Archive for the ‘Omstillingsparathed’ Category
april 20, 2018
Hos Seed Capital, der er Danmarks største venturefund med fokus på virksomheder i et tidligt stadie, peger man på, at det i høj grad er menneskene bag, man investere i.
Det er vigtigt, at det rette hold er på plads. Både i forhold til at udvikle virksomheden, men i lige så høj grad, fordi iværksætterselskabet kommer til at arbejde tæt sammen med venturefonden, der gerne vil spille ind på strategisk plan.
“Det er vigtigt, at iværksætterne kigger os an. Det er ikke bare penge, vi kommer med, men vi skal også arbejde sammen på godt og ondt, og kan vi så det?” siger managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.
Venturefonden har en række af landets største investeringsselskaber med på vognen, og typisk ser man på mere end 500 cases hvert år.
Skal ud igen!
Når Seed Capital når til enighed med en ny partner, så handler det typisk om, at fonden sætter sig på omtrent 20 pct., ejerandel. Målet i sidste ende er altid at sikre investorerne deres penge gennem en exit, så stifterne af iværksætterselskabet skal være parat til at afgive selskabet i sidste ende, hvis de vil have en venturefond på banen.
“Når vi går ind, så har vi også behov for på et tidspunkt at sælge selskabet til andre, for vi skal sørge for at få pengene hjem til investorerne igen. Går man med en ambition om at eje selskabet hele livet, så skal man nok ikke have venturekapital ind,” siger Ulla Brockenhuus-Schack.
Når en gruppe betaler!
Som en ny og interessant mulighed for at hente finansiering er crowdfunding de senere år dukket frem og blevet mere populætrt. Her er der tale om, at man i et digitalt forum forsøger at sælge sin idé til en større gruppe af personer, som så kan vælge at putte penge i virksomheden. Eksempelvis i form af donationer eller udlån.
Det er samtidig en mulighed for at få omverdenen til at forholde sig til produktet.
“Det er et sats at forsøge sig med funding på den måde. Hvis det ikke lykkes, så er det svært at komme bagefter til andre finansieringskilder og bede om penge, for hvorfor skulle de tro på ideen, når ingen andre gjorde. Omvendt kan man virkelig stå med gode kort, hvis man har success og får solgt en masse via crowdfunding,” siger Per Høj Jørgensen.
3 ting, som Seed Capital ser efter, når de vurderer potentialet i en virksomhed.
- Vi vil gerne se på noget, der ligger inden for de overordnede makrotrends. Så ser vi på, om forretningen er fokuseret, og om de har tænkt konceptet godt igennem og vist, at de dækker et hul i markedet eller et problem hos kunderne.
- Det er vigtigt, når vi går ind, at man har vist, at kunderne er der. Måske er produktet ikke 100 pct., færdigt, men kunderne skal være begyndt at betale for det. Her er det også vigtigt at kigge på, om markedet kan blive stort nok. Om lønsomheden kan blive stor nok, og om selskabet kan accelerere hurtigt.
- Når vi går ind, vil vi også gerne have, at stammen på holdet er klar. Det er typisk 2-3 personer, der skal løfte det videre. Vi ser på, om teamet kan løfte det til næste niveau, eller om der skal nye kræfter til, når virksomheden vokser.
- (Kilde: Managing partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack).
Du er meget velkommen til, at bidrage med dine erfaringer og kommentarer til ovennævnte og plotte dem ind herunder i kommentatorboksen.
Tags:økonomi, Omstillingsparathed, Reformer, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Afgivning af magt, alternative finansieringsformer, Arbejdskapital, Økonomi, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Crowdfunding, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Er der et marked for dit nye produkt?, Er der et marked til din nye idé, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Finansiering af upstarts, Finansiering til iværksættere, Find en investor, Fokus på finansiering, Forandringer, Forretningsplan, Forskellige ejerformer, Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter, Generationsskifte, Generationsskifte, Hvad skal du have finansieret, Hvordan og hvornår kan du betale dit lån tilbage, Hvordan vil du sælge?, Konkurrenceevne, Nye aktiviteter, Nye idéer skal have kunder, Nytænkning får flere i job!, Omstillingsparathed, Opstart af ny virksomhed, Seed Capital, Små og mellemstore virksomheder er Danmarks vækstmotor, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser | Leave a Comment »
februar 4, 2018
Samme unge mand i forskellige jobs i forskellige brancher!
“Med de nye resultater har vi formået at sætte Aabenraa på Danmarkskortet som en kommune, der gør en forskel på dette område”, siger Thomas Andersen, borgmester i Aabenraa.
Efter år med stigende ledighed og årlige overskridelser af budgetterne besluttede Aabenraa Kommune i 2013 at gå nye veje i stedet for at spare sig til bedre budgetter valgte kommunen at investere i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere.
Efter vellykkede projekter med de jobparate kom turen i 2016 til de aktivitetsparate, der typisk var psykiske, fysiske eller sociale udfordringer. Kommunen satte 68 mio. kr. af over tre år, heraf 17 mio. kr. i 2016.
Pengene går til flere medarbejdere, især socialrådgivere, i jobcentret og nye indsatser for borgere, der kæmper med for eksempel misbrug, angst eller smerter. Jobcentrets medarbejdere får dermed bedre tid til den enkelte borger og mulighed for at arbejde sammen med andre fagpersoner om en samlet indsats, der tager hånd om borgernes forskellige problemer.
Målsætning
Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp efter tre år.
Hvad har kommunen gjort?
- Antallet af sager per socialrådgiver er nedbragt fra 80+ til 45
- Individuelle planer for de ledige med f-eks. psykologbehandling, fysioterapi og opkvalificering
- Mere tid til samtaler med borgeren og opfølgning på indsatsen.
Resultatet efter første år:
- Halvering af antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp
- Hver anden af de tidligere aktivitetsparate er nu selvforsørgede
- 6,4 mio. kr. mere i kommunekassen
Kilde: Aabenraa Kommunes KIK-projekt
Har du også erfaringer eller informationer, du gerne vil berige os andre med, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.
Tags:Beskæftigelse, Investér før det sker, Nytænkning får flere i arbejde, Vækst- og beskæftigelsesvurdring
Lagt i Afbureakratisering, alternative finansieringsformer, Arbejdsmarkedsparathed, bedre ledelse, Bekæftigelse, Effektiv offentlig sektor, Forandringer, Forebyggelsesindsater, Halvering af sagsbehandlingstid, Indsatser for borgere, Innovation, Inspiration og videndeling, netværk, Nytænkning får flere i job!, Omstillingsparathed, Politiske beslutninger, Socialpolitiske udspild, Tværsektionelt samarbejde | Leave a Comment »
januar 30, 2018
Mange ejere af mindre og mellemstore virksomheder er i disse år ved, at nå den 3. die aldre, hvor man begynder, at tænke på, hvad der skal ske med virksomheden som mange har brugt et helt liv på, at oparbejde og få i god og stabil gænge. Samtidig kræver den globale udvikling, og ikke mindst den digitale ditto, at ny computer- og robotteknologi nødvendigvis skal tages i brug for at klare konkurrencen og produktivitet for, at overleve i dagens krav hertil.Herunder kunstig intelligens, big data og sammenkobling af elektroniske enheder.
Så, det er en ganske naturlig ting, at mange ejerledere nu begynder, at spekulere på, hvad, der skal ske med virksomheden og hvem, der evt. skal overtage den efter stifteren.
Du skal her gøre dig klart, at det indebærer 4 faser – for et vellykket generationsskifte, og det er en god idé at starte i god tid, nemlig:
- Overvejelse
- Klargøring
- Salg
- Afrunding
Hermed får du overblik over forløbet, adgang til hjælpeværktøjer og ikke mindst mulighed for en møderække, der kan hjælpe dig hele vejen fra overvejelse til at afrunding.
Vi har her fokus på:
- Du skal have det optimale udbytte
- Du skal have klarhed over tiden efter salget
- Den nye ejer skal have de bedste betingelser for at kunne føre virksomheden videre
- De ansatte skal sikres fortsat gode forhold
- Virksomhedens kultur og værdier skal bevares
Vi ønsker med det ovennævnte, at inspirere dig til dit kommende generationsskifte, og har du brug for en seriøs og erfaren samtalepartner hertil, er du meget velkommen til, at kontakte undertegnede på: kurtdamsted@gmail.com eller mobiltlf. 22 82 13 15
Tags:økonomi, Forandring, Generationsskifte, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Disruption, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Et stærkt og frit erhvervsliv, Få adgang til den nyeste viden, Få forskning i din udvikling, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandring, Forskellige ejerformer, Generationsskifte, Generationsskifte, Globalisering, Innovation, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, netværk, Nye aktiviteter, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Samarbejde, Samarbejde i konsortier, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem flere leverandører, Samarbejde mellem forsking og virksomheder, Samarbejde skaber større marked, Skat er den største byrde for smvér, Skatteregler for virksomheder, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Teknik, miljø og tværgående drift, Tidsbesparelse, Uafhængigt Råd til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser og regelforenkling, Udfordinger, vidensamfund, Virksomhedens værdi, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform, Virksomhedslån, Virksomhedsordning | Leave a Comment »
oktober 11, 2017
Jeg håber, at du gennem mine tidligere indlæg er kommet tættere på, hvad kommunen er for en størrelse og hvilke vilkår de er underlagt.
Som opsamling på mine indlæg – og forberedelse til dit møde med kommunen – har jeg her formuleret 5 pointer / spørgsmål. som jeg vil anbefale dig, at du overvejer inden mødet:
- Kommuner tænker i drift. Det er deres kerneopgave at sørge for at de produkter, de køber, passer til den driftopgave, de skal løfte. Det du kommer med skal passe ind i deres drift, og du bliver vurderet på den forberedede brugeroplevelse eller bundlinje, din løsning kabn levere. “Hvordan lyder dn elevatortale, som gør at kommunen hurtigt forstår din løsning og hvordan, den hjælper dem?”
- Lær kommandovejene og gør dig bevidst om hvilke fagligheder, du har brug for at møde. Husk at de er eksperterne i brugernes behov, mens du er ekspert i teknologi og produktudvikling. “Hvem er det relevant for dig at møde i kommunen på nuværende tidspunkt?”
- Dokumentation er et af dine salgsargumenter og kommunens mulighed for at minimere fejlindkøb. Har du ikke dokumentation for hvordan, dit produkt kan skabe værdi for kommunen, så hjælp kommunen til at I sammen tilvejebringer den nødvendige dokumentation fx gennem en mindre test.“Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet for at komme videre?”
- Gør dig klart hvad du ønsker at få ud af mødet med kommunen. “Hvilke aftaler og kontakter skal du have ud af mødet, for at det er værdifuldt for dig, og hvad prioriterer du højest i jeres samarbejde?”
- Kommunens beslutningstid kan være lang, og vejene snørklede. “Hvor mange ressourcer kan du afsætte for at få afklaring, og hvad kan du sætte i gang andets steds, mens du venter?”
Har du som læser erfaringer på området, som du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen, så andre kan få glæde af dem.
Tags:Bliv klar til dit møde med kommunen, Forandring, Kvalitet og innovation i udbud, Omstillingsparathed, samarbejde, udviklingsvirksomheder
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Dokumentation, Effektiv offentlig sektor, Få adgang til den dybeste viden, Få adgang til den nyeste viden, Forandring, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, kommunal potentiale, Omstillingsparathed, OPI, OPI - Offentlig Privat samarbejde, OPP, OPP projekter, OPS, Patientrettet forebyggelse, Politiske beslutninger, Salg til kommuner, Salg uden udbud, Samarbejde | Leave a Comment »
maj 28, 2017
Der kan være meget værdi at hente ved at indlede et samarbejde med en kommune, der ligger ud over det traditionelle kunde- og leverandørforhold. Adgang til driften og test og udvikling i et praksisnært miljø kan give værdifuldt input til din produktudvikling og være med til at bane vejen frem for senere salg. *
OPI, OPS, OPP. En charme ved det offentlige er de mange TBFér – Tre-Bogstav-Forkortelser. Når vi taler Velfærdsteknologi, er vi typisk ovre i OPS-Offentlig Privat Samarbejde, eller OPI-Offentlig Privat Innovation. Det handler om, at du og kommunen i fællesskab kommer frem til bedre løsninger til gavn for kommunen, for borgerne og for din virksomhed.
Modning, udvikling og blåstempling.
Et samarbejde om innovation handler om udvikling af et nyt produkt eller om test og tilpasning af et eksisterende produkt i en ny brugssituation. Det er nyt for kommunen, det er nyt for dig, og I har typisk både fælles og individuelle mål med samarbejdet. Typisk foregår det på den måde, at kommunen stiller sig til rådighed som et gratis sted, hvor du kan få modnet, udviklet og blåstemplet dit produkt og dine idéer. Kommunen bidrager med sine ressourcer ved at give adgang til borgere og medarbejdere. Du bidrager til gengæld med din viden og din tid. Til at understøtte denne type samarbejde har flere kommuner etableret såkaldte Living Labs, hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves, inden kommunen indkøber dem i større stil.
Oftes-men ikke altid-er der ikke penge i mellem dig og kommunen. Du skal derfor kunne se andre værdier af din investering. Uanset om du får et nyt og bedre produkt, får du indsigt i kommunens arbejdsgange og borgernes behov. Du får dokumentation, en business case og, hvis det I udvikler sammen virker, en blåstempling af dit produkt. Ideelt set får du bagefter et første salg og en reference, som du kan bruge til at sælge videre andre steder i kommunen eller til andre kommuner.
I alle former for udviklingssamarbejder er opstarten essentiel. I bør sikre den gode forventningsafstemning og sikre rammerne for samarbejdet. Det kan anbefales at spille med helt åbne kort: hvad forventer du-og kommunen-at få ud af det fælles samarbejde? Det anbefales, at du går langt for at sikre, at samarbejdet har ledelsesopbakning hos kommunen.
Ledelsesopbakning gør dig mindre sårbar, hvis der sker personaleændringer undervejs. Det giver medejerskab, og øger også sandsynligheden for, at samarbejdet bliver til salg.
Har du erfaringer, du vil dele med os andre på ovennævnte område, er du meget velkommen til at indsætte dem herunder i kommentatorboksen.
*(Kilde: 2016 Væksthus Hovedstaden).
Tags:Modning, Offentlig-privat samspil, Samarbejde er vejen til succes, udvikling og blåstempling
Lagt i Dansk erhvervsliv, Dokumentation, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, kommunal potentiale, Kommunale indkøbsforhold, når dine produkter og ydelser skal testes, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, OPI, OPP, OPP projekter, OPS, Salg til kommuner, Samarbejde, samarbejde med private virksomheder, Samarbejde mellem kommuner, Udbud og Godkendelsesmodel, Velfærdsalliancer, Velfærdsteknologi, vidensamfund | Leave a Comment »
marts 13, 2017
“Det vrimler med 500.000 kr sedler i det offentlige. Det handler bare om at gøre sig fortjent til at samle dem op!” Sådan siger en privat leverandør, der mener, at mange virksomheder forsømmer at forstå kommunens særlige salgs- og kommunikationsgange. Det er behovene ude i driften, du skal kommunikere ind i, før du får adgang til budgetterne.
Du kan nemt få det indtryk, at de fleste kommuner kun køber ind gennem større udbud. Der er dog mange muligheder for at gøre forretninger med kommunerne under udbudsgrænsen. Tommelfingerreglen er, at når kommuner køber ind for mindre end 1,5 million kroner, skal der ikke gennemføres et udbud, men de kan kæbe med almindelig sund fornuft, økonomisk ansvarlighed samt markedsafdækning. Uanset om du er ny i det kommunale marked og skal lande de første aftaler, eller om du er en veletableret virksomhed i kommunalt regi, kan du med den rette forretningsmodel sikre en ganske stor omsætning uden at skulle gennem et udbud.
Budgetterne bor i driften
Men hvem sidder så på pengene? Der er store forskelle mellem de enkelte kommuner, men en hovedregel er, at indkøbsafdelingen primært tager sig af udbud og udstikker rammer og strategier, mens de mange mindre indkøb uden for udbudspligten ligger i driften. Det er meget sjældent, for ikke at sige aldrig, at du skal starte i indkøbsafdelingen. Til gengæld har driftområderne – fx skoler, børnehaver og ældrecentre – hver især deres egne indkøbsbudgetter. Det giver god mening, at de ansatte i driften kan beslutte og indkøbe, da de oplever behovene og har den faglige viden på området.
Det er folkene i driften, du skal interesserer dig for at få i tale. Det gør du fortrinsvis ved ikke selv at tale, men ved at lytte til hvilke temaer, der er på deres dagsorden. For kommunen kan det være svært at se, hvor et nyt produkt kan passe ind og gøre en forskel. Start derfor aldrig med at tale om dit produkt! Produktet er ikke interessant. Det er til gengæld interessant hvilken forskel produktet kan gøre. Fokusér på at forstå kommunens behov og tal ind i dem.
Kan du af den ene eller anden grund ikke få samtalen i gangovre i Handicap, kan der sagtens være nogen på ældreområdet eller skoleområdet, der gerne vil snakke med dig og måske over tid gøre dig til deres leverandør. Fordi døren er lukket et sted, kan der stadig være åbninger andre steder i kommunen.Spørg fagpersonerne du taler med, om de kan henvise dig til relevante områder, og bed om specifikke navne på personer eller enheder, så du bliver hjulpet videre i det kommunale landskab af driftsenheder. Det kan godt være svært at orientere sig i kommunerne uden hjælp. Brug dine kommunale venner til at forstå dine muligheder bedre. Forsøg ikke at presse dem til at sige god for dig eller dit produkt, hvis det er for tidligt.
Hvis du har erfaringer på området, som du gerne vil dele med os andre er de meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.
Tags:Budgetterne bor i driften, Forstå kommunernes særlige salgs- og kommunikationsgange, Salg uden udbud
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Forandringer, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, hvis du vil sælge til offentlige myndigheder, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, kommunal potentiale, Kommunale indkøbsforhold, når dine produkter og ydelser skal testes, Omstillingsparathed, Salg til kommuner, Samarbejde | Leave a Comment »
januar 12, 2017
Hvis du fx vil sælge eller udvikle et produkt målrettet ældre borgere med demens, er der mange interessenter. der potentielt kan være relevante at tage i ed. De har forskellige roller og interesser alt efter hvilken berøring, de har med målgruppen.
Kunsten er at kortlægge nøglepersonerne, inden du tager kontakt. Du skal gøre dig bevidst hvem , der er vigtige at tale med hvornår, samt til hvem, du skal kommunikere med hvilke budskaber. Det budskab, der skal bruges et sted, kan ikke nødvendigvis forstås eller bruges et andet sted. Kommunens interessenter
Beslutningstagere:
Ved rutinekøb ofte indkøbsafdelingen. Under udbudsgrænsen ofte forvaltningerne og lederen i de enkelte driftsenheder, Kommunalbestyrelsen, udvalgene (økonomiudvalget, ældre- og handicap mv.). (Her skal kommunikeres om økonomi og business cases).
Influenter:
Fagspecifikt personale, fx IT eller juridisk afd., andre forvaltninger, patientforeninger, KL, andre kommuner mv. (Her skal der kommunikeres fagspecifikt).
Brugere:
Daglige brugere af produktet. Kan være personale, borgere, pårørende mv. (Her skal der kommunikeres om dagligdag og funktion i dagligdagen).
Gatekeepers:
Projektleder, udviklingskonsulent, dem der tager imod din henvendelse. (Her skal der kommunikeres kort og præcist (elevatortalen), om hvad du ønsker, hvilken værdi dit produkt kan skabe og for hvem).
Initiativtagere / “Ildsjæle”:
Findes overalt i kommunen. Typisk personbåren fremfor at være afhængige af stillingsbetegnelsen. (Her skal der kommunikeres om udviklingsperspektiver og om den større sammenhæng, produktet skal indgå i ved implementering).
Gode råd
- Træn forskellige elevatortaler og vær bevidst om hvornår og over for hvem, du bruger hvilken variant.
- Flere kommuner har etableret Living Labs og har ansat velfærdsteknologiske koordinatorer, der varetager henvendelser fra virksomheder. Tag kontakt til dem og vær opmærksom på, at de både kan være initiativtagere og gatekeepers.
Forstå kommunen
- Alle beslutninger i kommunens tages på vegne af fællesskabet. I princippet findes der ikke noget “jeg”, der findes kun “vi”.
- Sæt dig grundigt ind i din målgruppe, og hvad der betyder noget for både dem, og de fagpersoner der træffer beslutning om køb af løsninger til dem.
- Kommuner er store organisationer og kunder som alle andre – bare med mere komplekse beslutningsgange.
Har du andre praktiske erfaringer med salg eller udviklingsprojekter til kommunerne bedes du venligst indsætte dem herunder i kommentatorboksen, så flere kan lære heraf.
Tags:økonomi, Forstå kommunen, Forstå Kommunens mange interessenter, hvis du vil handle med den, Kvalitet og innovation i udbud, liberalisering, Omstillingsparathed, Reformer, resurcer, samarbejde, udviklingsvirksomheder, Velfærdsteknologi
Lagt i Betragtninger for handel med kommunerne, Fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram, Færre udbudsomkostninger frigør ressourcer, Forandringer, Frit valg af leverandør, Fundamentale rettigheder, Hvem bestemmer indkøb i det kommune regi?, Hvem er beslutningstagerne i det kommune indkøbssystem?, Hvordan sælger du til kommunerne, Indkøb, Kommunalbestyrelsen sætter rammen, Kommunale indkøbsforhold, Konkurrenceudsættelse af serviceopgaver, konkurrenceudsættelse på plejeområdet, offentlige serviceopgaver i fri konkurrence, Offentlige udbud, Omstillingsparathed, Politiske beslutninger, Styrket konkurrecenevne, Tendenser i serviceopgaver, Tendenser i sundhedsvæsenet, Udbud og Godkendelsesmodel, Udlicitering, Velfærdsservices, Velfærdsteknologi | Leave a Comment »
december 14, 2016
Værdifuld viden om økonomi!
Måske har du den rigtige ide til en succesfuld virksomhed. men mangler den nødvendige kapital. Under de rette betingelser kan det være vejen frem at finde én eller flere investorer.
Hvis du er villig til at dele ejerskabet af din virksomhed med andre og ikke selv har kapital nok til at sætte dit projekt i gang, kan det være en mulighed at få investorer udefra.
Grundlaget for enhver investering er sædvanligvis en god og velovervejet forretningsplan, der ikke bare skal ses som et stykke papirarbejde. Et systematisk arbejde med forretningsplanen kan sætte tankerne i gang, så planen kan fungere som grundlag for, at alle parter får afstemt forventningerne. Men planen vil aldrig kunne stå alene. Investorerne vil altid vurdere, om du og dit eventuelle team har de personlige egenskaber, der gør, at din idé kan virkeliggøres. Hvis du allerede har vist, at du med succes kan drive en virksomhed, men nu vil have mere vækst, vil det naturligvis være et plus.
Investorer ønsker skalerbarhed.
De fleste investorer er interesseret i at investere i en idé, der kan udvikle sig og generere en stor omsætning. Har du eksempelvis en idé til en butik, vil det ofte interessere mulige investorer mere, hvis idéen kan videreføres til et helt detailhandelskoncept. Det er svært at finde investorer til en tømmervirksomhed eller en frisørbutik, men nemmere at opnå interesse, hvis du i stedet har opfundet et nyt vindue eller et nyt hårprodukt. Typisk er der mest interesse for et produkt, der nemt kan produceres i et stort antal, som det eksempelvis er tilfældet inden for software. Det vigtigste er, at idéen er skalérbar og har potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.
Investorer forventer salg af virksomheden.
Når du starter en virksomhed, vil motivet ofte være at skabe en ny tilværelse som selvstændig. Får du investorer udefra, vil deres motiv i stedet typisk være at få forrentet deres investering gennem et succesfuldt salg af virksomheden. Når du udarbejder den forretningsplan, der ligger til grund for aftalen med din investor, vil der derfor normalt være et kapitel, der handler om exitstrategi, altså salg af virksomheden. Hvis du ikke har et ønske om at sælge din virksomhed inden for en overskuelig årrække, vil det kølne interessen hos de fleste investorer. Måske kunne du i stedet stille et højt løbende udbytte af investorens midler i udsigt, men i givet fald skal det være en del af planen fra starten.
Nye pligter.
Når du starter en virksomhed med investorkapital i ryggen, får du en række pligter, du skal leve op til. Du er ikke længere kun selvstændig, men leder af en virksomhed med én eller flere ejere. Du kan ikke træffe alle store beslutninger selv, og du skal sørge for, at der sker en løbende rapportering til investorerne, hvilket blandt andet kan ske gennem orienteringer på bestyrelsesmøder. Det hele tager tid og kræver mere dokumentation end blot mavefornemmelser. Til gengæld får du mere professionelle processer, og det kan øge kvaliteten af dit arbejde og forhåbentlig sikre langsigtet succes. Samtidig vil du nok opleve, at investorerne ikke bare ser sig selv som mennesker med en pose penge, men i høj grad har ønsker om at involvere sig i virksomhedens udvikling. Typisk har de selv haft succes, er idérige og kan måske også være med til at skaffe dig nye leverandører, kunder og kontakter. (Kilde: Din revisor informerer).
Har du praktisk viden eller egen erfaring om ovennævnte emne, er du meget velkommen til at dele dem med vi andre herunder i kommentatorboksen, så flest mulige kan få glæde heraf.
Tags:økonomi, Forandring, Mangel på nødvendig kapital, Omstillingsparathed, udviklingsvirksomheder
Lagt i Afgivning af magt, alternative finansieringsformer, Økonomi, Økonomisk balance, bedre ledelse, Bedre rammer for generationsskifte i familieejede virksomheder, Ejerskifter sikrer dynamik og vækst, Finansiering, Find en investor, Fokus på finansiering, Forandring, Generationsskifte, Inspiration og videndeling, Konkurrenceevne, konkurrencekraft, Omdannelse af virksomhedsformer, Omstillingsparathed, Personligt ejede selskaber, Rammer for generationsskifte, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser, Styrket konkurrecenevne, Virksomhedsfinansiering, Virksomhedsform | Leave a Comment »
december 7, 2016
Renten på realkreditlån har ligget lavt gennem en årrække som følge af lav vækst og inflation. Derfor kan realkreditlån være en alternativ lånemulighed.
Realkreditlån i erhvervsejendom
Forskellen mellem renten i banken og på realkreditlån har gjort det fordelagtigt at optage lån, med sikkerhed i sin ejendom.Landbrug kan opnå realkreditlån på op til 70 procent af ejendommens værdi, mens andre erhvervsejendomme til eksempelvis kontor, industri eller butikker kan belånes med op til 60 procent af ejendommens værdi. I visse lånetyper kan der lånes op til 70 procent af ejendommens værdi, mod at der stilles supplerende sikkerhed. Hvis din ejendom er steget i værdi, kan du overveje at belåningen gennem en omprioritering eller et tillægslån. Vær opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med begge lånemuligheder, og disse selvfølgelig skal stå mål med omkostninger med sammenlignelige finansieringsformer.
Sale-and-lease-back
En anden mulighed er at indgå et sale-and-lease-back arrangement, hvor du sælger din ejendom og lejer dig ind i stedet. Sale-and-lease-back er en finansieringsform til fremskaffelse af kapital. Virksomheden sælger sin erhvervsejendom til en investor og lejer den herefter tilbage af den nye ejer. Fordelen er, at du så reelt kan få en 100 procent finansiering af ejendommen. I stedet for at betale renten på obligationslånet skal du så betale en fast husleje eller leasingafgift for at bruge ejendommen. Huslejen bliver højere end renten på obligationslånet på grund af den risiko, som den nye ejer tager ved at købe din ejendom.
Måske har du betragtninger eller erfaringer med ovennævnte låneformer, du gerne vil dele med os andre. Du er i den forbindelse meget velkommen til, at skrive dem ind i kommentatorboksen herunder.
Tags:økonomi, Forandring, Inflation, Lav vækst, Omstillingsparathed, Realkreditlån, Renter, Sale-and-lease-back, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Dansk erhvervsliv, Et moderne og mere velfungerende frit valg, Et stærkt og frit erhvervsliv, Finansiering, Fokus på finansiering, Forandringer, Generationsskifte, Innovation, Inspiration, Inspiration og videndeling, Omstillingsparathed, Strategisk tænkning, Strategiske overvejelser | Leave a Comment »
juli 12, 2016
Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.
Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.
Stigende byrder
Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).
Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).
Dobbelt op
En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.
Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.
Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.
Forbedringer
Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.
Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.
Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.
Tags:Øget brugervenlighed af indberetninger, èn indberetning til alle typer afgifter, økonomi, Højere "genbrug" af data på tværs af myndigheder, Reformer, Regelforenklinger af love og bekendtgørelser, Samkøring af indberetninger, udviklingsvirksomheder
Lagt i Økonomi, Økonomisk balance, Bekæftigelse, Borgernes retssikkerhed, Digitalisering og it-anvendelse, Dokumentation, Erhvervslivets byrder, Funktionskrav sikrer innovative løsninger, Halvering af sagsbehandlingstid, Inticament til at investere i forhold til skattetryk, Omstillingsparathed, Overimplementering af EU-Direktiver, Overimplementering af EU-regler, Reformer, Retssikkerhed, Skat, Skat er den største byrde for smvér, Skatter og afgifter, Skattesager, Større indsigt og sikkerhed i mødet med det offentlige, Vækstplan DK, Virksomhedsform | Leave a Comment »
Kurtdamsted's Blog 