Archive for the ‘Økonomisk balance’ Category

Hvad med din virksomhed ved skilsmisse eller dødsfald?

december 13, 2017

Statistikken siger, at mange ægtepar bliver skilt. Det sker også for virksomhedsejere. Situationen kan meget nemt true virksomheders økonomi og dermed dens fortsatte drift, når der oven i problemerne med ægteskabets opløsning eller dødsfald rejses en masse spørgsmål om virksomhedens værdi og deling af denne.

Hvordan skal din virksomhed drives videre, hvis du enten bliver skilt fra din ægtefælle, eller en af jer dør?

Hvilke regler gælder for deling af værdien i virksomheden i disse tilfælde? Disse spørgsmål stiller man sjældent sig selv i hverdagen, men de er vigtige at forholde sig til. Det bliver ikke nemmere, hvis I er flere om at drive en virksomhed sammen, og en af ejerne bliver skilt. Det sker desværre også, at mange virksomhedsejere dør, mens de stadig driver virksomhed, og generationsskiftet ikke er på plads.

Jeg skal derfor her påpege vigtigheden af at tænke tingene igennem og få papirerne på plads, før det går galt. Som udgangspunkt har man fælleseje i ægteskabet. Bliver man skilt, skal værdierne som udgangspunkt deles, så begge parter får værdier svarende til halvdelen af den fælles formue.

Ved skilsmisse indgår værdien af virksomheden som udgangspunkt i den formue, der skal deles. Det gælder både værdien af maskiner, inventar, igangværende arbejder og goodwill. Drejer det sig om et selskab, skal man ligeledes beregne værdien af ejerandelen af selskabet. Ved skilsmisser er det sædvanligt, at den part, der driver virksomheden, køber den anden part ud.

Det betyder ofte, at man som virksomhedsejer må i banken for at låne penge til at købe den anden part ud. Det kan blive svært at låne de penge, hvis virksomheden eller virksomhedsejeren i forvejen har stor gæld. Og driver man en personligt ejet virksomhed, kan man ikke uden risiko for skattemæssige konsekvenser stille virksomhedens aktiver til sikkerhed for et privat lån.

Muligt at indgå aftale om særeje.

For at undgå at skulle dele værdien af virksomheden ved skilsmisse kan du indgå en aftale om særeje. De aktiver og værdier, som særejet omfatter, skal ikke indgå i bodelingen, og konsekvensen af skilsmissen får alt andet lige mindre betydning for virksomheden. Er I flere ejere af en virksomhed, aftales det ofte, at hver medejer skal have sin andel af virksomheden i særeje. På den måde undgår I, at en af medejerne pludselig kommer i finansiel knibe, fordi der skal findes penge til at betale en tidligere ægtefælle ud.

Det bedste råd er at sørge for at indgå og oprette aftale om særeje allerede ved virksomhedens opstart og ellers få lavet aftalen så hurtigt som muligt derefter. Formålet med aftalen er ikke at stille den enepart bedre end den anden. Er det manden, der er selvstændig, kan man for eksempel aftale, at manden kan få virksomheden i særeje, mens konen kan få huset i særeje.

Der findes forskellige former for særeje. Ofte vælges en model, hvor du kan aftale, at du ved skilsmisse undlader at dele virksomheden og samtidig sikrer, at dern længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis den anden ægtefælle dør.

Det kan være en god idé at oprette testamente.

Det sker desværre hyppigt, at en virksomhedsejer dør, uden at der ligger en plan for et generationsskifte klar. Sker det, vil virksomheden indgå i boet, der deles efter arveloven. Det kan derfor ofte være en god idé at oprette et testamente. Et testamente og et eventuelt særeje kan sikre begge parter i ægteskabet, arvingerne og virksomhedens fremtid.

Aftaler skal laves rigtigt. Vi ser eksempler på, at man mellem to ejere aftaler, at den ene part skal kunne købe den anden parts halvdel til en i forvejen fastsat pris, hvis den anden part dør. En sådan aftale er ikke gyldig, for man kan ikke via en ejeraftale lave en sådan aftale, der forpligter boet.

Det er derfor også relevant at få gennemgået ejeraftalen, samtidig med at man kigger på emner som særeje og testamente. Det kan være vanskeligt at tale om emner som død og skilsmisse. Derfor udsættes samtaler og beslutninger ofte alt for længe. Find derfor i god tid ud af, om det er relevant for dig at få lavet aftaler om særeje, og om du skal have lavet et testamente, der sikrer ro om virksomheden.

Tag derfor gerne din revisor med på råd, når du skal sikre dig overblik over din økonomi, og når du skal finde ud af, hvor meget din virksomhed er værd, inden du taler med din advokat om testamente og særejeægtepagt.

Har du erfaringer eller bemærkninger til ovennævnte emne, er du meget velkommen til, at skrive dem ind herunder i kommentatorboksen.

Samarbejde skaber et større marked!

september 4, 2017

Det behøver ikke at være en hindring, at være en lille spiller på markedet. Men når det handler om at komme i spil til større opgaver, kan det være klogt at gå sammen med andre leverandører. Det betyder ikke at du opgiver din selvstændighed, blot at du får en større volumen at læne dig op ad.

En relevant overvejelse i forhold til at byde på kommunale opgaver er, om du har den rette størrelse, ressourcer og produktsortiment til at lukke ordrene. For en kommune er det enklere at få leveret èn sammenhængende og komplet løsning, i stedet for at indgå aftaler med en lang række leverandører. Kommunen bruger også din størrelse, som mål for din leveringsdygtighed og service forpligtigelse.

Size matters!

Mindre virksomheder er selvfølgelig mere sårbare overfor pludseligt opståede situationer. Det kan være sygdom, barsel og opsigelser, for ikke at tale om at de sjældent har stor egenkapital , de kan tære på. Derfor er de mere udsatte, og det er der ikke så meget hokus pokus i. Når vi taler ressourcer til at lukke ordre, handler det igen om størrelse. Det kan tage halve og hele år fra indledende dialog, til du skriver den første faktura. Det er tidskrævende og dyrt at skaffe sig nye kommunale kunder. Kommunen kan ikke risikere at køre processen med dig til underskrift for så at opdage, at din kasse er løbet tør i mellemtiden. Size matters – for at sige det på godt dansk.

Hvis du er lille og har få ressourcer, kan det derfor være en god idé at indgå et samarbejde med andre virksomheder, da det kan være din mulighed for at få bedre løsninger og vinde udbud. Det kan også være en mulighed for at nedbringe sagsomkostningerne, hvis dine samarbejdspartnere har kontakten, netværket og salgskanalerne til andre kommuner end dem, du er i kontakt med. Eller du kan forsøge at få dit produkt ind i større leverandørers produktportefølje. Det du mister på indtjeningen, kan du måské spare i dine salgs omkostninger. Ofte går salgs processen hurtigere, hvis dit produkt bliver en del af en bredere produktportefølje hos en anerkendt leverandør. Omvendt er der risikoen for, at dit produkt bliver ét af mange, og derfor ikke helt får den opmærksomhed, som du kunne ønske. Et samarbejde kan give dig luft og mulighed for at fokusere på det, du i virkeligheden er bedst til. Er det udvikling af nye produkter? Er det produktion og drift? Eller er det salg?

Gode råd!

  • Konkurrence- og forbrugerstyrelsen har lavet en “vejledning i konsortiedannelse” for små- og mellemstore virksomheder.
  • På startvaekst.dk kan du finde gode råd for hvornår, et konsortium er en god idé, og hvordan du starter samarbejdet. Desuden kan du finde en model for konsortieaftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal have styr på det juridiske i samarbejdet.

Samarbejde er en god idé:

  • Når der er tale om en opgave, som ingen af jer kan løse alene.
  • Når I alle har tillid til, at de andre deltagere i konsortiet driver en økonomisk sund virksomhed.
  • Når I er trygge ved at give hinanden indblik i forretningsmodeller, kostpriser og dækningsbidrag.
  • Når I vurderer, at I samlet kan styre og håndtere løsningen af opgaven.

Har du erfaringer i dannelsen af konsortier du gerne vil dele med os andre er du meget velkommen til, at indskrive dem i kommentatorboksen herunder.

 

 

Frigør arbejdskapital til nye aktiviteter!

august 1, 2017

Det kan betale sig at være opmærksom på, om du har for mange penge bundet i debitorer, leverandører, maskiner eller lager!


Hvorfor mangler du penge igen? Det spørgsmål stiller mange erhvervsdrivende sig selv. Der er godt gang i salget og kunder nok, men alligevel kniber det med likviditeten til at igangsætte nye aktiviteter. Det handler om at gå systematisk til værks i forhold til virksomhedens arbejdskapital, og det kræver blandt andet fokus på kunder, leverandører, lager og leasingaftaler.

Kunderne.

Dine kunder vil gerne handle med dig, men det er vigtigt at være opmærksom på kredittider og betalingsfrister. Kunden er ofte mest villig til at betale, lige efter at varen eller serviceydelsen er modtaget, så sørg for at fakturere med det samme. Hvis ikke kunden betaler hurtigt, øges risikoen for, at du aldrig får pengene. Du skal sørge for, at dine faktureringsbetingelser er opdaterede, og husk at sørge for, at du konsekvent opkræver rykkergebyr og renter, når fristerne overskrides.Samtidig er det altid en god idé at kende kundernes økonomi og kreditværdighed, så du ved, hvem du skal holde snor i. Det betaler sig ofte at have en fast politik for håndteringen af dine debitorer og at følge den konsekvent.

Factoring er en metode til at øge din virksomheds likviditet. Factoring indebærer, at du belåner dine fakturaer gennem et factoringselskab, som derefter sørger for at opkræve dine fakturaer. Du modtager typisk 80 procent af betalingen med det samme, og du får resten minus gebyrer og renter, når kunden har betalt. En anden fordel ved factoring er, at du får outsourcet dit debitorbogholderi. Det er en god idé at sammenligne factoring udgifterne med din rente på kassekreditten, når du overvejer, om factoring kan betale sig.

Leverandørerne.

Din arbejdskapital påvirkes af, hvor hurtigt du skal betale dine leverandører. Du kan styrke din arbejdskapital ved at forhandle betingelserne for indkøb og betaling med dine leverandører, og du kan spørge dig selv, om du kan få tilsvarende produkter andre steder med bedre betingelser. Du kan naturligvis også øge din arbejdskapital ved simpelthen at købe dine produkter billigere. Har du likviditet, kan du måske opnå kontantrabat ved at betale hurtigt. Tænk også over,hvad der kan gøre dig til en attraktiv kunde, som dine leverandører gerne vil handle med.

Lageret.

Mange virksomheder har likviditeten bundet i lageret, og det kan være en god idé at kikke på, om varebeholdningen eller materialerne på lageret kan sammensættes anderledes. Det kan jo være, at fortjenesten på nogle af varenumrene ikke er særlig høj. Skær ned på antallet af varenumre, hvis det er muligt. Måské kan du få leveret varer og materialer, når du skal bruge dem i stedet for at have et lager. Det kan blive dyrere at købe varerne enkeltvis, til gengæld undgår du tab på ukurante varer eller materialer, som alligevel ikke bliver brugt. Undersøg også om dine leverandører kan sende direkte til kunden, så du ikke skal have lager.

Leasing.

Har du maskiner og inventar, der repræsenterer en meget høj værdi, kan du måské få frigjort kapital ved at lease det i stedet for at købe det  Ved leasing betaler du en førstegangsydelse samt en løbende månedlig ydelse. Du undgår dermed en stor engangsudgift samt et stort momsudlæg og får i stedet en løbende omkostning. Skattemæssigt er udgifterne fradragsberettiget som driftsomkostning. Ved leasing bliver det også ofte nemmere at budgettere og styre de løbende udgifter.

Har du erfaringer med frigørelse af arbejdskapital til nye aktiviteter du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

 

Har du banken i tanken?

juli 27, 2017

Siden finanskrisen er bankernes udlån til erhvervslivet faldet, og det kræver god forberedelse at få bankernes ja.

Hvis du allerede er kunde i den bank, du skal låne i, har banken et godt kendskab til dig. Banken ved, om du overholder dine betalingsfrister og undlader at overtrække dine konti og har sandsynligvis et indtryk af din person og din evne til at drive en virksomhed. Banken kan vurdere lønsomheden på det samlede engagement med dig og din virksomhed. Før banken kan bevilge lån til virksomhedens drift, kræver det dog en egentlig kreditvurdering, som skal sikre, at lånet kan blive tilbagebetalt med renter.

Banken kræver ofte, at du selv har penge med.

Hvis banken skal låne ud til et selskab, vil banken se på, om selskabets egenkapital står i forhold til behovet for en ny finansiering. Hvis planen er, at banken skal finansiere det meste af virksomheden, og du ikke selv kommer med en væsentlig del af kapitalen, vil det blive vanskeligt at få lånet bevilget. I den situation er det måské mere relevant at ændre planerne eller måske få en investor ind i virksomheden.

Budgetlægning giver overblik og forståelse.

Det er her budgetterne kommer ind i billedet. Budgetterne skal vise, at din virksomheds økonomi udvikler sig, så lånet kan tilbagebetales med renter. Lav et realistisk driftsbudget, der tager højde for den udvikling, der mest sandsynligt vil finde sted. De tanker og tal, der ligger til grund for driftsbudgettet, skal du kunne gøre rede for. Du skal derfor kunne argumentere for de forudsætninger som salg, kunder, priser, marked og andre vigtige forhold, som ligger bag.

Du kan også få brug for et likviditetsbudget, der viser, hvornår indbetalinger og udbetalinger forventes at finde sted, og du skal overveje, om likviditeten er god nok til at klare udsving, forsinkelser og tab på dine kunder. Du skal også tænke over, hvordan du vil styre dine risici. Det kræver en del tid at arbejde med budgetter, men anstrengelserne kan ofte være det hele værd, da de skærper forståelsen for mulighederne og udfordringerne i din forretning.

Sørg for at have et brugbart regnskab.

Regnskaber er altid relevante for at vurdere din virksomheds liv og levned. Driver du en virksomhed i selskabsform, vil banken normalt kræve yderligere oplysninger ud over de informationer, som det offentliggjorte årsregnskab viser. Regnskabet viser typisk kun bruttoresultatet, men banken vil gerne dykke længere ned i tallene og eksempelvis vide noget om salg og omsætning. Banken kan også have et ønske om at se specifikationer af de enkelte poster. Selvom banken modtager et udvidet regnskab med mere end de lovpligtige oplysninger, er det naturligvis muligt at offentliggøre et, der alene indeholder minimum informationerne. Hvis regnskabet er blevet revideret, er det ofte en fordel i forhold til banken.

Har du erfaringer med bank eller forhandlinger om lån du ønsker, at dele med vi andre, er du velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen. 

Banklån står øverst på listen, når muligheder for finansiering af en ny investering eller driftsfinansiering skal afdækkes.

juli 20, 2017

kurst-damsted-lille20170428110439

Hvordan starter du et godt forhold til banken?

-Banken vil gerne lære dig, at kende, også hvis du i første omgang kun har brug for en konto til ind- og udbetalinger. Derfor er det en god idé, at I får en snak over en kop kaffe, og at du af og til sender banken en mail om din virksomheds aktiviteter og desuden sørger for, at den løbende modtager regnskaber og anden information. Dermed starter relationen tidligt, og den kender dig bedre den dag, hvor du vil snakke lån. Din privatøkonomi hænger tæt sammen med den økonomi, du har i din virksomhed, så derfor er det en god idé at have private engagementer samme sted, som du har din virksomhed.

Forud for opstart af af et samarbejde er der behov for, at den modtager noget materiale. Noget af dette er budgetter og forretningsplan. Virksomhederne skal have det for deres egen skyld, da det er et vigtigt ledelsesredskab for ejeren selv. Kvaliteten af dette fortæller også om ejerens evner til at starte og drive en virksomhed.

Hvornår skal man foretrække banklån?

-Banken vil rigtig gerne låne penge ud, men ikke for enhver pris. Derfor kan nogle kunder af og til blive i tvivl om, hvad banken egentlig kan hjælpe med. Nogle virksomheder har brug for finansiering til at udnytte nogle vækstmuligheder her og nu, mens andre kan vokse sig større gennem organisk vækst. Det afhænger  også af, hvor den enkelte virksomhed er i livsfasen, hvorfor det er svært at generalisere. Nogle gange er det ansvarlig lånekapital, der er behov for, og så er det ikke banken, som kan stille finansieringen til rådighed.

Hvad hvis man er blevet afvist?

Hvis du er blevet afvist i en bank, hjælper det ofte ikke at gå hen til en anden bank med de samme papirer i hånden. Lyt til de begrundelser, som banken giver for ikke at yde lånet. Banken gør, hvad de kan for at forklare og begrunde et nej til et lån, men det er naturligvis vigtigt, at begge parter lytter. Når du har forstået begrundelserne, kan du komme videre og få rettet op på de forhold, der gjorde, at det i første omgang blev et nej.

Hvorfor kræver banken kaution og virksomhedspant?

Du skal selv tro på din idé, og du skal selv løbe en risiko, for at banken vil være med. Når du kautionere for de lån, som den yder til din virksomhed, viser du, at du er villig til at sætte noget på spil personligt. Banken bruger samtidig ofte virksomhedspant for at øge sikkerheden for lånet. Virksomhedspantet gør samtidig, at realisering af virksomhedens aktiver fuldt og helt bruges til nedbringelse af gælden i banken og minimerer dermed omfanget af den personlige kaution mest muligt.

Har du erfaringer på dette område, du gerne vil dele med os andre, er du meget velkommen til, at indskrive dem herunder i kommentatorboksen.

Tema Finansiering: Find en investor – men vær beredt på at afgive magt.

december 14, 2016

Værdifuld viden om økonomi!

Måske har du den rigtige ide til en succesfuld virksomhed. men mangler den nødvendige kapital. Under de rette betingelser kan det være vejen frem at finde én eller flere investorer.

IMG_3170 (1)businessmen-1513755__180hands-1063442__180

Hvis du er villig til at dele ejerskabet af din virksomhed med andre og ikke selv har kapital nok til at sætte dit projekt i gang, kan det være en mulighed at få investorer udefra.

Grundlaget for enhver investering er sædvanligvis en god og velovervejet forretningsplan, der ikke bare skal ses som et stykke papirarbejde. Et systematisk arbejde med forretningsplanen kan sætte tankerne i gang, så planen kan fungere som grundlag for, at alle parter får afstemt forventningerne. Men planen vil aldrig kunne stå alene. Investorerne vil altid vurdere, om du og dit eventuelle team har de personlige egenskaber, der gør, at din idé kan virkeliggøres. Hvis du allerede har vist, at du med succes kan drive en virksomhed, men nu vil have mere vækst, vil det naturligvis være et plus.

Investorer ønsker skalerbarhed.

De fleste investorer er interesseret i at investere i en idé, der kan udvikle sig og generere en stor omsætning. Har du eksempelvis en idé til en butik, vil det ofte interessere mulige investorer mere, hvis idéen kan videreføres til et helt detailhandelskoncept. Det er svært at finde investorer til en tømmervirksomhed eller en frisørbutik, men nemmere at opnå interesse, hvis du i stedet har opfundet et nyt vindue eller et nyt hårprodukt. Typisk er der mest interesse for et produkt, der nemt kan produceres i et stort antal, som det eksempelvis er tilfældet inden for software. Det vigtigste er, at idéen er skalérbar og har potentiale til at skabe en vækstvirksomhed.

Investorer forventer salg af virksomheden.

Når du starter en virksomhed, vil motivet ofte være at skabe en ny tilværelse som selvstændig. Får du investorer udefra, vil deres motiv i stedet typisk være at få forrentet deres investering gennem et succesfuldt salg af virksomheden. Når du udarbejder den forretningsplan, der ligger til grund for aftalen med din investor, vil der derfor normalt være et kapitel, der handler om exitstrategi, altså salg af virksomheden. Hvis du ikke har et ønske om at sælge din virksomhed inden for en overskuelig årrække, vil det kølne interessen hos de fleste investorer. Måske kunne du i stedet stille et højt løbende udbytte af investorens midler i udsigt, men i givet fald skal det være en del af planen fra starten.

Nye pligter.

Når du starter en virksomhed med investorkapital i ryggen, får du en række pligter, du skal leve op til. Du er ikke længere kun selvstændig, men leder af en virksomhed med én eller flere ejere. Du kan ikke træffe alle store beslutninger selv, og du skal sørge for, at der sker en løbende rapportering til investorerne, hvilket blandt andet kan ske gennem orienteringer på bestyrelsesmøder. Det hele tager tid og kræver mere dokumentation end blot mavefornemmelser. Til gengæld får du mere professionelle processer, og det kan øge kvaliteten af dit arbejde og forhåbentlig sikre langsigtet succes. Samtidig vil du nok opleve, at investorerne ikke bare ser sig selv som mennesker med en pose penge, men i høj grad har ønsker om at involvere sig i virksomhedens udvikling. Typisk har de selv haft succes, er idérige og kan måske også være med til at skaffe dig nye leverandører, kunder og kontakter. (Kilde: Din revisor informerer).

Har du praktisk viden eller egen erfaring om ovennævnte emne, er du meget velkommen til at dele dem med vi andre herunder i kommentatorboksen, så flest mulige kan få glæde heraf. 

Tema finansiering – Realkreditlån eller sale-and-lease back!

december 7, 2016

Renten på realkreditlån har ligget lavt gennem en årrække som følge af lav vækst og inflation. Derfor kan realkreditlån være en alternativ lånemulighed.

IMG_3170 (1)

saadanlaeggerduetbudget800x387hello-1546041__180free_92769

Realkreditlån i erhvervsejendom

Forskellen mellem renten i banken og på realkreditlån har gjort det fordelagtigt at optage lån, med sikkerhed i sin ejendom.Landbrug kan opnå realkreditlån på op til 70 procent af ejendommens værdi, mens andre erhvervsejendomme til eksempelvis kontor, industri eller butikker kan belånes med op til 60 procent af ejendommens værdi. I visse lånetyper kan der lånes op til 70 procent af ejendommens værdi, mod at der stilles supplerende sikkerhed. Hvis din ejendom er steget i værdi, kan du overveje at belåningen gennem en omprioritering eller et tillægslån. Vær opmærksom på, at der er omkostninger forbundet med begge lånemuligheder, og disse selvfølgelig skal stå mål med omkostninger med sammenlignelige finansieringsformer.

Sale-and-lease-back

En anden mulighed er at indgå et sale-and-lease-back arrangement, hvor du sælger din ejendom og lejer dig ind i stedet. Sale-and-lease-back er en finansieringsform til fremskaffelse af kapital. Virksomheden sælger sin erhvervsejendom til en investor og lejer den herefter tilbage af den nye ejer. Fordelen er, at du så reelt kan få en 100 procent finansiering af ejendommen. I stedet for at betale renten på obligationslånet skal du så betale en fast husleje eller leasingafgift for at bruge ejendommen. Huslejen bliver højere end renten på obligationslånet på grund af den risiko, som den nye ejer tager ved at købe din ejendom.

Måske har du betragtninger eller erfaringer med ovennævnte låneformer, du gerne vil dele med os andre. Du er i den forbindelse meget velkommen til, at skrive dem ind  i kommentatorboksen herunder.

Virksomheder skal tænke ud af boksen, når de vil skaffe penge!

september 30, 2016

“Vil du vide, hvad penge er, så prøv at låne dem”.

IMG_3170 (1)savings-192695calulate-concept-46005hands-1063442__180

For mange små og mellemstore virksomheder er det gamle ordsprog en alvorlig virkelighed, som er afgørende for, om de kan udvikle deres virksomhed og tjene penge.

Det viser en undersøgelse fra FSR – danske revisorer, hvor otte ud af ti revisorer vurderer, at virksomhederne fortsat har svært ved at få adgang til finansiering. Udfordringen gælder især for de mindre og de nystartede virksomheder.

Men virksomhederne er også nødt til at tænke nyt, for i dag skal selv mindre virksomheder have forskellige finansieringsformer end tidligere. Det handler om at få det rette miks af finansiering.

Virksomheder skal bruge flere finansieringskilder. SMVérnes problemer med finansiering får dem naturligt nok til at gå til andre kilder end banker og kreditinstitutioner, og fire ud af ti revisorer oplever, at deres smv-kunder søger at rejse penge på alternative måder. Og der er faktisk mange muligheder for at tænke flere finansieringsmuligheder ind i sin virksomhed.

Revisorerne peger på, at private långivere som f.x.familie er det første sted, de søger hen. Og det giver god mening, hvis man står og mangler nogle få hundredtusind kroner, at man spørger om lån eller kaution hos familien.

Den meget omtalte crowdfunding, som er slået meget igennem i f.x. USA og Storbritanien, er endnu ikke i fokus hos de pengetrængende smvér, og kun knap en tiendedel af revisorerne siger, at deres kunder søger crowdfunding som en alternativ finansieringskilde. Det kommer dog til at ændre sig. Finansieringsformen er på vej frem i Danmark.

Vækstfonden og Erhverv Kredit Fonden tilbyder tillige en række finansierings muligheder, f.x. vækstlån og kaution.

Virksomhederne har også mulighed for at få frigivet nogle penge ved at sælge deres fakturaer. På den måde havner kundernes penge i kassen med det samme, og ofte kan factoring-selskabet hjælpe med at styre debitorerne, så virksomheden ikke skal tænke over f.x. rykkere for betaling til kunderne.

Udvalgte finansieringsformer for mindre virksomheder.

  • Crowdfunding det kan være crowdfunding, som Lendino er et eksempel på, men kan også være donations baseret, hvor indskud er en gave eller det kan være baseret på aktier, hvor indskyderne får en en andel i virksomheden.
  • Factoring Her sælger man kreditter, man har til gode, så et salg på kredit bliver til et kontantsalg.
  • Leasing Det betyder typisk, at man kan frigøre arbejdskapital eller slippe for at tage lån for at kunne betale for aktiver, man skal bruge i virksomheden.
  • Business Angels Velhavende personer investerer i virksomheder med et stort vækstpotentiale mod at få egenkapital.
  • Vækstfonden Kan hjælpe på en lang række måde, men er der tale om en nystartet virksomhed kan man få hjælp til finansiering. Se mere på http://www.vf.dk
  • Eksportkreditfonden kan tage risikoen, når man handler med udlandet og dermed få sikkerhed for betalinger. Kan også hjælpe med finansiering og f.eks. fungere som kautionist over for banken.

Skulle du have erfaringer indenfor finansiering af virksomheder eller andre alternative finansieringsformer må du meget gerne dele dem med os andre herunder i kommentatorboksen.

Ejerskifter sikrer dynamik og vækst!

august 8, 2016

Rettidig omhu!

hands-1063442__180 DSC_9241saadanlaeggerduetbudget800x387penge

Det er vigtigt at have en plan for sin virksomhed, men det er også vigtigt at have en plan for at få den solgt, når man på et tidspunkt gerne vil gennemføre et ejerskifte.

En undersøgelse viser, at et succesrigt ejerskifte øger væksten i samfundet, da det er langt lettere for iværksættere at overtage en etableret virksomhed end at starte fra scratch.

Manglende ejerskifte skader dansk økonomi, mens et vellykket ejerskifte omvendt kan øge væksten i samfundet. Årsagen skal søges i, at det er meget bedre for en kommende virksomhedsejer at købe en eksisterende virksomhed i drift end at etablere en helt ny virksomhed. En ejerskiftet virksomhed har større overlevelseschance end en nystartet virksomhed, og lidt over halvdelen af ejerskiftede virksomheder viser større vækst end de nystartede. Endelig ser man også, at selv en sund virksomhed er blevet lukket på grund af manglende ejerskifte.

En nuværende ejer af en virksomhed har et godt incitament til at forberede et godt ejerskifte, for det vurderes, at salgsprisen vil falde, hvis salget ikke er planlagt i tide. På trods af det siger over halvdelen af revisorerne, at mindre end hver tiende af deres kunder har lagt en plan for ejerskiftet.

Udover den manglende parathed hos den nuværende ejer kan manglende finansiering gøre det svært for en køber at overtage virksomheden, og undersøgelsen viser, at sælgerfinansiering er nødvendig for at sikre et ejerskifte. Manglende sælgerfinansiering udgør den næsthyppigste årsag til, at et ejerskifte ikke har kunnet gennemføres. Sælgerfinansiering kan f.eks. ske som en såkaldt earn-out og/eller en kredit på betalingen af salgssummen.

Lang proces!

Det anbefales, at planlægge et fremtidigt ejerskifte, og det er der en god grund til, for det kan tage flere år at planlægge. Det tager typisk to til tre år at planlægge et ejerskifte. Og det kan blive dyrt ikke at have planlagt det i tide, for kun 4 pct. at revisorerne mener, at virksomhederne ikke risikerer at tabe værdi som følge af denne manglende planlægning.

I KD Erhvervs Formidling mener vi, at det er en rigtig god idé at inddrage bestyrelsen eller danne et advisory board i jagten på et vellykket ejerskifte, og vi vurdere at vore kompetencer ofte kan have en stor betydning for et godt ejerskifte. Alligevel oplever vi ofte, at sådanne kompetencer kun i lille grad hentes ind i bestyrelsen, og at virksomheden slet ikke henter ejerskifte kompetencer ind i bestyrelsen. Kontakt os gerne for et kaffemøde i så henseende på 22 82 13 15.

Hvilke barrierer er der for virksomhederne i forbindelse med ejerskiftet?

72 % – Manglende parathed hos nuværende ejer

70 % – Det er svært for køber at få finansiering

60 % – Ejeren er ikke klar til at stoppe på arbejdemarkedet (anser ejerskiftet som pensionering)

49 % – Sælgers prisforventninger er ikke realistiske

48 % – manglende salgsmodning

43 % – Det er svært at finde en køber til virksomheden

38 % – Manglende planlægning

26 % – Manglende afklaring af virksomhedens økonomiske værdi

5 % –  Virksomhedens selskabsform understøtter ikke et ejerskifte

(Kilde FSR – Survey)

Har du kommentarer til ovennævnte er du velkommen til, at indsætte dem i kommentatorboksen herunder.

Skat den største byrde for SMVér – (små og mellemstore virksomheder)!

juli 12, 2016

Karsten og Kurt

Skat scorer en række topplaceringer – eller bundplaceringer om man vil – når det handler om, hvilke indberetninger til det offentlige, som udgør de største byrder for virksomhederne.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt godkendte revisorer gennemført af brancheorganisationen FSR – danske revisorer. Næsten 7 ud af 10 revisorer mener, at indberetninger til Skat udgør den største administrative byrde for smvérne. Derfor er det nok ikke overraskende at 6 ud af 10 revisorer vurderer, at netop disse indberetninger udgør det største potentiale for at nedbringe de administrative byrder. Skat ligger også klart i top, når det handler om, hvor smvérne søger rådgivning hos deres revisor. Hele 97 pct. af revisorerne må hjælpe deres kunder med skatteindberetninger.

Stigende byrder

Ser man samlet på de administrative byrder for smvér, oplever 83 pct. af revisorerne stigende eller stærkt stigende byrder for deres smv-kunder. Graver man lidt ned i smvérnes byrdefulde forhold til Skat, har man særligt problemer med selvangivelsen samt listeangivelser ved EU-salg. Herudover slås smvérne med en lang række andre indberetninger til Skat. (Skattekonto, Løn, Moms, Afgifter, Udbytte og Told).

Skat er dog langfra den eneste instans, der kan give grå hår i hovedet ude hos smvérne. Indberetninger til Danmarks Statistik, NemRefusion og Erhvervsstyrelsen er ligeledes med til at lægge sten i vejen for virksomhederne. (Indberetninger til EU, Feriepenge, Miljøstyrelsen og kommuner).

Dobbelt op

En anden årsag til byrder er ifølge revisorerne de såkaldte dobbelt indberetninger, hvor de samme data skal indberettes flere gange til de offentlige myndigheder. Størstedelen af selskaberne skal f.eks. indberette oplysninger i deres selskab angivelse til Skat, selvom oplysningerne allerede fremgår af det årsregnskab, som de har indberettet i Erhvervsstyrelsen. 3 ud af 4 revisorer vurderer, at der sker dobbelt indberetninger til offentlige myndigheder.

Revisorerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt de administrative byrder hindrer de nystartede virksomheder i at vokse. 60 pct. mener, at det hindrer vækst, mens 34 pct. ikke mener, at byrder står i vejen for væksten.

Som nævnt hjælper næsten alle revisorer deres kunder med at indberette til Skat, men revisorerne bliver også hyppigt spurgt til råds om indberetninger til Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og NemRefusion. Når smvérne efterspørger meget rådgivning, skyldes til primært , at de har problemer med at forstå love og regler på området, og at de mangler overblikket. Så når de søger råd, er det derfor også for at være sikre på, at de har indberettet korrekt.

Forbedringer

Der er dog også indberetninger, der er blevet lettere, og lidt over halvdelen af revisorerne mener feks, at Tastselv Erhverv har forenklet indberetningerne, og lidt under halvdelen mener, at Virk.dk har lettet byrderne. NemKonto og NemRefusion synes ikke at være så nemme, som navnene lægger op til. Kun henholdsvis 31 pct. og 21 pct. mener at disse nem-løsninger har gjort det enklere at indberette til det offentlige.

Revisorerne mener dog også, at man kan lette byrderne for smvérne på flere områder. Det gælder i prioriteret rækkefølge: Øget fokus på brugervenligheden af indberetningsløsninger, højere #genbrug” af data på tværs af myndigheder, regelforenkling af love og bekendtgørelser, og endelig med i top anbefalingerne er samkøring af indberetninger – f.eks. èn indberetning til alle typer afgifter.

Har du også bemærkninger til ovennævnte problematik,er du meget velkommen til, at indsætte dine oplevelser og holdninger i kommentatorboksen herunder.