Regeringens styring af kommunerne sker via den samlede serviceramme.
Tilsvarende styrer byrådet kommunens samlede økonomi med en samlet budgetramme, der deles op på delrammer. Rammestyring har nemlig vist sig at være en rigtigt god måde at sikre, at der ikke bruges for mange penge. Har man en budgetramme, ved man også præcis, hvor mange penge man må bruge. Er man ved at bruge for mange penge, må man bremse op, og har man penge til overs, kan man ligge lidt til service oveni til borgerne eller overføre penge til året efter. Oven i købet er det let at spare penge, for man reducerer bare lidt i rammerne.
Rammestyringen har sikret overholdelse af budgettet i mange kommuner og dermed overholdelse af regeringens ramme. Styring af rammen er en succes! Men der er malurt i bægeret. Ensidigt fokus på overholdelse af budgetrammer kan gøre os blinde overfor, om rammerne har den rigtige størrelse, og om de udnyttes godt nok.
Lidt udfordrende kan man sige, at rammestyring forstået som opgaven at overholde sin økonomiske ramme direkte modarbejder effektiv styrings af kommunens økonomi betyder nemlig, at pengene bruges effektivt til at opfylde de politiske mål. At der bruges de penge, der skal, hverken mere eller mindre.
Når byrådet skal lægge kommunens budget for næste år, er der rift om pengene, for der er mange ting, man gerne vil have råd til. Det betyder, at ingen områder skal have flere penge, end de skal bruge. Men der er heller ingen områder, der skal have færre penge, end de har brug for, at kunne gennemføre de politiske mål og ønsker for området.
Har du holdninger hertil, som du ønsker at kommentere her, er du velkommen til, at sætte dem ind herunder i kommentatorboksen!
Kurtdamsted's Blog 