Et godt udbud sikrer kommunenes borgere den bedste kvalitet til den bedste pris. Konkurrence om de offentlige opgaver skal samtidig gøre borgerne, medarbejderne og politikerne trygge ved at lade private virksomheder byde ind med nye løsninger på den offentlige velfærd. Med udgangspunkt i erfaringer med udbud i kommunerne har DI i samarbejde med en række virksomheder formuleret nogle enkle råd til, hvordan man sikrer et godt offentlig-privat samarbejde.
1. En ambitiøs udbudsstrategi er et godt fundament.
Det gode udbud starter med en konkret udbudsstrategi, hvor kommunalbestyrelsen sætter retningen og sender et signal til den kommunale organisation om, at konkurrence om de kommunale opgaver skal bidrage til at udvikle kvaliteten og sikre, at kommunen også fremover har ressourcer til at levere en høj velfærd.
2. Kvalitet og innovation i udbud.
Prisen er naturlig nok et vigtigt parameter i offentlige udbud. God hjemmepleje, professionel videnrådgivning eller etablering af en ny skole handler dog også om god kvalitet. Det vil seriøse virksomheder gerne måles på. Derfor bør parametre som kvalitet, leveringssikkerhed og udvikling i kontraktperioden fylde mere i offentlige udbud.
Hvis det er muligt, bør detaljerede krav til, hvordan en given opgave skal løses, undgås. I stedet bør såkaldte funktionskrav anvendes. Funktionskrav kan eksempelvis være krav om, at en skole er ren, når eleverne møder, at plænerne er klippet tilstrækkeligt i kommunens parker eller krav til beskaffenheden af kommunens veje. Der stilles således krav til resultatet af opgaveløsningen men ikke til, hvordan opgaven skal løses. Funktionskrav sikrer dermed, at virksomhedernes ideer og nye metoder bliver en del af opgaveløsningen samtidig med, at virksomhederne står mål for den valgte løsning.
3. Betydelige gevinster ved markedsdialog.
Hvad kan markedet byde på, og hvordan får kommunen gavn af den nytænkning og anvendelse af teknologi og kreativitet, markedet lever af? Dialog med markedet, inden opgaven sættes i udbud, kan give mange nye svar og understøtter, at kommunerne efterspørger den rigtige løsning. Det er et vigtigt udgangspunkt for et succesfuldt samarbejde.
4. Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer.
Udbud af offentlige opgaver opleves ofte som besværligt og tidskrævende for både virksomheder og kommuner, men ved at tilrettelægge processen så enkelt som mulig, kan udbudsomkostningerne holdes nede.
Ved køb af komplekse tjenesteydelser, herunder videnrådgivning, kan man med fordel eksempelvis begrænse antallet af virksomheder, som man beder om at afgive tilbud, ved at vælge udbudsformen “begrænset udbud”. Derved reduceres den tid, virksomheder og kommuner bruger på henholdsvis at afgive og evaluere tilbud. Omvendt kan man med fordel udbyde meget standardiserede varer, som vejsalt og printerpapir, som “et offentligt udbud”.
5. Krav har en pris.
Sociale og miljømæssige krav og hensyn kan være relevante i visse udbud, men de har også en pris. Det er en politisk beslutning, om man ønsker, at disse hensyn tilgodeses i kommunens udbud. Det bør derfor overvejes, om disse hensyn bedre tilgodeses gennem andre tiltag, som er mere effektive – eksempelvis via den kommunale beskæftigelses- eller miljøindsats.
6. Kontraktopfølgning sikrer et effektivt samarbejde.
Gode aftaler er dem, der bliver brugt. Kontraktopfølgning er en central del af offentlige udbud, og opfølgningen sikrer, at virksomheden leverer de aftalte ydelser til den aftalte kvalitet og pris. Samtidig skal opfølgning klarlægge, om aftalen bliver anvendt hensigtsmæssigt af kommunen og kommunens institutioner. Kontraktopfølgning er derfor en afgørende forudsætning for, at man høster gevinsten ved konkurrenceudsættelse.
Archive for the ‘OPP-Plejecentre’ Category
Et godt udbud sikrer kvalitet-og tryghed!
november 14, 2014Case: Nyt OPP-Plejecenter i Holbæk Kommune!
september 16, 2014I Januar 2014 udbød Holbæk Kommune opførelsen af et nyt plejecenter med tilhørende drift i Tølløse. Plejecentret skal omfatte 65 plejeboliger og tilhørende servicefaciliteter samt et dagcenter. Kommunen forventer, at byggeriet står indflytningsklar i 2017.
Plejecentret udbydes som et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Dette betyder, at den leverandør, som vinder kontrakten, både har ansvaret for design, etablering og efterfølgende drift af plejecentret. Derudover kommer OPP-leverandøren til at have ansvaret for levering af pleje- og omsorgsopgaver.
OPP-modellen betyder, at man får sammentænkt både design, etablering og drift af plejecentret samt selve kerneydelsen, nemlig plejen af de 65 beboere. Det skal de gøre over en 10-årig periode med mulighed for yderligere 5 års forlængelse.
Ved at samle både viden og ansvar ét sted, nemlig hos leverandøren, er der mulighed for at høste mulige synergieffekter og dermed optimere plejecentrets samlede økonomi.
Derudover forpligter leverandøren sig også til at deltage i et udviklingssamarbejde med Holbæk Kommune. Det kan eksempelvis være introduktion af velfærdsteknologi eller nye måder at tilrettelægge arbejde på. Kommunen finansierer projektet og er dermed både bygherre og fremtidig ejer af plejecentret.
Holbæks kommende OPP-plejecenter er det andet af sin slags i landet. Kolding Kommune er i gang med et plejecenter efter samme model, som åbner i 2015.
Vi ser frem til åbningen af et nyt OPP-plejecenter i Holbæk Kommune, som bl.a. skal danne rammen om afprøvning af ny velfærdsteknologi og sikre videndeling mellem den offentlige og private sektor på plejeområdet, siger Formand for Udvalget for Voksne i Holbæk Kommune, Pernille Kruse.
Kurtdamsted's Blog 