Archive for the ‘Patientrettet forebyggelse’ Category

Bliv klar til jeres møde med kommunen!

oktober 11, 2017

Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.

Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:

  1. Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
  2. Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
  3. Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
  4. Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
  5. Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”

Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.

Et varieret udbud af leverandører!

juni 3, 2015

For mig er det ikke afgørende om den skattefinansierede velfærdsservice leveres af den kommunale, private eller selvejende leverandører. Det afgørende er, at borgerne får en velfærdsservice af høj kvalitet.

På de fleste af de skattefinansierede velfærdsområder har den offentlige sektor monopol eller monopollignende status. Det er kun på mindre områder som fx praktisk hjemmehjælp, at de private leverandører indtil nu er lykkedes med at udfordre det kommunale monopol.

Hvis borgerne reelt skal have et frit valg, skal der være flere leverandører at vælge imellem. Der skal være en større mangfoldighed i udbuddet på de enkelte velfærdsområder.

Et varieret udbud af leverandører kan sikre på flere måder. For det første skal der i højere grad åbnes for, at borgerne kan vælge private og selvejende leverandører som alternativ til det kommunale tilbud. For det andet skal der i højere grad være konkurrence internt mellem de kommunale enheder, fx daginstitutioner, plejecentre eller hjemmehjælpsenheder.

Det er ikke et succeskriterium, at alle borgerne vælger ikke-offentlige leverandører. Succeskriteriet er, at borgerne oplever et forskelligartet udvalg og har mulighed for at vælge netop den leverandør, der opfylder deres ønsker og behov.

Flere leverandører
Jeg ønsker, at der skabes et varieret udbud af leverandører, der kan levere den mangfoldighed i efterspørgslen, borgerne har.

Antallet af leverandører og et mangfoldigt udbud til borgerne kan understøttes lokalt på en række forskellige måder, fx udlicitering, afknopning, selskabsgørelse, omdannelse til selvejende institutioner eller egentlig frasalg.

Der kan ikke opsættes generelle betingelser og krav om antallet af leverandører, som borgerne kan vælge imellem. På nogle velfærdsområder i nogle dele af landet, vil en leverandør givetvis være den dominerende, fx den lokale folkeskole. Det er i sig selv uproblematisk, da et alternativ vil opstå, hvis efterspørgslen er tilstrækkelig stor. Det afgørende er, at det alene er borgernes til- og fravalg, der afgrænser antallet af leverandører.

Markante kommunale forskelle i ventetid til almen, ambulant genoptræning!

maj 21, 2015

“Der er markante kommunale forskelle i ventetid på almen ambulant genoptræning, hvilket indikerer, at ikke alle kommuner tilbyder en rettidig genoptræning til patienter, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Data for ventetid på genoptræning i kommunen er for nuværende ikke gode nok, men forskellene kommunerne imellem kan ikke alene forklares med mangelfulde data”.

En opgørelse fra Danske Handicaporganisationer, Danske Fysioterapeuter og Ældresagen viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven i omkring 60 pct. af kommunerne er mere end 7 dage.

Haderslev og Køge Kommuner tilbyder dog i dag borgerne med et lægefagligt begrundet behov for genoptræning inden for 5 dage uden meromkostninger.

“Vi havde jo en del borgere på venteliste til genoptræning, så det kostede 2 ekstra terapeuter i 2 måneder, og selve indkøringsfasen varede 3 måneder. Men nu er ventetiden nede på 5 dage, og udgifterne i det daglige arbejde er ikke større, end da ventetiden var 4 uger.”, forklarer Lars Hoppe Søe, leder af genoptræningen i Køge Kommune.

Jeg foreslår, at nedbringe ventetiden på ambulant genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Patienterne skal have udvidede valgmuligheder, hvis genoptræningen ikke er startet efter 7 dage.

Udvidet frit valg til genoptræning!
Såfremt borgerens bopælskommune ikke kan hjælpe patienten i gang med det aftalte genoptræningsforløb inden for senest 7 dage – hvor det fagligt vurderes, at patienten er klar til at gå i gang med genoptræningen – skal borgeren have ret til at kunne vælge en anden leverandør, og dermed ret til at kunne fravælge lang ventetid.

Takster aftales mellem KL og udbyderne på linje med principperne bag det udvidede frie sygehusvalg. Kan parterne ikke enes, fastsættes taksterne af en uvildig opmand.

Patienten kan i dag ikke vælge en privatpraktiserende fysioterapeut, hvis patientens bopælskommune ikke har en aftale med dem. ligesom patienten ikke kan benytte privatpraktiserende tilbud i andre kommuner, hvis kommunen ikke har indgået aftaler, og det skal selvfølgeligt laves om.

Vigtige indsatsområder i forhold til nuværende ældre nydanskere!

april 9, 2015

Vigtigt at skabe tryghed via øget kendskab til tilbud
Det er vigtigt, at kommunerne bidrager til at skabe større tryghed omkring tilbuddene indenfor ældreplejen, som nogle nydanskere bliver nødt til at tage imod, selvom de ikke ønsker det. Dette kan ske via øget information om tilbuddene særligt målrettet de nydanske ældre og ved at sætte fokus på `god praksis` i inddragelse af pårørende i plejen af de ældre.

Fokus på forebyggelse af ensomhed
Mange nydanske ældre har en frygt for ensomhed i alderdommen. Nogle ældre er på den ene side bange for at blive ensomme i eget hjem og på den anden side bange for at blive sprogligt isoleret på et plejecenter. Oplevet ensomhed har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet og generelle helbredsopfattelse, og det er vigtigt, at kommunen iværksætter tiltag, der kan forebygge ensomhed; særligt i forhold til den gruppe ældre der ikke taler dansk, og ældre der flytter væk fra deres øvrige netværk for at være tæt på deres børn.

Et vigtigt indsatsområde i forhold til kommende ældre nydanskere:
Pårørende i et forventningspres fra samfundet og forældre
De kommende nydanske ældre (45-64 år) har et langt dårligere helbred end kommende danske ældre, og det kan betyde, at de vil være mere og tidligere plejekrævende end de kommende danske ældre. At varetage plejen af deres forældre kan være en fysisk belastning for de kommende nydanske ældre, der selv har dårlige helbred. Samtidig kan det for nogle være meget svært, hvis de oplever at svigte deres forældre, fordi de ikke kan imødekomme deres ønsker og forventninger om, at de bidrager til plejen. Disse forhold er kun perifært berørt og bør afdækkes nærmere.

Ovennævnte problematik vil få store konsekvenser for kommunernes plejetilbud på området og store konsekvenser for kommunernes økonomi.

Patientrettet forebyggelse!

marts 2, 2015

Alle kommuner er så godt som i mål ift. relevante tilbud til borgerne med Hjerte-kar, diabetes, KOL og kræft. I det mellem-kommunale samarbejde i KKR-regi har kommunerne udviklet deres indsatser og arbejder fortsat med at sikre tilbud af høj kvalitet og effekt.

Gode eksempler på indsatser

Aktiv indsats til borgere med kroniske sygdomme

Vejen Kommune har på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at dyrke motion, som et led i at lære at leve med en kronisk sygdom, skabt et 8-ugers træningstilbud til borgere med kroniske sygdomme: KOL, hjerte-karsygdom, diabetes type 2 og osteoporose. Træningstilbuddet startede som et projekt, men er på grund af de positive resultater blevet en fast del af den daglige drift i Sundhed og Familieafdelingen i Vejen Kommune. Det er med indsatsen lykkes med at forbedre den fysiske form hos deltagerne i løbet af de 8 uger. Løbende opfølgning på deltagerne viser ydermere, at de fleste af deltagerne efter projektets afslutning har holdt fast i de gode vaner og har gjort motion til en del af deres hverdag.

Positive effekter af patientrettet rehabiluitering

Aalborg Kommune har skabt rehabiliteringstilbud specielt rettet mod borgere med de kroniske sygdomme: KOL, hjerte-kar sygdomme og kræft. Dette er gjort for at give borgeren et mere sammenhængende rehabiliteringsforløb, der kan hjælpe borgeren til at lære at leve med sin sygdom og med at ændre vaner og levevis således, at den højst mulige livskvalitet kan opnås. Rehabiliteringstilbuddet består som udgangspunkt af to elementer, patientuddannelse og fysisktræning. Herudover er der en variation af tilbuddene målrettet hver patientgruppe. De fysiske forbedringer hos patientgrupperne er målt på forskellige parametre alt efter de tilbud, de er målrettet- Alle borgere, der har modtaget rehabilitering på Sundhedscenter Aalborg, har oplevet en væsentlig forbedring af både deres fysiske og psykiske helbred.

Diabetesforløb i Kolding

I 2010 startede Kolding Kommune et diabetesforløb for at øge den sundhedsfaglige indsats og livskvaliteten for type 2 diabetikere. Diabetesforløbet udføres i et samarbejde med kommune og sygehus. Der bliver udbudt tre forløb af forskellig varighed, hvor alle tre forløb forsøger at udvikle viden, færdigheder og en mere positiv holdning hos diabetikeren. Evalueringen af indsatsen er foretaget ud fra før- og eftermålinger, tilfredshedsmålinger og kvalitative interviews på det mest omfattende af de tre forløb (8 uger). Evalueringerne viser, at diabetikerindsatsen har skabt tydelige forbedringer i både den mentale og fysiske tilstand hos de, der har deltaget. Finansieringen startede med tilskud fra Ministeriets for Sundhed og Forebyggelse, men er nu en del af kommunens driftsudgifter.

Kompetenceudvikling på tværs af kommuner

Frederiksberg Kommune besluttede i 2012 at arbejde mere systematisk med rehabilitering af kommunens kræftramte borgere, og fik hjælp til kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere fra deres erfarne nabo Københavns Kommune. Begge kommuner har haft stor glæde af samarbejdet. Særligt i Frederiksberg Kommune, hvor samarbejdet om det nye rehabiliteringstilbud for kommunens kræftramte borgere har betydet, at man ikke længere er afhængig at tilkøbsydelser i andre kommuner – nu kan kommunen selv.