNP. Dette svare i store træk til niveauet i starten af 2000érne. Dette mål bør være opfyldt i 2020.
Tags:økonomi, Forandring, Offentlig sektor
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandring, Kommunalbestyrelse, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Strategisk tænkning, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
december 9, 2013
Danskere er gode til at finde job i andre sektorer, så sandsynligvis vil globaliseringen ikke få stor indvirkning på antallet af danske arbejdspladser. Det er snarere lønniveauet, der vil komme under pres i de kommende år. Aktuelt bemærkes det, at den danske og europæiske lønudvikling er usædvanlig moderat, på trods af at der er lav ledighed historisk set. Frygten for udflytning af arbejdspladser ligger en dæmper på lønkravene.Enkelte grupper af medarbejdere har ligefrem været villige til at gå ned i løn for at fastholde deres arbejdspladser. Der er dog langt ned til lønnen hos eksempelvis en fabriksarbejder nær Shanghai, der får udbetalt omkring 700 kr. om måneden. Så vi kan reelt ikke konkurrere, når det gælder lønniveauet.
Hvad kan vi gøre nu?
I en globaliseret verden kan kun de lande, der har den mest eftertragtede arbejdskraft opretholde de højeste lønninger. Danmark skal derfor have verdens bedste medarbejdere for at fastholde vores relative velstandsniveau.
Det gøres ikke kun ved at motivere unge til at uddanne sig og ved generelt at forbedre uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Lige så vigtigt er det at opkvalificere den nuværende arbejdsstyrke ved at sikre livslang læring med gode muligheder for efteruddannelse for alle faggrupper. Det gør ikke blot medarbejderene mere produktive, det gør også, at medarbejderen får kompetencer, der kan bruges i andre stillinger.
Det er også vigtigt at blive ved med at fremelske nogle af de uformelle kompetencer, som stort set er fraværende i lavtlønslandene. Det gælder eksempelvis evnen til at være innovativ, problemløsende og tage medansvar for sin arbejdsplads.
Endelig skal vi være forberedt på, at de fremtidige jobs kommer til at være i erhverv relateret til viden og service, frem for i de traditionelle produktionsvirksomheder.
Tags:økonomi, change, Eksport, Forskning, Globalisering, help Climate og Spar Penge, Historie, Kultur, Lønkonkurrence, livslang læring, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Funktionelle analfabeter, Globalisering, Konkurrence, Kultur, lavtlønnede lande, Lønkonkurrence, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, Udflytning af jobs, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
december 7, 2013
Efter at Kina, Indien og Rusland er blevet integreret i den internationale økonomi er den globale arbejdsstyrke fordoblet til omkring 3 milliarder arbejdere. Udbuddet af arbejdskraft har aldrig været større, så det skærper konkurrencen, så det kan mærkes på dele af det danske arbejdsmarked.
Virksomheder foretrækker medarbejdere, hvor der er den bedste sammenhæng mellem produktivitet og løn. Her kommer nogle danske faggrupper til kort. Eksempelvis er en dansker næppe hurtigere eller bedre til at sy ærmer på en skjorte, end en indisk medarbejder er. Derfor var det også stillinger som syersker og montricer, der først blev nedlagt, da danske virksomheder begyndte at producere i udlandet. Tendensen er fortsat, at det primært er de lavest lønnede og de mest nedslidende jobs, som flyttes ud.
De udflytningstruede jobs er dog ikke kun at finde på fabriksgulvet. Nu rammer det også i nogen grad IT-folk, regnskabsmedarbejdere og forsikringsfolk. Det signaliserer et skift, hvor udflytning af arbejdspladser ikke kun sker inden for produktion, men også inden for de dele af serviceindustrien, hvor afstanden til modtagelsen af ydelse ikke har betydning. Hovedparten af den voksende servicesektor vil dog ikke blive berørt af globaliseringen, da plejepersonale, rengøringspersonale, håndværkere, cafemedarbejdere, chaufører m.v. skal være tæt på deres kunder.
Udflytningen af jobs til udlandet afspejler dog også udviklingen af uddannelsesniveauet i lavtlønslandende. I de seneste år har kinesiske og indiske universiteter eksempelvis uddannet lige så mange ingeniører og naturvidenskabelige kandidater som Nordamerika, EU og Japan til sammen. Det åbner for konkurrence på nye områder. Store dele af en ny bro over Fehmern Bælt kan eksempelvis projekteres på en indisk tegnestue.
Top 5 over brancher, hvor danske virksomheder p.t. outsourcher globalt:
- Tekstil og læder
- Møbelproduktion
- Jern og metal
- Forskning og udvikling
- IT-service
(AERådet: Økonomiske Tendenser)
Tags:change, economy, Eksport, Forskning, Globalisering, Lavtlønslandes voksende rolle, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Bekæftigelse, E-handel, Eksport, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, lavtlønnede lande, netværk, Omstillingsparathed, Reformer, Sprog, Strategisk tænkning, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
december 5, 2013
Danmarks Erhvervsråd vurderer, at danske virksomheder foreløbig har oprettet omkring 320.000 arbejdspladser uden for Danmark. Samtidig vurderes det, at omkring 200.000 danskere (hver 7. medarbejder) arbejder for udenlandske virksomheder i Danmark. Globaliseringen er dermed et gensidigt fænomen, hvor jobs både flytter ind og ud af landet. Det er imidlertid de konfliktfyldte historier om de globaliseringstruede jobs, der fylder mest i medierne, mens det er mindre synligt, at der skabes nye jobs herhjemme.
Det er omtvistet, hvad globaliseringen betyder for Danmarks mulighed for at fastholde arbejdspladser. Vismændene vurderer, at 4-5.000 jobs om året nedlægges i danske fremstillingsvirksomheder som følge af udflytning af produktion. Det tal skal ses i lyset af, at der hvert år oprettes 260.000 nye jobs i Danmark, mens lige så mange nedlægges. Teknologiske forandringer spiller formodentlig en større rolle for beskæftigelsen end udflytningen af arbejdspladser.
Derfor er livslang læring, efteruddannelse, omstillingsparathed og mobilitet altafgørende faktorer for den enkelte, hvis man vil bevarer sine muligheder for job i Danmark fremover.
Tags:afspadsering, økonomi, change, efteruddannelse, Eksport, Globalisering, livslang læring, mobilitet, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Automatisering, Økonomi, Bekæftigelse, Dansk erhvervsliv, E-handel, Eksport, Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrence, Konkurrenceevne, Kultur, Omstillingsparathed, Reformer, Uddannelse, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
november 28, 2013
Når det gælder folkeskolen. så taler meget for at optrappe indsatsen på de hårde områder, det vil sige læsning, matematik, sprogkundskaber og naturfag. Vi skal naturligvis ikke sætte vore forcer – i særdeleshed elevernes samarbejdsevner og selvstændighed – over styr. Men vi bør overveje at øge brugen af tests inden for disse områder samt at styrke læreruddannelsen inden for netop disse fag.
Når det gælder de videregående uddannelser, så er det nødvendigt at begrænse den gennemsnitlige studietid samt at gøre studievalget mere erhvervsmindet. Et muligt tiltag vil være at erstatte uddannelsesstøtten med statsligt garanteret lån.Det vil give de studerende en tilskyndelse til hurtigere at afslutte deres uddannelse samt i højere grad at vælge en uddannelse, der giver gode jobmuligheder.
På forskningsområdet gælder det om at optrappe samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivets virksomheder samt at bruge en større del af forsknings midlerne på naturvidenskaben – gerne inden for en europæisk dimension.
Danmark har forudsætningerne for at nå meget vidt inden for alle tre områder. Men der har i de seneste årtier været en modvilje mod at stille krav til de studerende og til uddannelsesinstitutionerne. Det er der måske ikke noget mærkeligt i; men hvis vi vil overleve som vidensamfund, så er det helt nødvendigt at stille krav.
Globaliseringen er ikke et fænomen, vi kan vælge til eller fra efter behov. Der er tale om et givet vilkår, som det gælder om at få det bedst mulige ud af.
Tags:Forandring, Globalisering, Omstillingsparathed
Lagt i Erhvervsuddannelse, Folkeskolen, Forandringer, Forskning, Globalisering, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Reformer, Uddannelse, vidensamfund | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 