Archive for the ‘OPP projekter’ Category

Bliv klar til jeres møde med kommunen!

oktober 11, 2017

Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.

Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:

  1. Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
  2. Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
  3. Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
  4. Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
  5. Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”

Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.

Fra dialog til faktura!

juli 10, 2017

Du er i dialog med en kommune, I taler om deres behov og dine løsninger og ideer. Måske er der optakt til samarbejde om udvikling eller afprævning af dine løsninger. Der bliver talt om test over en fire måneders periode, som skal bevise over for kommunen, at din løsning kan skabe værdi. Det er en tidskrævende proces, som sikrer dokumentation men ikke nødvendigvis et salg.

Et innovationssamarbejde med en kommune kan være en genvej til salg. Men det kan desværre også være en omvej, hvor du føler, at du spilder din tid og ressourcer. Måske når I ikke frem til en løsning, som fungere tilfredsstillende. Måske har i god succes med at afprøve og tilpasse dit produkt, men på trods af det, køber kommunen det ikke efterfølgende.

Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. Kassen kan være tom, når budgetåret nærmer sin afslutning. Udskiftning i personale kan koste dig dine ambassadører, og ildsjæle eller nye præferencer kan gøre, at løsningen ikke længere er relevant. Måske vil dem, du har samarbejdet med gerne købe dit produkt, men det skal igennem indkøbsafdelingen, og de skal bruge tid på at afklare, om det skal i udbud, og hvilken udbudsform, der skal bruges. Måske skal kommunens IT-afdeling involveres, for at se om produktet spiller sammen med kommunens andre systemer. Og måske vil kommunen bare lige teste nogle konkurrerende løsninger, så de er helt sikre på at få det rigtige, inden de beslutter sig.

Gør et godt forarbejde. 

Når offentlig-privat innovation nogle gange har et lidt dårligt rygte, kan det være fordi virksomheder, ikke har holdt sig for øje, at det ikke nødvendigvis er en sikker adgang til en stor kontrakt. Det er en gensidig investering. Du har kun begrænset indflydelse på, hvordan et samarbejde med kommunen ender. Der er dog noget forarbejde, som øger chancen for, at samarbejdet skaber værdi og kommer til at give sorte tal på din bundlinje.

For det første: Det er farligt at komme med hatten i hånden. Du skal passe på med at opfatte dig selv som gæst i kommunen, og du skal ikke kaste for store ressourcer ind i et samarbejde uden at stille krav.Find ud af om det er realistisk at forvente, at en succesfuld test resulterer i et salg af en hvis størrelse. Måske skal indkøberne involveres på et tidligt stadie af samarbejdet? Måske skal andre enheder i kommunen – eller andre kommuner – også involveres, så testen bliver større og det potentielle salg måske bliver tilsvarende større.

For det andet: Du skal gribe samarbejdet an som et projekt. Der er en start, en afslutning, der er mål, milepæle og aftaler om opgave- og ansvarsfordeling. Både du og kommunen skal være tydelige omkring, hvad I gerne vil have ud af samarbejdet. Sørg for at have fokus på det, ikke bare i begyndelsen, men igennem hele forløbet.

Har du erfaringer eller oplevelser angående ovennævnte du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen til glæde for os alle!

Samarbejde som genvej til succes!

maj 28, 2017

Der kan være meget værdi at hente ved at indlede et samarbejde med en kommune, der ligger ud over det traditionelle kunde- og leverandørforhold. Adgang til driften og test og udvikling i et praksisnært miljø kan give værdifuldt input til din produktudvikling og være med til at bane vejen frem for senere salg. *

OPI, OPS, OPP. En charme ved det offentlige er de mange TBFér – Tre-Bogstav-Forkortelser. Når vi taler Velfærdsteknologi, er vi typisk ovre i OPS-Offentlig Privat Samarbejde, eller OPI-Offentlig Privat Innovation. Det handler om, at du og kommunen i fællesskab kommer frem til bedre løsninger til gavn for kommunen, for borgerne og for din virksomhed.

Modning, udvikling og blåstempling.

Et samarbejde om innovation handler om udvikling af et nyt produkt eller om test og tilpasning af et eksisterende produkt i en ny brugssituation. Det er nyt for kommunen, det er nyt for dig, og I har typisk både fælles og individuelle mål med samarbejdet. Typisk foregår det på den måde, at kommunen stiller sig til rådighed som et gratis sted, hvor du kan få modnet, udviklet og blåstemplet dit produkt og dine idéer. Kommunen bidrager med sine ressourcer ved at give adgang til borgere og medarbejdere. Du bidrager til gengæld med din viden og din tid. Til at understøtte denne type samarbejde har flere kommuner etableret såkaldte Living Labs, hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves, inden kommunen indkøber dem i større stil.

Oftes-men ikke altid-er der ikke penge i mellem dig og kommunen. Du skal derfor kunne se andre værdier af din investering. Uanset om du får et nyt og bedre produkt, får du indsigt i kommunens arbejdsgange og borgernes behov. Du får dokumentation, en business case og, hvis det I udvikler sammen virker, en blåstempling af dit produkt. Ideelt set får du bagefter et første salg og en reference, som du kan bruge til at sælge videre andre steder i kommunen eller til andre kommuner.

I alle former for udviklingssamarbejder er opstarten essentiel. I bør sikre den gode forventningsafstemning og sikre rammerne for samarbejdet. Det kan anbefales at spille med helt åbne kort: hvad forventer du-og kommunen-at få ud af det fælles samarbejde? Det anbefales, at du går langt for at sikre, at samarbejdet har ledelsesopbakning hos kommunen.

Ledelsesopbakning gør dig mindre sårbar, hvis der sker personaleændringer undervejs. Det giver medejerskab, og øger også sandsynligheden for, at samarbejdet bliver til salg.

Har du erfaringer, du vil dele med os andre på ovennævnte område, er du meget velkommen til at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.

*(Kilde: 2016 Væksthus Hovedstaden).

 

Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!

november 14, 2014

Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.

OPP-projekt skaber fremtidens Plejecenter i Kolding Kommune!

august 6, 2014

I 2015 slår landets første OPQP-Plejecenter dørene op i Kolding Kommune.

Det offentlig-private partnerskab omfatter opførelsen af et nyt Plejecenter, levering af pleje og omsorgsydelser, drift- og vedligehold af bygninger, administration af boliger og deltagelse i et udviklingspartnerskab i en 20-årig periode. Kontrakten har en værdi af 500 mio. kr.

I modsætning til de mere traditionelle udbud med meget detaljerede kravspecifikationens valgte kommunen at stille så få krav som muligt og i stedet sætte fokus på det liv, der skal leves på plejecentret. 12 hverdagsfortællinger om “Det Gode Ældreliv” på plejecentret blev dermed en central del af udbudsmaterialet.

Hverdagsfortællingerne blev formuleret i et samarbejde mellem beboere, pårørende, lokalsamfundet, politikere, interesseorganisationer og medarbejdere på tværs af kommunen.

Den åbne tilgang har givet kommunen og tilbudsgiverne mulighed for at være i dialog og har skabt en helt ny og innovativ tilgang i sammentænkningen af selve bygningen og driften af plejecentret – noget der bl.a. har resulteret i, at kommunen nu får et helt nyt plejekoncept, som adskiller sig fra de andre i kommunen, hvilket skaber en god differentiering i tilbuddene til de ældre borgere. OPP-projektet gør det samtidig muligt for kommunen at tilbyde beboerne muligheden for at tilkøbe ydelser ud over de visiterede ydelser – eksempelvis ledsagelse til fester ud ad huset.

I alt bød ni konsortier ind på opgaven, men i sidste ende tilfaldt kontrakten et konsortium med Attendo A/S i spidsen.

Brug funktionskrav!

august 4, 2014

Brug af instruktionskrav og tekniske krav har traditionelt været en udbredt metode blandt ordregivere til at beskrive genstanden for et udbud af serviceopgaver.

Instruktionskrav hæmmer innovation
Ved ensidigt at benytte instruktionskrav og tekniske krav, herunder krav om præsterede timer, går de offentlige ordregivere både glip af den løbende innovation, der sker hos leverandørerne og af store effektiviseringsgevinster, som ellers ville kunne frigøre offentlige midler til andre formål.
Funktionskrav bringer leverandørens viden i spil
Derudover gør brugen af instruktionskrav de potentielle effektiviseringsgevinster afhængig af ordregiverens viden om ydelsen og markedet. Leverancens kvalitet hviler derfor på, at ordregiveren er i stand til at forudsige den tekniske udvikling og markedsudviklingen i hele kontraktens løbetid. Dette er de færreste ordregivere i stand til, og ofte går man derfor glip af løbende innovation og effektivisering, fordi der blot efterspørges en kopi af den serviceydelse, der aktuelt udføres.

Få del i leverandørens innovation og effektiviseringer
Hvis ordregiverne i stedet valgte af fokusere på det ønskede resultat – f. eks. at et lokale er rent, græsplænerne er velplejede eller at kommunen kan få transporteret sine syge borgere – ville man få del i den løbende innovation og effektivisering hos leverandørerne.

OPP er kommet for at blive!

marts 7, 2014

Mange af de usikkerhedsfaktorer, der prægede de første år efter OPP modellens indførelse i Danmark, er afklaret og kan håndteres på en hensigtsmæssig måde. Ihvert fald i de fleste projekter. Det gælder blandt andet til en vis grad usikkerheden vedrørende skat om moms.

De offentlige ordregivere iværksætter flere OPP- udbud end tidligere. Det gælder ikke kun kommuner og staten, men også regionerne har meldt sig på banen.

På den private side er der også kommet flere aktører til. Pensionsselskaberne har vist interesse og er  aktive deltagere i flere OPP – udbud.

Der er sket en forhøjelse af den kommunale OPP- pulje til 150. mio. kr. årligt. Senest er der ved regeringens og kommunernes økonomiaftale for 2014 sket en lempelse af vilkårene for frigivelse af deponerede midler (lånebekendtgørelsen).

Ved økonomiaftalen for 2012 mellem regeringen og Danske Regioner blev der indført en årlig OPP- pulje på 300 mio. kr., for regionerne. Puljen omfatter ikke kvalitetsfondsfinansierede sygehusprojekter.

I oktober 2012 offentliggjorde Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen en undersøgelse baseret på indhentede erfaringer fra 13 eksisterennde danske OPP-projekter.

Undersøgelsen konkluderede blandt andet, at der i projekterne er udviklet totaløkonomiske, optimerede og innovative løsningsforslag.

Det fremhæves også, at kvaliteten af OPP-byggerierne har været høj, og at projekterne er blevet færdiggjort til aftalt tid. Endelig fremhæves budgetsikkerheden som et gennemgående element i projekterne.